Biblioteksdebat

I Danmarks har vi en anerkendelse af den særlige samfundsmæssige rolle bibliotekerne har og selvom store dele af samfundet lukkes ned, har man politisk valgt at holde bibliotekerne åbne, selvfølgelig ansvarligt og kontrolleret, uden arrangementer der samler mange på et sted og med mundbind.   I Danmarks Biblioteksforening er vi naturligvis glade for at sundhedsmyndigheder og politikere anerkender den sætlige rolle bibliotekerne spiller for samfundet og det enkelte menneske ved at holde dem åbne i en krisetid. En rolle som handler om langt mere end blot adgang til bøgerne og litteraturen, men også om muligheden for at kunne få vejledning, hjælp og adgang til information.  Samtidig med at du har mulighed for at bruge alle bibliotekernes digitale tilbud af bøger, lydbøger, film og online vejledning. Se mere her  Se mere om forholdsreglerne her 

Oplæg til debat ved Katrine Frøkjær Baunvig, forfatter, forsker og leder af Center for Grundtvigforskning -kl. 08.15-09.00 i dag på Vartov. Københavns Forsamlingshus er ikke et sted, men et kobcept der sætter tidens spørgsmål til debat, og slutter med et spørgsmål du kan tage med videre på din vej og snakke med andre om. Samtalen er nemlig grundstof for demokratiet. Til oplægget serveres stærk morgenkaffe. Arrangeret i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Fora København og Suka Handikap- og Specialundervisning i Storkøbenhavn. Baggrunden for dagens debat: Nogle minoriteter fylder mere som emne i samfundsdebatten end andre. En af dem er homoseksuelle. Kan det have noget at gøre med, at vi ikke kan lade være med at dyrke forelskelsen – og især den besværlige af slagsen? Og at vi – selv når vi står begravet i bleer og indkøbslister – gerne vil tro, at kærligheden overvinder alt? Katrine Frøkjær Baunvig, ph.d., fjerdegenerationsfraskilt og selverklæret håbefuld romantike

Digitale processer styrer en stigende del af vores samfund og hverdag. Men hvad er det egentlig, de gør for os og ved os? Kan vi stole på en algoritme? Vi kan være sikre på deres præcision men ikke på deres moral og upartiskhed. Anbefalinger og beslutninger baseret på store datamængder og algoritmer virker objektive og overbevisende. Men hvordan kan vi vide, på hvilken måde algoritmerne helt konkret er kommet frem til deres resultater? Det er nogle af de spørgsmål jeg stiller til Sine Nørholm Just, forsker ved RUC og leder af ”Algoritmer Data og Demokrati-projektet” ADD på Bogforum i dag fredag kl 14.00 i Bellacentret på  ”Danmarks Bibliotekers” stand C3-003A ”Algoritmer Data og Demokrati-projektet” er et ambitiøst 100 millioner kroners kombineret forsknings – og oplysningsprojekt som skal kortlægge og skabe indsigt og debat i de kommende 10 år. Her vil jeg som direktør for Danmarks Biblioteksforening være i samtale med Sige Just om biblioteket, som landet mest besøgte kulturinstit

Kommunerne er den største kulturaktør i landet, i hvert fald den største økonomiske bidragyder til kulturlivet. Derfor er det også så vigtigt at den kulturpolitiske debat er højt på dagsordenen op til kommunalvalget den 16. november.  Derfor har vi i Danmarks Biblioteksforening ud over vores kampagne #DemokratietKalder   lagt op til debat, når landets største litterære event bogforum løber af staben i Bella Center København. Her har jeg sat tre kulturpolitikere stævne til en snak om kulturens betydning for det enkelte menneske og for hele samfundet. De tre politikere er: Byrådsmedlem og Formand for Kulturudvalget i Albertslund, Hediye Temiz (B),   Byrådsmedlem i Tårnby, Einer Lyduch (A) Folketingsmedlem og 2. viceborgmester i Gribskov, Kim Valentin (V) ”Nu hvor biblioteker, teatre, museer, biografer, koncertsale og højskoler holder lukket – opdager vi, hvor meget vi savner dem” Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen under Corona-nedlukningen. Men hvilken betydning har kulturen i k

Udråb som ovenfor er desværre blevet mere og mere normale at høre eller læse debatter på sociale medier. Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening er derfor gået sammen om kampagnen #TørDuTalePænt i forsøget på at få os alle til at finde en bedre tone i onlinedebatten. Vi er aktuelt midt i en valgkamp med en til tider ganske hård tone i debatterne, og mange oplever også nedsættende ytringer på sociale medier, tit med den konsekvens, at de ramte personer trækker sig, snarere end at det dårlige sprog bliver irettesat. ”Det er et kæmpe problem for demokratiet at folk trækker sig fra at deltage i en debat af frygt for hvordan de bliver tiltalt, eller på grund af en generel grim debattone.  Alle burde kunne deltage i en samtale uden at risikere at blive angrebet af sådanne hårde udråb. Men det sker, og det sker desværre stadig oftere” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen (A), der som kulturudvalgsformand i Aarhus også selv er midt i en kommunal

