Biblioteker er stedet der favner mennesker som vil skabe en bedre verden (eller kan i hvert fald være det)

Bibliotekerne kan blive stedet, hvor borgerne lærer om og handler ud fra FN’s Verdensmål. Det tankesæt er blevet til netværket DB2030, der er klar til at kompetenceudvikle medarbejderne og verdensmålscertificere bibliotekerne er indledningen på denne interessante artikel i Forbundet Kultur og Informations nyhedsbrev, hvor de også citerer mig for at sige "at adgang til information er afgørende for udvikling - på linje med adgang til rent vand, og det er rigtig stort. Så man får lyst til at ranke ryggen og sige »det er dét, biblioteket handler om«. At få borgerne med, at give dem information og udvikle verden til et bedre sted, siger Michel Steen-Hansen og tilføjer, at biblioteker over hele verden arbejder med. Og det er også på vej til at fylde mere og mere i Danmark, hvor Danmarks Biblioteksforening i 2018 var initiativtagere til en konference."

Men det kan du selv læse mere om her

Men kan bibliotekerne ikke – som et frit og uafhængigt mødested – blive for politiske, hvis de aktivt går ind i arbejdet med FN’s Verdensmål?
- Nej, siger Michel Steen-Hansen.
- Det er hele FN, der står bag verdensmålene. Der er 17 mål, som har over 150 underliggende verdensmål. De er partipolitisk neutrale, men er værdimæssigt forankret. Når 193 FN-medlemslande har tilsluttet sig, så kan bibliotekerne nok også. Det handler om at mindske ulighed, at alle skal have en uddannelse, at mindske CO2 og så videre. Det er mål for os alle, og vi er forpligtet til at arbejde for dem. Jeg har hørt bekymringen før, men aldrig fra politikere, så jeg tror mere, at bekymringen opstår som en slags selvjustits. Men bibliotekerne er en demokratisk platform, der skal arbejde med borgerne og være med til skabe en bedre verden. Det kan man ikke være imod, og det interessante er, at bibliotekerne skal facilitere, at borgerne selv handler. Håbet er, at vi skaber en bedre verden.

Du kan også følge med i DB2030-netværket på Facebook: Søg efter DB2030 / Følg med på hjemmesiden

FOLKEHØRINGER, BIBLIOTEKER OG FOLKEMØDE 2021

Bibliotekerne har for vane at deltage aktivt på Folkemødet . I år vil bibliotekernes aftryk på Folkemødet især handle om demokratiudvikling. Forud for Folkemødet 2021 har Danmarks Biblioteksforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Højskolerne og Frirummet nemlig i samarbejde med Folkemødet afholdt fem regionale folkehøringer hvor målet var at udvikle de bedste idéer til nye demokratiske initiativer.

Præsentationen af folkehøringerne og idekataloget finder sted på Folkemødets hovedscene lørdag den 19. juni fra kl. 13:50, og du kan følge med på live-stream her,  hvor Jannie Jørgensen og Anders Breinholt er værter for programpunktet Danmarks Modigste Demokrater.


Her vil ideen med folkehøringerne blive introduceret, og udvalgte ideer fra folkehøringernes idekatalog vil blive præsenteret af tre modige demokrater;

#1
Julia Friis Jørgensen, Fællesskabsredaktør på Helsingør Dagblad sætter debatstafet i gang
(ide på side 12 i kataloget)

#2
Pelle Dragsted (Ø) og Mette Abildgaard© spiller holdningslotteri
(ide på side 51 i kataloget)

#3
Marie Stærke (S) lover at tage på tur i isbil til lokale boligområder sammen med politiske kollegaer
(ide på side 31 i kataloget)

Arrangementet på hovedscenen live-streames på folkemødet.dk.
Vi håber du vil kigge med!

Se med fra fra kl. 13:50 den 19. juni

Folkehøringerne og Danmarks Modigste Demokrater from Foreningen Folkemødet on Vimeo.

Se hele idekataloget.

Læs mere på https://www.db.dk/folkehoeringer-biblioteker-og...

Sammen om verdensmål – på biblioteket

Seks ud af ti borgere, som har rundet 60 år, vil gerne bidrage aktivt til en bæredygtig fremtid, viser en helt ny undersøgelse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Men den del af befolkningen er sjældent målgruppen for projekter og tiltag, der arbejder med FN’s verdensmål. Med støtte fra VELUX FONDEN har Tænketanken derfor startet det nationale projekt Sammen om verdensmål.

Læs mere på www.sammenomverdensmål.dk

Det er et projekt der har interesse langt ud over bibliotekerne, fordi det inddrager så mange borgere, som vil være med til at omsætte FN's verdensmålsætninger til handling.  Måske også et væsentligt element i at regeringen i deres handlingsplan har fremhævet og vil styrke bibliotekernes rolle i at formidle verdensmålene. 

Læs mere Folkelig forankring af Verdensmålene, der skaber forandring skal ske gennem bibliotekerne skriver regeringen i deres handlingsplan

Borgere der har rundet 60 år vil gerne være med til at skabe en bæredygtig verden. Og nu kommer de til at spille en vigtig rolle i at udvikle verdensmålene lokalt på landets folkebiblioteker.

En del medier har skrevet om det - og du kan læse nyheden hos Ritzau 

Folkelig forankring af Verdensmålene, der skaber forandring skal ske gennem bibliotekerne skriver regeringen i deres handlingsplan

Regeringen sætter ny retning for at nå verdensmålene i Danmark og i den "Handlingsplan FN's Verdensmål" de lige har fremlagt er et af de 15 nye initiativer. "Styrkelse af bibliotekernes formidling af verdensmålene". Det har vi i verdensmåls netværket DB2030 arbejdet målrettet på, fordi vi kan se at bibliotekerne som landets mest besøgte kulturinstitution har den forandringskraft der skal til for at favne alle de mennesker, der vil en bedre verden til at arbejde med verdensmålene. 

I selve handlingsplanen uddyber regeringen deres intention, med at fremhæve bibliotekernes formidling af verdensmålene, ved at understrege, at det er mere end blot formidling biblioteker arbejder med, ved at fokuserer på den borgerinddragen proces.

Folkelig forankring af Verdensmålene, der skaber forandring
Er overskriften for det initiativ, hvor regeringen uddyber bibliotekernes rolle. De fremhæver at Verdensmålene kan kun realiseres, hvis vi løfter i flok. I Danmark er der stor interesse for Verdensmålene og 2030-dagsordenen i både erhvervslivet og civilsamfundet. Den danske og globale grønne ungdomsbevægelses krav om klimahandling tydeliggør, at de yngre generationer i endnu højere grad end deres forældre engagerer sig i Verdensmålsarbejdet. Det er godt. Vi skal blive ved med at understøtte fundamentet for den folkelige forankring af Verdensmålene, og vi skal sikre, at flere danskere har forudsætningerne for at leve og bidrage til en bæredygtig livsstil. 

