Efter den sorte død kom Renæssancen - hvad mon Corona pandemien fører til?

Middelalderens pest førte til store ændringer, for samfund såvel som for individ. Den sorte død muliggjorde den kulturelle eksplosion Renæssancen  - hvad mon Corona pandemien fører til?

Det var et af hovedbudskaberne fra den italienske Pierluigi Sacco professor i kulturøkonomi ved IULM Universitetet i Milano og seniorrådgiver i OECD på KL Kultur- og fritidskonference i dag.

Det håber jeg da også på. Men med under 200 deltagere, hvor det ser ud til at under halvdelen er politikere fra kommunerne, kan jeg frygte at der ikke er den store politiske fokus på kulturen. Men det kan måske også skyldes at temaet om genstart fylder meget i i det digitale konferencedanmark, f.eks. blev en del af de samme temaer drøftet på Det Bibliotekspolitiske Topmøde for en månedstid siden, hvor der godt nok var over 800 deltagere. 

Så det kan være svært at dømme om det er digital træthed eller manglende fokus. Men på debatten kan vi heldigvis opleve borgmestre fortælle om at de under nedlukningen er blevet overrasket over de mange borgere som f.eks. mangle det at kunne bruge deres fysisk bibliotek, som H.C Østerby fortalte om.

På konferencen er der ellers lagt op til en del spændende diskussioner.

Formiddagens program byder på to debatter om Genstart af kultur- og fritidslivet i dansk og internationalt perspektiv og Hvordan arbejder vi med fremtidens fællesskaber?

Efter frokost, ser jeg specielt frem til "Hvordan udnytter vi bibliotekernes potentialer?"

KL udsendte i januar 2021 debatoplægget ”Udnyt folkebibliotekernes potentialer” til kommunerne med en opfordring til at kommunalbestyrelserne drøftede folkebibliotekernes rolle lokalt. Vi forfølger debatoplæggets temaer og spørger hvad bibliotekerne kan, og hvordan de kan spille en endnu vigtigere rolle i kommunerne fremover?

Du kan møde:
Leon Sebbelin, Formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg
Steen Bording, formand for Danmarks Biblioteksforening
Tine Segel, formand for Forbundet Kultur og Information
Jeppe Bjørn, Kultur- og Bibliotekschef i Lyngby-Taarbæk kommune

Tjek det selv programmet ud
 

Se eller gense debatten fra Det Bibliotekspolitiske Topmøde
 

14:00 Udnyt bibliotekernes fulde potentiale, når kulturen genstarter Danmark
Se eller gense debatten mellem Kulturminister Joy Mogensen (A). Borgmester
og formand for KL Kultur-, erhverv og
planudvalg Leon Sebbelin (B), Rebild. Fritidsog
Kulturudvalgsformand Tine Vinther Clausen
Lolland (V). Kulturudvalgsformand Steen
Bording Andersen, Aarhus (A) og fra Aalborg
Sundheds- og Kulturrådmand Mads Duedahl
(V) og viceborgmester Nuuradiin S. Hussein
(A).

Hvordan tøjler vi kunstig intelligens i samfundets tjeneste?

 EU-Kommissionen er netop kommet med et nyt udspil der lægger op til mere ansvarlig brug af data og samtidig stiller krav til brug af den moderne teknologi, særligt i forhold til brug af kunstig intelligens . For mange er det noget fjernt og får en til at tænke på science fiction film, men det er i den grad noget af vores alle sammens hverdag. Den totale overvågning er faktisk mulig (tænk bare på hvad du har sagt ja til Google må overvåge af din hverdag), men vil medføre utryghed og mistillid, hvis ikke vi som samfund sætter grænser, for både stat og private aktører aktøres brug af kunstig intelligens.

Det skal vi både som samfundsburgere og særligt i bibliotekerne forholde os til, både i forhold til at kunne vejlede borgerne og hvordan bibliotekerne bruger de mange teknologier. Jeg er dykket lidt ned i hvad forslaget indeholde og konsekvenserne af det.  

Jeg har i en del år holdt oplæg med baggrund i IFLA Trend Report med udgangspunkt i at nye teknologier både kan skabe en bedre verden, men i den grad også misbruges. Så det centrale spørgsmål for mig og nu altså også for EU kommissionen er, hvordan vil vi fortsat finde, bruge og drage nytte af alle de nye teknologier og informationer i en stadig mere hyper-forbundet verden.

Se også Tendenser til tiden, borgernes forventninger og fremtidens kulturinstitutioner

Det er konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R), der har ansvaret for EU’s digitale omstilling og som derfor også er ansvarlig for det digitale hamskifte, som er en af EU's store politiske prioriteter i de her år.

I den forbindelse er det stimulerende at se hun i forbindelse med lanceringen af oplægget siger til DR "I vores samfund er der ikke plads til masseovervågning".

Jeg er ikke i tvivl om at kunstig intelligens også kaldet AI (Artificial Intelligence) kan være med til at skabe et bedre samfund, men det kræver vi bruger den kunstige intelligens på den rigtige måde, og at vi f.eks. ikke bare accepterer masseovervågning, jeg har i hvert fald ikke lyst til at installerer en app, der hele tiden registrerer hvor jeg er og gemmer det for evigt. Eller har jeg allerede gjort det?

Læs også  Bliver vi kunstigt intelligente af Corona?

Kunstig intelligens er ikke kun  robotter i science-fiction, men også en teknologi, der kan hjælpe os med at håndtere store samfundsudfordringer, som eksempelvis den grønne omstilling.

Vi har i den grad brug for moderne teknologi som kunstig intelligens, der f.eks. kan spille en afgørende rolle i kampen mod klimaforandringer eller løsning af pandemier. Det meste af vores samfund er påvirket af kunstig intelligens. Teknologien er baseret på computeranalyse af store mængder af data og bliver eksempelvis brugt til automation i produktionsvirksomheder, til bedre diagnosticering i sundhedsvæsenet og når vi handler online, streamer film eller låner bøger. 

Når bibliotekerne bruger AI til at komme med anbefalinger til lånerne ud fra deres interesser på LÆSEKOMPASSET eller eReolen eller når Mofibo gør det samme. 

Men man skal dog være opmærksom på at der er store forskelle i hvordan man bruger den kunstige intelligens til f.eks. at komme med anbefalinger eller nudge brugerne til noget. Hvor bibliotekernes algoritmer er bygget op over nogle kulturpolitiske overvejelser kan andres være stærkt kommercielt orienteret. Det er noget af kernen i AI, at vi som brugere ikke altid kan gennemskue, hvad AI bruges til og hvorfor vi som borgere eller forbrugere udsættes for det vi gør.

Jeg tror de fleste af os kan se fordelene ved at læger får hjælp af softwaresystemer til at spotte alvorlige sygdomme hos deres patienter, eller landmændene, som kan bruge robotteknologi til at gøre deres arbejde på markerne mere klimavenligt og industrier som kan spare energi ved AI. Eller at vores hustande eller biler i hverdagen er spækket med AI løsninger for at gøre dem mere brugervenlige, sikrer eller energivenlige. De fleste sætter også pris på deres mobiltelefoner som hjælper os, ikke kun med kommunikation, men også med at vide hvor vi er og hvor vi skal hen.

Der er masser af gode gevinster at høste, hvis man bruger kunstig intelligens på den helt rigtige måde.

Men der er også en masse etiske faldgruber ved teknologien, som kan skabe store problemer for både mennesker og hele samfundet. Det ser man, som DR beskriver, ikke mindst i Kina, hvor et utal af overvågningskameraer holder øje med borgerne, uden at de kan gøre noget ved det og hvor demokratiet er trådt under fode. Så der handler om både at tøjle techgiganternes såvel som diktaturstaters brug af AI.  

Læs også Udviklingen af det internationale arbejde forandrer sig i disse år, når de store lande spiller med musklerne #UNESCO

Men brugen af kunstig intelligens rummer også praktiske udfordringer og etiske dilemmaer, og det er dem EU-Kommissionen vil komme til livs med ny regulering, der blandt andet stiller nye krav til virksomhedernes brug af teknologien. Eller som Vestager udtrykker det "Jo større risiko, der er ved en bestemt form for kunstig intelligens, des skrappere skal reglerne være."

Europa-Kommissionen lægger bl.a. op til at stramme tøjlerne for, hvordan man fremover kan bruge kunstig intelligens i Europa – og til hvad. Og i særligt slemme tilfælde kan det blive nødvendigt med både forbud og millionstore bøder til folkene bag, lyder det i et nyt udspil.

Konkret lægger Europa-Kommissionen op til at inddele kunstig intelligens i fire forskellige risikokategorier.


Den første er harmløse systemer med "Minimal risiko", såsom spamfiltrene i vores inbox, der udgør langt størstedelen af den kunstige intelligens i dag. De vil ikke blive ramt af nye restriktioner.

Den anden  er anvendelser med »begrænset risiko«. Det kan være en chatrobot, her skal der være klare krav om transparens, så kunderne altid ved, hvem eller hvad de interagerer med og har mulighed for at vælge det fra.

 
Den tredje er anvendelser med »høj risiko«. Kommissionen definerer en række områder, hvor brug af software kan underminere borgernes liberale rettigheder, diskriminere eller ligefrem udgør en fysisk risiko: Det kan være brug af kunstig intelligens til at sortere i ansøgninger til uddannelser, lave kreditvurdering eller ansættelser. Det kan være styring af trafikken eller virksomheder, der skal evaluere sine ansatte.

I det modsatte ende finder man finder man de helt ekstreme systemer, der eksempelvis kan bruges til at udnytte børn eller lave sociale pointsystemer for borgerne, som man har set det i Kina, altså "Uacceptabel risiko". Det indeholder skadelige anvendelser af kunstig intelligens, som er i strid med EU's værdier, fordi de krænker grundlæggende rettigheder (f.eks. sociale pointsystemer indført af regeringer, udnyttelse af børns sårbarheder, brug af subliminale teknikker og — med begrænsede undtagelser — biometriske identifikationssystemer til direkte fjernovervågning af offentligt tilgængelige områder, der anvendes til retshåndhævelsesformål) og det lægges der op til vil blive forbudt.

Den store udfordring bliver nok at beslutte hvad der indebære en "Uacceptabel risiko" og ikke mindst, hvordan vi beslutter det. Men der er ingen vej uden om, hvis vi som borgere fortsat skal have tillid til både virksomhedernes brug af AI og i sidste ende myndighedernes brug af vores date. Den tillid er i sidste ende også en forudsætning for vores demokratiske samfund. 

Det kan du læse mere om i EU kommissionens oplæg her 

Kan nye regler støtte innovation?
Når sådan et oplæg bliver præsenteret er der naturligt nok en vis skepsis, særligt fra industrien med frygt for unødig bureaukrati eller konkurrenceforvridning fordi man i USA og KINA ikke har sådanne regler.

Men jeg tror at et sådan regelsæt er nødvendig, fordi det handler om borgerne tillid og mulighed for at kunne gennemskue teknologien, hvis vi skal udvikle. Noget af de samme vi i disse måneder oplever i Danmark, hvor myndighederne forsøget at være åbne i deres kommunikation omkring vaccine og den risiko der er forbundet med det. Særligt de to vacciner, som er under mistange for større risiko for bivirkning. Netop derfor lader det til at vi i Danmark ikke oplever en vækst i vaccineskepsis. 

De lovgivningsmæssige rammer kan øge udbredelsen af kunstig intelligens på to måder. På den ene side vil øget tillid blandt brugerne øge efterspørgslen efter kunstig intelligens hos virksomheder og offentlige myndigheder. På den anden side vil udbydere af kunstig intelligens gennem øget retssikkerhed og harmoniserede regler få adgang til større markeder med produkter, som brugere og forbrugere sætter pris på og køber eller benytter.

Som Dagbladet Information pointere i deres artikel om det, så er der mange i Bruxelles håber på, at den nye lovgivning kan blive endnu et eksempel på den såkaldte »Bruxelles Effekt«, som Anu Bradford fra Colombia Law School har kaldt det: "At EU’s regler og produktstandarder automatisk spreder sig til hele verden via det frie marked, fordi det er lettere for virksomheder og stater at kopierere EU’s regler og dermed få adgang til det store europæiske marked end at opfinde deres egen version af de samme love. Det er derfor, at EU’s regler allerede i dag definerer standardindstillingen på en iPhone, måden man fælder tømmer på i Indonesien og kemikaliegrænserne for legetøj i Japan"

 

Kan kunstig intelligens skrive litteratur?

Jeg er ret sikker på at faste læsere af denne blog vil mene at der er en klar grænse for hvad AI kan og skal. F.eks. skal man ikke bruge kunstig intelligens til at skabe kunst eller skrive litteratur. Men det kan altså lade sig gøre. Information havde tidligere på året en række sjove artikler om netop det, byggende på den "kunstige intelligens" GPT-3 

GPT står for Generative Pre-trained Transformer. Det får måske ikke mange klokker til at ringe, men det betyder, at den er blevet trænet på kæmpestore mængder af tekst, der består af en stor del af internettet, skønlitteratur og andre tekster, som firmaet bag GPT-3, OpenAI, har udvalgt.

Efter at GPT-3 har gennemanalyseret de enorme mængder tekst, har den lært sig selv sprog – og kan generere ny tekst. Man kan bede den om at skrive en novelle, et digt, eller du kan skrive hele din livshistorie og bede den give et bud på, hvordan den tror, dit liv vil udforme sig fra i dag. Der er ingen grænser for, hvad man kan sætte den til. 

Men om kvaliteten og det kunstneriske niveau er i orden, kan du selv blive klogere på ved at dykke ned i Informations tema

1. maj og kultyrens betydning for at skabe en bedre verden

Der er mange holdninger til arbejdernes Internationale Kampdags 1. maj betydning i det moderne samfund, men dagen har om ikke andet en stor symbolsk betydning i kampen for at skabe en mere lige verden og den kamp går dybest set på tværs af klasser og kulturer. 

Det er også et af FN's verdensmål, hvor stort set samtlige lande i verden har erkendt at en stadig stigende ulighed blokerer for kampen om at skabe en bedre og mere bære dygtig verden. Som det beskrives i Verdensmål 10 sigtes der både mod at nedsætte den generelle ulighed mellem rige og fattige lande, og mellem mennesker internt i hvert land. 

FN's verdensmål står også centralt i bibliotekernes virke og ikke kun symbolsk. For bibliotekerne er i sin natur en demokratisk institution, der skal sikre alle fri og lige adgang til viden og kultur. På den vis er biblioteket også en del af den cirkulære økonomi, da man låner, afleverer og bringer den viden videre, hvad enten der er fysiske materialer som bøger eller i den digitale verden hvor valid viden kan spredes vidt og bredt. 

Danmarks Biblioteksforenings arbejder med at skabe ”Bibliotekernes Verdensmålserklæring”. Et manifest som organisationer og biblioteket kan tilslutte sig om at ” Biblioteket som videns institution er indgang til alle verdensmål – information, viden og fakta som den ene del og biblioteket som proaktiv spiller, der med initiativer, facilitering og borgerinddragelse kan medvirke til konkrete handlinger og forandringer som den anden del”.

Se Bibliotekernes verdensmålserklæring.

Gør det globale lokalt
I Bibliotekernes verdensmålserklæring sætter man fokus på at man et bibliotek i hver kommune, har vi netværket og platformen til at bidrage til fælles løsninger, i samarbejde med andre aktører.

Lovgivning og offentlige investeringer løser kun dele af vores fælles udfordringer. 
For at nå i mål kræver det bred folkelig forankring – lokalt, der hvor borgerne er. Bibliotekerne,

som den mest besøgte kulturinstitution, er allerede det naturlige omdrejningspunkt for borgerinddragelse, viden og fakta til at handle på og kultur til at ændre på vaner og handlemønstre.

LÆS OGSÅ DB2030 for de der arbejder med FN’s Verdensmål og som vil være med til at skabe en folkelig forankring gennem bibliotekerne.

For at målene kan realiseres er vi nødt til at inddrage borgerne for at skabe en forståelse 
og et ejerskab af verdensmålene. Ejerskab skaber handlekraft i et bæredygtigt medansvar.

I Danmarks Biblioteker vil vi i samarbejde med borgere og partnerskaber gøre FN’s verdensmål borgernære og forståelige. Det kræver, at alle tager et aktivt medansvar i realiseringen. Det er vores ambition at omsætte verdensmålene til virkelighed ved at gøre dem til hverdagsmål. Sammen vil vi ændre måden vi gør tingene på, og på sigt skabe en mere bæredygtig adfærd hos os selv og borgerne.

Det er jo også noget af det der er drivkræften i 1. maj, at mødes for at gøre noget i fælleskab.

Vel også noget af det der gør, at det Borgerting som regeringen har nedsat i deres første rapport, som kom i går, fremhæver bibliotekerne og den folkeoplysende indsats som væsentlige faktorer i at skabe en mere bæredygtig verden.

Læs selv 117 forslag, fra borgertinget

Regeringens (klima) BORGERTING anbefaler at bruge folkebiblioteker og folkeoplysning aktivt i den grønne omstilling

Efter et halvt års arbejde fremlægger et borgerting bestående af tilfældigt udvalgte borgere i dag kl. 13.00 deres forslag til, hvordan regeringen kan nå målet om at nedbringe udledningerne af CO2. Borgertinget fremhæver bibliotekerne og den folkeoplysende indsats som væsentlige faktorer, selvom det nok vil drukne i omtalen af forslag om afgift på CO2. Der skal »muligvis tvangsbaseret« at udtage lavbundsjorder og at dansk landbrug producere mindre kød.

Men alle anbefalingerne er jo ganske nytteløse, hvis ikke de bliver folkeligt forankret så de kan opnå et flertal i folketinget. 

Om folkebiblioteker og folkeoplysning anbefaler Borgertinget bl.a..:

”Det kan være en hæmsko, hvis lokalbefolkningen føler, at initiativer bliver trukket ned over hovedet på dem, uden de er blevet hørt eller har fået indsigt i beslutningsgrundlaget. I Danmark eksisterer et sæt af love, der understøtter folkeoplysningen. Det gælder for eksempel ”Lov om folkeoplysning”. ”Lov om offentlighed i forvaltningen”. ”Lov om mediestøtte”. ”Lov om biblioteksvæsen” og ”Lov om Statens Kunstfond”. For folkebibliotekerne gælder det, at formålet er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille forskellige materialer til rådighed som for eksempel bøger, tidsskrifter, elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. Vurderinger Borgertinget vurderer, at borgere generelt er omstillingsparate, hvis de både har haft mulighed for at blive oplyst og hørt. Hvis den grønne omstilling skal lykkes, kræver det en bred folkelig opbakning.

LÆS OGSÅ DB2030 for de der arbejder med FN’s Verdensmål og som vil være med til at skabe en folkelig forankring gennem bibliotekerne.

Anbefalinger om folkeoplysning, adfærd og inddragelse. Kan en sådan opbakning ikke bringes til veje, risikerer vi, at den grønne omstilling møder modstand baseret på falske myter, konspirationsteorier og fordækte politiske motiver. Der er derfor brug for både en målrettet, landsdækkende folkelig oplysning samt borgerinddragelse, der er baseret på saglig viden, og som benytter sig af dialog med alle berørte parter.

Der er behov for forskellige oplysningskampagner som for eksempel: Oplysende programmer i radio og tv, debatprogrammer, støtte til undervisningsmateriale, støtte til film, teater, billedkunst, faglitteratur, foredrag, festivaler, nyhedsformidling, samt et organ der stiller spørgsmål.

LÆS OGSÅ: NYT projekt: Verdensmål & ældre

Folkebibliotekerne bør tage en aktiv rolle i folkeoplysningen og indgå i et samarbejde med lokale medier om lokal debat og nyhedsformidling. Bibliotekernes virke bør endvidere kobles til bestræbelser som understøtter borgernes initiativer og/eller deltagelse i konkrete bæredygtige omstillingssager, idet konkret handling kan give mening til de ellers ret abstrakte spørgsmål om klima og bæredygtighed.”

Du kan selv læse om de 117 forslag, som i dag bliver afleveret til politikerne på Christiansborg på et online møde klokken 13.

Det er vigtigere at forstå historiens skurke end at ofre dem på cancel-kulturens alter

De, som forsvarer cancel culture, deplatforming osv., mener, at det handler om en nødvendig brug af ’forbrugermagt’. Som om litteratur var en handelsvare, der kunne sammenlignes med appelsiner fra israelske bosætterplantager.

Men forbrugermagt er rettere at kunne gå i boghandlen og på biblioteket og vælge noget andet end Mike Pences og Woody Allens selvbiografier. En bog, som aldrig er blevet udgivet, kan heller ikke boykottes.

Det er lige før, bogafbrændinger er en mere hæderlig strategi skriver journalist og forfatter Åsa Linderborg i dag i Information.

Det synes jeg er værd at tænke over.....

Bogen samler tankerne på Verdens Bogdag

I dag er det Verdens Bogdag, som er en årligt tilbagevendende begivenhed d. 23. april organiseres af UNESCO for at fremme læsning og udgivelse af bøger. 

Kort sagt; at få flere til at læse.

-eller som jeg siger her BOGEN SAMLER TANKERNE 

Bogen kan noget særligt. Måske ikke det samme for dig som for mig, men både for den enkelte og for fællesskabet er der noget unikt at hente i litteraturen.

Her kan du se filmene med 14 kendte og ukendte danske læseheste, som har en fælles passion for læsning. Hvorfor læser de, hvad har bøger betydet for deres liv og hvad er den gode læseoplevelse? Vi har spurgt dem alle, om bogen kan noget helt unikt? Og svaret er: Ja, bogen samler tankerne. Og samler os.

Den oplevelse og glæde har Lindhardt og Ringhof valgt at formidle videre til nye læsere, med kampagnen. Se skuespillerne Ellen Hillingsø og Ghita Nørby, forfatter Thomas Brunstrøm, politikeren Uffe Ellemann-Jensen, forfatter og kommunikationskonsulent Julia Lahme, direktør Michel Steen Hansen, forfatter og radiovært Knud Romer, bibliotekar Nanna Damsgaard, journalist Niels Krause-Kjær, boghandler Pia Særmark, journalist og forfatter Leif Davidsen, fodboldkommentator Carsten Werge, tv-vært Mattias Hundebøll og hele Danmarks Sebastian Klein fortælle om deres liv med bøger.

Du kan se alle videoerne her 

For det er ikke kun ham her du kan se, han er nemlig i fint selskab

med alle dem her, tjek det selv ud, du kan måske blive inspireret 

Stimuli til oplevelsesindustrien gennem civilsamfundet og kommunerne er også biblioteker

I dag deltog jeg i møde med social- og ældreminister Astrid Krag i Ensomhedspartnerskabet, emnet var ’Samfundssind version 2’, hvor det først handlede om at holde afstand og de øvrige sundhedsfaglige anbefalinger, handler det nu om at huske at få alle med tilbage i fællesskabet til en bedre hverdag end før, som ministeren udtrykte det. Mit budskab var at bibliotekerne som hverdagskultur, kan spille en vigtig rolle i det og at vi skal have sat turbo på. En mulighed er at få støtte gennem den såkaldte Stimulipakke til oplevelsesindustrien. 

Det har jeg skrevet lidt om. 

Mange virksomheder og aktører inden for oplevelsesindustrien har oplevet nedgang i deres omsætning under COVID-19. Samtidig har mange udsatte og sårbare grupper, herunder mennesker med handicap og sårbare ældre, gennemlevet en tid under COVID-19, hvor social isolation har præget hverdagen.

Med Aftale om finansloven for 2021 har regeringen sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet derfor afsat i alt 750 mio. kr. i 2021 til at understøtte virksomheder og aktører inden for oplevelsesindustrien, der har oplevet nedgang i deres omsætning under COVID-19.

500 mio. kr. skal samtidig bidrage til, at ældre og udsatte borgere, herunder personer med handicap, der særligt oplever ensomhed som følge af isolation under COVID-19, kan gøre brug af kultur- og oplevelsesaktiviteter.

Jeg tror at bibliotekerne mange steder kan spille en aktiv rolle, så det vil jeg opfordre alle til at gå i dialog med både kommune, socialsektor og hele civilsamfundet om at byde ind. Den helt specifikke udmøntning af stimuli pakken kommer senere. 

Læs aftale om udmøntning af stimuli til oplevelsesindustrien

1000 Nye Fællesskaber

I den politiske aftale om indsats mod ensomhed under coronaen fra 6. november 2020 indgik ”1000 nye fællesskaber” til nye fælleskaber i foreningslivet målrettet aktører fra foreningslivet med aktiviteter til voksne over 21 år og ældre, der mærker konsekvenserne af pandemien i form af ensomhed. Denne pulje udmeldes nu igen i en ny form.

Den nye pulje på 30 mio. kr. kan søges af foreninger på kulturområdet og på socialområdet, der i forvejen er aktive i lokalsamfundet, fx idrætsforeninger, folkeoplysende foreninger (herunder aftenskoler), museumsforeninger, læseforeninger, sociale foreninger mv. Midlerne skal bl.a. gå til foreningsinitierede arrangementer i oplevelsesindustrien, herunder til kursussteder, restauranter, spillesteder, teatre og andre kultur- og oplevelsesinstitutioner samt til arrangementer i oplevelsesindustrien inden for sport, gaming, adventure og outdoor.

Det er en betingelse for støtte fra puljen, at de foreningsinitierede aktiviteter foregår i oplevelsesindustrien, og at aktiviteterne afvikles i takt med, at denne industri åbner op igen.

”Sammen om verdensmål” 
En indsats som er et eksempel på det der kan gøres i bibliotekerne er Tænketanken Fremtidens Biblioteker som lige igangsat et projekt hvor et af områderne at have  fokus på sårbare og ensomme ældre og vil iværksætte aktiviteter for dem i regi af projekt ”Sammen om verdensmål”. Derfor kommer vi til at høste erfaringer og indsigter om, hvordan biblioteker kan være med til at få ensomme ældre til at føle større samhørighed og mening. Mere konkret kommer vi til at arbejde med 3 gennemgående parametre, som alle bidrager til øget trivsel.

Et middel kan være at skabe aktiviteter, hvor incitamentet i at deltage er at skabe en bedre verden og en sideeffekt i at indgå fællesskab og dermed modvirke ensomhed. Altså at skabe aktiviteter med en mening ud over at deltage i aktiviteter alene.

I første omgang har vi fået godt 5 mio. til at igangsætte projektet fra Trygfonden i 7 kommuner, men det kan skaleres op.

Det er hensigten med projektet, at deltagerne skal opleve en øget grad af kompetence, mening og samhørighed, når de deltager i aktiviteter, som også bidrager til FN´s verdensmål. Dette ud fra psykologiske teser om, at det øger folks livskvalitet og trivsel, når man gør godgørende ting (altruisme), deltager i fællesskaber, hjælper andre og bruger sine kompetencer.

 

Projektet har derfor løbende fokus på forskellige virkningsmekaniser, som kan øge deltagernes trivsel.  Projektet arbejder direkte imod ensomhed, fordi det inviterer til fællesskaber. Samhørighed er det modsatte af ensomhed. Men for at få de ensomme ældre med i projektet – altså dem som ikke er så aktive og måske føler sig marginaliserede, har vi brug for flere indsigter. Dem får vi dels via en ekspertundersøgelse (Moos-Bjerre) og via et meget kompetent ressourcepanel, hvor der er flere ældre- og verdensmålseksperter med.

Projektet skal:

1. Øge de ældres trivsel/livskvalitet (med særligt fokus på ensomme ældre i Roskilde)

2) Bidrage til FN´s verdensmål

3) Styrke bibliotekernes kompetencer i forhold til FN’s verdensmål med særligt fokus på, hvordan målgruppen 60+ bliver involveret i en aktivitet, som giver mening og skaber en oplevelse af samhørighed og kompetence.

Den mest direkte måde at måle på de ældres trivsel/livskvalitet før og efter projektet er ved at spørge til deres glæde (et følelsesmæssigt mål) og livstilfredshed (et kognitivt mål som angår hvad respondenten tænker om sit liv). Vi kan også spørge til andre psykologiske faktorer, som vi ved hænger sammen med trivsel. Eksempler på disse er 1) samhørighed/velfungerende relationer, 2) engagement/flow, 3) at bidrage, 4) at opleve sig kompetent, 5) oplevelse af mening. Dette vil være en måde at måle trivsel mere indirekte på, hvor vi ikke direkte spørger til trivsel/livskvalitet – og er det mest realistiske for dette projekt.

 

https://www.fremtidensbiblioteker.dk/verdensml-og-ldre

 

Fakta om projektet

• De syv pilotbiblioteker er Ballerup Bibliotekerne, Horsens Kommunes Biblioteker, Roskilde Bibliotekerne, Rudersdal Bibliotekerne, Stevns Biblioteker, Viborg Bibliotekerne og Aarhus Bibliotekerne.

• Projektet er forankret i et stærkt tværfagligt partnerskab mellem projektpartnere fra både biblioteker, kommuner, ældreorganisationer, forskere og verdensmålsorganisationer.

• Projektet er støttet af VELUX FONDEN med 5.5 millioner kroner.

• Projektet kommer til at forløbe over to år og fire måneder med start i første halvdel af 2021.

Kontaktperson

Mail info@sammenomverdensmål.dk

Telefon 3110 2358

Projektleder: Kira Gilling Hansen
kgh@fremtidensbiblioteker.dk

 

 

Vanskeligheden ved at gøre det digitale nærværende

Hvordan skaber man digitalt nærvær?
Kan man skabe nærvær på konferencer, hvor deltagerne kun deltager digitalt? Kan man deltage i et forpligtende fællesskab, som kun er digitalt? Det var nogle af de spørgsmål jeg stillede mig selv, da vi begyndte at planlægge Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021, og som jeg forsøger at finde svar på ved at kigge lidt tilbage, specielt her på kanten af en genåbning af samfundet, hvor vi skal huske hvad vi har lært af at være lukket ned.  

Jeg er nok ikke den eneste, der synes det er svært at være nærværende digitalt. En følelse som i perioder kan være ret massiv.  Helt personligt kan jeg mærke, at det giver sig udslag i en mindre lyst til at deltage i digitale begivenheder og en endnu mindre lyst (og evne) til begejstret at skrive om udviklingen af nye digitale formidlingsformer. Det bærer denne blog Biblioteksdebat.dk også præg af. 

I starten af nedlukningen red jeg med på en begejstret bølge med alle de nye formidlingstiltag og nye brugeradfærd. Alt sammen noget som passer som fod i hose i en bibliotekssektor, som allerede for mange år siden udviklede en digital strategi byggende på at skabe fri og lige adgang for alle mennesker - også i en digital verden. En sektor som kunne blomstre op med masser af nye digitale brugere, mens Danmark var lukket fysisk ned, simpelthen fordi man strategisk havde forberedt sig og havde tilbuddet.

Og så midt i det hele oplever jeg, at der mangler noget væsentligt. Nemlig nærvær og det fællesskab der lever af den mellemtid, der opstår, når vi samles fysisk og snakker sammen. 

