onsdag den 31. maj 2017

Fusion af bibliotek, museum, arkiv og bryggeri #DenNyMaltFabrik i Ebeltoft

I dag er jeg i Ebeltoft og se på grundstenen til det der bliver til Den Ny Maltfabrik.

Et oplevelseshus med bibliotek, museum og arkiv i en samlet enhed, og så kommer der mikrobryggeri i gården, men desværre må vi vente til 2019 med at smage.

Man kan se meget mere om det spændende projekt på projektets hjemmeside 

Det bliver et team med Praksis Arkitekter i spidsen, der skal tegne kulturmiljøet i og omkring Ebeltofts gamle Maltfabrik. "Opgaven med at skabe et kreativt mødested, hvor industribygningerne både skal renoveres og udvikles, er et af de mest markante transformationsprojekter i Danmark i nyere tid", som det hedder i deres egen beskrivelse
Ud over at opleve projektet skal vi også drøfte mulighederne for at placere Det Bibliotekspolitiske Topmøde i Ebeltoft engang i fremtiden.


Malten kommer til at rumme:

· Bibliotek, museum og arkiv - et nytænkede oplevelsesrum som for første gang i danmarkshistorien kombinerer museum, bibliotek og arkiv i en samlet helhed.


· Offentlige værkstedsfaciliteter og showroom for kunstnere og kunsthåndværkere.


· En stor klynge af kreative erhvervsdrivende og iværksættere, designere, arkitekter, filmskabere etc.


· Et spillested og en scene for arrangementer indenfor musik, foredrag, børnekultur, teater, møder og fester.


· Et ungekulturmiljø - et sted for de unge, drevet af de unge. Det hedder Rampen og findes allerede nu.


· Lydens rum - et øvelokale og lydstudie.


· Fleksible udstillingsfaciliteter for kunst, kultur og historieformidling.


· Et 'artists in residence' - et internationalt gæsterkunstneropholdssted med atelierpladser for kunstnere og designere.


· Et mad- og kaffe hus - fabrikkens hjerte, som kan formidle Ebeltofts lokale madhåndværk og og hvor alle kan opholde sig formelt og uformelt, spise, mødes, dele viden, arbejde og drikke kaffe.


· Et mikrobryggeri og malteri - byen skal dufte af Malt igen, for Ebeltoft Gårdbryggeri flytter sin produktion ind i fabrikken og opfører en tilhørende 'brew pub'.


· Levende uderum med legepladser, grønne områder og rum til ophold og events, der forbinder byen med kysten.





tirsdag den 30. maj 2017

Glem ikke dannelsen og den skønne litteratur i gymnasiet

Glem ikke dannelsen i gymnasiet skriver gymnasielæren Tony Andersen i dag i Politiken. Han er bekymret over gymnasiereformens fokus på ’karrierekompetencer’ det handler også om den eksistentielle dannelse og den demokratiske. Det burde ikke handle om at berige sig selv eller sin arbejdsplads, men om at berige sit liv og sit samfund. Et knald aktuelt emne midt i en læseferie og og gymnasiereform, der skal (ud)danne den kommende generation.

"Skønlitteraturen kan være en kilde til moralsk og etisk erkendelse. Den kan være en træffende beskrivelse af gode og dårlige gerninger, forskellige måder at lykkes og mislykkes på, livsduelighed og livsuduelighed. Igennem læsningen af litteraturen træner vi vores forestillingsevne, og vi udvider vores kulturelle horisont.

Vi lærer forhåbentlig om medfølelse, tolerance og andre moralske dyder, som vi værdsætter som samfund, og på denne måde har litteraturundervisningen på ungdomsuddannelserne en dannende virkning. Netop derfor var det et tegn på fattigdom og mis-dannelse, når den daværende regering i sit oprindelige udspil lagde op til, at brugen af skønlitteratur i gymnasiet skulle skæres kraftigt ned til fordel for et fokus på en ikke nærmere defineret kommunikation.