Det kræver handling: 

Nye initiativer
Bibliotekerne forankrer FN's Verdensmål. Regeringen vil styrke bibliotekernes arbejde med og formidling af Verdensmålene med henblik på at gøre bibliotekerne til facilitator for den folkelige forankring af FN's Verdensmål. Initiativet indebærer bl.a. events om Verdensmålene på biblioteker, et Verdensmålscertificeringsprogram for biblioteker og kompetenceudvikling for bibliotekarer vedrørende formidling af Verdensmålene. 

De initiativer ligge alle inden for den ramme som DB2030 arbejder med, hvor vi netop har igangsat en certificering, der skal styrke bibliotekernes rolle som drivkraft for dialog og handling, så den folkelige involvering i FN’s verdensmål i stigende grad bliver handlingsorienteret og udbredes i alle landets kommuner. Det har vi fået fondsstøtte til at udvikle, så nu er vi spændte på om regeringen kommer med midler til at sætte det i drift i alle landets biblioteker.

Læs mere om certificeringen her

DB2030 har også igangsat en række kompetencegivende arrangementer for biblioteksansatte, der ønsker at arbejde med FN’s verdensmål og folkelig forankring. Men her er der også klar et behov for økonomisk støtte til at skabe endnu mere kompetenceudvikling og få udbredt metoderne til alle landets kommuner. 

Læs mere om kompetenceudviklingen her 

I DB2030 netværket som rummer en både de verdensmålsorganisationer, der arbejder med at skabe folkelig forankring og en del af de biblioteker der arbejder med at facilitere den folkelige forankring er glæden stor.

Kommer det penge med?
Det er spændingen naturligvis også, for vil regeringen også afsætte midler til at styrke det nødvendige arbejde med at skabe folkelig forankring for at skabe en fælles indsats med alle de mennesker der gerne vil bidrage til at skabe en bedre verden.

Ud over alle de nævnte initiativer har vi fra DB2030 foreslået en national pulje, så vi kunne igangsætte aktiviteter over hele landet, så alle danskerne kunne få mulighed for at tage del. 

Corona har fået os til at læse mere og anderledes

Litteratur der kan hjælpe os gennem #corona krisen - og give perspektiv på virus, isolation og meningen med livet. Litteraturen har til alle tider hjulpet os med at sætte livet i perspektiv, sådan at vi kan forholde os til os selv og hele verden. Det tror jeg er en af årsagerne til at vi lige nu læser meget mere, i en tid hvor det, der fylder mest for os, er de eksistentielle overvejelser, der ligger i ikke at kende eller kunne planlægge sin fremtid, sådan skrev jeg da den første coronanedlukning ramte Danmark, hvor jeg også lavede en litteraturliste #karantænebøger!

Det er næppe på grund af min artikel at vi læser mere som undersøgelser har vist, men nu viser forskningsprojektet Lockdown Reading, at Corona også har fået os til at læse anderledes

Det blev behandlet i en stor artikel i Politikens i går, hvor journalist BIRGITTE KJÆR skriver at tendensen er generel: Bøger har hjulpet læserne igennem Corona. Litteratur er ikke bare en luksus, vi tyr til i fritiden, men en basal aktivitet, vi har brug for og prioriterer, når verden synes usikker. Som når en global pandemi rammer.

»En redningsplanke«, »en måde at overleve nedlukningen«, »et tiltrængt privat rum midt i kaos«, »et sted at fokusere«, som nogle af de interviewede i undersøgelsen siger.

Men det kan du jo selv læse i Politiken eller dykke ned i de foreløbige resultater fra undersøgelsen 

Undersøgelsen viser sjovt nok også, at mange læsere har søgt mod skønlitterære klassikere, som de har ønsket at genbesøge eller endelig få læst. Blandt andet fordi de har søgt et historisk perspektiv på den kaotiske situation.

Hør mere om læsning, klassikere og tid i fjerde episode af Lockdown Readings podcastserie, som netop handler om ”Coronatid, læsetid og litterære tidsrejser”.

Stigende tillid til coronapasset blandt kulturforbrugerne – men for nogle er passet en stopklods

 Det smitteforebyggende tiltag, som får kulturforbrugerne til at føle sig mest trygge, er coronapasset.

Det viser de helt nye tal fra det såkaldte kulturbarometer, der under genåbningsfasen løbende måler danskernes kulturforbrug, købevillighed og tryghed under de gældende restriktioner skriver Kulturmonitor i dag på baggrund af den nyeste Kulturbarometer måling. 

Vi fremlægger resultaterne i dag kl. 12.00 og du kan følge lanceringen her

Det nye kulturbarometer, der over de kommende måneder løbende skal måle danskernes kulturbehov, købevillighed og tryghed, er en del af de tiltag, som genstartsteamet under Kulturministeriet har anbefalet og fremlagt for politikerne. Det er anden gang den  national måling foretages af publikumsudviklingsprojektet Applaus og som er lavet i samarbejde med Rambøll Mangagement Consulting. 

Målingen er udarbejdet i et samarbejde på tværs af brancheorganisationerne: Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Live, Dansk Teater, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner (DEOO), Kulturhusene i Danmark og Organisationen Danske Museer.

Og se selv hele undersøgelsen her (fra kl. 12.00)

Langt om længe har regeringen fået øjnene op for bibliotekernes uforløste kulturpolitiske potentiale

Langt om længe har regeringen fået øjnene op for bibliotekernes uforløste kulturpolitiske potentiale skriver Politikens chefredaktør Christian Jensen i dag og fortsætter

"Intet sted kan der realiseres en større regional- og kulturpolitisk gevinst end ved at styrke de biblioteker, som regeringen fra 2023 årligt vil donere 10 mio. kr. til" hvorfor det så absolut skal pakkes ind i endnu en kritik af mediernes evige regerings prygelknabe Joy Mogensen må stå for han egen regning, men han har så evig ret når han skriver

"REGERINGEN genopdager dermed den kulturpolitiske vision, som den socialdemokratiske minister og forfatter Hartvig Frisch var blandt de første til at identificere i velfærdsstatens tidlige fase. For den socialdemokratiske kamp handlede ikke blot om at give anstændig løn og ordentlige arbejdsvilkår på fabrikkerne. Det handlede også om at løfte uddannelsesniveauet og den kulturelle bevidsthed, hvilket biblioteket var som skabt til.

Men er det ikke oplysningsromantik fra en svunden tid? Er biblioteket som institution ikke blevet sit eget museum?

Nej, selv om udlånet af fysiske bøger falder, så stiger antallet af besøg på landsplan. Biblioteket har alle muligheder for at blive provinsbyernes kulturhuse med teaterforestillinger og koncerter som supplement til udlån af bøger og musik. Og netop i en digital tidsalder præget af misinformation og tiltagende social isolation er det mere end nogensinde afgørende, at et bredt udbud af kulturtilbud og verificeret oplysning fra bøger og troværdige medier gøres tilgængelig for befolkningen.

Læs også Kulturen og biblioteket er en væsentlig spiller, når der skal skabes vækst i bymidten

Man kan diskutere, om de 10 mio. kr., regeringen årligt vil investere i biblioteker, kan løfte den opgave. Men man kan dårligt gøre sig til modstander af planen, hvis man ønsker at gøre godt for både kulturen, oplysningen og provinsen."

Se hele artiklen i Politiken 

Regeringen lægger op til at styrke biblioteker i bymidten

I disse dage er der gang i debatten om regeringsudspillet "Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund". Debatten er lige nu centreret er den del af forslaget som handler om at flytte på uddannelsestrukturen for at styrke lokalsamfundene, men i udspillet er der faktisk også flere kulturpolitiske elementer. Jeg hæfter mig særligt ved at regeringen lægger op til at styrke biblioteker i bymidten og afsætter en pulje på 30. mio. kr. til det. Man får naturligvis ikke flyttet meget bibliotek for det beløb, men nok så vigtig er signalet til de der finansierer folkebibliotekerne, nemlig kommunerne og deres politikere om at biblioteket er en bylivsgenerator.

Det er et af tre kulturpolitiske udspil i regeringsudspillet "Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund" og et særlig målrettet bibliotekerne. Kulturminister Joy Mogensen siger i en pressemeddelelse i den anledning:

"Endelig skal vi styrke bibliotekerne i bymidten. Bibliotekerne er ikke længere blot steder, hvor man kan låne bøger. De er i dag moderne kulturhuse, hvor der sker en hel masse kulturelle arrangementer, både i løbet af dagen og om aftenen. I mange byer er biblioteket byens kulturelle fyrtårn. Med en økonomisk håndsrækning vil vi sikre, at flere biblioteker bliver en central del af livet i bymidterne, hvor de vil være med til at skabe liv - og forhåbentlig læselyst."

Formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen er begejstret for udspillet:

"Det understøtter i den grad, den udvikling som vi arbejder på at bibliotekerne skal have i kommunerne, hvor de er den mest besøgte kulturinstitution og derfor en vigtig bylivsgenerator. Bibliotekerne spiller mange steder en vigtig rolle i at skabe liv i byerne.

Fra de seneste år kan f.eks. nævnes DOKK1 i Aarhus som trækker langt over en mio. besøgende, og biblioteket midt i den lange gågade i Herning som trækker 3/4 mio. potentielle kunder ind til bymidten.
Eller biblioteket i det centrale butikscenter midt i Hjørring, Kulturværftet i Helsingør og biblioteket i Sønderborg som skaber liv i omskabelsen af havnemiljøerne, samt Nørrebro bibliotek i København, for at nævne nogle få eksempler. Derfor er det et vigtigt signal fra regeringen til kommunerne om at styrke bibliotekerne." slutter Steen Bording Andersen.

I regeringens udspil er afsat en pulje til Biblioteker i bymidter, som styrkes med henblik på at understøtte levende bymidter. Dette gøres ved at afsætte en pulje på 30 mio. kr. specifikt til medfinansiering af flytning/oprettelse af biblioteker i bymidter.

Udvælgelsen af bymidter til medfinansiering af flytning/oprettelse af biblioteker skal tage udgangspunkt i, at biblioteket ligger i en by på mellem 4.000 og 20.000 indbyggere, bibliotekets nye placering skal bidrage til en levende bymidte og indgå i synergi med bymidtens øvrige funktioner.

 

Læs hele udspillet her.

Mange taler om FN’s Verdensmål - bibliotekerne gør noget ved dem

Mange taler om FN’s Verdensmål og de fleste kender piktogrammer for målene, men hvordan kan man som boger være med til at realiserer verdensmålene og hvordan kan bibliotekerne være med til at faciliterer det. Kort sagt hvordan skaber vi en bedre verden.

LÆS OGSÅ kultyrens betydning for at skabe en bedre verden

 

Det er i dag omdrejningspunktet for et møde, hvor BCF og DB har sat fokus på, hvordan bibliotekslederne kan målrette bæredygtighedsdagsorden på folkebibliotekerne, samt hvordan arbejdet med brugerinddragelse kan styrke fællesskabet omkring verdensmålene. Derudover vil der være bud på, hvilke kompetencer der er behov for at udvikle, både hos ledere og medarbejdere, for at få skabt et vellykket ejerskab til verdensmålene og for at gøre verden til et bedre sted at være.

Danmarks Biblioteksforening har sat fokus på bæredygtighed og folkebiblioteker og står bag netværket DB2030.

Jeg skal på mødet fortælle om hvordan vi har skabt DB2030 som et agilt netværk for biblioteker og aktører, der arbejder med FN’s Verdensmål og som vil være med til at skabe en folkelig forankring gennem bibliotekerne. Gruppen er skabt på initiativ af Danmarks Biblioteksforening som også varetager sekretariatsfunktionen.

Netværket DB2030 består i dag af biblioteksfolk, grønne NGOere og andre verdensmålsorganisationer, biblioteksorganisationer, biblioteker og andre institutioner der har fokus på verdensmål, klima og bæredygtighed. Du kan også se mere om bibliotekernes verdensmåls handlinger i vores Facebookgruppe 

Se mit oplæg her

DB2030 from Michel Steen-Hansen

Program, onsdag den 26. maj 2021

9.00-9.15	Velkommen /ved Ravinder Kaur-Pedersen og Berit Sandholt Jacobsen
9.15-9.35	Hvad er det nu DB2030 netværket er, og hvorfor er det relevant for min organisation? /ved Michel Hansen, Direktør i Danmarks Biblioteksforening
9.35-10.35	Bæredygtighedskrisen kan give bibliotekerne en ny, unik nøglerolle /ved Rune Baastrup, Direktør i Huset DeltagerDanmark Med verdensmål og stadig større politisk bevågenhed på klimaplaner, biodiversitet og kampagner mod ensomhed åbner en ny spillebane, som giver folkebibliotekerne en helt unik chance for at blive langt mere centrale tandhjul i kommunerne og samfundets bestræbelser på at løse de nye forbundne udfordringer. Rune Baastrup er oplysningsmand med baggrund i højskolerne og til daglig direktør i DeltagerDanmark, der arbejder med innovative metoder til at hjælpe organisationer, kommuner og fonde med at engagere borgere og medarbejdere i at handle på fælles problemer. Rune vil give konkrete bud på, hvordan både biblioteksdrift og ledelsesrolle kan gentænkes i dag.
10.35-10.50	Pause
10.50-11.15	Pilotprojektet 2030 BIBLIOTEKER/ ved Kristine Fjord Tolborg – CHORA 2030  Der er i alt 20 pilotbiblioteker, der er tilmeldt projektet, hvor formålet er: Vi vil styrke bibliotekernes rolle som drivkraft for borgerinddragelse og bæredygtig udvikling. Det lokale bibliotek skal støtte borgerne i at mødes og skabe bæredygtige handlefællesskaber, hvor de sammen kan bidrage positivt til et mere bæredygtigt samfund. Dermed skabes lokal handlekraft og deltagelse, og på tværs af landet kan en mangfoldighed af initiativer blomstre op. Samtidig skal bibliotekerne også selv tage ansvar og skabe mere bæredygtige løsninger i eget hus ved at arbejde helhedsorienteret med verdensmålene som styringsredskab.
11.15-11.45	Tre biblioteksledere fortæller om deres refleksioner for at deltage i pilotprojektet 2030 BIBLIOTEKER
	11.15-11.25: Biblioteksleder Rasmus Thøgersen, Struer Bibliotek
	11.25-11.35: Leder af Biblioteker og Kulturinstitutioner Andrew Cranfield, Tønder Bibliotek
	11.35-11.45: Biblioteksleder Henriette Ritz Kylmann, Dragør Bibliotekerne
11.45-12.00	Afslutning ved Pia Henriette Friis

