LÆSNING LIGE NU! I lyset af #PISA

Læsning i den danske grundskole
i lyset af PISA undersøgelsen.

Hvad er op og ned på det med børnenes læsevne og læselyst. I dag er jeg på Campus Carsberg hos Nationalt Videnscenter for læsning for at blive klogere på det. Se mere her

At kunne læse er en helt grundlæggende og nødvendig kompetence for, at man har handle- og
deltagelsesmuligheder som privatperson, som lærende, som arbejdstager og som borger i et
moderne demokratisk samfund. At sikre at alle elever opnår de nødvendige læsekompetencer,
er derfor også en af de vigtigste opgaver for den danske grundskole. Blandt andet af denne grund
har læsning og danske elevers læsefærdigheder stor bevågenhed fra politikere, meningsdannere
og den brede offentlighed. Læsning er i dag på mange måder blevet en indikator for kvaliteten af
den danske grundskole. Det ses især tydeligt i kølvandet på offentliggørelsen af forskellige læseundersøgelser. Men hvordan ser læsesituationen egentlig ud i den danske grundskole lige
nu?

Det er alt sammen vigtige elementer i vores videre arbejde med National Læsestrategi, selom den indsats primært handler om lysten til at læse. Det kan du se mere om her

I dag barsler #Demokratikommissionen med betænkning, der tager temperaturen på demokratiets tilstand

Uanset om man tilhører dem der betragter demokratiet som værende i krise eller levende som aldrig før, så spiller biblioteket en vigtig rolle. Både som adgang til reel information, som arene for den demokratiske debat og som et af de steder der udstyrer folk med det der skal til for at kunne gennemskue og deltage i demokratiet.

Derfor er det med stor spænding jeg i dag ser frem til at demokratikommisionen i dag lancerer deres betænkning om demokratiet tilstand - se mere her

Det er startskuddet til en debat om vores alle sammens demokrati, som du også kan opleve på årets Bibliotekspolitiske Topmøde, hvor kommissionens formand Lisbeth Knudsen præsenterer en række anbefalinger som oplæg til debat.

Demokratikommissionens afsæt var at "vi lever i en tid, hvor demokratiet på en lang række parametre er udfordret. Mulighederne for at deltage i den offentlige samtale har aldrig været mere mangfoldige, men tonen på de sociale medier afskrækker flertallet af unge fra at diskutere holdninger online. Vi ligger stadig i toppen af verdensranglisten, når det handler om at deltage i det repræsentative demokrati gennem valg, men tilliden til de centrale institutioner og politikere er bemærkelsesværdig lav. Mængden af nyheder om politik er massiv som aldrig før, men færre og færre stoler på de etablerede medier som troværdige aktører. Frivilligheden og det lokale engagement blomstrer, men flere og flere føler sig koblet af samfundsudviklingen og marginaliseret.

Der er med andre ord et utal af dilemmaer, og det fik DUF til at rejse spørgsmålet: 

Er det danske demokrati i krise?

Hvad synes du?

Det bliver vi forhåbentlig klogere på i dag og i den debat der følger og som altså også udspilles på Det Bibliotekspolitiske Topmøde - Se mere eller tilmeld dig her.....

Jeg vil også skrive meget mere om kommissionens anbefalinger, når jeg har haft mulighed for at kigge nærmere på dem.

Et par billeder på demokratiets tilstand

Sæt ikke lighedstegn mellem teknologi og dårligere undervisning, vi må nuancere udfordringerne ellers taber vi fremtiden

Teknologibegejstringen i folkeskolen har taget overhånd, medgiver forlagene bag fagportalerne. Men hvis man skal finde det rette miks mellem analoge og digitale læremidler, er det vigtigt, at debatten ikke i stedet bliver teknologifjendsk, skriver Folkeskolen.dk

Det er en yderst interessant debat undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil startede i sidste uge da hun meldte ud, at hun ønsker sig flere bøger og færre skærme i undervisningen.

Det er også hendes ønsker der er udgangspunkt for artiklen i Folkeskolen. Her citeres direktør i foreningen EdTech Denmark Mikkel Frich for "vi skal passe på, at det ikke bliver en samtale præget af synsninger. Hvis vi begynder at sætte lighedstegn mellem teknologi og dårligere undervisning, så synes vi, samtalen bliver lidt fattig. Lad os tage en kvalificeret debat med udgangspunkt i respekten for både hos lærerne, skolelederne, indkøberne og leverandørernes faglighede"

Læs også Det er for nemt at give skærmen hele skylden for manglende lyst til læsning.

Det kan jeg kun være enig i. Men samtidig vil jeg igen understrege at skærme og digitalisering ikke nødvendigvis skaber mindre læring eller læselyst. Vi skal bare være yderst bevidste om hvordan vi bruger den. Som Weekendavisens ANDERS BOAS også påpegede i sin kritik af hvordan vi ofte fremstiller skærmen som syndebukken, og glemmer at nuancere skærmenes indflydelse på de unges læsning, hvor han starter med at kritisere pressen ensidige syndebuk SKÆRMEN

"Teknologien er en af tidens foretrukne syndebukke, og ethvert skvulp i en under­søgelse kan fortolkes som et udslag af ungdommens hang til teknologiske dimser. Denne gang er det den store internationale ePIRLS 2016-undersøgelse, der har givet anledning til bekymring. Den er en elektronisk udgave af læsetesten PIRLS, der vel bedst kan beskrives som den notoriske PISA-tests mere ukendte slægtning.

»Eksperter er alarmerede,« lyder det i artiklen, og det er da også bekymrende, hvis skærme virkelig gør eleverne til dårligere læsere. Det er dog værd at slå fast, at undersøgelsen slet ikke er designet til at svare på, om det er tilfældet. Og selv hvis man lader sig nøje med bekymrende tegn, skal rapporten læses med de utroligt selektive læsebriller for at finde grund til at hamre på alarmklokken.

Artiklen hæfter sig ved tre ud af undersøgelsens mange – overvejende positive – resultater, og kun et af dem handler direkte om elevernes læsefærdigheder."

Det synes jeg er ret tankevækkende - at vi finde den lette løsning i at give skærmen skylden, den skærm som de fleste af os synes fylder alt for meget i vores liv, og specielt i vores børns liv. Men forklaringen på at børn og unge læser mindre i deres fritid er noget mere nuanceret - Læs hele artiklen i Weekendavisen her og jeg tror også det er perspektivet vi skal tænke på i forhold til læring i folkeskolen generelt, hvor flere og flere lærermidler generelt bliver digitale. Vi skal alle lære ar bruge dem, og tænker over hvornår vi bruger papir og hvornår vi bruger de digitale muligheder.

Tilbage til artiklen i Folkeskolen, som også netop påpeger dilemmaet med at finde den rette balance.


Jeg tillader mig et længere citat

"Afveksling det vigtigste

Hos Forlaget Alinea påpeger direktør Cliff Hansen, at det vigtigste er, at lærerne har de læremidler til rådighed, der giver bedst mening i den konkrete undervisningssituation, og at der kan skabes variation mellem forskellige medier.

"Det rigtige læremiddel er nogle gange et digitalt læremiddel, nogle gange et analogt. Man må endelig ikke tænke, at man kan spare alle bøgerne væk ved at indkøbe digitale fagportaler til alle fag. I det omfang det sker, er det i mine øjne en katastrofe", siger han.

"Vi skal passe på, at diskussionen ikke bare kommer til at dreje sig om, at det digitale er noget skidt på samme måde, som vi for fem år siden snakkede om det analoge som noget uddateret. Vi bør tage en debat med det for øje, at det ikke er et enten/eller men et både/og". 

Er der en pointe i, at der er for meget fokus på det digitale lige nu?