Jeg har vel i gennemsnit 3-6 digitale møder om dagen og ser og taler med rigtig mange mennesker. Det er rigtig effektivt, og vi træffer rigtig mange beslutninger. Men vi har aldrig rigtig en mellemtid, en tid hvor vi snakker om alt det der ikke står på dagsordenen, og som nogle gange bare er smalltalk, men som alligevel skaber en følelse af nærvær. Eller hvor vi lader tankerne flyve og man nogle gange fanger ideer som absolut ikke har noget med emnet at gøre, men som måske skaber et helt nyt projekt. Netop dette forsvinder ofte i den digitale mødesfære hvor vi er så 

At skabe digitalt nærvær
Så meget desto mere begejstret kan jeg så blive når det lykkes at skabe et digitalt nærvær, og det kan så også give energi og lyst til. Den oplevelse havde jeg ved at være en del af at skabe den digitale udgave af Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021. Ikke at vi fik skabt voldsom meget mellemtid, men trods alt et nærvær, som folk efterfølgende har skrevet til mig. Også selvom nogle syntes der var lidt vel rigeligt af de virtuelle indslag fra trendspottere og kommercielle partnere, som erstatning af de traditionelle fysiske udstillinger og indslag. Men det gav på den anden side liv, så der ikke var digitale tomrum undervejs. 

Traditionelt afholdes Det Bibliotekspolitiske Topmøde over to dage, hvor omkring 500 kulturpolitikere og fagfolk deltager. Det betyder 1 ½ dag med masser af programpunkter og debatter på scenen og i workshops, festmiddag og festlig uddeling af Læsernes Bogpris, samt 30 - 40 kommercielle udstillinger.

I år var den event planlagt til at skulle afholdes i Aalborg Kultur og Kongrescenter. Coronasituationen gjorde så at vi måtte sadle om til en digital konference. Fra start var vi enige om at det ikke bare skulle erstattes af et Zoom konferenceformat. Vi ville have rigtige mennesker på scenen, også selvom vi måtte være begrænset af et forsamlingsforbud på fem eller ti som det endte med at blive. Alligevel lykkedes vi med at have 700-800 der kiggede med i løbet af dagen.

Det der lykkedes på denne konference, mener jeg, var at give et indtryk af at det var en egentlig KONFERENCE, og ikke bare endnu et digitalt møde i rækken.
Nu kan man jo altid diskutere, hvor nærværende en konference er, men man er dog sammen og oplever det samme og kan bagefter eller undervejs snakke om det man oplever, og selvom der på Det Bibliotekspolitiske Topmøde var lukket ned for "chatfunktionerne" var der hele tiden mulighed for at være i kontakt med moderatorer via en Q&A funktion, så der blev stillet og svaret på spørgsmål, som vi supplerede med løbende digitale tendensafstemninger. 

Nærværet oplevede man dog som deltager, mest gennem den kontakt der var på scenen mellem deltagerne, uanset om de stod der fysisk eller var med på en skærm digitalt. Noget må i hvert fald have fungeret, for jeg har som vært ved en konference aldrig fået så mange tilbagemeldinger (i hvert fald af den positive slags). Både på de sociale medier og mennesker som har gidet at gøre noget så "gammeldags", som at skrive mails til mig.  

Som anmelderen Jan M. Johansen i Bogmarkedet konkluderede: 

"Den blanding, hvor det digitale komplementerer og supplerer det fysiske, synes da også at være en effektiv kombination. Det viste Det Bibliotekspolitiske Topmøde om ej andet, hvor formatet med en live streaming af samtaler fra hjemmet og debat på en scene fungerede upåklageligt.

For nok kunne man savne de mange kram og gode, nære samtaler, men fagligt og som kilde til inspiration var topmødet 2021 i en klasse for sig, og et godt eksempel på en branche, der synes at have fundet nye veje og nyt liv i en ellers slet tid."

Men på trods af det så glæder jeg mig til at vi igen kan mødes fysisk til næste års Bibliotekspolitiske Topmøde og så bruge det digitale som supplementet. 

Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021

Men du kan selv se Topmødet her. 

Jeg har fuld forståelse for hvis du ikke gider se en hel konference, men så gør dig selv den tjeneste at se den første 1½ minut  for at opleve, hvordan man kan lave en indflyvning, som på en rimelig enkel måde kan skabe en fornemmelse af fysisk fællesskab og det at der faktisk er en scene og ikke kun en skærm. Det at arbejde med at tage publikum alvorligt på en lidt anden vis, end når man samles i salen og alles ansigter automatisk rettes mod scenen, når lyset rettes på den. 
 

Eller se den hybride debat kl. 14 med bl.a. Kulturministeren og en række kulturpolitikere, hvor nogle var på scenen og andre deltog på skærm. En debat, hvor jeg selv synes det lykkedes at skabe en vis nerve og nærvær i det digitale format, samtidig med at det lykkedes at få skabt dedikeret og temperamentsfuld debat med en engageret kulturminister.

14:00 Udnyt bibliotekernes fulde potentiale, når kulturen genstarter Danmark
Se eller gense debatten mellem Kulturminister Joy Mogensen (A). Borgmester
og formand for KL Kultur-, erhverv og
planudvalg Leon Sebbelin (B), Rebild. Fritidsog
Kulturudvalgsformand Tine Vinther Clausen
Lolland (V). Kulturudvalgsformand Steen
Bording Andersen, Aarhus (A) og fra Aalborg
Sundheds- og Kulturrådmand Mads Duedahl
(V) og viceborgmester Nuuradiin S. Hussein
(A).

Folkeoplysende Frirumsdebatter - et digitalt rum med debat, der giver plads til tvivl og dilemmaer

I en tid, hvor mange sidder meget alene foran en skærm, skal vi skabe alternativer til hidsige kommentarspor, breaking news og konfliktunderholdning.

Det har vi i Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd tænkt os at gøre noget ved sammen med Frirummet og derfor inviterer vi i marts måned til 5

”Folkeoplysende Frirumsdebatter” - et digitalt rum med debat, der giver plads til tvivl og dilemmaer og først og fremmest handler om én ting.

Det handler om at blive klogere.

Debatterne foregår på Zoom og er gratis. Find link til tilmelding og uddybning af debatterne på www.Frirummet.org

Program:

Tirsdag den 2. marts kl. 20 - 21.15

Puster medierne til polarisering og politisk mistillid? -

Debattører: Vincent Hendricks (filosof, forfatter) og Tom Jensen (Chefredaktør, Berlingske)

Onsdag den 10.marts kl. 20 - 21.15

Er vi bange for Kina? -

Debattører: Martin Lidegaard (MF, Rad.) og Thomas Rohden (Fmd. Dansk Kina-kritisk selskab)

Onsdag den 17. marts kl. 20 - 21.15

#Metoo – hvordan forenes kampen for retfærdighed med retssikkerheden?

Debattører: Sørine Gotfredsen (Præst, debattør) og Camilla Søe (Initiativtager til #enblandtos)

Onsdag d. 24. marts kl. 20 - 21.15

Skal vi droppe de klassiske politiske ideologier for at redde verden?

Debattører: Pelle Dragsted (Tidl. MF, EL) og Anders Blok (Medforfatter til “Den bæredygtige stat)

Onsdag den 31. marts kl. 20 - 21.15

Kan vi vækste os til en bedre fremtid? -

Debattører: Asser Amdisen (Historiker og forfatter) og Martin Ågerup (økonom og direktør i CEPOS)

Tjek debatterne ud på Facebook

NYT projekt om børn og unges læsevaner

I dag starter vi NYT projekt om Børn og unges læsevaner.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker skal sammen med Center for Anvendt Skoleforskning og en lang række andre aktører lave en ny og udvidet undersøgelse af børn og unges læse- og medievaner. Jeg er så heldig at sidde i styregruppen og er spændt på hvordan læselysten har udviklet sig siden den sidste læsevaneundersøgelse blandt 9.000 børn og unge blev lavet i 2017.

Det glæder jeg mig rigtig meget til, fordi den sidste i den grad ændrede fokus ikke blot for bibliotekerne, men også en del af den politiske fokus om at skabe en læsekultur præget af læseglæde som noget helt essentielt for udviklingen og ikke kun for den enkelte med for hele samfundet.

Den kan du se meget mere om her

Og hvis børns læsning interesserer dig, så vil jeg anbefale denne podcast serie som stiller skarpt på projektet 'Lyst til læsebånd i hele landet'. I tre episoder deler forskere, lærere, biblioteksansatte og elever ud af deres erfaringer fra læsebåndsprojektet. Podcasten henvener sig til bibliotekarer, lærere, læsevejledere, studerende og andre med interesse for børns læselyst. Episoderne kan lyttes uafhængigt af hinanden. Lyt med her

Savner du biblioteket?

Hvad savner jeres brugere allermest, når det fysiske bibliotek er lukket, hvad ser de mest frem til når der kan åbnes igen - og hvordan stiller de bibliotekslysten under nedlukningen?
 
Få jeres brugeres stemmer ud til hele Danmark.
Grib et kamera eller en mobil, og spørg jeres brugere, mens I optager deres svar på video.

Sørg for at optagelserne må deles, få navnene på de medvirkende og send jeres videoer med Wetransfer eller Filemail til webmaster@db.dk .

Så gør vi optagelserne klar til at blive vist på Det BibliotekspolitiskeTopmøde, online den 8. april.

> Hent programmet og oplev teaser fra keynote speakers (pdf)

 

Folkestyret i en forstyrret tid - Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021

Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021 er præget af, at vi lever i en uforudsigelig tid, men det er stadig stedet hvor fagfolk og politikere mødes i år er det bare digitalt, og temaet er  – udnyt bibliotekernes fulde potentiale

Den foregør 8. april fra kl. 10-16.

Topmødet afvikles 100% online, og det er gratis for alle at deltage.
I en coronafri verden skulle Topmøde 2021 have været afholdt i Aalborg. Det er desværre ikke muligt, så Aalborg har tilbudt også at være vært for det fysiske Topmøde den 21. og 22. april 2022.

Dette års Topmøde 2021 bliver rent teknisk også afviklet fra Aalborg.

> Gå til tilmelding
> Hent programmet og oplev teasers fra keynote speakers (pdf)

Tilmeldingsfrister

Af praktiske årsager har vi brug for e-mailadresser på stemmeberettigede til generalforsamlingen på Topmødet, og vil derfor bede disse om tilmelding senest den 21. marts midnat.

Alle aktivt tilmeldte stemmeberettigede vil få tilsendt personlige stemmeoplysninger på e-mail kort tid før eventuelle afstemninger på Topmødet.

Du eller din kommune skal være aktivt betalende medlem af Danmarks Biblioteksforening for at
være stemmeberettiget. Er du i tvivl om du er medlem, så kontakt db@db.dk eller ring 3325 0935.

Sidste tilmeldingsfrist for konferencedeltagelse
Det er muligt at tilmelde sig Topmødet helt frem til den 6. april kl. 24.00.