De sociale medier og vores lyst til at deltage i debat - 63 mio. Facebook kommentarer analyseret for aggression og had

5,2 pct. af debatten på de danske medier og politikeres Facebook-sider indeholder sproglige angreb. Det viser ny undersøgelse baseret på algoritmer og big data

TrygFonden står bag en interessant analyse af vores adfærd i debatterne på de sociale medier, som de lige har udsendt en pressemeddelelse om. Af den fremgår at "Flere end nogensinde før deltager i den digitale samfundsdebat, hvilket er et klart demokratisk fremskridt. Samtidigt er der udbredt enighed om, at der er store problemer med tonen i debatten. Der er mange voldsomme eller decideret hadefulde angreb.

Den hårde tone kan resultere i, at de, som står for skud, trækker sig fra dele af den offentlige debat. To ud af tre afholder sig ifølge en undersøgelse fra Megafon fra at deltage i debatten på sociale medier, fordi tonen er for rå. Det udgør et demokratisk problem.

Der bruges allerede i dag mange kræfter på at moderere debatter, og der diskuteres løbende forskellige former for regulering. En forudsætning for at dette arbejde er, at vi bl.a. bliver bedre til at definere, hvad problemet består i og dernæst bedre til at måle, hvor udbredt det er. 

TrygFonden har med hjælp fra firmaet Analyse & Tal lavet den hidtil største undersøgelse af tonen i den offentlige digitale debat på Facebook. Vi har undersøgt 63.076.176 kommentarer på 477 pressenævnstilmeldte mediers Facebooksider og 199 politikeres og partiers Facebooksider i perioden 1. januar 2019 til 28. februar 2021.

Samtlige kommentarer er vurderet af en algoritme, der er trænet ved at blive præsenteret for omkring 70.000 kommentarer, som mennesker har vurderet mht. om de indeholder et angreb, herunder et hadefuldt angreb. Denne vurdering er sket ud fra en nøje udvalgt definition inspireret af European Commission against Racism and Intolerance og Facebooks guidelines for hadtale, og algoritmen er så vidt vides blevet Danmarks bedste algoritme til at identificere angreb. Et angreb defineres som stigmatiserende, nedsættende, krænkende, stereotypiserende, ekskluderende, chikanerende eller truende ytringer. Og hvis ytringerne er rettet mod beskyttede karakteristika som fx race/etnicitet, seksuel orientering, handicap og køn, er det hadtale.

Algoritmen finder, at 5,2 pct. af de 63 mio. kommentarer som udgør den offentlige debat på mediers og politikeres Facebooksider er et angreb. Heraf er de 1,4 pct. pct. decideret hadefulde. Det svarer til henholdsvis 3,3 millioner angrebskommentarer og ca. 900.000 hadefulde kommentarer. Der er indikationer på, at problemet faktisk er blevet lidt mindre end tidligere, hvilket formentlig skyldtes øget moderation fra såvel Facebook som lokale sideadministratorer. Men disse procentandele er fortsat høje. Forestil dig en ansigt-til-ansigt samtale, hvor hvert 20. udsagn er nedsættende, chikanerende eller på anden måde krænkende.

Analysen viser også, at problemet er særligt stort inden for visse debatter f.eks. om køn, minoriteter, kriminalitet mv. Der er også betydelig forskel mellem medier og mellem politikere på, hvor hård tonen i debatten er.

Rapporten kan downloades her: : https://www.tryghed.dk/viden/publikationer/trivsel/angreb-i-den-offentlige-debat-paa-facebook

Vi skal investere i børn og unges læselyst, så alle får mulighed for at omfavne litteraturen

Vi skal investere i børn og unges læselyst, så alle får mulighed for at omfavne litteraturen hedder overskriften i dag i en kronik i Dagbladet Information.

Pointen er at hvis politikerne reelt vil løfte læsningen i Danmark, er det ikke nok at købe bøger uden en medfølgende bevilling til daginstitutionerne og i grundskolen, der skaber tid til, at voksne kan læse sammen med børnene, skriver medlemmer af Legatudvalget for Litteratur og Projektstøtteudvalget for Litteratur i Statens Kunstfond i denne kronik.

Forfatterne fremhæver at vi i hele uddannelsessystemet lægger alt for lidt vægt på at skabe lyst til at læse. Hvor de skriver "Litteraturen burde have sin egen lille plads i skemaet i vores børn og unges dagligdag. En enkelt dobbeltlektion om ugen reserveret til samværet omkring skønlitteratur, hvor der læses på elevernes og teksternes præmisser. Et sted, hvor eleverne kan opleve både de tekster, der allerede er en kanoniseret del af vores fællesskab, og de tekster, der er skrevet i deres egen samtid. Et sted, hvor de kan opleve litteraturen som en vej til viden og indsigt i verden, men i den grad også som underholdning – noget lystfyldt.

Fantastisk dansk litteratur
Desværre er det ikke sådan. I stedet er ansvaret for læsningens plads i samfundet båret af enkeltstående initiativer på for eksempel bibliotekerne – ofte støttet af Kunstfonden. Og selv om eksempelvis fælleslæsning på bibliotekerne vidner om en stor interesse for læsningen, er der ikke takter til at ændre på den praksis omkring vores dannelse som et læsende folkefærd."

Dog skal det bemærkes, at godt nok støtter kunstfonden en del initiativer på bibliotekerne, men at det nu er bibliotekernes driftbudgetter og bibliotekernes fokus på lystlæsning som i dagligdagen fylder.

Noget af det vi kan se af Folkebibliotekernes håndslag på at styrke børns læselyst eller som de afspejler sig i den publikation Danmarks Biblioteksforening og en bred kreds af partnere har lavet om deres bud på en ny national læsestrategi for børn og unge .

Men alt andet lige, så har forfatterne ret i at vi som samfund har alt for lidt fokus på at skabe LYST til at læse og lære i det hele taget. 

Så tak til Dennis Gade Kofod, Agnete Dorph Stjernfelt, Gerd Laugesen, Lars Horneman og Lasse Horne Kjældgaard er medlemmer af Legatudvalget for Litteratur i Statens Kunstfond, Jens Smærup Sørensen, Bo Hr. Hansen og Mai Misfeldt er medlemmer af Projektstøtteudvalget for Litteratur i Statens Kunstfond for at sætte fokus på den problemstilling. 

Bibliotekerne styrker rollen som facilitator for at vi sammen når verdens mål

For et par år siden tog Danmarks Biblioteksforening initiativ til DB2030 som er et agilt netværk for biblioteker og aktører, der arbejder med FN’s Verdensmål og som vil være med til at skabe en bedre verden i en folkelig forankring gennem bibliotekerne. 

Læs mere om netværket her på db2030.dk 

I dag starter vi i samarbejde med Forbundet Kultur og Information række gratis, kompetencegivende arrangementer for biblioteksansatte, der ønsker at arbejde med FN’s verdensmål.

Modulerne består af en række korte oplæg, hvor du som deltager lytter, hvorefter der afsluttes med frivillligt netværk, sparring og videndeling i breakout-rooms.

Modul 1: deltagelse, partnerskaber og målgrupper
19. maj 2021
Få redskaber til, hvordan du som biblioteksansat kan arbejde med verdensmålene via partnerskaber og frivillige, og få viden om, hvordan du aktiverer unge og ældre.
Mere information samt tilmelding til kurset

Modul 2: ligestilling og ulighed
9. juni 2021
Få inspiration til, hvordan du som biblioteksansat kan arbejde med verdensmål 5: ligestilling mellem kønnene, og 10: reducer ulighed.
Mere information samt tilmelding til kurset

Modul 3: forbrug og biodiversitet
23. juni 2021
Få inspiration og værktøjer til, hvordan du som biblioteksansat kan arbejde med verdensmål 12: ansvarligt forbrug og produktion samt verdensmål 15: livet på land, herunder standsning af tab af biodiversitet.
Mere information samt tilmelding til kurset

Biblioteket som den demokratiske arena, hvor folk har en stemme - vil du være med at vise det?

Bibliotekerne er en af de kulturinstitutioner som flest forskellige mennesker bruger. Over halvdelen af borgerne kommer der med jævne mellemrum, og der er knap 38 mio. fysiske besøg om året, samtidig med der er en enorm brug af de digitale bibliotek, ikke kun for at hente e-bøger, men også i forhold til at deltage i digitale arrangementer af forskellige karakter. I sandhed en hverdagskultur, som folk ofte bruger uden at tænke over at det er en af samfundets institutioner. 

Det forpligter folkebibliotekerne til få folk til at deltage i samfundet og demokratiet.

Jeg blev igen i går erindret om vigtigheden, da jeg sad og så TV2 Fyns fantastiske tema "RESPEKT" som netop handler om det at give folk en stemme og at skabe respekt mellem de der tager del i debatten. Se det her.

Her fortæller den socialdemokratiske borgmesterkandidat fra Nyborg, Sonja Marie Jensen, om nogle af de kommentarer, hun er udsat for på de sociale medier, men i denne forbindelse er det mest interessante, at de ringer til Torben og spørger hvorfor han skriver så grimme ting til hende. Hans svar er at, det er fordi han ikke bliver hørt, men det altid kun er politikeren der får taletid i TV, det gør han ikke, som han siger i dette klip. 

Netop dette bør være en åbenlys øjenåbner og en chance for bibliotekerne til at være med til at give folk en stemme, og mulighed for at kunne deltage i den nødvendige demokratiske samtale. Det at møde hinanden, møde politikeren og at kunne deltage i den samme samtale. 

Noget af det, som der blandt de demokratiske forkæmpere bliver talt allermest om, er netop at give folk lyst til at tage del i debatten. Men desværre bliver initiativer ofte udmøntet som kortvarige kampagner eller projekter. På bibliotekerne har vi derimod alle muligheder for at skabe en permanent bevægelse for at skabe mere demokrati og samtale om hvordan vi udvikler det.

Vil du være med? 

Kom med dine ideer
I dag er der ½ år til kommunalvalget. Vi bruger den anledning til at samle en masse ideer, hvor vi sammen kan udvikle mere demokrati. Helt konkret så har vi i Danmarks Biblioteksforening også planlagt en fælles idestorm om lokale demokrati-aktiviteter den 7. juni, hvor alle der arbejder med demokrati i bibliotekerne er velkomne, og hvis du allerede nu arbejder med en ide, et projekt eller et arrangement, som rammer ind i beskrivelsen, så send os meget gerne nogle linjer om det til kv21@db.dk, så tager vi dine ideer med på mødet.

Læs mere om idestorm-mødet og tilmeld dig  her

Biblioteket og KV21
På ide-genereringsmødet den 7. juni ser vi også på mere konkrete aktiviteter forud for kommunalvalget den 16. november. I Danmarks Biblioteksforening har vi en række demokrati-tiltag og debatter i støbeskeen, som kan bruges lokalt frem mod kommunevalget den 16. november, som vi på mødet vil fortælle mere om.

Den sidste del af mødet den 7. juni er en fælles idestorm om yderligere KV21-aktiviteter for bibliotekerne. Vi afslutter mødet med at lave interessegrupper for folk, som vil arbejde videre med de bedste ideer, så vi i fællesskab kan sætte bibliotekerne i centrum for den demokratiske debat frem mod kommunevalget.

Efterfølgende samler vi det hele op og deler alle ideerne på www.db.dk/kv21

Faktisk er der jo mange der gerne vil samarbejde med bibliotekerne, fordi de netop er den oplagte arena for debat. 

Et konkret eksempel som du også kunne læse om i sidste nummer af DB's nyhedsbrev OVERBLIKKET  er dette:

Vil du lave nye demokratiske debatter? - bliv debatpilot hos Frirummet

Frirummet åbner nu for at alle kan tilmelde sig Debatpilotuddannelsen. Som Debatpilot lærer du at udvikle og facilitere Frirumsdebatten – et nyt debatformat. Frirumsdebatten tager konflikten og dens dilemmaer alvorligt, men udråber ikke vindere og tabere. Den giver derimod plads til nuancer og tvivl og gør os klogere. Debatpilotuddannelsen foregår som et todages seminarophold med undervisning i blandt andet konfliktanalyse, spørgeteknikker, debatstyring, kunsten at afbryde respektfuldt, opsummering mv. Sideløbende vil du få hjælp til at idéudvikle din egen debat, som du efterfølgende selv kan arrangere og facilitere. Læs mere HER

Efter den sorte død kom Renæssancen - hvad mon Corona pandemien fører til?

Middelalderens pest førte til store ændringer, for samfund såvel som for individ. Den sorte død muliggjorde den kulturelle eksplosion Renæssancen  - hvad mon Corona pandemien fører til?

Det var et af hovedbudskaberne fra den italienske Pierluigi Sacco professor i kulturøkonomi ved IULM Universitetet i Milano og seniorrådgiver i OECD på KL Kultur- og fritidskonference i dag.

Det håber jeg da også på. Men med under 200 deltagere, hvor det ser ud til at under halvdelen er politikere fra kommunerne, kan jeg frygte at der ikke er den store politiske fokus på kulturen. Men det kan måske også skyldes at temaet om genstart fylder meget i i det digitale konferencedanmark, f.eks. blev en del af de samme temaer drøftet på Det Bibliotekspolitiske Topmøde for en månedstid siden, hvor der godt nok var over 800 deltagere. 

Så det kan være svært at dømme om det er digital træthed eller manglende fokus. Men på debatten kan vi heldigvis opleve borgmestre fortælle om at de under nedlukningen er blevet overrasket over de mange borgere som f.eks. mangle det at kunne bruge deres fysisk bibliotek, som H.C Østerby fortalte om.

På konferencen er der ellers lagt op til en del spændende diskussioner.

Formiddagens program byder på to debatter om Genstart af kultur- og fritidslivet i dansk og internationalt perspektiv og Hvordan arbejder vi med fremtidens fællesskaber?

Efter frokost, ser jeg specielt frem til "Hvordan udnytter vi bibliotekernes potentialer?"

KL udsendte i januar 2021 debatoplægget ”Udnyt folkebibliotekernes potentialer” til kommunerne med en opfordring til at kommunalbestyrelserne drøftede folkebibliotekernes rolle lokalt. Vi forfølger debatoplæggets temaer og spørger hvad bibliotekerne kan, og hvordan de kan spille en endnu vigtigere rolle i kommunerne fremover?

Du kan møde:
Leon Sebbelin, Formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg
Steen Bording, formand for Danmarks Biblioteksforening
Tine Segel, formand for Forbundet Kultur og Information
Jeppe Bjørn, Kultur- og Bibliotekschef i Lyngby-Taarbæk kommune

Tjek det selv programmet ud
 

Se eller gense debatten fra Det Bibliotekspolitiske Topmøde
 

14:00 Udnyt bibliotekernes fulde potentiale, når kulturen genstarter Danmark
Se eller gense debatten mellem Kulturminister Joy Mogensen (A). Borgmester
og formand for KL Kultur-, erhverv og
planudvalg Leon Sebbelin (B), Rebild. Fritidsog
Kulturudvalgsformand Tine Vinther Clausen
Lolland (V). Kulturudvalgsformand Steen
Bording Andersen, Aarhus (A) og fra Aalborg
Sundheds- og Kulturrådmand Mads Duedahl
(V) og viceborgmester Nuuradiin S. Hussein
(A).

Hvordan tøjler vi kunstig intelligens i samfundets tjeneste?

 EU-Kommissionen er netop kommet med et nyt udspil der lægger op til mere ansvarlig brug af data og samtidig stiller krav til brug af den moderne teknologi, særligt i forhold til brug af kunstig intelligens . For mange er det noget fjernt og får en til at tænke på science fiction film, men det er i den grad noget af vores alle sammens hverdag. Den totale overvågning er faktisk mulig (tænk bare på hvad du har sagt ja til Google må overvåge af din hverdag), men vil medføre utryghed og mistillid, hvis ikke vi som samfund sætter grænser, for både stat og private aktører aktøres brug af kunstig intelligens.

Det skal vi både som samfundsburgere og særligt i bibliotekerne forholde os til, både i forhold til at kunne vejlede borgerne og hvordan bibliotekerne bruger de mange teknologier. Jeg er dykket lidt ned i hvad forslaget indeholde og konsekvenserne af det.  

Jeg har i en del år holdt oplæg med baggrund i IFLA Trend Report med udgangspunkt i at nye teknologier både kan skabe en bedre verden, men i den grad også misbruges. Så det centrale spørgsmål for mig og nu altså også for EU kommissionen er, hvordan vil vi fortsat finde, bruge og drage nytte af alle de nye teknologier og informationer i en stadig mere hyper-forbundet verden.

Se også Tendenser til tiden, borgernes forventninger og fremtidens kulturinstitutioner

Det er konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R), der har ansvaret for EU’s digitale omstilling og som derfor også er ansvarlig for det digitale hamskifte, som er en af EU's store politiske prioriteter i de her år.

I den forbindelse er det stimulerende at se hun i forbindelse med lanceringen af oplægget siger til DR "I vores samfund er der ikke plads til masseovervågning".

Jeg er ikke i tvivl om at kunstig intelligens også kaldet AI (Artificial Intelligence) kan være med til at skabe et bedre samfund, men det kræver vi bruger den kunstige intelligens på den rigtige måde, og at vi f.eks. ikke bare accepterer masseovervågning, jeg har i hvert fald ikke lyst til at installerer en app, der hele tiden registrerer hvor jeg er og gemmer det for evigt. Eller har jeg allerede gjort det?

Læs også  Bliver vi kunstigt intelligente af Corona?

Kunstig intelligens er ikke kun  robotter i science-fiction, men også en teknologi, der kan hjælpe os med at håndtere store samfundsudfordringer, som eksempelvis den grønne omstilling.

Vi har i den grad brug for moderne teknologi som kunstig intelligens, der f.eks. kan spille en afgørende rolle i kampen mod klimaforandringer eller løsning af pandemier. Det meste af vores samfund er påvirket af kunstig intelligens. Teknologien er baseret på computeranalyse af store mængder af data og bliver eksempelvis brugt til automation i produktionsvirksomheder, til bedre diagnosticering i sundhedsvæsenet og når vi handler online, streamer film eller låner bøger. 

Når bibliotekerne bruger AI til at komme med anbefalinger til lånerne ud fra deres interesser på LÆSEKOMPASSET eller eReolen eller når Mofibo gør det samme. 

Men man skal dog være opmærksom på at der er store forskelle i hvordan man bruger den kunstige intelligens til f.eks. at komme med anbefalinger eller nudge brugerne til noget. Hvor bibliotekernes algoritmer er bygget op over nogle kulturpolitiske overvejelser kan andres være stærkt kommercielt orienteret. Det er noget af kernen i AI, at vi som brugere ikke altid kan gennemskue, hvad AI bruges til og hvorfor vi som borgere eller forbrugere udsættes for det vi gør.

Jeg tror de fleste af os kan se fordelene ved at læger får hjælp af softwaresystemer til at spotte alvorlige sygdomme hos deres patienter, eller landmændene, som kan bruge robotteknologi til at gøre deres arbejde på markerne mere klimavenligt og industrier som kan spare energi ved AI. Eller at vores hustande eller biler i hverdagen er spækket med AI løsninger for at gøre dem mere brugervenlige, sikrer eller energivenlige. De fleste sætter også pris på deres mobiltelefoner som hjælper os, ikke kun med kommunikation, men også med at vide hvor vi er og hvor vi skal hen.

Der er masser af gode gevinster at høste, hvis man bruger kunstig intelligens på den helt rigtige måde.

Men der er også en masse etiske faldgruber ved teknologien, som kan skabe store problemer for både mennesker og hele samfundet. Det ser man, som DR beskriver, ikke mindst i Kina, hvor et utal af overvågningskameraer holder øje med borgerne, uden at de kan gøre noget ved det og hvor demokratiet er trådt under fode. Så der handler om både at tøjle techgiganternes såvel som diktaturstaters brug af AI.  

Læs også Udviklingen af det internationale arbejde forandrer sig i disse år, når de store lande spiller med musklerne #UNESCO

Men brugen af kunstig intelligens rummer også praktiske udfordringer og etiske dilemmaer, og det er dem EU-Kommissionen vil komme til livs med ny regulering, der blandt andet stiller nye krav til virksomhedernes brug af teknologien. Eller som Vestager udtrykker det "Jo større risiko, der er ved en bestemt form for kunstig intelligens, des skrappere skal reglerne være."

Europa-Kommissionen lægger bl.a. op til at stramme tøjlerne for, hvordan man fremover kan bruge kunstig intelligens i Europa – og til hvad. Og i særligt slemme tilfælde kan det blive nødvendigt med både forbud og millionstore bøder til folkene bag, lyder det i et nyt udspil.

Konkret lægger Europa-Kommissionen op til at inddele kunstig intelligens i fire forskellige risikokategorier.


Den første er harmløse systemer med "Minimal risiko", såsom spamfiltrene i vores inbox, der udgør langt størstedelen af den kunstige intelligens i dag. De vil ikke blive ramt af nye restriktioner.

Den anden  er anvendelser med »begrænset risiko«. Det kan være en chatrobot, her skal der være klare krav om transparens, så kunderne altid ved, hvem eller hvad de interagerer med og har mulighed for at vælge det fra.

 
Den tredje er anvendelser med »høj risiko«. Kommissionen definerer en række områder, hvor brug af software kan underminere borgernes liberale rettigheder, diskriminere eller ligefrem udgør en fysisk risiko: Det kan være brug af kunstig intelligens til at sortere i ansøgninger til uddannelser, lave kreditvurdering eller ansættelser. Det kan være styring af trafikken eller virksomheder, der skal evaluere sine ansatte.

I det modsatte ende finder man finder man de helt ekstreme systemer, der eksempelvis kan bruges til at udnytte børn eller lave sociale pointsystemer for borgerne, som man har set det i Kina, altså "Uacceptabel risiko". Det indeholder skadelige anvendelser af kunstig intelligens, som er i strid med EU's værdier, fordi de krænker grundlæggende rettigheder (f.eks. sociale pointsystemer indført af regeringer, udnyttelse af børns sårbarheder, brug af subliminale teknikker og — med begrænsede undtagelser — biometriske identifikationssystemer til direkte fjernovervågning af offentligt tilgængelige områder, der anvendes til retshåndhævelsesformål) og det lægges der op til vil blive forbudt.

Den store udfordring bliver nok at beslutte hvad der indebære en "Uacceptabel risiko" og ikke mindst, hvordan vi beslutter det. Men der er ingen vej uden om, hvis vi som borgere fortsat skal have tillid til både virksomhedernes brug af AI og i sidste ende myndighedernes brug af vores date. Den tillid er i sidste ende også en forudsætning for vores demokratiske samfund. 

Det kan du læse mere om i EU kommissionens oplæg her 

Kan nye regler støtte innovation?
Når sådan et oplæg bliver præsenteret er der naturligt nok en vis skepsis, særligt fra industrien med frygt for unødig bureaukrati eller konkurrenceforvridning fordi man i USA og KINA ikke har sådanne regler.

Men jeg tror at et sådan regelsæt er nødvendig, fordi det handler om borgerne tillid og mulighed for at kunne gennemskue teknologien, hvis vi skal udvikle. Noget af de samme vi i disse måneder oplever i Danmark, hvor myndighederne forsøget at være åbne i deres kommunikation omkring vaccine og den risiko der er forbundet med det. Særligt de to vacciner, som er under mistange for større risiko for bivirkning. Netop derfor lader det til at vi i Danmark ikke oplever en vækst i vaccineskepsis. 

De lovgivningsmæssige rammer kan øge udbredelsen af kunstig intelligens på to måder. På den ene side vil øget tillid blandt brugerne øge efterspørgslen efter kunstig intelligens hos virksomheder og offentlige myndigheder. På den anden side vil udbydere af kunstig intelligens gennem øget retssikkerhed og harmoniserede regler få adgang til større markeder med produkter, som brugere og forbrugere sætter pris på og køber eller benytter.

Som Dagbladet Information pointere i deres artikel om det, så er der mange i Bruxelles håber på, at den nye lovgivning kan blive endnu et eksempel på den såkaldte »Bruxelles Effekt«, som Anu Bradford fra Colombia Law School har kaldt det: "At EU’s regler og produktstandarder automatisk spreder sig til hele verden via det frie marked, fordi det er lettere for virksomheder og stater at kopierere EU’s regler og dermed få adgang til det store europæiske marked end at opfinde deres egen version af de samme love. Det er derfor, at EU’s regler allerede i dag definerer standardindstillingen på en iPhone, måden man fælder tømmer på i Indonesien og kemikaliegrænserne for legetøj i Japan"

 

Kan kunstig intelligens skrive litteratur?

Jeg er ret sikker på at faste læsere af denne blog vil mene at der er en klar grænse for hvad AI kan og skal. F.eks. skal man ikke bruge kunstig intelligens til at skabe kunst eller skrive litteratur. Men det kan altså lade sig gøre. Information havde tidligere på året en række sjove artikler om netop det, byggende på den "kunstige intelligens" GPT-3 

GPT står for Generative Pre-trained Transformer. Det får måske ikke mange klokker til at ringe, men det betyder, at den er blevet trænet på kæmpestore mængder af tekst, der består af en stor del af internettet, skønlitteratur og andre tekster, som firmaet bag GPT-3, OpenAI, har udvalgt.

Efter at GPT-3 har gennemanalyseret de enorme mængder tekst, har den lært sig selv sprog – og kan generere ny tekst. Man kan bede den om at skrive en novelle, et digt, eller du kan skrive hele din livshistorie og bede den give et bud på, hvordan den tror, dit liv vil udforme sig fra i dag. Der er ingen grænser for, hvad man kan sætte den til. 

Men om kvaliteten og det kunstneriske niveau er i orden, kan du selv blive klogere på ved at dykke ned i Informations tema

1. maj og kultyrens betydning for at skabe en bedre verden

Der er mange holdninger til arbejdernes Internationale Kampdags 1. maj betydning i det moderne samfund, men dagen har om ikke andet en stor symbolsk betydning i kampen for at skabe en mere lige verden og den kamp går dybest set på tværs af klasser og kulturer. 

Det er også et af FN's verdensmål, hvor stort set samtlige lande i verden har erkendt at en stadig stigende ulighed blokerer for kampen om at skabe en bedre og mere bære dygtig verden. Som det beskrives i Verdensmål 10 sigtes der både mod at nedsætte den generelle ulighed mellem rige og fattige lande, og mellem mennesker internt i hvert land. 

FN's verdensmål står også centralt i bibliotekernes virke og ikke kun symbolsk. For bibliotekerne er i sin natur en demokratisk institution, der skal sikre alle fri og lige adgang til viden og kultur. På den vis er biblioteket også en del af den cirkulære økonomi, da man låner, afleverer og bringer den viden videre, hvad enten der er fysiske materialer som bøger eller i den digitale verden hvor valid viden kan spredes vidt og bredt. 

Danmarks Biblioteksforenings arbejder med at skabe ”Bibliotekernes Verdensmålserklæring”. Et manifest som organisationer og biblioteket kan tilslutte sig om at ” Biblioteket som videns institution er indgang til alle verdensmål – information, viden og fakta som den ene del og biblioteket som proaktiv spiller, der med initiativer, facilitering og borgerinddragelse kan medvirke til konkrete handlinger og forandringer som den anden del”.

Se Bibliotekernes verdensmålserklæring.

Gør det globale lokalt
I Bibliotekernes verdensmålserklæring sætter man fokus på at man et bibliotek i hver kommune, har vi netværket og platformen til at bidrage til fælles løsninger, i samarbejde med andre aktører.

Lovgivning og offentlige investeringer løser kun dele af vores fælles udfordringer. 
For at nå i mål kræver det bred folkelig forankring – lokalt, der hvor borgerne er. Bibliotekerne,

som den mest besøgte kulturinstitution, er allerede det naturlige omdrejningspunkt for borgerinddragelse, viden og fakta til at handle på og kultur til at ændre på vaner og handlemønstre.

LÆS OGSÅ DB2030 for de der arbejder med FN’s Verdensmål og som vil være med til at skabe en folkelig forankring gennem bibliotekerne.

For at målene kan realiseres er vi nødt til at inddrage borgerne for at skabe en forståelse 
og et ejerskab af verdensmålene. Ejerskab skaber handlekraft i et bæredygtigt medansvar.

I Danmarks Biblioteker vil vi i samarbejde med borgere og partnerskaber gøre FN’s verdensmål borgernære og forståelige. Det kræver, at alle tager et aktivt medansvar i realiseringen. Det er vores ambition at omsætte verdensmålene til virkelighed ved at gøre dem til hverdagsmål. Sammen vil vi ændre måden vi gør tingene på, og på sigt skabe en mere bæredygtig adfærd hos os selv og borgerne.

Det er jo også noget af det der er drivkræften i 1. maj, at mødes for at gøre noget i fælleskab.

Vel også noget af det der gør, at det Borgerting som regeringen har nedsat i deres første rapport, som kom i går, fremhæver bibliotekerne og den folkeoplysende indsats som væsentlige faktorer i at skabe en mere bæredygtig verden.

Læs selv 117 forslag, fra borgertinget

Regeringens (klima) BORGERTING anbefaler at bruge folkebiblioteker og folkeoplysning aktivt i den grønne omstilling

Efter et halvt års arbejde fremlægger et borgerting bestående af tilfældigt udvalgte borgere i dag kl. 13.00 deres forslag til, hvordan regeringen kan nå målet om at nedbringe udledningerne af CO2. Borgertinget fremhæver bibliotekerne og den folkeoplysende indsats som væsentlige faktorer, selvom det nok vil drukne i omtalen af forslag om afgift på CO2. Der skal »muligvis tvangsbaseret« at udtage lavbundsjorder og at dansk landbrug producere mindre kød.

Men alle anbefalingerne er jo ganske nytteløse, hvis ikke de bliver folkeligt forankret så de kan opnå et flertal i folketinget. 

Om folkebiblioteker og folkeoplysning anbefaler Borgertinget bl.a..:

”Det kan være en hæmsko, hvis lokalbefolkningen føler, at initiativer bliver trukket ned over hovedet på dem, uden de er blevet hørt eller har fået indsigt i beslutningsgrundlaget. I Danmark eksisterer et sæt af love, der understøtter folkeoplysningen. Det gælder for eksempel ”Lov om folkeoplysning”. ”Lov om offentlighed i forvaltningen”. ”Lov om mediestøtte”. ”Lov om biblioteksvæsen” og ”Lov om Statens Kunstfond”. For folkebibliotekerne gælder det, at formålet er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille forskellige materialer til rådighed som for eksempel bøger, tidsskrifter, elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. Vurderinger Borgertinget vurderer, at borgere generelt er omstillingsparate, hvis de både har haft mulighed for at blive oplyst og hørt. Hvis den grønne omstilling skal lykkes, kræver det en bred folkelig opbakning.

LÆS OGSÅ DB2030 for de der arbejder med FN’s Verdensmål og som vil være med til at skabe en folkelig forankring gennem bibliotekerne.

Anbefalinger om folkeoplysning, adfærd og inddragelse. Kan en sådan opbakning ikke bringes til veje, risikerer vi, at den grønne omstilling møder modstand baseret på falske myter, konspirationsteorier og fordækte politiske motiver. Der er derfor brug for både en målrettet, landsdækkende folkelig oplysning samt borgerinddragelse, der er baseret på saglig viden, og som benytter sig af dialog med alle berørte parter.

Der er behov for forskellige oplysningskampagner som for eksempel: Oplysende programmer i radio og tv, debatprogrammer, støtte til undervisningsmateriale, støtte til film, teater, billedkunst, faglitteratur, foredrag, festivaler, nyhedsformidling, samt et organ der stiller spørgsmål.

LÆS OGSÅ: NYT projekt: Verdensmål & ældre

Folkebibliotekerne bør tage en aktiv rolle i folkeoplysningen og indgå i et samarbejde med lokale medier om lokal debat og nyhedsformidling. Bibliotekernes virke bør endvidere kobles til bestræbelser som understøtter borgernes initiativer og/eller deltagelse i konkrete bæredygtige omstillingssager, idet konkret handling kan give mening til de ellers ret abstrakte spørgsmål om klima og bæredygtighed.”

Du kan selv læse om de 117 forslag, som i dag bliver afleveret til politikerne på Christiansborg på et online møde klokken 13.