tirsdag den 30. maj 2017

Glem ikke dannelsen og den skønne litteratur i gymnasiet

Glem ikke dannelsen i gymnasiet skriver gymnasielæren Tony Andersen i dag i Politiken. Han er bekymret over gymnasiereformens fokus på ’karrierekompetencer’ det handler også om den eksistentielle dannelse og den demokratiske. Det burde ikke handle om at berige sig selv eller sin arbejdsplads, men om at berige sit liv og sit samfund. Et knald aktuelt emne midt i en læseferie og og gymnasiereform, der skal (ud)danne den kommende generation.

"Skønlitteraturen kan være en kilde til moralsk og etisk erkendelse. Den kan være en træffende beskrivelse af gode og dårlige gerninger, forskellige måder at lykkes og mislykkes på, livsduelighed og livsuduelighed. Igennem læsningen af litteraturen træner vi vores forestillingsevne, og vi udvider vores kulturelle horisont.

Vi lærer forhåbentlig om medfølelse, tolerance og andre moralske dyder, som vi værdsætter som samfund, og på denne måde har litteraturundervisningen på ungdomsuddannelserne en dannende virkning. Netop derfor var det et tegn på fattigdom og mis-dannelse, når den daværende regering i sit oprindelige udspil lagde op til, at brugen af skønlitteratur i gymnasiet skulle skæres kraftigt ned til fordel for et fokus på en ikke nærmere defineret kommunikation.

Som underviser bør man imidlertid altid være bevidst om eller opmærksom på, hvilket materiale, hvilken litteratur man udvælger, og man må spørge sig selv: Hvad passer til denne klasse? På dette tidspunkt?" sådan skriver Tony Andersen

Han har her en god pointe og gør det ud fra en påstand om at "I en tid, hvor vores unge mennesker generelt ikke læser så meget, er det vigtigt, at vi overvejer, hvad vi beder dem læse."

Hvis vi lader hans påstand om at unge ikke læser "så meget" stå ukommenteret, så lyder det unægteligt som om den gode gymnasielærer mangler et bibliotek. Stedet der kan inspirere de unge mennesker og selv give dem lyst til at læse en skønlitterær bog, som ikke påtvinges af læren eller står på pensum-listen.

Desværre er man i fuld gang med at afskaffe bibliotekerne på mange gymnasier og andre ungdomsuddannelser, ligesom vi oplever skolebiblioteket som sted og begreb er i vild opløsning på vore folkeskoler. Stedet hvor eleverne netop kan møde det de måske ikke vidste de have brug for at vide, stedet hvor de gennem litteraturen kan møde de mennesker og miljøer de måske ikke får mulighed for at kende. Mange folkebiblioteker forsøger at være stedet for de søgende unge, og stille sig til rådighed ved at være det sted de kan søge refleksion og fordybelse (ud over den faglige kildekritiske og videnssøgende hjælp). 

Unge under ungdomsuddannelse er da også den største brugergruppe på folkebiblioteket, hvor 90% bruger folkebiblioteket, og 63 % bruger folkebiblioteket jævnligt (se undersøgelse). Det kan godt være de ikke lige bruger det til kun at låne tykke bøger, men de bruger det og de møder bøgerne og indgangen til viden, som måske ikke indgår i deres pensum.

Men hvis ikke uddannelsen og lærerene er opmærksomme på den del af (ud)dannelse går noget vigtigt tabt.

Det som i dagens kronik advares mod i forhold til for mange mål og styringsmekanismer i den nye gymnasiereform (og vi kan jo tage folkeskolereform med), for vi risikerer at ende med kun at værdsætte det, der kan måles. Og det kunne jo være, at dannelsen faktisk gjorde os lykkeligere.

Dannelsen opstår, når skolegangen bliver set som mere end en forberedelse til eksamen og arbejdslivet. Dannelsen opstår, når eleven bliver set som et subjekt og som en medborger, som dagens kronikør skriver og jeg kunne tilføje og som styrkes når man læser den skønne litteratur af lyst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar