torsdag den 27. september 2018

FN's verdensmål er også dig #SDG

"Er det fordi Lykkehjulet starter igen" var en bemærkning jeg fik, da jeg forleden havde reversnål på og blev på den måde mindet om at det kun er 20% der kender FN bæredygtighedsmål.
 Jeg er så blevet belært om at det hedder en #SDG-pin på moderne indforstået Dansk,
men jeg synes nu det er dejligt at sige "
reversnål"


På mange biblioteker arbejder man også med at udbrede kendskabet og med at få folk til at deltage i at opnå målene, og det haster specielt med målene omkring KLIMA, hvor vi som et af verdens mest forbrugende folkefærd kan gøre en stor forskel.

Men jeg savner et overblik over hvor mange biblioteker der arbejder med det i Danmark, og samler også gode eksempler til inspiration for andre. Så skriv til mig hvis du gør noget eller kender nogle gode eksempler.



Skriv til MSH@DB.DK eller her

Jeg er vældig inspireret af Norge, som har skabt et helt interaktivt kort over bibliotekernes indsats, og jeg håber at finde nogen som vil være med til også at lave sådan et i Danmark. Måske kan vi lave det så alle andre også kan melde deres aktiviteter ind.

Se hele kortet her 




mandag den 24. september 2018

Er Dansk litteratur nationsforsnævrende?

Informations litteraturanmelder Peter Nielsen stiller  nogle centrale spørgsmål om vores nationalkarakter kan aflæses i vores valg litteratur.
Uden helt selv at svare, spørger han:
"Er det så enkelt, at vi helst bare vil læse bøger om os selv, vores historie, måske med et lille gys over den armodshistorie, vi selv undslap, frem for at læse om helt andre verdener og skæbner?


Det er ikke en diskussion om litterær kvalitet, men er det ikke småt og småligt, at de bøger, vi især læser, er dem, vi umiddelbart kan spejle os i? Nationsforsnævrende? Og er det ikke i sig selv meget dansk, for er der mon andre nationer, hvor man i så udpræget grad helst bare vil læse om sig selv?"

Personligt tror jeg ikke det er specielt Dansk at ville læse om sig selv. Jeg tror det er noget alment menneskeligt. Se blot på den franske litterærerer scene og deres bestsellerlister eller den tyske. Eller den amerikanske kultur, hvor f.eks. europæiske succesfulde film, skabes i et amerikansk remake for at det amerikanske publikum kan spejle sig i dem.

Om det så er sundt for os som mennesker at vi er så navlepillende er et andet spørgsmål, og her tror jeg han har ret i at det fører til nationsforsnævrelse, men specielt Dansk er det altså ikke.




Litteraturredaktør: Er det ikke lidt småt og småligt, at de bøger, vi især læser, handler om os selv?

De bøger, der sælger bedst, er dansk litteratur om danske forhold

24. september 2018
Det er eventyrligt, at forfatteren Merete Pryds Helle dominerer bestsellerlisterne med hele to titler, både den to år gamle roman Folkets skønhed og den nye selvstændige romanfortsættelse, Vi kunne alt. Det er lykkeligt, når litterær kvalitet og popularitet som her går hånd i hånd.
Men hvad kan man ellers lære, når man kigger på bestsellerlisten? At de bøger, der sælger bedst, er dansk litteratur om danske forhold. Danske slægtsromaner, danske opvækstromaner – og det, uanset hvor vanskelige vilkårene har været – dansk familieliv, beskrivelse af danske lokaliteter og beskrivelse af typisk danske relationer.
Det gælder udover Merete Pryds Helle også Morten Pape, der med debuten, opvækstromanen Planen, længe har ligget på bestsellerlisten. Vi kan åbenbart også godt lide at læse om hård opvækst i randzonerne af vores velfærdsstat – og nu er Morten Pape tilbage med sin nye roman, Guds bedste børn.
Også Ida Jessen er der med romanen Telefon, ligesom Knud Romers Kort over paradis og Peter Høegs Gennem dine øjne alle er ærkedanske. Leonora Christina Skov har længe ligget på listen med sin danske skæbneroman, Den, der lever stille, og det er sigende, at genudgivelsen af Henrik Pontoppidans Lykke-Per har sneget sig ind på listen.
Jesper Wung-Sung fik stor succes, da han sidste år udgav slægtsromanen En anden gren, og det er heller ikke er tilfældigt, at Helle Helle med sine typiske provinsmennesker er at finde på listen, når hun udgiver nyt, og at Carsten Jensen havde større succes med Marstal-romanen Vi, de druknede, end han havde med Afghanistanromanen Den første sten.
Er det så enkelt, at vi helst bare vil læse bøger om os selv, vores historie, måske med et lille gys over den armodshistorie, vi selv undslap, frem for at læse om helt andre verdener og skæbner?
Det er ikke en diskussion om litterær kvalitet, men er det ikke småt og småligt, at de bøger, vi især læser, er dem, vi umiddelbart kan spejle os i? Nationsforsnævrende? Og er det ikke i sig selv meget dansk, for er der mon andre nationer, hvor man i så udpræget grad helst bare vil læse om sig selv?

fredag den 14. september 2018

EU-parlamentet sikrer ikke borgerne biblioteksadgang til digital information med stram copyright forslag

EU-Parlamentet stemte onsdag for voldsom digital ophavsretsbeskyttelse. I demokratiet tjeneste burde de så samtidig have sikret bibliotekerne ret til at give borgerne adgang til digital information, som vi kender det med fysiske bøger. For vi lever i en tid, hvor behovet for REAL NEWS er enormt, så derfor bør man styrke de institutioner der arbejder for det, frem for at begrænse mulighederne.
Derfor arbejder vi i Biblioteksverdenen fortsat for at sikre flere muligheder for at stille fysiske materialer til rådighed for borgerne.

Hvis det udkast til direktiv, som Europa Parlamentet i onsdags stemte bliver vedtaget, betyder det nogle forbedringer for bibliotekernes i forhold til muligheder for at digitalisere værker til bevarelse, herunder via grænseoverskridende netværk. Det betyder også bedre muligheder for at digitalisere og uploade bøger, artikler og andre dokumenter, der ikke længere er til salg, og derfor ikke tilgængelige andre steder, men altså ikke ret til det der findes på markedet. Og bibliotekerne vil også få ret til ophavsretlige undtagelser i forhold til undervisning.

See our analysis of the impact on libraries of the Parliament's position

Det er alt sammen forbedringer, men de fornødne ophavsretsligeuntagelser, som vi kender fra de fysiske bøger mangler. Den undtagelse som giver bibliotekerne RET til at købe alle fysiske bøger og derefter udlåne dem, men som ikke gælder når det kommer til de digitale bøger. Det skaber et demokratisk problem, fordi borgerne dermed ikke har fri og lige adgang til de digitale informationer på linje med de fysiske via bibliotekerne.

Dagbladet Information skriver i dag at EU parlamentets direktivforslag, ifølge kritikere er hele internettets frihed i fare, mens fortalere ser det som en beskyttelse af kunstneres, forfatteres og journalisters arbejde, som netop spredes på nettet. Dansk branchetalsmand kalder lovudkastet for »et kæmpe problem«

I netudgaven af Informations artikel er overskriften "
Vil det i fremtiden være forbudt at citere denne overskrift?" og her leger de med hele den komplekse sag, for det er faktisk et citaten yderst kritisk artikel om EU-forslaget om digitale ophavsrettigheder i Die ZEIT.

Die ZEIT Artikle kan læses her.

Og hele Informations artikel kan læses her  hvis du altså betaler abonnement ;-) ellers kan du gå ned på biblioteket og læse den fysiske avis. 

torsdag den 6. september 2018

I et moderne, højteknologisk samfund som det danske er det essentielt at være god til at læse, men gør vi det?