Som underviser bør man imidlertid altid være bevidst om eller opmærksom på, hvilket materiale, hvilken litteratur man udvælger, og man må spørge sig selv: Hvad passer til denne klasse? På dette tidspunkt?" sådan skriver Tony Andersen

Han har her en god pointe og gør det ud fra en påstand om at "I en tid, hvor vores unge mennesker generelt ikke læser så meget, er det vigtigt, at vi overvejer, hvad vi beder dem læse."

Hvis vi lader hans påstand om at unge ikke læser "så meget" stå ukommenteret, så lyder det unægteligt som om den gode gymnasielærer mangler et bibliotek. Stedet der kan inspirere de unge mennesker og selv give dem lyst til at læse en skønlitterær bog, som ikke påtvinges af læren eller står på pensum-listen.

Desværre er man i fuld gang med at afskaffe bibliotekerne på mange gymnasier og andre ungdomsuddannelser, ligesom vi oplever skolebiblioteket som sted og begreb er i vild opløsning på vore folkeskoler. Stedet hvor eleverne netop kan møde det de måske ikke vidste de have brug for at vide, stedet hvor de gennem litteraturen kan møde de mennesker og miljøer de måske ikke får mulighed for at kende. Mange folkebiblioteker forsøger at være stedet for de søgende unge, og stille sig til rådighed ved at være det sted de kan søge refleksion og fordybelse (ud over den faglige kildekritiske og videnssøgende hjælp). 

Unge under ungdomsuddannelse er da også den største brugergruppe på folkebiblioteket, hvor 90% bruger folkebiblioteket, og 63 % bruger folkebiblioteket jævnligt (se undersøgelse). Det kan godt være de ikke lige bruger det til kun at låne tykke bøger, men de bruger det og de møder bøgerne og indgangen til viden, som måske ikke indgår i deres pensum.

Men hvis ikke uddannelsen og lærerene er opmærksomme på den del af (ud)dannelse går noget vigtigt tabt.

Det som i dagens kronik advares mod i forhold til for mange mål og styringsmekanismer i den nye gymnasiereform (og vi kan jo tage folkeskolereform med), for vi risikerer at ende med kun at værdsætte det, der kan måles. Og det kunne jo være, at dannelsen faktisk gjorde os lykkeligere.

Dannelsen opstår, når skolegangen bliver set som mere end en forberedelse til eksamen og arbejdslivet. Dannelsen opstår, når eleven bliver set som et subjekt og som en medborger, som dagens kronikør skriver og jeg kunne tilføje og som styrkes når man læser den skønne litteratur af lyst.

mandag den 29. maj 2017

Direkte dialog med politikerne i Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN’s verdensmål

I dag skal jeg til dialogmøde. Det er der måske ikke så meget nyt i, for dem holdes der masser af. Men det der alligevel gør dette lidt særligt er at det er Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN’s verdensmål, hvor de indbyder til offentligt dialogmøde på Christiansborg. På dialogmødet får man muligheden for at komme og bidrage med sit syn på, hvad netværket fremadrettet skal tage op af emner og aktiviteter.

Altså politikere som her i virkeligheden gør alt det, som politikerne ofte beskyldes for IKKE at gøre. At søge den direkte dialog med folket. Så jeg synes det er et rigtig godt nyt initiativ, og er lidt spændt på hvor mange der dukker op. På Facebookgruppen er der i hvert fald kun én tilmeldt, så enten bliver jeg ret alene eller også bruger folk mere tid på de sites hvor man kan skælde ud over den manglende dialog, men på at tilmelde sig den virkelige. Dog skal siges jeg er landet i en stuvende fuld sal.


Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN’s verdensmål blev etableret I marts 2017 på Christiansborg. Netværket er uformelt, og samtlige partier er repræsenteret med minimum ét folketingsmedlem. Formålet med netværket er at fremme FN’s verdensmål og skabe et forum for videndeling og debat om Danmarks arbejde med og implementering af FN’s verdensmål såvel nationalt som internationalt.

