Jeg leder efter en masse gode eksempler på BIBLIOTEKET som omdrejningspunkt for civilsamfundets fællesskaber - jeg er sikker på der er mange eksempler rundt om i landet som jeg ikke er stødt på.
Min nysgerrighed blev i dag vakt af en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor museumsdirektør Jane Sandberg fra ENIGMA skriver om "Den offentlige debat har et vågent øje for, hvad der skiller os mere end at fokusere på det, der samler. Vi diskuterer, hvordan landet politisk er delt i blokke, vi debatterer elite kontra ”almindelige mennesker”, og vi taler om byer versus landområder. Konflikterne handler tit om, hvordan vi skal sikre et velfærdssamfund for alle i hele landet. For de systemer som i årtier har været trygge rammer omkring vores store fællesskab forvitrer omkring os, og nye løsninger ligger ikke ligefor. Og når systemerne kollapser, hvad gør vi så? Hvad griber vi så i, når de gamle systemer ikke længere kan løfte?
Men der er godt nyt. Vi griber nemlig fat i hinanden, uden om de etablerede systemer. Et blik ud over ”fællesskabs-Danmark” bekræfter, at fællesskaber etableres i hele landet, og de opstår af helt forskellige behov og interesser."
Der er igen tvivl om at der er samfundsmæssige tendenser til at vi som mennesker søger mere sammen i nye fysiske fællesskaber og oplever eller skaber sammen i andre interesseforskellesskaber ( ihvertfald visse grupper). Et eksempel er musik. De fleste har adgang til stort set alt musik via deres mobiltelefon og kan afspille den fra sofaen. Alligevel ser vi stadig flere søge sammen for at opleve musiken live på spillesteder eller i selvorganiserede lytte- og musikklubber som vi ser på bibliotekerne og de seneste år der vi en voldsom vækst i lokale musikfestivaler, hvor mennesker søger sammen for at opleve og deltage i fællesskabet - en tendens vi også oplever med litteratur.
I den kontekst synes jeg og kronikkens forfatter, at de fælles finansierede institutioner som f.eks. museer, biblioteker og communitycentre er interessante, da de har en del at byde på ud over hvad de oprindeligt primært var tænkt som.
Derfor er jeg nysgerrig på at finde endnu flere gode eksempler på, hvor bibliotekerne som den langt mest besøgte kulturinstitution spiller en aktiv rolle som rammen og generator i civilsamfundets fællesskaber.
Så skriv til mig, hvis du har oplevet det - msh@db.dk @saintmichels
Min nysgerrighed blev i dag vakt af en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor museumsdirektør Jane Sandberg fra ENIGMA skriver om "Den offentlige debat har et vågent øje for, hvad der skiller os mere end at fokusere på det, der samler. Vi diskuterer, hvordan landet politisk er delt i blokke, vi debatterer elite kontra ”almindelige mennesker”, og vi taler om byer versus landområder. Konflikterne handler tit om, hvordan vi skal sikre et velfærdssamfund for alle i hele landet. For de systemer som i årtier har været trygge rammer omkring vores store fællesskab forvitrer omkring os, og nye løsninger ligger ikke ligefor. Og når systemerne kollapser, hvad gør vi så? Hvad griber vi så i, når de gamle systemer ikke længere kan løfte?
Men der er godt nyt. Vi griber nemlig fat i hinanden, uden om de etablerede systemer. Et blik ud over ”fællesskabs-Danmark” bekræfter, at fællesskaber etableres i hele landet, og de opstår af helt forskellige behov og interesser."
Læs også Intet samfund uden bibliotekKronikkens forfatter nævner som eksempel fællesspisning i fælleshuset Absalon på Vesterbro i København, hvor man for en 50'er kan deltage i fællesspisningen. Et eksempel blandt mange, som i disse år vokser op, hvor man mødes og skaber nye fællesskaber omkring fælles aktiviteter. Måske ikke en ny tendens, at lave fællesspisning, jeg kan da selv huske den fra min ungdom i provinsen, hvor vi lavede madbix i det lokale medborgerhus i Ringsted, eller i min barndom hvor forsamlingshuset i landsbyen lagde hus til fællesspisningen, men der er sket en ændring i vores tilgang. Men tendensen er ny i en urban sammenhæng.
Der er igen tvivl om at der er samfundsmæssige tendenser til at vi som mennesker søger mere sammen i nye fysiske fællesskaber og oplever eller skaber sammen i andre interesseforskellesskaber ( ihvertfald visse grupper). Et eksempel er musik. De fleste har adgang til stort set alt musik via deres mobiltelefon og kan afspille den fra sofaen. Alligevel ser vi stadig flere søge sammen for at opleve musiken live på spillesteder eller i selvorganiserede lytte- og musikklubber som vi ser på bibliotekerne og de seneste år der vi en voldsom vækst i lokale musikfestivaler, hvor mennesker søger sammen for at opleve og deltage i fællesskabet - en tendens vi også oplever med litteratur.
I den kontekst synes jeg og kronikkens forfatter, at de fælles finansierede institutioner som f.eks. museer, biblioteker og communitycentre er interessante, da de har en del at byde på ud over hvad de oprindeligt primært var tænkt som.
Derfor er jeg nysgerrig på at finde endnu flere gode eksempler på, hvor bibliotekerne som den langt mest besøgte kulturinstitution spiller en aktiv rolle som rammen og generator i civilsamfundets fællesskaber.
Kommentarer
Send en kommentar