"Det er der helt klart. Der har været en overdrevet teknologibegejstring. Jeg tror, pendulet er begyndt at svinge tilbage igen, og nu er øvelsen så at stoppe det i midten. Hvor både det analoge og digitale er til stede, og der ikke bliver set skævt til lærerne, fordi man bruger det ene eller det andet. Hvis pendulet svinger tilbage, hvor det kom fra, så er vi lige vidt", lyder det fra Cliff Hansen.

Større brug ved lærerkøb

I sin kritik af de digitale læremidler peger Pernille Rosenkrantz-Theil på en tendens til, at kommuner fra centralt hold køber samme digitale læremidler ind til alle skoler i kommunen, hvilket begrænser lærernes udvalg.

Hos forlaget Clio, der udelukkende producerer digitale læremidler, mener CEO Jesper Eiby Christoffersen, at det er en vigtig problemstilling at forholde sig til. Forlagets egne brugerundersøgelser viser, at lærerne bruger fagportalerne mere, hvis de selv har haft indflydelse på, at de bliver købt ind. 

"Når lærerne får påduttet et materiale, de ikke mener er det rigtige, så er konsekvensen, at brugen bliver forkert. Det er vi helt enige i. Men vi er uenige, når mediet bliver gjort til et problem i sig selv. Når tolkningen er, at undervisning med fagportaler er lig med, at børnene bare sidder bag en skærm, og at det er dårligt, så mener vi, det er en forkert konklusion", siger han og tilføjer:

"I det omfang, børnene bare bliver sat ved en skærm, er det selvfølgelig et problem. Det er det også, hvis de bare bliver sat foran en bog. Langt de fleste digitale læremidler er udviklet af dygtige didaktikere ud fra pædagogiske tanker. Mediet skal ikke have skylden for, at det bliver brugt forkert. Og der er helt klart potentiale i at investere midler i at hjælpe lærerne med at udnytte potentialet i digitale læremidler". 

Men læs selv hele artiklen i Folkeskolen.dk 

En ikonisk kærlighedserklæring til biblioteket fra Patti Smith, Elvis Costello og alle de andre brugere

På Filmstriben kan som den eneste streamingtjeneste i Danmark præsentere den fascinerende dokumentarfilm “Ex Libris - The New York Public Library”. Det er en ægte kærlighedserklæring til verdens biblioteker og en påmindelse om, hvor værdifulde biblioteker er. Se den og nyd den

Det er dokumentarfilmmesteren Frederick Wiseman, der står bag den anmelderroste film, som nu er tilgængelige for alle på Filmstriben.

The New York Public Library er et af verdens største biblioteker med 92 afdelinger, hvor folk kommer for at søge viden, diskutere, læse og lytte. Med et skarpt blik for detaljen tager Wiseman os med rundt på biblioteket, både i læsesalene og i administrationen, og til samtaler med blandt andre Patti Smith og Elvis Costello. Vi overværer desuden tankevækkende, lidenskabelige samtaler i bibliotekernes læseklubber og mellem bibliotekarer og lånere.
 
Sidste år blev filmen vist i Cinemateket i København og anmelderne var begejstrede. Filmanmelder Christian Monggaard skrev dengang i Information:

”Har man tålmodighed til det – og det har man – er det en dybt fascinerende og tilfredsstillende film, som tillige får en art politisk dimension og understreger, hvor vigtigt en rolle et folkebibliotek spiller i lokalsamfundet som vidensbank og socialt og kulturelt omdrejningspunkt.”

Se filmen

På Faktalink kan du læse om Folkebiblioteket og dets historie

Kulturministeriet kunne blive ministeriet for politisk samskabelse og overtage finansministeriets koordinerende rolle

Den forhenværende kulturminister og nuværende direktør for Dansk Erhverv Brian Mikkelsen sparker endnu engang gang i den nødvendige kulturdebat. Kulturpolitik er ikke længere en del af den politiske dagsorden, og ingen kæmper for et kulturliv, der kan samle danskere. siger han i Berlingske. Et synspunkt som jeg på flere planer bakker op.

Kulturdebatten fyldte også en stor del af P1 morgen, hvor bl.a. kulturminister Joy Mogensen kom med et budskab om at vi skal blive bedre til "koble det sublime med det brede" og skabe et bredere samarbejde. En tanke jeg kun kan bakke op om, men det kræver også politisk handling.

Men den debatten hen over nytåret er desværre løbet lidt af sporet, da den i stedet for at handle om hvordan vi får opprioriteret kulturens betydning, er drejet over mod, at handle om hvorvidt vi skal have et kulturministerium eller ej. Det kom til udtryk i Kulturmonitor, hvor Museumsdirektør Jane Sandberg fra Enigma udtrykker at hun er enig i, at Danmark mangler en kulturpolitik men til gengæld foreslår helt at lukke Kulturministeriet og fordele områderne under andre ministerier – blandt andet for at skærpe den politiske interesse.

Det har så fyldt i den efterfølgende debat i bl.a. Kulturmonitor som har fulgt op på det synspunkt.

Her siger jeg bl.a. “Det her er udtryk for et fromt ønske om at udnytte kulturens muligheder bedre i samfundet, og det ønske deler jeg fuldt ud med Jane Sandberg. Men hendes forslag lugter lidt af historieløshed. Jeg forstår godt argumentet om, at kulturpolitikken ikke spiller en væsentlig rolle, men det løser man ikke strukturelt ved at nedlægge et ministerium,” siger direktøren, der i stedet ser kommunikativ klarhed som den entydige hovedopgave.

“I stedet skal vi i kultursektoren være endnu bedre til at tale ind i de andre sektorområder. Vi skal gøre opmærksom på kulturen som noget, der kan bruges i en masse samfundsmæssige henseender, for eksempel som socialpolitisk løftestang og stærkt integrationsinstrument. Og så skal vi være meget bedre til på tværs af museer, biblioteker og teatre at finde ud af, hvad vi kan tilføre samfundet, hvis vi vil være på finansloven.”

Netop den manglende prioritering af kulturen var en af årsagerne til at man etablerede et kulturministerium. Som K.K. Steincke, arkitekten bag den store socialreform i 1930’erne, udtrykte det i et telegram til den første kulturminister Bomholt i 1961: ”Da vi havde varemangel, fik vi et Varedirektorat. Nu har vi så fået et kulturministerium".

Det rammer vel meget godt den socialdemokratiske tanke med at skabe et kulturministerium som det kom til udtryk i deres efterkrigs principprogrammet ’Fremtidens Danmark’ som lagde grundstenen til oprettelsen af kulturministeriet »Formaalet med den økonomiske Politik er at skabe Muligheder for en Udvikling og en Uddybning af Folkets kulturelle Liv. Det er Socialdemokratiets Ønske paa alle Omraader at fremme det kulturelle Arbejde og at give det saadanne Former, at det virker til personlig Udvikling og Berigelse og til Dygtiggørelse til Løsningen af Fremtidens Opgaver«.

Det kan så undre at kulturpolitikken er blevet nedprioriteret af store dele af det politiske establishment som Brian Mikkelsen nævner og det kan undre endnu mere at kultur slet ikke nævnes i regeringsgrundlaget  (forståelsespapir)for den socialdemokratiske regering, specielt fordi kulturen i virkeligheden er den mest samfunds-forandrende kraft, der på tværs af sociale skel skaber fællesskab.

Det skal vi være bedre til at skabe fortællingen om, så politikerne opprioriterer kulturen, den danske befolkning er nemlig storforbrugere af kultur.

Som  Erik Rasmussen, chefredaktør på Ugebrevet Mandag Morgen, udtalte på en kulturkonference i 1997: ”Kulturministeriet kan en dag overtage Finansministeriets rolle som landets koordinerende politiske centrum, hvis vi satser på at gøre Danmark til et værdibaseret foregangsland.”