Netværket ønsker med dialogmødet at søge inspiration og input fra aktører i det danske samfund, som har konkret erfaring med at arbejde med FN’s verdensmål. Som deltager får du muligheden for at erfaringsudveksle omkring dit arbejde med FN’s verdensmål og komme med konkrete input til 2030-netværkets arbejde. I bibliotekerne har vi beskæftiget os en del med hvordan vi kan spille en rolle som bindeled til de mange som ønsker at arbejde med målene, og det gøret på et hav af forskellige måder lokalt. 

Eller når Danmarks Biblioteksforening skaber en kampagne om www.spotfakenews.dk så er det også en del af en global kampagne som bibliotekerne skaber over hele verden for demokratiets skyld.

FN verdensmål og hvorfor adgangen til information og evnen til at bruge den pludselig med?
På Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2017 kom Mogens Lykketoft med oplæg om netop det emne.

Læs også UNESCO og FN´s udviklingsmål - Om Verden i Danmark og Danmark i Verden

onsdag den 24. maj 2017

Den der råber lyver - mediebrugernes manual til løgnens tidsalder #SpotFakeNews.dk

”Den der råber lyver - mediebrugernes manual til løgnens tidsalder” se Lea Korsgaard fra Zetlands 7 gode råd til alle os mediebrugere– lyt til hende og til hinanden som en god begyndelse.


”Den der råber lyver” er også en bog udgivet bl.a. med støtte fra Danmarks Biblioteksforenings , Frirummet og TrygFonden. I Danmarks bibliotekers bruger vi den som et element i vores store Fake News-indsats. Vi har købt en masse bøger og lavet en masse ”Sådan spotter du FAKE NEWS” plakater, bogmærker og videoer, som vi viser og deler ud i forskellige sammenhænge. Læs mere.
Selve bogen: Den kan læses eller lyttes til her – eller efter at have downloade filen som e-bog eller PDF fra Zetland
HENT EPUB-FIL HER
EPUB er det typiske e-bogsformat. Hvis du bruger iPad, iPhone eller Mac, kan du eksempelvis åbne filen i iBooks. Bruger du Android eller Windows, skal du downloade et program til e-bogslæsning
HENT PDF-FIL HER
PDF er en helt almindelig fil, som du kan downloade og sågar printe, hvis du vil.
LYT PÅ ITUNES HER
Bogen findes også som lydbog.


Til slut: Så vil Lea Korsgaard gerne høre, hvad du tænker. Om bogen. Om råd, der burde føjes til listen. Om, hvad vi som mediebrugere og borgere kan gøre for at gå op imod en af tidens største udfordringer.

Den demokratiske samtale 
Du kan også møde Lea og jeg på Folkemødet lørdag 17. juni kl. 10:30-11:10 hvor vi har en samtale om hvad der er på spil i den nye medievirkelighed, og om den tillid som er et nødvendigt fundamentalt i en meningsfuld tilværelse, og som fæstner ethvert menneske til det forpligtende fællesskab. Vi spørg også Pia Henriette Friis om hvilke rolle biblioteket spiller i den kontekst, både som indgang til viden og information, men også som klassiske dannelsesinstitution?
Se Danmarks bibliotekers events på Folkemøde 2017

Danmarks Biblioteksforenings har udsendt 10.000 bøger til alle deres medlemsbiblioter. sammen med en portion bogmærker, som indeholder de 6 trin, der tilsammen udgør ’Sådan spotter du Fake News’-guide som bibliotekerne har lavet og som også findes som film. 


Så man vil møde både bog og "sådan spotter du Fake News" elementerne ude på landet biblioteker i den kommende tid. 
Bogen er udsendt gratis til biblioteker i Danmarks Biblioteksforenings medlemskommuner, men vi har dog skruet et fordelagtigt tilbud på bogen og bogmærkerne sammen, så I også har mulighed for at bruge dem i arbejdet for at sætte fokus på, hvordan vi som borgere kan spotte fake news.


Guioden er også lavet som plakat. der kan rekvireres hos Danmarks Biblioteksforenings sekretariat via db@db.dk. Det er gratis for biblioteker i DBs medlemskommuner, mens andre kan bestille 3 eksemplarer af plakaten for 250 kr. + moms.


Man du kan se meget mere på www.spotfakenews.dk

fredag den 19. maj 2017

I aften uddeles for første gang Blixenpris til årets bedste litteraturformidler

I aften hylder vi landets bedste litteraturformidler ved den store Blixenfest på Den Sorte Diamant, med rød løber og stemning som ved den franske rivieraen, når priserne uddeles til filmfestivallen i Cannes.

Den nye pris 'Årets indsats for litteraturformidling' til Blixenprisens, passer godt ind i prisens fokus om i år er på netop litteraturformidling, og prisen skal skabe opmærksomhed om de mennesker, der løfter litteraturen og inspirerer os til at læse. Det er Litteratursiden som i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet har skabt den ny pris til Blixenprisfesten.

I bibliotekerne er vi glade for fokus der er skabt på litteraturformidlingen og formidlingens betydning for litteraturen. Litteratursiden har interviewet de tre nominerede til prisen, Vibeke Johansen, Rachel Röst og Nanna Damsgaard-Larsen og spurgt dem om deres tanker om at være nomineret, hvad de mener om prisen og hvad god litteraturformidling er. De tre litteraturformidlere er nomineret ud fra et stærkt felt med omkring 100 indstillinger af kandidater fra hele landet og i alle aldre.

Læs mere om feltet af indstillede kandidater her.

Eller se Litteratursidens interview her

Nanna Damsgaard-Larsen fra Herlev Bibliotek "om litteraturformidling" 

Rachel Röst ildsjælen bag foreningen Læs for livet, “Biblioteket var et kæmpe frirum for mig”




Bibliotekar Vibeke Johansen fra Horsens Bibliotek er drivkraften bag Krimimessen 
"kærlighed til krimier"



Blixenprisen er en nyere, dansk litteraturprisfest, som blev indstiftet i 2015 af Dansk Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere og I kan læse meget mere om den her 

mandag den 15. maj 2017

Bibliotekerne får ny projektbank

Noget som mange vil byde velkommen med kyshånd, for vi mangler overblik over de mange fantastisk udviklingsprojekter der er i bibliotekssektoren, men også et sted, hvor vi kan lære af de dårlige erfaringer, så vi ikke gentager projektideer som bare ikke holder. Så jeg håber vi nu kan udvikle et dynamisk værktøj, hvor vi kan dele.

Bibliotekerne får ny projektbank
Slots- og Kulturstyrelsen, DDB og DEFF lancerer i fællesskab en ny projektbank, der skal gøre det nemmere for bibliotekerne at dele erfaringer, ideer og analyser.

Slots- og Kulturstyrelsen har i samarbejde med DDB og DEFF arbejdet på at forbedre og opdatere bibliotekernes projektbank. Den nye projektbank giver mulighed for at søge og sortere i over 200 biblioteksprojekter på tværs af bl.a. temaer og målgruppe. Både afsluttede og igangværende projekter fra de sidste 3 år vil kunne ses i projektbanken.

Se den nye projektbank her.




tirsdag den 9. maj 2017

Jo stærkere et kulturliv en by har, jo mere tiltrækker den arbejdskraft

Sådan skrev Politiken i ugen løb, hvilket falder mig i hu på vej til KL's Kultur- og Fritidskonference i Aarhussom traditionelt tiltrækker en del kulturpolitikere. Med en kommunal valg vinkende forude er det nok også ret betimeligt, at finde argumenterne frem for at få kultur på den politiske valgkamps dagsorden. Altså ud over at kulturen er det kit der binder os sammen, udviklende for det enkelte menneske, skaber forståelse og indsigt.

Argumentet om at et rigt kulturliv tiltrækker borgere til kommunen er ofte et argument, som vækker genklang, når jeg er rundt i kommunerne og lave oplæg om kultur og biblioteker. Det handler ikke kun om arbejdskraft og flere arbejdspladser i kommunen.  Det handler også om hvor folk bor, langt de fleste kommuner har nemlig en meget tydelig "bosætningspolitik" som fremhæver hvorfor deres kommune er at foretrække at bo i. Sådanne "politikker" indeholder ofte noget om herlighedsværdien, billige grunde, centrale infrastruktur, skøn natur, gode skoler, daginstitutioner og hvad der ellers er afgørende for hvor vi bosætter os.

For kommunerne og deres politikere handler det nemlig om at tiltrække gode skatteborgere, for vi betaler skat der hvor vi bor og ikke der hvor vi arbejdere.

Her spiller kultur en afgørende rolle, hvilket også kan sporet i flere og flere bosætningsstrategier. De billige grunde, naturen og pasningsgarantien kan man nemlig få i rigtig mange kommuner. Mens kultur og vores fritidsvaner ser ud til at være et mere aktivt og afgørende valg. Et valg som spiller en stor rolle når vi skal vælge mellem kommunerne.


Gode kulturtilbud trækker de veluddannede til kommunen
En undersøgelse lavet i juni 2015 af Moos-Bjerre & Lange i samarbejde med Epinion for Danmarks Biblioteksforening, viste at t et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder meget for hvor folk vælger at bosætte sig. Specielt de veluddannede lægger stor vægt på et godt kulturtilbud i kommunen.

Næsten halvdelen af de adspurgte videreuddannede, som er flyttet inden for de sidste 10 år angav, at tilstedeværelsen af et godt kulturelt tilbud i kommunen betød noget ved valget af bopælskommune.
For kortuddannede var det kun hver 4. som angav gode kulturtilbud som betydende for valg af kommune. Særligt blandt de 30-49-årige, som er flyttet indenfor de seneste 10 år betyder tilstedeværelsen af gode kulturtilbud rigtig meget.

Man kan så spørge sig selv om hvem der bidrager mest til skatteindtægten i kommunen og om det er en afgørende faktor for, at man begynder at prioritere kultur højere i sine bosætningsstrategier ude i kommunerne? Eller det er fordi kultur skaber sammenhængskraft, demokratisk deltagelse og indsigt? 

Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over, jeg håber bare at kulturen og dens betydning kommer på dagsordenen, også når der bliver kommunal valgkamp i efteråret, samt at politikerne også vil prioritere kultur og biblioteker, når budgetterne skal lægges, for her kniber det mere.

Læs også
Diskutere kultur og effektmåling 
Kulturen som vækstdriver - skal vi have kulturens effekt på den politiske dagsorden?



Kulturen og den demokratiske dannelse
Jeg synes i øvrigt også det er bekræftende når KL til dagen konference sætter nogle af de store ord på Kulturen og indbyder til "Samtale om fællesskaber, dannelse og demokrati" - et af de områder som bibliotekerne rundt om i landet spiller en afgørende rolle i forhold til. KL skriver at " De store fællesskaber er i krise - og hvad med de små? Hvilken rolle spiller kultur- og fritidslivet i en ny virkelighed og er kommunerne på vej ind i en ny rolle? Hvilke værdier og pejlemærker skal vi styre efter i disse år?

En helt central debat og vel også noget af det der afspejles i bibliotekerne som har stadig flere debatarrangementer og flere besøgende, selvom de låner færre fysiske bøger.

Iøvrigt også noget KL sætter fokus på, når de i aften inviterer os på DOKK1

Det digitale vækstpanels anbefalinger, implikerer bibliotekernes digitale funktion

Når man ser på dagens anbefalingerne fra Det digitale vækstpanel som regeringen har nedsat med Danfoss direktør Niels B. Christiansen i spidsen er der særlig en anbefaling for fremtidig vækst der springer i øjnene:
  • Alle borgere skal hjælpes gennem forandringerne og have del i gevinsterne ved digitaliseringen. Det kræver styrkede digitale kompetencer via uddannelse og omskoling.
Her spiller bibliotekerne en vigtig rolle, da de om nogen er den institution der står for at skabe dette nye mindset hos borgerne. Både det at bibliotekerne er den institution som flest borgerne, på tværs af alder og uddannelse kommer på, men også fordi det er bibliotekerne som i langt de fleste kommuner hjælper danskerne med de digitale selvbetjenings løsninger.

Folkebibliotekerne ændre på danskernes digitale adfærd
Men vigtigst er at bibliotekerne har på kort tid har været med til at ændre på danskernes digitale adfærd, som den hidtil største undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker for nylig viste.

I dag siger Niels B. Christiansens i Berlingske at fordi vi er et af de mest digitaliserede samfund i verden; har et højt uddannelsesniveau; historisk har vi demonstreret, at vi kan omstille os; åbner det udviklingen muligheder for, at vi kan bruge teknologien til at blive mere konkurrencedygtige og kreere nye produkter og serviceydelser, der hurtigere end tidligere kan markedsføres og sælges i verden.

I samme artikel løfter erhvervsmanden og vækstpanelet dog en advarende pegefinger. Sammen med EU er Danmark begyndt at tabe momentum. Ikke mindst i Asien har flere lande sat gang i ambitiøse planer for at stå stærkt i den digitale fremtid. Og Niels B. Christiansen peger i den forbindelse på, at udviklingen går så hurtigt, at det er afgørende, at man er hurtig til at omstille sig. Ellers taber man hastigt terræn i kampen om de nye job.

For sagen er, at digitalisering og automatisering i stor skala også vil forandre, overtage og udslette mange af de job, vi kender i dag. Udfordringen handler derfor om at kunne handle i tide for at kunne udvikle højproduktive og vellønnede job i takt med, at andre job forsvinder.

Og det er på den baggrund de anbefaler , at "alle borgere skal hjælpes gennem forandringerne og have del i gevinsterne ved digitaliseringen. Det kræver styrkede digitale kompetencer via uddannelse og omskoling" hvor bibliotekerne kan spille en væsentlig rolle, hvis vi som samfund formår at udnytte potentialet. 

Men læs selv hele artiklen i Berlingske

onsdag den 3. maj 2017

Let’s rethink - Enable Libraries to provide Smart Access to Culture, Information and Knowledge!

An important result from the EBLIDA conference
 is The Aarhus Declaration. Take down the digital barriers! 

Enable Libraries to provide Smart Access to Culture,
 Information and Knowledge! See it here
Design thinking, 24/7 information accessible everywhere, from all devices, hyper-connected citizens, the Internet of things, big data, smarts cities, information overload, artificial intelligence, Androids, mass-digitisation, books, music, movies, literacy, trans-literacy, e-books etc. Those are some of the key words that are used in our daily environment and are having an impact upon the ways in which librarians work, writes EBLIDA in the invitation to their 25th anniversary conference.

Besides these usual suspects, the global shift towards digitisation disrupts traditional ways of working. It offers new opportunities for us to better serve our patrons but it also presents new challenges, as new business models compete with the services that libraries offer.

2017 marks the 25th anniversary of EBLIDA. Since 1992 and the date of its inception, the environment in which libraries exist has dramatically changed. It is not a single change but a multiple that have impacted on the information sector at different levels and these factors together have combined to accelerate the transformation of our institutions.




25 years is therefore the right time to rethink.

Let’s rethink is the actual theme of Aarhus, European Capital for Culture 2017, and it seemed fitting to adopt this motivating theme and make it ours after 25 years of existence to rethink our work, our mission and our impact through a one-day conference on 4 May 2017.

Ultimately, European society (and more broadly, society as a whole) is facing new challenges in the form of unemployment, illiteracy, migration and terrorism to name but a few, while communication from one end of the earth to the other has never been easier.

In this ever evolving environment where human attention is now a scarce commodity, librarians need to rethink their role and how their missions can benefit citizens.

I hope we call on the politicians in Europe to Recognise libraries as Europe’s knowledge, culture and learning institutions to all the citizens.

