torsdag den 4. juli 2019

Fald i bogudlån kræver styrket fokus på det lokale bibliotek og digital læsning


Lige her på kanten af sommerferien kom der en helt ny undersøgelse fra Danmarks Statistik som viser, at det samled udlån af bøger og andre fysiske materialer til både børn og voksne på folkebibliotekerne siden 2015 er faldet med 16 %. Det fysiske udlån af bøger alene er faldet knap 9%.
Det er ikke overraskende, at udlånet af fysiske bøger falder, mens brug af digitale bøger til gengæld stiger. Man skal også tage i betragtning at hele grundlaget for statistikken er præget af bibliotekernes overgang til Fælles Bibliotekssystem gav i 2016 og 2017 betydelige udfordringer med at levere data til statistikken om folkebibliotekerne. For 2016 og 2017 er tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale, samt antal aktive lånere og fjernlån, derfor ikke offentliggjort. Men sådan er det når der skiftets systemer i 98 kommuner i en overgang. Men det ændre ikke ved tendensen til at man ser et fald i de fysiske udlån og en stigning i det digitale.

Det digitale udlån er dog endnu ikke steget så meget, at det udligner nedgangen i det fysiske udlån, bl.a. fordi mange ikke kender de digitale tjenester endnu, men også fordi nogle kommuner har begrænsninger på brug af de digitale tjenester.

Det skriver Berlingske om i dag, som du kan læse her




Danmarks Biblioteksforening har også udsendt pressemeddelese på baggrund af statistikken, i den skriver de, at der derfor ligger to store opgaver for landets folkebiblioteker, som Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen Bording Andersen (A) ser det:

”Vi skal først og fremmest styrke børns læsning, og få skabt en læsekultur, hvor vi alle læser mere af lyst. Læselysten er under pres mange steder fra. Derfor arbejder vi hårdt på at få en national læsestrategi, og her er vi allerede kommet rigtig langt. Den 11. september holder vi en stor høring på Christiansborg om opgaven, hvor vi sammen med en bred koalitionsgruppe med bl.a. forfattere, forlag, unge og forældre præsenterer et oplæg til hvordan vi skaber mere læselyst. Et oplæg som skal drøftes med de nyvalgte politikere og kulturministeren.”
Det er dog ikke nok, som formanden understreger det.
”Bibliotekerne har også en stor opgave i hele den digitale dannelse. Det handler om alt fra at kunne søge kritisk på nettet, til at kunne bruge det offentlige Danmarks net-services og til at finde litteratur i digitale formater. Ikke bare, hvis man har råd via de kommercielle tilbud, men i høj grad også i bibliotekernes digitale samlinger”, fastslår Steen Bording Andersen.

Her ser han de fysiske biblioteker som den helt rigtige indgang.
”Aldrig har så mange brugt bibliotekerne, besøgstallet rundede igen i 2018 de 38 millioner besøgende. Også Kulturvaneundersøgelsen for første kvartal af 2019 understreger, at danskerne bruger biblioteket. Alene i årets første kvartal var 43% af danskerne forbi deres bibliotek. Det gør biblioteket til samfundets centrale, lokale mødested.
At læse og at fordybe sig i læsning er, uanset om vi taler om en bog af papir eller en e-bog, nøglen til at blive klogere, til at lære noget og til at forstå andre og samfundet. Der er derfor al god grund til at opruste og investere i bibliotekerne. Det er ikke alene i det enkelte menneskes interesse, det er i høj grad, i et demokratisk know-how samfund som det danske, i samfundets interesse.

Danmarks Biblioteksforening opfordrer derfor kraftigt til, at man i kommunernes budgetlægning nytænker formidling af viden og kultur i forskellige formater, bl.a. ved at investere i kerneområder som bøger og personale.
Ud over folkeskolen er folkebiblioteket samfundets stærkeste lokale kort og støttepunkt, når det gælder livslang læsning. Og vi kan jo mærke at borgerne efterspørger biblioteket på nye måder, selvom de låner lidt færre fysiske bøger” slutter formand Steen Bording Andersen.

