tirsdag den 13. august 2019

Kulturministerens Røddingmøde og læsningen

Kulturministeren har en tradition med en gang om året, at indbyde kunstnere, meningsdannere, politikere, forskere og ledere i kulturlivet til Røddingmødet på Rødding Højskole. I år er fjerde gang mødet afholdes, og jeg har fået lov at være en af oplægsholderne.

I år har Røddingmødet tre temaer som den nye kulturminister Joy Mogensen vil præsentere for os. Der skal arbejdes videre med dem på hele mødet, så mon ikke det vil afspejle sig i de kommende års kulturpolitik fra hendes side.


Det er kutyme, at man ikke refererer fra mødet, men jeg kan vist godt afsløre, at der er også er lagt perspektiver på de tre temaer ind i programmets indledning, og som en af oplægsholderne ved jeg, at de ikke er politisk styrret, men lavet som inspiration fra forskellige sektorer, hvor vi kommer med vores eget syn på hvad vi finder vigtigt. De tre temaer er:

Frivillighed v. Charlotte Bach Thomassen, formand, DGI og Lars
Månsson Sloth, formand, Dansk Live

Børn og unge
v. Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks
Biblioteksforening og Anne Vang Rasmussen, formand, Børne- og
Kulturchefforeningen

Public Service 
v. Henrik Bo Nielsen, direktør for DR Kultur, Børn
og Unge og Rane Willerslev, direktør, Nationalmuseet

Mit indlæg vil tage udgangspunkt i Børn og Unge og mine 3 minutter vil handle om at læsning.


Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20 procent af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43 procent internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011.

Det er går den forkerte vej. En af grundende er, at litteratur i dag er i skarp konkurrence med den nyeste serie på Netflix, tidsrøvende mobilspil og populære influencervideoer på YouTube. Medievaner som udfordrer alle i kultursektoren, ja hele vores samfunds kultur og demokrati.

Udviklingen er hverken sensationel eller ny – men det gør den ikke mindre vigtig. Vi står tilbage med et fattigere samfund, hvis læsning bliver en parentes i vores kultur. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive.

Alle de kompetencer er helt centrale i en verden, hvor vi bombarderes med store mængder information på daglig basis. Men lige så vigtigt er det at få genåbnet øjnene for læsning som et kulturelt gode og en æstetisk oplevelse – en glæde. I litteraturen danner vi egne billeder, der får os til at se verden gennem andres øjne. Det er en sanselig begivenhed, der rummer både oplevelse og erkendelse – og det fortjener alle at være med til.

Men det går den forkerte vej. Derfor er der behov for en samlet og ambitiøs strategi, der styrker læsekulturen hos børn og unge. Der skal handles nu, hvis vi vil knække kurven og guide den næste generation ind i bøgernes givende univers. Danmarks Biblioteksforening og en bred kreds af partnere giver her et bud på en ny national læsestrategi. Visionen er at udvikle en stærk læsekultur hos børn og unge.

Det kræver samarbejde – ikke kun i kultursektoren, men med alle de voksne der omgiver vores børn.

Skoler, daginstitutioner, foreninger, virksomheder og familier, samt alle de andre der er med at danne vore børn.

Det store spørgsmål er hvordan vi skaber og ikke mindst får alle til at deltage i en sådan strategi for at vores børn også læser af lyst i fremtiden.

Vi har skabt en bred koalition fra en række af de nævnte sektorer, som er kommet med et bud, det kan I se på nationalstrategi.dk og vi præsenterer det på en høring den 11.september på Christiansborg.