"I et moderne, højteknologisk samfund som det danske er det essentielt at være god til at læse. Men børnene læser mindre i deres fritid, og mange af dem har ikke en positiv holdning til læsning. Det har stor betydning for deres læseevner" sådan indleder Bogmarkedet deres interview med mig, om hvordan vi skaber mere lyst til at læse også i fritiden. 
Det har de lavet to artikler om, som du kan læse bag betalingsmuren på Bogmarkedet, men jeg har fået lov at dele. 
Midt i juni udsendte Danmarks Biblioteksforening en pressemeddelelse om, at man afholdt en debat på Folkemødet på Bornholm med deltagelse af blandt andet kulturminister Mette Bock. Emnet var børns nedadgående læselyst og -evne.
Pressemeddelelsen henviste desuden til konklusionerne i rapporten ’Børns læsevaner 2017’ baseret på svar om læsning fra 9.000 elever fra 4.-7. klasse. Konklusioner og anbefalinger fra rapporten kan læses her.
BogMarkedet har bedt direktør i Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen, uddybe.

RAPPORTERDer er udgivet 3 rapporter på baggrund af projektet.
PISA-undersøgelser fra de seneste år viser, at omkring 15 % af eleverne i 9. klasse mangler funktionelle læsekompetencer, hvilket bekymrer jer.
Til gengæld er der så mange andre medieformer end de skriftlige – hvad er problemet egentlig set fra et samfundssynspunkt?
”Læsning er stadig en grundkompetence i vores samfund. De nye medieformer indebærer tit skrift i en eller anden form. Men at læse handler om meget mere end det. Læsning er med til at styrke evnen til empati og kan give adgang til fremmede kulturer og verdener. At læse en længere litterær tekst styrker ens evne til fordybelse og koncentration. Netop fordybelsesevnen skal vi dyrke i en stadig mere fragmenteret, visuelt orienteret og digital verden med hurtige snaps. 
Børns hverdagsliv og kulturforbrug har ændret sig markant de seneste år i takt med længere skoledage og let adgang til internettet, devices og digitale tilbud. Det åbner mange nye, fantastiske muligheder, men skaber også udfordringer. Børn kan opleve fortællinger i et væld af formater. Der læses da også på alle mulige andre måder end den klassiske boglæsning. Streaming af lydbøger er et godt eksempel.
Men forandringen påvirker børnenes læsevaner, ikke mindst fritidslæsningen. Det kan blive et problem, hvis den kommende generation ikke længere har en læsekultur – også i deres fritid. De kan komme til at mangle en kilde til oplevelser, læring, udvikling, dannelse og den føromtalte evne til indlevelse og fordybelse.
Desværre tyder flere undersøgelser på lav læseglæde og faldende læsekompetencer i folkeskolens mellemtrin. Det skal vi tage alvorligt. Efter i en del år at have haft stor fokus på sprogtilegnelse og læsekompetencer hos henholdsvis førskolebørn og elever i indskolingen har vi måske svigtet i forhold til tweens. Børn på mellemtrinnet er udpræget digitale i deres adfærd. De har deres egne fællesskaber online, og de voksne omkring dem kan komme til at glemme, at en god læsekultur ikke bare opstår af sig selv. 
Når Tænketanken Fremtidens Biblioteker i undersøgelsen ’Børns læsevaner 2017’ blandt knap 9.000 børn fra 4.-7. klasse nævner de manglende funktionelle læsekompetencer i forordet, stammer det fra de seneste PISA-undersøgelser, som viser, at cirka 15 % af de danske elever i 9. klasse ikke har funktionelle læsekompetencer.
Det vækker bekymring og var en af grundene til, at man gik i gang med lave undersøgelsen. Den seneste PISA-undersøgelse viser godt nok, at gennemsnittet er blevet bedre blandt 9. klasserne, men det skyldes primært, at de stærke læsere er blevet endnu stærkere.”
Det brede ansvar
Skulle man i et dovent øjeblik forlede sig til at tro, at børnenes læselyst kun er dansklærernes tunge ansvar, må man tro om igen. Ingen kan læne sig tilbage. Michel Steen-Hansen fortæller:
”Bibliotekerne har en lang tradition for at styrke børns fritidslæsning. Men de kan blive bedre til det i samarbejde med de andre voksne i børns liv. Hvis bibliotekerne skal blive ved med at stimulere børns læselyst og give dem mulighed for at opleve litteratur på lige fod med andre kulturformer, er der behov for ny viden om deres hverdag, deres mediepræferencer og syn på læsning, bogen og biblioteker. Det har vi fået med undersøgelsen.  
Vi ser, at de traditionelle skolebiblioteker er ændret til pædagogiske læringscentre (PLC), og det er ikke alle steder, at fritidslæsning er særlig højt prioriteret. I en folkeskole præget af tests og læringsmål kommer dét at danne barnet og give det gode frilæsningsvaner under pres. Fokus kommer til at ligge mere på resultater end læsning som kultur.

Der ligger en opgave for både forældre og fagpersoner i at skabe ro og rammer for læsning, som passer til det enkelte barn og dets mulighed for koncentration. Rum til læsning er ikke noget, som på magisk vis opstår af sig selv. Selv om det godt kan se sådan ud, når et barn sidder fordybet i den helt rigtige bog.
Her kan og skal vi gøre en helt ekstraordinær indsats. Og ’vi’ er ikke kun biblioteker, men alle de voksne, som omgiver vores børn. Ingen kan løse opgaven alene. Vi skal udvikle redskaber og nye metoder, så vi kan række ud i børnenes nye medievirkelighed. Læsevaneundersøgelsen fra 2017 viser, at kun få børn kender til folkebibliotekernes digitale læsetilbud. De fleste børn siger desuden, at de foretrækker den trykte bog, når de skal læse skønlitteratur.”
Læsning på digitale medier
”Undersøgelsen viser, at børnene selv har en klar forståelse af, at bogen som medie kræver koncentration, hvis man skal få en god læseoplevelse. De er bevidste om, at læsning på digitale enheder kan blive hakket op af notifikationer og andre forstyrrelser. Der kan spores tendenser blandt voksne til at opstille et modsætningsforhold mellem læsning og alt digitalt,” fortæller Michel Steen-Hansen.
Han fortsætter:
”Denne tendens skal vi være opmærksomme på i arbejdet med at styrke børns læselyst. Vi skal ikke underkende den værdi, børn oplever ved at bruge digitale medier til interessefællesskaber, oplevelser og deltagelse. 

Læsning på digitale enheder rummer potentialer og udfordringer og er ikke en entydig størrelse. Nationalt videncenter for Læsning har i den forbindelse samlet den nyeste viden på området og laver et materiale til det læseundervisende personale i grundskolen. Alt sammen med det udgangspunkt, at et læsemedie ikke bare er et læsemedie, og en skærm ikke bare en skærm.

Disse pointer er også vigtige i forhold til børns læselyst. Det brede udvalg af digitale læsemedier kan vise sig at rumme store potentialer for at skræddersy læseoplevelser, så de passer til det enkelte barn. Dette arbejde er lige nu blot i sin spæde begyndelse. 
Det er alle de elementer, vi skal have samlet op i en National Læsestrategi, hvor vi i fællesskab kan skabe en fritidslæsekultur blandt de unge.”
Problemet med mange svage læsere går ud over Danmarks grænser, er jeg overvist om. Hvordan ser det ud med læsefærdighederne internationalt?
”En anden større undersøgelse, nemlig PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study), viser tilsvarende, at selvom de danske elever i 4. klasse læser bedre end gennemsnittet af elever inden for EU/OECD, så er det er gået tilbage med danske 4. klasseelevers læsekompetencer. I 2011 så man en markant fremgang, men i dag er de tilbage på niveauet for 2006.
Til gengæld er de danske elever bedre til at læse elektroniske tekster. Det viste den internationale læseundersøgelse PIRLS 2016 . Den internationale undersøgelse bliver gennemført hvert femte år og giver mulighed for at følge udviklingen over tid.
Samme rapport viser, at de danske elever ligger lavt, når det kommer til læseglæde. Blot 20 % af de danske elever kan rigtig godt lide at læse, i modsætning til 43 % internationalt. Sammen med de svenske elever ligger de danske elever lavest af alle lande, når det gælder læseglæde. PIRLS konkluderer, at elever, som er positivt stemt over for læsning generelt, opnår en højere læsescore end elever, der ikke er det. Det er et problem, hvor bibliotekerne kan være en del af løsningen.”
I deltog på Folkemødet på Bornholm med en debat om emnet børns læsevaner, hvor blandt andet kulturminister Mette Bock deltog. Kom der noget fremadrettet ud af mødet – i givet fald hvad?

”Det fedeste er at mærke den store interesse og den store opbakning til, at vi at vi må gøre noget sammen for at få børn til at læse mere af lyst og i deres fritid.

Vi havde sat kulturministeren stævne og inviteret en række repræsentanter fra skoler, biblioteker og forældre med i debatten. Vi opnåede en enighed om, at en fælles national læsestrategi for børn er nødvendig. Danmarks Biblioteksforening har nu en ambition om at samle aktører omkring børns læsning i udviklingen af en ny national læsestrategi for børn og unge. Men vi er kun ved at sætte de første streger på papiret. Det er nemlig vigtigt, at alle føler ejerskab, så det er en fælles strategi.  
Vi inviterer alle med. Udover biblioteker også skoler, forældre, forlag, foreninger, fonde og andre aktører. Det er vigtigt for et godt resultat, at alle gode kræfter bidrager. Vi har også en dialog med kulturminister Mette Bock og undervisningsminister Merete Riisager om at være med og har på Folkemødet i juni 2018 haft en debat om en strategisk betydning af fremtidens læsefærdigheder. På Kulturmødet på Mors i slutningen af august skal vi også debattere emnet.
Vi har opfordret kulturministeren til at prioritere børns læsning som et fokusområde for fremtidens biblioteker, når vi i de kommende måneder skal i gang med debatten om de centrale rammer for vores allesammens biblioteker.”
Lysten til at læse er naturligvis ikke kun skolens ansvar. Danmarks Biblioteksforening har netop udgivet en anden undersøgelse, hvor det fremgår, at børns læseevner fremmes, når deres forældre læser højt for dem.
Danmarks Biblioteksforening har derfor foreslået undervisningsministeren og kulturministeren, at de skaber en national læsestrategi i samarbejde med skoler, biblioteker og forældre. Målet er at få flere børn og unge til at læse.
Hvordan ville den foreslåede læsestrategi se ud, hvis du suverænt kunne bestemme indholdet?

”Det ville ikke virke, hvis jeg alene skulle bestemme indholdet i en læsestrategi. Undersøgelserne understreger netop, at det er i fællesskab, vi skal skabe fremtidens læsere. Lige nu er Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved at tilrettelægge en proces, der skal skabe de første trædesten for en fælles national læsestrategi. 
Men det er rigtigt, at vi kan gøre en indsats, for eksempel som det fremgår af den undersøgelse, du henviser til, og som peger på, at det ændrer dine børns vaner, når du læser højt for dem. Undersøgelsen viser, at vi danskere overordnet set er gode til at læse for vores børn.
I undersøgelsen svarer 45 % af danskerne, at de som børn fik læst højt af deres forældre en eller flere gange om ugen. Og hele 90 % af danskerne, som har børn, svarer i undersøgelsen ja til, at de i dag selv læser eller har læst højt for deres mindre børn.
Læsning for de små er vigtig, og undersøgelsen viser en sammenhæng mellem frekvensen, der læses højt med, og hvor meget barnet selv får lyst til at læse som voksen. Der er sikkert andre faktorer, som også spiller ind på den voksnes læselyst.
Der er dog ingen tvivl om, at det er vigtige grundsten, der lægges for den fremtidige læselyst, når vi læser for børnene. Det er en vigtig indikation, som vi vil arbejde videre med, når vi tager næste skridt frem mod en national læsestrategi. Nu skal vi bare i gang. I efteråret samler vi en masse gode parter, som er interesseret i at få børn og unge til at læse mere. Vi glæder os!”

"Bemærk
Du kan læse denne låste artikel gratis på bogmarkedet, da en betalende bruger på Bogmarkedet.dk har valgt at dele den med dig.
Linket udløber en uge efter, at det er blevet oprettet.
Hvis du gerne vil have fuld adgang til alt indhold på Bogmarkedet.dk, kan du 
købe et abonnement her. "

tirsdag den 4. september 2018

Civilsamfundets fællesskaber og biblioteket som det gode eksempel

Jeg leder efter en masse gode eksempler på BIBLIOTEKET som omdrejningspunkt for civilsamfundets fællesskaber - jeg er sikker på der er mange eksempler rundt om i landet som jeg ikke er stødt på.

Så skriv til mig, hvis du har oplevet det - msh@db.dk @saintmichels

Min nysgerrighed blev i dag vakt af en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor museumsdirektør Jane Sandberg fra ENIGMA skriver om "Den offentlige debat har et vågent øje for, hvad der skiller os mere end at fokusere på det, der samler. Vi diskuterer, hvordan landet politisk er delt i blokke, vi debatterer elite kontra ”almindelige mennesker”, og vi taler om byer versus landområder. Konflikterne handler tit om, hvordan vi skal sikre et velfærdssamfund for alle i hele landet. For de systemer som i årtier har været trygge rammer omkring vores store fællesskab forvitrer omkring os, og nye løsninger ligger ikke ligefor. Og når systemerne kollapser, hvad gør vi så? Hvad griber vi så i, når de gamle systemer ikke længere kan løfte?

Men der er godt nyt. Vi griber nemlig fat i hinanden, uden om de etablerede systemer. Et blik ud over ”fællesskabs-Danmark” bekræfter, at fællesskaber etableres i hele landet, og de opstår af helt forskellige behov og interesser."
Læs også Intet samfund uden bibliotek 
Kronikkens forfatter nævner som eksempel fællesspisning i fælleshuset Absalon på Vesterbro i København, hvor man for en 50'er kan deltage i fællesspisningen. Et eksempel blandt mange, som i disse år vokser op, hvor man mødes og skaber nye fællesskaber omkring fælles aktiviteter. Måske ikke en ny tendens, at lave fællesspisning, jeg kan da selv huske den fra min ungdom i provinsen, hvor vi lavede madbix i det lokale medborgerhus i Ringsted, eller i min barndom hvor forsamlingshuset i landsbyen lagde hus til fællesspisningen, men der er sket en ændring i vores tilgang. Men tendensen er ny i en urban sammenhæng.

Der er igen tvivl om at der er samfundsmæssige tendenser til at vi som mennesker søger mere sammen i nye fysiske fællesskaber og oplever eller skaber sammen i andre interesseforskellesskaber ( ihvertfald visse grupper). Et eksempel er musik. De fleste har adgang til stort set alt musik via deres mobiltelefon og kan afspille den fra sofaen. Alligevel ser vi stadig flere søge sammen for at opleve musiken live på spillesteder eller i selvorganiserede lytte- og musikklubber som vi ser på bibliotekerne og de seneste år der vi en voldsom vækst i lokale musikfestivaler, hvor mennesker søger sammen for at opleve og deltage i fællesskabet - en tendens vi også oplever med litteratur.

I den kontekst synes jeg og kronikkens forfatter, at de fælles finansierede institutioner som f.eks. museer, biblioteker og communitycentre er interessante, da de har en del at byde på ud over hvad de oprindeligt primært var tænkt som.

Derfor er jeg nysgerrig på at finde endnu flere gode eksempler på, hvor bibliotekerne som den langt mest besøgte kulturinstitution spiller en aktiv rolle som rammen og generator i civilsamfundets fællesskaber.

Læs selv Jane Sandbergs inspirerende kronik Her uden for betalingsmuren på ENIGMAS hjemmeside) og send endelig gode eksempler til mig

Hvad er dit yndlingsord?

Hen over sommeren har flere end 1500 nomineret deres personlige yndlingsord. Ord som er sjove, underfundige, småpolitiske, søde, frække og alt muligt andet. En ordkomite har udvalgt 9 ord blandt de mange nominerede, og nu er det op til DIG at stemme på ét af disse 9, og dermed være med til at kåre danskernes yndlingsord 2018.


Stem på DIT yndlingsord HER

Du kan også lave krydsord med det, for ord er første sjove når de bliver brugt.

https://www.db.dk/X-ord

KAN DU LØSE YNDLINGS-X-ORDET?
Er du vild med ord, så prøv at løse dette særlige krydsORD, som er inspireret ganske kraftigt af den igangværende afstemning om Danskernes Yndlingsord.

Husk også at deltage i afstemningen om Danskernes Yndlingsord på www.yndlingsord.dk

Tak til Krydsord.dk og Danmarks Biblioteker #DKbib