Gå videre til hovedindholdet

Civilsamfundets fællesskaber og biblioteket som det gode eksempel

Jeg leder efter en masse gode eksempler på BIBLIOTEKET som omdrejningspunkt for civilsamfundets fællesskaber - jeg er sikker på der er mange eksempler rundt om i landet som jeg ikke er stødt på.

Så skriv til mig, hvis du har oplevet det - msh@db.dk @saintmichels

Min nysgerrighed blev i dag vakt af en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor museumsdirektør Jane Sandberg fra ENIGMA skriver om "Den offentlige debat har et vågent øje for, hvad der skiller os mere end at fokusere på det, der samler. Vi diskuterer, hvordan landet politisk er delt i blokke, vi debatterer elite kontra ”almindelige mennesker”, og vi taler om byer versus landområder. Konflikterne handler tit om, hvordan vi skal sikre et velfærdssamfund for alle i hele landet. For de systemer som i årtier har været trygge rammer omkring vores store fællesskab forvitrer omkring os, og nye løsninger ligger ikke ligefor. Og når systemerne kollapser, hvad gør vi så? Hvad griber vi så i, når de gamle systemer ikke længere kan løfte?

Men der er godt nyt. Vi griber nemlig fat i hinanden, uden om de etablerede systemer. Et blik ud over ”fællesskabs-Danmark” bekræfter, at fællesskaber etableres i hele landet, og de opstår af helt forskellige behov og interesser."
Læs også Intet samfund uden bibliotek 
Kronikkens forfatter nævner som eksempel fællesspisning i fælleshuset Absalon på Vesterbro i København, hvor man for en 50'er kan deltage i fællesspisningen. Et eksempel blandt mange, som i disse år vokser op, hvor man mødes og skaber nye fællesskaber omkring fælles aktiviteter. Måske ikke en ny tendens, at lave fællesspisning, jeg kan da selv huske den fra min ungdom i provinsen, hvor vi lavede madbix i det lokale medborgerhus i Ringsted, eller i min barndom hvor forsamlingshuset i landsbyen lagde hus til fællesspisningen, men der er sket en ændring i vores tilgang. Men tendensen er ny i en urban sammenhæng.

Der er igen tvivl om at der er samfundsmæssige tendenser til at vi som mennesker søger mere sammen i nye fysiske fællesskaber og oplever eller skaber sammen i andre interesseforskellesskaber ( ihvertfald visse grupper). Et eksempel er musik. De fleste har adgang til stort set alt musik via deres mobiltelefon og kan afspille den fra sofaen. Alligevel ser vi stadig flere søge sammen for at opleve musiken live på spillesteder eller i selvorganiserede lytte- og musikklubber som vi ser på bibliotekerne og de seneste år der vi en voldsom vækst i lokale musikfestivaler, hvor mennesker søger sammen for at opleve og deltage i fællesskabet - en tendens vi også oplever med litteratur.

I den kontekst synes jeg og kronikkens forfatter, at de fælles finansierede institutioner som f.eks. museer, biblioteker og communitycentre er interessante, da de har en del at byde på ud over hvad de oprindeligt primært var tænkt som.

Derfor er jeg nysgerrig på at finde endnu flere gode eksempler på, hvor bibliotekerne som den langt mest besøgte kulturinstitution spiller en aktiv rolle som rammen og generator i civilsamfundets fællesskaber.

Læs selv Jane Sandbergs inspirerende kronik Her uden for betalingsmuren på ENIGMAS hjemmeside) og send endelig gode eksempler til mig

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte