onsdag den 28. august 2019

Politikerne er (stadig) Danmarks mindst tillidsvækkende faggruppe, mens bibliotekerne er i toppen

Bibliotekarerne er hoppet et trin frem på listen og er nu den fjerde mest troværdige faggruppe på Radius netop offentliggjorte analyse af 26 forskellige faggruppers troværdighed. Journalister, bilforhandlere og politikere er (stadig) Danmarks mindst tillidsvækkende faggruppe. Ikke desto mindre gav valgkampen et praj om, hvad der skal til, hvis politikerne skal stige på ranglisten og måske viser analysen også at danskerne kildekritiske sans stiger.
Velfærdssamfundets varme hænder topper listen
Ser man på faggrupperne i den anden ende af ranglisten, er den største tillid fortsat at finde i velfærdssektoren. Jordemødrene er, med en gennemsnitsvurdering på 4,17, for tredje år i træk den faggruppe, som danskerne har størst tillid til. Dernæst kommer sygeplejerskerne og lægerne som henholdsvis nummer to og tre på listen.

Bibliotekarerne er hoppet et trin frem på listen og er nu den fjerde mest troværdige faggruppe. 



At bibliotekerne vækker danskernes tillid bakkes også op af en undersøgelse som Megafon lavede for Danmarks Biblioteksforening i foråret, hvor man spurgte danskerne, hvor troværdig, de oplever forskellige medier i forbindelse med informationssøgning.

På en skala fra 1-10 scorer bibliotekerne klart højest, efterfulgt af radio og TV.
Google ligger tæt på midten, mens Youtube og Facebook skraber bunden af troværdighedsskalaen.
Så der er altså tendenser i tiden til at vi er skeptiske over for nogle medier og nogle faggrupper. Det er selvfølgelig en udfordring i et tillidssamfund som det danske, med manglende troværdighed, på den anden side understreger det også en sund sans hos danskerne i forhold til at være kildekritiske. Netop kompetencen kildekritik og evnen til at gennemskule fake news er jo også netop noget som bibliotekerne har fokus på og laver mange aktiviteter omkring, både i forhold til børn og voksne. F.eks. gennem kampagnen "Sådan spotter du fake news" eller nogle af de mage forløb bibliotekerne laver sammen med skolerne. Så måske skal man ikke kun se negative tendenser i at ikke alle scorer højt på troværdighed, men at vi faktisk kan presse både de etablerede medier, de sociale medier og politikerne til selv at være mere kildekritiske før de publicerer deres "nyheder". 
Radius skriver selv i forbindelse med offentliggørelsen af analysen at "selvom politikerne igen i år kan finde sig selv allernederst på Troværdighedsanalysens rangliste (sammen med journalister og bilforhandlere), viser en særskilt måling foretaget under årets valgkamp, at det godt kan lade sig gøre at flytte på danskernes oplevelse af politikerne. For mens politikernes nuværende troværdighed på 2,12 ud af 5 ligger lige så lavt som sidste års måling, så steg politikernes troværdighed faktisk under valgkampen. Her målte den 2,3, hvilket er en statistisk signifikant stigning.

”Der ligger en vigtig læring i, at politikernes troværdighed stiger under en valgkamp. For det siger noget om, at de tiltag, som politikerne prioriterer i valgkampen, rent faktisk har betydning for danskernes tillid. Det øger blandt andet troværdigheden, når politikerne er i mere direkte kontakt med vælgerne, og når de rent faktisk taler politik frem for at tale taktik og foretage klare undvigemanøvrer i interviews,” siger Nicolaj Taudorf Andersen, seniorpartner og bestyrelsesformand i Radius CPH."

søndag den 25. august 2019

Trump er en gave for det forpligtende internationale samarbejde #WLIC2019

For os der tror, at det skaber en positiv udvikling, hvis man indgår i forpligtende internationale samarbejder og gensidig dialog er Trump en gave.

Trumps twitterdiplomati med abrupte budskaber og fremmedfjendske udfald eller forsøg på at købe selvstændige lande viser med alt tydelighed, at der som ingensinde før er behov for international dialog og multilaterale samarbejder. Trumps aflyste statsbesøg viser også med alt tydelighed, at forpligtende internationale samarbejder ikke opstår af sig selv og kræver en indsats af os alle.