Lex.dk bedriver folkeoplysning i form af digital formidling af kulturarv og understøttelse af informationssøgning i undervisningsøjemed. Vi opfordrer politikerne til at finde en finansieringsmodel, der sikrer videreførelsen og -udviklingen af Lex.dk skriver Jyllands-Posten i dag. Det er TINE SEGEL formand, Forbundet Kultur og Information og mig MICHEL STEEN-HANSEN direktør, Danmarks Biblioteksforening der kommer med den opfordring.  Læs opfordringerne her  I Danmark har bibliotekerne en 100 år lang tradition for og forpligtelse til at understøtte folkestyret ved at sikre alle borgere fri og lige adgang til viden og kultur. Bibliotekerne er stolte af deres tradition og bevidste om deres forpligtelse, men deres arbejde kan ikke stå alene. Tiden kalder på, at bibliotekernes vedvarende folkeoplysningsindsats matches af en vedvarende digital folkeoplysningsplatform og -indsats. En digital infrastruktur, der sikrer borgerne troværdig information om vidt og bredt i en digital tidsalder, de

Hvis vores nyheds- og vidensformidling udelukkende styres af kommercielle algoritmer, risikerer vi at ende i et profitdrevet vidensmonopol, som i sidste ende udfordrer hele vores demokrati. Det er  hovedbudskabet i mit indlæg til konferencen om Algoritmer, Data og Demokrati i Blox i dag, hvor også kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen deltager Netop det er er en lejlighed til, her i 60 året for kulturministeriet oprettelse, at understrege behovet for en kulturpolitik rettet mod techgiganterne og deres monopollignende dominans og følgesvenden Fake News. En kulturpolitik der aktivt skaber alternativer, der kan sikre borgernes adgang til information og kulturoplevelser gennem public service medier og virksomheder som biblioteker, der ikke er genereret af uigennemskuelige algoritmer. Det har jeg udfoldet i denne artikel. Partnerskabskonferencen for projektet ”Algoritmer, Data og Demokrati” (ADD) afholdes i dan på BLOX og er et ambitiøst 100 millioner kroners kombineret forsknings – og oply

Mange har nok konstateret at valgkampen er gået i gang, om ikke andet fordi de har set valgplakaterne i lygtepælene her til morgen. Det er den også på Danmarks Biblioteker. Danmarks Største Vælgermøde, børnevalg og en opsang til den hårde tone i debatten er blandt andet på programmet, når landets folkebiblioteker fra den 25. – 31. oktober afholder biblioteksugen ” Demokratiet Kalder ”, pakket med arrangementer for alle på biblioteker over hele landet. Som optakt til kommunalvalget sætter landets folkebiblioteker fokus på demokrati i alle dets afskygninger. I Danmarks Biblioteksuge 43 inviteres alle til en masse oplysende arrangementer om valg, demokrati, folkeoplysning og andre spændende emner for store og små af Danmarks Biblioteker. Kommunalvalget vil utvivlsomt sætte sit præg på mediebilledet den kommende tid. "Mange udtrykker også en frygt de unges valgdeltagelse, for at tonen skræmmer folk fra at deltage i debatterne og for demokratiets tilstand i det hele taget. Derfor t

Skønlitterær empowerment i praksis også kaldet ‘Fælleslæsning: et humanvidenskabeligt laboratorium for litteratur og social intervention (2017 - 2021)’. Skønlitterær Empowerment handler om, at skabe rammer for at unge kan gå fra at være deltager til selv at være læseguide og lede læsegrupper for andre unge. En vigtig pointe er at empowerment ikke opstår af omsorg alene - individet må føle sig aktivt og hørt. Netop den form for inddragelse blev understreget hos Læseforeningen i dag, da de i dag præsenterede resultaterne af projektet om empowerment i Litteraturhaus i København - se mere her Baggrunden for projektet tilbage i 2017 var et ønske om at udvikle og afprøve skønlitterære fællesskaber ud fra metoden guidet fælleslæsning som en måde at skabe empowerment for det stigende antal unge, som mistrives og kæmper med sociale og psykiske problemer. I et samfund, hvor der bliver stillet stadig større og tidligere krav til uddannelses- og jobparathed, så vi et behov for at udvikle sociale i

Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave for dansk kulturliv og skal udvikles sammen MED kulturlivet og ikke kun FOR var essensens til Dansk Erhverv og KL da de den 7. oktober 2021 havde indbudt mig til at tale til deres møde om skabelsen af en fælles analyseenhed.            Udgangspunktet for mit oplæg er at kultursektoren er en divers sektor, hvor der ikke bare findes én snuptagsløsning og så bliver alt samlet i et "Kulturens Analyseinstitut", men at der er mange tiltag og fælles interesser i at skabe en fælles indgang til viden.  Det vidner debatten også om, hvor den har trukket overskrifter som " Minister er skeptisk, mens kulturorganisationer hilser analyseinstitut velkomment – men særligt en ting møder modstand: "Det har ingen gang på jord "til det udspil som jeg tager udgangspunkt i   Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave " og som jeg jo selv at afsender af som en ar bagmændene i Dansk Kulturliv.  Selvom vi i bibliotekssektoren nok

I en tid, hvor mange kulturinstitutioner, og ikke mindst bibliotekerne og kulturhuse, arbejder aktivt med facilitering af deltagelse, er der brug for inspiration og læring for at få flere til at DELTAge ikke kun i kulturen, men at skabe en kultur for deltagelse i samfund og demokrati. Det er udgangspunktet for udviklings- og forskningsprojektet DELTAG, som i dag bliver præsenteret på konference i Nicolai Kultur i Kolding 1. oktober 2021. Udover resultaterne af forskningen præsenteres også de erfaringer som 29 kulturhuse, biblioteker og andre borgerinvolverende kulturinstitutioner har gjort sig i arbejdet med aktivt at undersøge deltagelse i eget hus. Sidst på dagen sætter vi til debat mellem forskere, politikere og fagfolk, hvordan vi så kan bruge forskningsresultaterne ude i virkeligheden . Den debat glæder jeg mig til at deltage i, fordi det netop er her der kan tegne sig et billede af hvordan forskningsresultaterne kan omsættes til handling ude i den politiske hverdag som former bib

Tiden er inde til at prioritere kulturen er vel en af de vigtigste erfaringer fra coronakrisen. Dansk Kulturliv  spiller ud med et forslag om at lave et kulturprioriteringsbidrag på 2% om året de næste tre år, så der igen kan investeres i kulturlivet. Der er bred opbakning i Folketinget som det fremgår af Politiken i dag Adgangen til kultur og biblioteker handler nemlig også om hvilket samfund vi vil have, og om vi fortsat skal sikre at alle har en fri og lige adgang til kultur ud fra et kulturpolitisk sigte. Hvis vi vil give alle mulighed for at kunne tage aktiv del i kulturlivet, handler det  om at investere der, hvor der mangler gode kulturtilbud som formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen   (A) udtrykker det.                     Se Politiken I Dansk Kulturliv foreslår vi konkret seks prioriteringer: 1. Kulturinvesteringer i hele Danmark. Kunsten og kulturen har ikke lige gode vilkår for at trives i hele landet. Det er et problem, som kun

I dag er det 60 år siden kulturministeriet blev oprettet. For den første kulturminister Julius Bomholt var visionen at fremhjælpe en lødig kultur og bringe kulturen inden for den enkeltes rækkevidde. Ser man på udfordringerne dengang og nu, kan der drages en række paralleller, hvor tiden igen kalder på kulturpolitikken som det aktive våben. Hvor fjenden dengang var den farlige underholdningsindustri ville den kulturpolitiske kanon nok blive rettet mod Tech giganternes dominans i dag. (uddrag af en ikke publiceret artikel af Michel Steen-Hansen) Tilbage i 1962 definerede Bomholt den store udfordring ”den slette folkelighed – den i egentlig forstand ufolkelige folkelighed”, som blev næret af stærke kræfter nemlig den farlige underholdningsindustri, som ”vor vestlige kulturs med omhyggeligt planlagte forsøg på at skabe et ensrettet centralt dirigeret levemønster hos masser”. Den skabende kunst og kulturen skulle være modgiften mod denne slette folkelighed som Danmarks Første Kulturmini

I dag bliver den spritnye alliance Dansk Kulturliv præsenteret, som en forening der skaber en fælle stemme for kulturen på tværs af brancher. "Der har været talt meget om at kulturen har brug for en stærk fælles stemme, nu etablerer vi en.   En nødvendighed, hvis vi skal udvikle samfundet med kultur og give alle mulighed for ikke bare at opleve kultur, men deltage i hele samfundslivet. Kultur handler om mere end at sælge billetter, det handler om dannelse, deltagelse og demokrati og det fremmer man bedst ved at stå sammen på tværs af brancher. Derfor foreningen Dansk Kulturliv" Siger Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening og vicebestyrelsesleder i den nye forening Dansk Kultur   Seks aktører i det danske kulturliv går sammen i ny forening, der skal styrke kulturens stemme og bane vejen for at flere danskere mødes om kulturen. Danske Koncert- og Kulturhuse, Danmarks Biblioteksforening, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Dansk Teater, Dansk

"Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... men den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Sådan skriver Regeringen i deres oplæg " Danmarks kan mere "  og en af pointerne i oplægget er derfor at kulturen skal styrkes, hvordan det skal ske er de en kende mere upræcise med. Men det er klart at lige nøjagtig på det punkt i at styrke den demokratiske samtale spiller folkebibliotekerne en nøglerolle. Men det sker ikke automatisk og er ikke altid tydeligt på den politiske dagsorden.  I oplægget skriver regeringen "Det danske samfund bygger på frihed i dobbelt forstand. For det første giver økonomisk velstand og et socialt sikkerhedsnet den enkelte frihed til at leve et godt liv. For det andet er kulturel dannelse og demokratisk samtale en forudsætning for et frit samfund. Derfor skal Danmark ikke kun være rigere i økonomisk forstand.  Vi skal også være rigere på ånd, refleksion og demokratisk engagement. Dannelse og kultur   Siden Grundtvig har det v

Wow - er I godt klar over hvor mange verdensmåls aktiviteter der er på Danmarks Biblioteker og hvor mange borgere der tager del, alt sammen for at skabe en bedre verden i fælleskab.... Noget af det I kan møde på Klimafolkemødet i de kommende dage i Middelfart Det afspejles også i nogle af de store landsdækkende initiativer som "Sammen om Verdensmålene - på biblioteket" som kort fortalt skal favner de aktører bidrager på forskellige måder til en bæredygtig udvikling. For skal vi som samfund for alvor rykke i retning af en bedre og mere bæredygtig verden, bliver vi nødt til at inddrage alle befolkningsgrupper. Der findes mange indgange designet til at engagere børn og unge i verdensmålsarbejdet, mens udbuddet til dem, der er fyldt 60 år, er mere begrænset. Men hvad med de 1,5 millioner borgere, der er fyldt 60 år, og som netop har motivation, erfaringer og tid til at involvere sig i dette arbejde? Hvor går de hen, og hvorfor bliver de ikke naturligt inddraget? De er har muligh

Fint signal i finanslovsudspil, at regeringen millioner til bibliotekernes formidling af FN’s Verdensmål – men hvor er fokus på læselysten og lige adgang til den fremadstormende digitale litteratur?  Sådan spørger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen i dag til Kulturmonitor I Sverige afsatte man forrige år 200 millioner kroner, men i Danmark kunne man komme langt for 25 millioner kroner, fordi så mange parter står bag i læsekoalition bestående af forlag, forfattere, boghandlere, danske skoleelever, Forældre og Skole, pædagogiske læringscentre og biblioteker som har forslag til at iværksætte nye tværgående initiativer og skabe ny viden, der kan styrke børn og unges læsekultur - men det kan du selv læse her

En interessant omgang Deadline , som jeg synes du skal se, hvis du er det mindste interesseret i KULTUR. Kulturen kom i klemme under corona. Men hvad skal vi med den, og er der ligeså meget kultur i en håndboldhal som i et teater? Kulturministeriet fylder 60 om få uger, og forløbet gennemgåes i en ny bog om dansk kulturpolitik igennem 60 år af Poul Bache s . Og samtidig kommer der også en ny biografi om den første kulturminister Julius Bomholt Jørn Henrik Petersen . Niels Krause-Kjær sætter sammen med forfatterne og tre kulturordførere leder vi efter svarene i aften. Udløber: 29. aug 2022 Jeg er så heldig at jeg har fået begge bøger, som jeg har nået at skimme og I kan godt glæder jer til at læse dem begge, som med hver sin indgangsvinkel belyser kulturministeriet, ideen og rollen.  

Mens kulturlivet er på vej til KULTURSALON PÅ MARIENBORG og finanslovsforhandlingerne går i gang, har vi sendt et budskab om vigtigheden i at det er vigtigt at at kulturlivets arbejde med data, analyser og anvendt fakta skal styrkes, men at det ikke er ligegyldigt hvordan man gør det og at det er en fælles opgave. Som Kulturmonitor skriver om i dag https://www.kulturmonitor.dk/seks-af-kulturlivets-organisationer-kulturens-analyseinstitut-er-en-faelles-opgave/ Debatten ruller og meninger brydes, når det gælder nødvendigheden af at styrke vidensniveau, dataindsigt og den publikumsudviklende indsats i kulturbranchen. Men der er næppe nogen, der er uenige om, at kulturlivets arbejde med data, analyser og anvendt fakta skal styrkes. Så lad os komme et skridt videre. Opgaven - og ansvaret for at løse den - er fælles og skal ske på tværs af kulturinstitutioner, lokale foreninger, staten, kommuner, organisationer og det akademiske felt.   Behovet for en fælles indsats kan koges ned til min