It's always hard to predict the outcome of a conference, but I hope that we can strengthen libraries in their task of providing citizens of Europe unhindered access to valid information and knowledge in a digital society. An update existing copyright framework to secure libraries legally based activities by matching expanding existing analogue exceptions and limitations into a digital context as part of the Digital-Single-Market process.

tirsdag den 2. maj 2017

Let’s Rethink - Europæisk bibliotekspolitisk topmøde i Aarhus

De næste par dage danner Aarhus rammen for at kulturpolitikere og biblioteksfolk fra hele Europa mødes til konference på Dokk1 i Aarhus. De skal blandt andet diskutere den manglede adgang til e-bøger, og bibliotekernes rolle med hensyn til at sikre og understøtte demokratisk, kulturelle og kompetente borgere.

Det er Danmarks Biblioteksforening der koordinerer arrangementer, så derfor er der naturligvis store forventninger til hvilke resultater og initiativer der kommer ud af konferencen, men det bliver vi meget klogere på torsdag aften.

Danmarks Biblioteksforening har i dag udsendt pressemeddelelse som optakt til konferencen, hvor de skriver om det overordnede temaet nytænkning eller rethink på europæisk. "For eksempel når det gælder adgangen til at låne e-bøger ud via bibliotekerne. Her er der en stor udfordring over hele Europa. I Danmark er vi længst fremme idet vi har mulighed for at udlåne omkring halvdelen af de e-bøger der udkommer, mens man i en lang række andre europæiske lande kan udlåne meget mindre, fordi en del forlag ikke ønsker, at borgerne får adgang til deres e-bøger via bibliotekerne. Det er naturligvis en kæmpe trussel for eksistensen af og for den kulturelle og folkeoplysende indsats, som bibliotekerne yder og har ydet gennem hundredvis af år i hele Europa. Borgernes behov ændrer sig jo ikke af at bøgerne bliver digitale. EBLIDA arbejder derfor kraftigt for at sikre borgerne adgang til e-bøger via EU lovgivning - et tema, som der i de sidste par år (og med en vis succes) har været fuldt fokus på fra EBLIDAs side.
Et andet hovedtema for konferencen er den transformationsproces, som bibliotekerne i hele Europa gennemgår i disse år. De er ikke blot bogsamlingshuse, men også steder for kulturel aktivitet og dannelse, steder for demokratisk debat og borgerinvolvering samt for viden, information og faktatjek. Et område som er særligt aktuelt i disse tider med tanke på "fake news" og "trolde" på nettet og i debatten.
Danmarks Biblioteksforenings formand Steen B. Andersen siger i anledning af konferencen:
"Jeg er meget stolt af og glad for, at EBLIDA har valgt at lægge det 25. topmøde i Aarhus. Jeg opfatter det som en anerkendelse af det store og gode biblioteksarbejde, der bliver gjort i Danmark. At Aarhus danner rammen for mødet, er jeg naturligvis særlig stolt af, fordi vi er valgt pga. vores fantastiske bibliotek Dokk1, og fordi vi i år er Europæisk kulturhovedstad."
Den Europæiske biblioteksorganisation EBLIDA afholder ellers traditionelt kun sine årlige topmøder, når et land har formandskabet i EU, således var Danmark sidst vært i 2012."


Der er deltagere fra hele Europa og de indtager hver især betydningsfulde roller i deres hjemlande på biblioteksområdet. Nogle er kommunalpolitikere, fordi folkebibliotekerne ofte hører ind under kommunerne. Det gælder blandt andet den finske præsident for den europæiske biblioteksorganisation EBLIDA, Jukka Relander fra Helsinki byråd og EBLIDA Forretningsudvalgsmedlem Steen B. Andersen (A), som er kulturudvalgsformand i Aarhus og formand for Danmarks Biblioteksforening.

Men også det nationale niveau er repræsenteret, fordi forsknings- og nationalbibliotekerne også ligger inden for EBLIDAs arbejdsområde ligesom arkivområdet gør. Grundlæggende et politiske arbejde som handler om rammerne for at kunne give borgerne adgang til kultur, både den digitale og fysiske så som bøger og e-bøger.

På konferencen er der dog fortrinsvis biblioteksledere fra hele Europa. Fra alle de store europæiske lande samt en lang række af de mindre – i alt er der repræsentanter fra 26 lande.