Gå videre til hovedindholdet

Glem ikke dannelsen og den skønne litteratur i gymnasiet

Glem ikke dannelsen i gymnasiet skriver gymnasielæren Tony Andersen i dag i Politiken. Han er bekymret over gymnasiereformens fokus på ’karrierekompetencer’ det handler også om den eksistentielle dannelse og den demokratiske. Det burde ikke handle om at berige sig selv eller sin arbejdsplads, men om at berige sit liv og sit samfund. Et knald aktuelt emne midt i en læseferie og og gymnasiereform, der skal (ud)danne den kommende generation.

"Skønlitteraturen kan være en kilde til moralsk og etisk erkendelse. Den kan være en træffende beskrivelse af gode og dårlige gerninger, forskellige måder at lykkes og mislykkes på, livsduelighed og livsuduelighed. Igennem læsningen af litteraturen træner vi vores forestillingsevne, og vi udvider vores kulturelle horisont.

Vi lærer forhåbentlig om medfølelse, tolerance og andre moralske dyder, som vi værdsætter som samfund, og på denne måde har litteraturundervisningen på ungdomsuddannelserne en dannende virkning. Netop derfor var det et tegn på fattigdom og mis-dannelse, når den daværende regering i sit oprindelige udspil lagde op til, at brugen af skønlitteratur i gymnasiet skulle skæres kraftigt ned til fordel for et fokus på en ikke nærmere defineret kommunikation.

Som underviser bør man imidlertid altid være bevidst om eller opmærksom på, hvilket materiale, hvilken litteratur man udvælger, og man må spørge sig selv: Hvad passer til denne klasse? På dette tidspunkt?" sådan skriver Tony Andersen

Han har her en god pointe og gør det ud fra en påstand om at "I en tid, hvor vores unge mennesker generelt ikke læser så meget, er det vigtigt, at vi overvejer, hvad vi beder dem læse."

Hvis vi lader hans påstand om at unge ikke læser "så meget" stå ukommenteret, så lyder det unægteligt som om den gode gymnasielærer mangler et bibliotek. Stedet der kan inspirere de unge mennesker og selv give dem lyst til at læse en skønlitterær bog, som ikke påtvinges af læren eller står på pensum-listen.

Desværre er man i fuld gang med at afskaffe bibliotekerne på mange gymnasier og andre ungdomsuddannelser, ligesom vi oplever skolebiblioteket som sted og begreb er i vild opløsning på vore folkeskoler. Stedet hvor eleverne netop kan møde det de måske ikke vidste de have brug for at vide, stedet hvor de gennem litteraturen kan møde de mennesker og miljøer de måske ikke får mulighed for at kende. Mange folkebiblioteker forsøger at være stedet for de søgende unge, og stille sig til rådighed ved at være det sted de kan søge refleksion og fordybelse (ud over den faglige kildekritiske og videnssøgende hjælp). 

Unge under ungdomsuddannelse er da også den største brugergruppe på folkebiblioteket, hvor 90% bruger folkebiblioteket, og 63 % bruger folkebiblioteket jævnligt (se undersøgelse). Det kan godt være de ikke lige bruger det til kun at låne tykke bøger, men de bruger det og de møder bøgerne og indgangen til viden, som måske ikke indgår i deres pensum.

Men hvis ikke uddannelsen og lærerene er opmærksomme på den del af (ud)dannelse går noget vigtigt tabt.

Det som i dagens kronik advares mod i forhold til for mange mål og styringsmekanismer i den nye gymnasiereform (og vi kan jo tage folkeskolereform med), for vi risikerer at ende med kun at værdsætte det, der kan måles. Og det kunne jo være, at dannelsen faktisk gjorde os lykkeligere.

Dannelsen opstår, når skolegangen bliver set som mere end en forberedelse til eksamen og arbejdslivet. Dannelsen opstår, når eleven bliver set som et subjekt og som en medborger, som dagens kronikør skriver og jeg kunne tilføje og som styrkes når man læser den skønne litteratur af lyst.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte