Biblioteksdebat

Sådan hedder den publikation Danmarks Skolebibliotekarer, Kommunernes skolebiblioteksforening, Bibliotekarforbundet og Danmarks Biblioteksforening har lavet sammen. Den kan man blive inspireret af i forhold til de erfaringer nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebiblioteker, som fire kommuner landet over har gjort sig i projektet Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek. Du kan hente den her Og her kan du se en fed lille film om børnenes biblioteker i Kolding Udgangspunktet er at Danmarks børn og unge skal have den bedste biblioteksbetjening. Og hvordan gør vi så det? Foreningerne har tidligere arbejdet sammen om at udvikle fremtidens biblioteksbetjening af børn, med projektet " Det integrerede bibliotek " der grundlagde et solidt og inspirerende samarbejde, som er fortsat med dette projekt I vores projekt Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek , har vi lavet en række anbefalinger, der sætter fokus på nye samarbejdsformer mellem skole

Idag har vi afholdt temadag om: Innovation i en krisetid - hvordan udvikler vi bibliotekerne i økonomiske nedgangstider? Dagens innovationsbud Definer den brændende platform! 1. Tænk i situationer! Vi lever i en tid præget af travlhed, hvor folk samtidig fra mange sider bombarderes med information, tilbud og opfordringer. 2. Tag brugerne med og forlad skrivebordet! Læg fordommene på hylden, flyt dig fysisk og skab nye forestillinger sammen med andre – i partnerskab. 3. Bryd vaner og gør det anderledes! Min attitude + vores adfærd + organisationen = innovationens energipunkter. 4. Tænk i kundeværdi! – innovation skal skabe merværdi 5. Prioriter! Spørg dig selv hvad du kan nå inden på tirsdag - vælg til og fra og værn om jeres brand. 6. Innovation er målrettet kommunikation! Skab en fælles fortælling, formidl den og skab ejerskab internt og eksternt – også politisk. 7. Lær at være glad for en beta-version! vi skal ikke vente med at rykke

Vi er flyttet til nye lokaler. Efter godt 10 år med adresse på Vesterbro er sekretariatet rykket til Vartov, lige ved siden af Københavns Rådhus. Her bor vi sammen med en række andre foreninger samt små og lidt større firmaer, der ligesom os kan se fordelen i at være omgivet af initiativrige og kreative mennesker. Se mere om baggrunden for flytningen på http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=6159 I Danmarks Biblioteksforening glæder vi os rigtig meget til for alvor at udnytte de nye og forbedrede mødefaciliteter og til det tættere samarbejde med relaterede organisationer på stedet. Vi håber, at DBs sekretariat på Vartov med tiden vil udvikle sig til bibliotekernes nye mødested! Vi ser også frem til at byde alle vores samarbejdspartnere, gode venner og forretningsforbindelser velkommen på den nye adresse i løbet af den kommende tid. Vi kickstarter det hele ved at invitere til ÅBENT HUS Torsdag den 17. juni 2010 Fra kl. 15.00 til 17.00 Farvergade 27D, 2. sal 1463 København K http://ww

I går havde TV2 Lorry et indslag om nogle af de biblioteks filiallukninger, der ikke har været så meget debat om, nemlig hospitalsbiblioteker i Region Hovedstaden. I omtalen på deres hjemmeside skriver de: Nu er det ved at være slut med at låne bøger når man ligger på hospitalet. Region Hovedstaden lukker de biblioteker, der er på hospitalerne, for ar at spare penge. I slutningen af denne måned lukker 4. Jeg skal ikke blande mig i, hvordan Region Hovedstaden vælger at prioritere deres økonomiske midler. I indslaget argumenterer jeg dog for at man bør arbejde på at sikre patienterne, at de stadig har adgang til at låne materialer. Patienter indlagt på hospitaler er ofte en svag gruppe, som selv har vanskeligt ved selv at få fat i materialer, derfor håber jeg man vil finde en løsning, der sikre at man stadig har adgang til læse- og kulturoplevelser fra biblioteket, selv om man er indlagt. Og så er det altså en god investering, for alt tyder på at kulturbrugere lever lidt længere . Du ka