Det er i det perspektiv jeg idag oplever, at vi åbner bibliotekernes verdenskongres i demokratiets vugge i Athen med temaet. "Biblioteker: dialog for forandring"

Stedet hvor også de første offentlige biblioteker så dagens lys for et par tusind år siden og hvor bibliotekerne i dag spiller en afgørende rolle i at skabe en ny udvikling af det græske samfund med stor politisk støtte. I åbningen af konferencen talte de om bibliotekerne som en social infrastruktur.

Det understreges også af at det er den græske viceundervisningsminister Sophis Zacharaki, der åbner konferencen.

På åres konference samler vi 3500 mennesker fra 137 lande og skaber dialog på tværs af sociale, økonomiske og kulturelle skel.

Du kan følge arbejder og se live streams fra nogle af de mange hundrede events på https://2019.ifla.org/live-streaming/

I Danmark oplever vi også en stor politisk bevågenhed på bibliotekerne, naturligt nok fordi folkebibliotekerne er skattefinansierede, men nok primært fordi der er en politisk opmærksomhed på bibliotekernes udviklende rolle i lokalsamfundet. Derfor er der også politisk deltagelse i bibliotekernes verdenskongres. Danmarks Biblioteksforening har derfor udviklet en tradition, hvor vi laver en speciel Danish Session, hvor der er fokus på den politiske debat, for det er ikke der IFLA traditionelt har haft sin stærke siden. Dog har der de seneste år været arbejdet målrettet på at være mere proaktive i forhold til at få bibliotekerne op på den derdenspolitiske dagsoren, noget som bl.a. kan spores på FN verdensmål, hvor adgangen til information og evnen til at bruge den er et af målene. I år vil IFLA lancerer sin nye Global Vision, som helt sikkert vil vække opmærksomhed, og også være noget jeg skriver meget mere om.

Læs også En global vision for fremtidens informationssamfund
Måske løftede dagens første keynote speaker Dr. Loukas Tsoukalis, Professor Emeritus of the University of Athens and President of the Hellenic Foundation for European and Foreign Policy, sløret for hele konklusionen for bibliotekernes globale rolle, her er i hvert fald et visionært bud, som fremgår af nedenstående foto.



 På  WLIC2019 ser det særlige danske program sådan ud:

Danish Session
Monday August 26, 16.00-17.30 Hilton Athens - Room “Thalia 4”

1. Welcome Steen Bording Andersen, President, Danish Library Association and member of Aarhus City Council

2. Meet Barbara Lison, IFLAs upcoming President-elect Barbara Lison, Director Bremen Public Libraries, will talk about IFLA and the Future, and What’s important to German Libraries now

3. Nye Deichmanske, the New Main Library in Oslo Mariann Schjeide, President, The Norwegian Library Association

4. From a Library Perspective: Intro to EU Digital-Single-Market process and Copyright Challenges now Ariadna Matas Casadevall, IFLA Policy & Research Officer


Moderators Knud Schulz, Danish member of IFLA Governing Board and Hellen Niegaard, Chief Consultant, The Danish Library Association +45 22730250.

onsdag den 21. august 2019

Skal fremtidens generationer læse? - #læsLøs på #KmDK


KULTURMØDET - Folkescenen fredag den 23. august kl. 11.15-12.15.

Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Vi bliver bombarderet med information og kommunikation – i en konstant strøm af indtryk. Det forandrer os og vore fritids- og medievaner. Børns sætter læsning lig med skole og læser mindre i fritiden.  I denne debat vil vi undersøge hvem der tager têten, for at litteraturen kan spille en for den opvoksende generations. Det er baggrunden for, at en bred koalition har arbejdet med oplæg til en National Læsestrategi. Men hvem har ansvaret for at fremtiden læser?
Gertrud Højlund udfordrer panelet af eksperter,  meningsdannere og politikere fra folketing og kommuner.

Du kan læse mere om oplæg til National Læsestrategi på www.nationalstrategi.dk

7 anbefalinger til at skabe en stærk læsekultur?
Direktør i Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen
Som oplæg til debatten vil direktøren i biblioteksforeningen komme med 7 anbefalinger på 7 minutter. Udgangspunkt er undersøgelse ”Børns Læsevaner 2017” der viser at Børn læser mindre litteratur i deres fritid. En bred koalitionsgruppe har på den baggrund udarbejdet et oplæg til National Læsestrategi, som præsentes på høring på Christiansborg den 11. september – Disse anbefalinger vil være udgangspunkt for debatten og kan ses her
En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi”

Skal fremtidens generationer læse?
KULTURMØDET - Folkescenen fredag den 23. august kl. 11.15-12.15

Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser?
MF’ere og kommunalpolitikere fra kultur og undervisningsudvalg bliver udfordret i debat med en række faglige input.
Tre runders debat – hvor de enkelte aktører trækkes på scenen efterhånden…

11.25 Hvordan skaber man rammerne for at børn læser?
Steen Bording Andersen (S), kulturudvalgsformand fra Aarhus og formand for
Leon Sebbelin (B) Borgmester Rebild og formand for KL Erhvervs- og Kulturudvalg
Mai Villadsen  MF (Ø) kulturordfører
Bertel Haarder MF (V) formand for folketingets Kulturudvalget 

11.40 Hvad gør skoler, biblioteker og forældre for at børn læser?
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen  
Pia Friis, formand Bibliotekschefforeningen
Marianne Lenler, Mor til tre
11.55 Intermezzo
Litteraturen er et åndehul midt i en præstationskultur, Mette Steenberg leder af læseforeningen

12.00 Hvordan skaber man de bedste rammer for at Danmarks læser af lyst?
En fælles debat

12.15 tak for i dag

Danmarks Biblioteker på Kulturmødet - #LæsLøs på #KmDK

Danmarks Biblioteker har i år rigtig mange aktiviteter på Kulturmødet.


I Bibliotekernes telt på kulturmødet er der 30 events med mange forskellige emner som Litteraturbingo, Poetry Slam, forfatterskole og et væld af forfatterarrangementer. Se den udførlige liste her.

Bibliotekerne på kulturmødet er ikke kun i deres eget telt, men har flere arrangementer rundt om i Nykøbing Mors, hent hele listen her.

Du kan følge os på twitter #kmdk og på #læsløs - jeg skriver nok også mere om det på facebook (hvis altså tiden tillader det), hvor jeg primært er på de politiske debatter.

Danmarks Biblioteker inviterer også til et stor politisk debat om læsning:

Skal fremtidens generationer læse?
Folkescenen fredag den 23. august kl. 11.15-12.15.
Download programmet for debatten

Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Vi bliver bombarderet med information og kommunikation – i en konstant strøm af indtryk. Det forandrer os og vore fritids- og medievaner. Børns sætter læsning lig med skole og læser mindre i fritiden.  I denne debat vil vi undersøge hvem der tager têten, for at litteraturen kan spille en for den opvoksende generations. Det er baggrunden for, at en bred koalition har arbejdet med oplæg til en National Læsestrategi. Men hvem har ansvaret for at fremtiden læser?

Gertrud Højlund udfordrer panelet af eksperter, unge, meningsdannere og politikere fra folketing og kommuner.

Du kan læse mere om oplæg til National Læsestrategi på www.nationalstrategi.dk

7 anbefalinger til at skabe en stærk læsekultur?
Direktør i Danmarks Biblioteksforening Michel Steen‐Hansen
Som oplæg til debatten vil direktøren i biblioteksforeningen komme med 7 anbefalinger på 7 minutter. Udgangspunkt er undersøgelse ”Børns Læsevaner 2017” der viser at Børn læser mindre litteratur i deres fritid. En bred koalitionsgruppe har på den baggrund udarbejdet et oplæg til National Læsestrategi, som præsentes på høring på Christiansborg den 11. september – Disse anbefalinger vil være udgangspunkt for debatten og kan ses her "En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi

Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser?
MF’ere og kommunalpolitikere fra kultur og undervisningsudvalg bliver udfordret i debat med en række faglige input. Tre runders debat – hvor de enkelte aktører trækkes på scenen efterhånden…

11.25 Hvordan skaber man rammerne for at børn læser?
Steen Bording Andersen (S), kulturudvalgsformand fra Aarhus og formand for Danmarks Biblioteksforening
Leon Sebbelin (B) Borgmester Rebild og formand for KL Erhvervs‐ og Kulturudvalg
Mai Villadsen MF (Ø) kulturordfører
Bertel Haarder MF (V) formand for folketingets Kulturudvalget

11.40 Hvad gør skoler, biblioteker og forældre for at børn læser?
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
Pia Friis, formand Bibliotekschefforeningen
Marianne Lenler, Mor til tre

11.55 Intermezzo
Litteraturen er et åndehul midt i en præstationskultur, Mette Steenberg leder af læseforeningen

12.00 Hvordan skaber man de bedste rammer for at Danmarks læser af lyst?
En fælles debat

12.15 tak for i dag





tirsdag den 13. august 2019

Kulturministerens Røddingmøde og læsningen

Kulturministeren har en tradition med en gang om året, at indbyde kunstnere, meningsdannere, politikere, forskere og ledere i kulturlivet til Røddingmødet på Rødding Højskole. I år er fjerde gang mødet afholdes, og jeg har fået lov at være en af oplægsholderne.

I år har Røddingmødet tre temaer som den nye kulturminister Joy Mogensen vil præsentere for os. Der skal arbejdes videre med dem på hele mødet, så mon ikke det vil afspejle sig i de kommende års kulturpolitik fra hendes side.


Det er kutyme, at man ikke refererer fra mødet, men jeg kan vist godt afsløre, at der er også er lagt perspektiver på de tre temaer ind i programmets indledning, og som en af oplægsholderne ved jeg, at de ikke er politisk styrret, men lavet som inspiration fra forskellige sektorer, hvor vi kommer med vores eget syn på hvad vi finder vigtigt. De tre temaer er:

Frivillighed v. Charlotte Bach Thomassen, formand, DGI og Lars
Månsson Sloth, formand, Dansk Live

Børn og unge
v. Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks
Biblioteksforening og Anne Vang Rasmussen, formand, Børne- og
Kulturchefforeningen

Public Service 
v. Henrik Bo Nielsen, direktør for DR Kultur, Børn
og Unge og Rane Willerslev, direktør, Nationalmuseet

Mit indlæg vil tage udgangspunkt i Børn og Unge og mine 3 minutter vil handle om at læsning.


Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20 procent af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43 procent internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011.

Det er går den forkerte vej. En af grundende er, at litteratur i dag er i skarp konkurrence med den nyeste serie på Netflix, tidsrøvende mobilspil og populære influencervideoer på YouTube. Medievaner som udfordrer alle i kultursektoren, ja hele vores samfunds kultur og demokrati.

Udviklingen er hverken sensationel eller ny – men det gør den ikke mindre vigtig. Vi står tilbage med et fattigere samfund, hvis læsning bliver en parentes i vores kultur. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive.

Alle de kompetencer er helt centrale i en verden, hvor vi bombarderes med store mængder information på daglig basis. Men lige så vigtigt er det at få genåbnet øjnene for læsning som et kulturelt gode og en æstetisk oplevelse – en glæde. I litteraturen danner vi egne billeder, der får os til at se verden gennem andres øjne. Det er en sanselig begivenhed, der rummer både oplevelse og erkendelse – og det fortjener alle at være med til.

Men det går den forkerte vej. Derfor er der behov for en samlet og ambitiøs strategi, der styrker læsekulturen hos børn og unge. Der skal handles nu, hvis vi vil knække kurven og guide den næste generation ind i bøgernes givende univers. Danmarks Biblioteksforening og en bred kreds af partnere giver her et bud på en ny national læsestrategi. Visionen er at udvikle en stærk læsekultur hos børn og unge.

Det kræver samarbejde – ikke kun i kultursektoren, men med alle de voksne der omgiver vores børn.

Skoler, daginstitutioner, foreninger, virksomheder og familier, samt alle de andre der er med at danne vore børn.

Det store spørgsmål er hvordan vi skaber og ikke mindst får alle til at deltage i en sådan strategi for at vores børn også læser af lyst i fremtiden.

Vi har skabt en bred koalition fra en række af de nævnte sektorer, som er kommet med et bud, det kan I se på nationalstrategi.dk og vi præsenterer det på en høring den 11.september på Christiansborg.