E-bøgerne rejser en række udfordringer for bibliotekerne. For hvordan skal man udlåne og finde en betalingsstruktur for materialer som reelt eksisterer i et ubegrænset antal eksemplarer. Den kan jo i princippet udlånes i et ligeså ubegrænset antal. Det kan få store konsekvenser for bibliotekernes stramme budgetter, for det er jo stadig bibliotekerne der skal betale for at sikre borgerne har fri og lige adgang til information, det gælder om det er traditionelle bøger, e-bøger, databaser eller hvad der nu bliver efterspurgt. Som det er i dag køber bibliotekerne en bog og kan så udlåne den så mange gange de vil indtil den er slidt op. I forhold til e-bøger er problemerne at forfattere og forlag selvfølgelig stadig skal have en betaling, men hvis man forestiller sig en betalingsstruktur, hvor biblioteket skal betale hver gang den bliver downloaded, så kan bibliotekernes budgetter hurtigt tømt. Problematikken kendes bla. fra bibliotekernes netlydbog.dk , hvor bibliotekerne betaler ca. 30 kr

Samarbejde og synergi er et par af de ord, som bedst beskriver baggrunden for at bibliotekernes interesseorganisation, Danmarks Biblioteksforening, i maj 2010 flytter sekretariatet til nye lokaler. Fra københavnske Vesterbro rykker foreningen til nyistandsatte lokaler på Vartov, lige ved Københavns rådhus, hvor en lang række kulturelle foreninger, interesseorganisationer samt små og større kreative firmaer allerede holder til. Vi rykker, fordi bibliotekerne rykker, og med bopæl på Vartov får vi blandt andet mulighed for at tilbyde nogle helt fantastiske møde- og kursusfaciliteter sammen med Organisationen Danske Museer, som vi igennem et stykke tid har knyttet stadig stærkere samarbejdsrelationer med. Vartov vil for alvor gøre det muligt for foreningen at blive den attraktive netværkspartner, hvor man mødes. Både på grund af de mange lokalemæssige muligheder og fordi Vartov simpelthen er foreningernes hus – og nu også snart bibliotekernes mødecenter. Ud over de nye og meget åbenlyse mu

I Information kan man i dag læse en interessant artikel om at Gyldendal tager endnu et skridt ind i den digitale verden med lanceringen af sin helt egen e-bogslæser, Cybook Opus. Om få år vil de elektroniske bøger have erobret store dele af det internationale bogmarked, lyder prognosen. Det skal, i et vist omfang, nok være rigtigt. Men om det er Cybook Opus der er fremtiden for e-bogslæser standarden er nok tvivlsom, men det er et interessant skridt på vejen som Gyldendal bevæger sig ud i. Svagheden ved Opus er at den i modsætning til flere af konkurrenterne ikke kan gå på nettet. Til gengæld så kan den læser alle gængse filformater og er ikke begrænset til ét downloadsystem. Cybook Opus er udviklet og produceret af det franskefirma Bookeen.E-bogslæseren koster 1.999 kr. og vejer 150 gram.Skærmen er baseret på elektronisk blæk i fire gråtoner. E-bogslæseren kan rumme omkring 1.000 bøger. Men du kan selv læse artiklen her

Sådan ku man læse i Politiken 19. april. Artiklen blev skrevet i anledning af at den hidtil største undersøgelse af museumsgæster blev offentliggjort. I Politiken konkluderede de, at museerne er lidt af en lukket fest. Mest for de veluddannede. Mest for de midaldrende. Mest for kvinderne. Og den skævhed giver i sagens natur anledning til selvransagelse og diskussioner i museumsverdenen. »Et eller andet sted har vi godt vidst det her, og selv om der er nogle store udfordringer, giver en så kæmpestor undersøgelse også bedre muligheder for at agere. Der er nemlig nogle ting i undersøgelsen, der peger fremad«, mener Nils M. Jensen, der er direktør for organisationen Danske Museer, han hæfter sig ved, at de brugere, der faktisk kommer på museerne, giver oplevelsen en gennemsnitskarakter på 8 ud af 10. »Generelt er der jo en meget høj tilfredshedsgrad blandt de folk, der faktisk kommer på museerne. Vi vil selvfølgelig gerne nå bredere ud, men det er hele tiden en diskussion, hvor mange resso

På trods af bibliotekernes succes med fortsat at tiltrække mange brugere og borgernes ønsker om, at der prioriteres flere midler til bibliotekerne, er det ikke alle steder den politiske vilje rækker til andet end nedskæringer på kulturbudgetterne. Og man kan frygte det blive værre i de kommende år, når regeringen har bebudet, at staten skal spare seks milliarder kroner frem til 2013 og kommunerne skal spare fire. Så situationen i mange kommuner er besparelser, men hvordan fortsætter man så den rivende udvikling bibliotekerne er inde i. Det er spørgsmålet når vi laver konferende om innovation i en krisetid d. 27. maj. Hvordan erkender biblioteket et innovationsbehov? Når behovet for innovation er erkendt, hvad gør man så? Hvordan implementeres udvikling og innovation i biblioteket? Og hvordan fastholder men en innovationsproces når den allerede er i gang? Mange biblioteker har oplevet nedskæringer; konsekvenserne kan mærkes og måske er der krisestemning. Hvis biblioteket ikke allerede

Ifølge en undersøgelse lavet for Dagbladet Børsen mener borgerne at politikerne skal prioritere flere midler til bibliotekerne. Børsen har stillet spørgsmålet ” Danmark har fået ny kulturminister og i den forbindelse vil jeg bede dig, hjælpe ham med at prioritere de cirka 6 mia. Kr. Som kulturministeriet har at råde over. Hvilke af følgende områder mener du, skal have flere eller færre penge fremover.” til det svare 53 % af borgerne at de synes der skal bruges flere penge på biblioteker, mens kun 11% synes der skal bruges færre. Bibliotekerne er kun overgået af idræt i forhold til hvad danskerne vil prioritere. I dag har Danmarks Biblioteksforening udsendt en begejstret pressemeddelelse om det. At borgerne gerne vil ha at politikerne prioritere bibliotekerne højere er vel egentlig ikke overraskende, men viser blot den udvikling bibliotekerne har været igennem, hvor de spiller en stadig større rolle i danskernes liv. De ved det er på bibliotekerne, de får adgang til pålidelig informati

I går blev udsendt en rapport om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, udgivet af et udvalg under kulturministeriet. Fra Danmarks Biblioteksforening udsendte vi igår en pressemeddelelse hvor vi kalder den "Et skridt i den rigtige retning!" Nogle af de spørgsmål den rejser er: Hvordan bliver bibliotekets fremtid? Og hvordan får vi udviklet samarbejdet mellem stat og kommune til gavn for borgernes bibliotekstilbud? Og den giver også nogle svar: Etablering af ’Danskernes digitale bibliotek’ samt øget tilgængelighed og styrket fokus på inspiration og læring lyder nogle af de helt centrale anbefalinger i rapporten. Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening, er ikke i tvivl: "Spontant finder jeg rapporten et vigtigt skridt på vejen i den rigtige retning. Danmarks Biblioteksforening har længe efterlyst en national vision for det moderne bibliotek. Danskerne har som vores undersøgelse fra sidste sommer viste i høj grad taget netbibliotekerne og de digitale med

”Om to år skal al skriftlig kommunikation med det offentlige foregå elektronisk. Men 40 procent af befolkningen er it-analfabeter, hver femte har aldrig brugt en computer, og flertallet forstår ikke, hvad det offentlige skriver på sine hjemmesider” det er jo en demokratisk katastrofe, hvis det står sådan til, men bibliotekerne kompencere for dette vidensgab. Hvis man bare digitaliserer uden at følge op med en indsats, der kompetenceudvikler de der i dag ikke kan bruge de digitale løsninger udelukker man faktisk også en stor del af befolkningen. Og ikke kun fra at bruge de offentlige services, men fra at bruge en stor del af de tilgængelige informationer, da det er en generel udvikling, at stadig mere kun er tilgængeligt digitalt. Bibliotekerne er dog bevidste om denne udfordring og er faktisk i gang med en storstilet læringsindsats, hvor de i efteråret 2009 lancerede det fælles program ”Lær mere om IT”. Alle biblioteker programsttte og afvikle kurser/introduktioner i it/digital selvbet

Sådan lød overskriften, da jeg i dag skulle holde oplæg på museernes efteruddannelse for kommunikationsfolk. Jeg har forsøgt at formidle mine budskaber i dette kortere blogindlæg, du kan se mine PowerPoints her , hvis du også vil se link til de skæve film, tabeller og illustrationer jeg bruger i showet. Jeg har forsøgt at kigge ind i museerne fra mit ståsted midt i biblioteksverdenen og stille spørgsmål som: • Står museer og biblioteker over for samme udfordring? Jeg nåede frem til et dobbelttydige svar. Nej - det er forskellige udfordringer, da de ifølge loven har forskellige formål. ”Bibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.” ”Museerne skal sikre Danmarks kultur- og naturarv samt adgang til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os. ” Ser man nærm

I dag har regeringen fremlagt deres arbejdsprogram "DANMARK 2020". De nævner ikke biblioteker og det er måske kun forventeligt i et overordnet regeringsprogram, men de 24 gange ordet kultur er nævnt, er det stort set kun i tilbageskuende termer. Kultur er nævnt i sammenhænge med tidligere tiltag som f.eks. kulturkanon eller f.eks. ”Der skal være gode muligheder for at møde kulturen i kraft af et mangfoldigt kulturudbud. Og vi vil holde fast i og sikre bevarelsen af vores kulturarv”. Det er jo et fint mål, men intet fremadrettet i forhold til hvilke tiltag der skal til for at opnå dette. Dog er man opmærksom på hvilken rolle kultur kan spille i forhold til integration. F.eks. nævnes ” desuden styrke undervisningen i kultur og samfundsforhold for voksne nyankomne udlændinge for at forbedre den enkeltes muligheder for at deltage aktivt i samfundslivet.” Det er et rigtig godt mål og i den forbindelse spiller bibliotekerne et stor og aktiv rolle. Men alt i alt er det skuffende at

Det er hvad rigtig mange, herunder også bibliotekerne udtrykker til den nye kulturminister Per Stig Møller. Netop bibliotekerne spiller en afgørende rolle i udformningen af den fremtidige kulturpolitik, samt for hvordan bibliotekerne aktivt skal være med til at udvikle fremtidens vidensamfund. Han er også allerede kommet med en lille definition på det svære begreb KULTUR »Min egen definition af kultur er, når man gør mere end fornødent for at løse sin opgave. Ikke bare laver en stenøkse, men også dekorerer den. Ikke bare har en stenhule, men også laver malerier. Ikke bare er nomade, men også skaber fortællinger« Per Stig Møller, kulturminister Den tidligere kulturminister, Carina Christensen, har brugt meget energi på at rose bibliotekerne for omstillingsparathed og strukturtilpasning, men hun nåede aldrig at komme med klare visioner for bibliotekernes fremtidige rolle. Sidste år nedsatte hun et udvalg, der skulle komme med bud på "folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet"

I Danmarks Biblioteksforenings blad Danmarks Biblioteker har formanden Vagn Ytte Larsen skrevet om hvorfor det er nødvendigt at vi sætter politisk fokus på digitalisering af den danske kulturarv. Det er også et emne der fylder rigtig meget for bibliotekesforeningen, og som burde have større opmærksomhed i den offentlige debat. Det handeler om vores fælles identitet. Derfor sætter vi også yderligere fokus på sagen bl.a. på vores kommende årsmøde 25.-26. marts i Esbjerg, hvor temaet er Bibliotekerne er meget mere end Google . Mange har gennem årene spået, at bibliotekerne på sigt var alvorligt truet af Google, men historien har vist, at bibliotekets kompetencer stadig er i høj kurs, når borgerne skal finde de rette informationer og have sorteret internetsamfundets mylder af oplysninger, sådan som også DBs Gallup-undersøgelse i sommer viste. Men bibliotekerne er også Google, og bibliotekerne skal derfor leve i et aktivt samspil med denne store internetgigant. Aktuelt er der i Danmark deb

Information har hver lørdag en klumme, hvor de stiller spørgsmål af karakteren "Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?" til kulturpersonligheder. Denne uge var det Lone Scherfig der blev udsat for spørgsmålet. Det synes jeg hun har nogle interessante betragtninger over: »Bare mange, ikke nogle bestemte. Det første man ser i Skotland, når man er kommet sig over, at folk rent faktisk går med ternet tøj, er, at så mange sidder og læser bøger i de offentlige transportmidler. Fokuserede, optagede. Min mormor var bibliotekar, og jeg elsker biblioteker og boghandler. Det første tv-spil, jeg skrev og instruerede, Margrethes Elsker, foregik på et bibliotek. Jeg var grædefærdig, da vi skulle rive dekorationen fra Wilbur Begår Selvmord ned, en kæmpe boghandel med 50.000 bøger, som stod opbygget i Zentropas studie. I Taiwan, som er det land i verden, hvor folk er højest uddannet, er boghandler steder, hvor man kan finde en kæreste. Der er små blindgyder i reolsystemerne, så der

Sådan skrev Styrelsen for bibliotek og medier i dag. Det har det ret i og de har så også lagt en rapport ud på deres site, der underbygger denne pointe. I deres omtale siger de bla. at forskningssektoren er under forandring. I disse år opstår der nye måder at forske på. Forskerne arbejder i højere grad end før tværfagligt og i teams, kommunikerer deres viden ud og anvender nye teknologier i deres arbejde. Forskning var oprindeligt organiseret omkring biblioteket. Det er den ikke længere. Betyder det så, at bibliotekerne har udspillet deres rolle i at understøtte forskningen, nu hvor Internettet siges at have gjort al viden tilgængelig? NEJ der forholder sig tværtimod lige omvendt. Internettet har skabt nye roller og muligheder for bibliotekerne, der nu som en aktiv medspiller til bl.a. at understøtte forskningsprocessen og formidle forskningen i en hidtil uset grad. Hans Siggaard Jensen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har lavet rapport om emnet og opstiller en rækk

og to sider af samme sag På det seneste har der været debat om folkeoplysningens forhold til bibliotekerne. Nogle få har ligefrem talt om konkurrenceforvridning, da bibliotekernes læringstilbud ofte er gratis. Som jeg oplever det er den generelle opfattelse dog, at de to tilbud supplerer hinanden. Mange starter deres uformelle læringsforløb på biblioteker og fortsætter i det mere formelle voksenundervisningstilbud hos folkeoplysningsforbundene. Derfor er de to tilbud hinandens forudsætning og to sider af samme sag, hvilket også var udgangspunktet da Danmarks Biblioteksforening (DB) og Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) formulerede en fælles opfordring til de to ministerielle udvalg der PT arbejder med Folkebiblioteker og Folkeoplysning. De to foreninger opfordrer til, at der lokalt udarbejdes fælles udviklingsplaner for at sikre dialog mellem områderne. Vi sendte også opfordringen til Kommunernes Landsforening da deres bestyrelse den 10. januar opfordrede kommunerne til at være opmærks

I'm at a Nordic conference on libraries and copyright in Oslo Yesterday we discussed a paper about “The digital library” by Harald von Hielmcrone, He’s main point was, that the long-term consequence of the present legislation in combination with the technological developments and commercial decisions made by the libraries is that the library as a basic public infrastructure is in danger of disappearing, and will be substituted by private content providers. If the present development is allowed to continue, publishers will provide for new, in-copyright content, and Google will take care of the rest. Leaving the basic library infrastructure to commercial interests will endanger the long term, preservation of and access to our literary heritage. In a commercial setting, there will be no guarantee that published works will continue to be available to the public. On the contrary, there are good reasons to expect that they will disappear when the commercial potentials of the works are ex

Kommunernes Landsforening har lavet et udkast til en fælleskommunal vision for borgerservice. Det er spændende hvordan man udvikler borgerservicen i de kommende år og ikke mindst hvordan vi udvikler de digitale selvbetjeningsløsninger. Et af de store spørgsmål er så hvordan vi får borgerne til at blive mere selvbetjente og at de samtidig opleve det som en serviceforbedring. Det er nogle af de aspekter Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen har snakket om. Bla. i vores fælles projekt om borgerservice og biblioteker, det kan du se mere om her I dag har vi skrevet til Kommunernes Landsforening med udgangspunkt i..... Bedre service Udgangspunktet for bibliotekernes arbejde med borgerservice er at skabe en bedre service set fra borgerperspektiv. Det opleves allerede nu mange steder, hvor bibliotekerne og borgerservicecentrene samarbejder om at løse borgernes behov for at kontakt med det offentlige. Opgaverne dækker bredt: Fra flytteanmeldelser og nye sygesikringsbeviser ove

I en klumme i Politiken den 7. januar 2010 begræder Rune Engelbrecht, at bibliotekerne køber færre bøger end tidligere. Han gengiver selv at den centrale årsag til det faldende bogindkøb, er de kommunale budgetter, som igennem en del år er blevet reduceret mærkbart. Fra Danmarks Biblioteksforening har formanden Vagn Ytte Larsen reargeret over for Politiken, (bragt i dag den 13. januar) og på Rune Engelbrecht blog har der været flittig debat. I kommentagen skrives bla.: Danmarks Biblioteksforening finder, at det er en meget kedelig udvikling, at politikerne skære ned, som Engelbrecht påpeger, men han rammer forkert, når han mener at bibliotekerne svigter bogen i denne nye økonomiske situation. Biblioteksloven pålægger bibliotekerne at stille et opdateret digitale tilbud til rådighed for borgerne ved siden af de fysiske bøger, og denne opgave løser bibliotekerne faktisk rigtig flot, trods de begrænsede midler. De årlige statistikker fra Styrelsen for Bibliotek og Medier bekræfter desuden

Distributionen af bøger bliver stadig mere teknologisk med e-bogen som seneste skud på stammen. Men forfatternes produktivitet flytter sig ikke tilsvarende. Hvad betyder den teknologiske udvikling for forfatternes økonomi? Alt det kan man læse en meget spændende artikel om i dag på http://sperlingske.blogs.business.dk Forfatteren bag Joachim Sperling slutter med at foreslå at vi skal have en levevilkårsundersøgelse for forfattere og forlag nu – den burde de store forlag selv sponsorere – det er trods alt deres produktionsapparat og deres egen overlevelse, der er på spil. Med den i hånden kan vi så tage stilling til, om de offentlige midler, der trods alt tilgår vores forfattere, fordeles rigtigt. Men læs selv hele artiklen