Se mere hos Danmarks Statistik 

onsdag den 3. juli 2019

Vi hælder mange hundred millioner skattekroner ned i lommerne på virksomheder, der er svimlende rige, skal vi i stedet bruge pengene på forskning?

Vi hælder mange hundred millioner skattekroner ned i lommerne på virksomheder, der er svimlende rige skriver CHARLOTTE WIEN OG BERTIL F. DORCH, der er HHV. PROFESSOR I FORSKNINGSKOMMUNIKATION VED SDU OG FORMAND FOR DANSKE FAG-, FORSKNINGS- OG UDDANNELSESBIBLIOTEKER i dag i Politiken. 





Deres budskab er ganske klart i at "Internationale forlag tjener styrtende med penge på at udgive videnskabelige tidsskrifter. Penge, som kunne være brugt langt bedre på mere og bedre forskning."

Men læs selv deres brev til den nye forskningsminister. 

"Kære Ane Halsboe-Jørgensen
Først hjertelig tillykke med det nye job som ansvarlig for forskning og uddannelse. Dernæst en bøn om hjælp fra de danske forskningsbiblioteker!
For vi føler, at vi ligesom ham der Sven fra Skat sidder og hælder mange hundred millioner skattekroner ned i lommerne på virksomheder, der i forvejen er svimlende rige: Vi betaler hvert år i omegnen af 300 mio. kr. til noget, man kunne kalde en paraakademisk industri, for adgang til den videnskabelige litteratur og for data om forskningsproduktionen.
Vores moderinstitutioner, universiteterne, betaler også rigtig mange penge til disse virksomheder: Først betaler de løn- og driftsudgifter til forskerne for at forske og producere videnskabelig litteratur, som herefter foræres til forlagene, og siden betaler universiteterne forskerne for at redigere og bedømme hinandens artikler for forlagene gennem den såkaldte peer review-proces.
Den paraakademiske industri mangler ligesom Sanjay Shar, som scorede de mange danske udbytteskattekroner, bestemt heller ikke penge: Det videnskabelige forlag Elsevier har en årlig omsætning på omkring 160 mia. kr. og befinder sig dermed i samme ende af skalaen som en række af giganterne i it- og musikbranchen. Men da deres produktionsomkostninger er meget små, er deres marginalindtjening på ca. 36 pct., hvilket er mere end virksomheder som Google, Amazon og Apple.
I 2010 havde Elsevier et overskud på 6 mia. kr. Elsevier er kun en enkelt virksomhed blandt de efterhånden rigtig mange privatejede virksomheder, der snylter på forskningsverdenen.
Vi mener, at pengene var brugt bedre, hvis de blev brugt på at uddanne og ansætte flere forskere og på at tilføre flere midler til de frie forskningsråd. Hvorfor gør vi så ikke bare det, spørger du måske. Det ville vi også meget gerne, men vi er låst fast og kan ikke slippe ud af den fælde, vi er fanget i, uden din hjælp.
HVORDAN KAN du hjælpe os, spørger du måske. Det kan du ved at understøtte et tiltrængt paradigmeskifte i den akademiske verden. Det er ikke let, og du vil sikkert også møde modstand, men når det er gjort, vil du kunne indskrive dig selv i historiebøgerne som en ansvarlig forskningsminister, der på én gang styrkede sit ressortområde, sparede skatteborgerne for mange millioner og hjalp med at bringe en dybt moralsk forargelig forretningsmodel i knæ.
Hvad skal du gøre? Du skal understøtte de kræfter, der arbejder for større åbenhed i forskningen også kaldet Open Science-bevægelsen. Du skal hjælpe forskningsverdenen med at ændre på det nuværende meritteringssystem, såt danske forskere fremover belønnes for deres samfundsbidrag. Endelig skal du gøre op med det måle-veje-tyranni, som har fulgt i kølvandet på New Public Management-reformerne i forskningsverdenen. Som du sikkert ved, er Open Science en paraplybetegnelse for en række forskellige tiltag, der har til formål at gøre det muligt for alle at kigge med i alle afkroge af forskningens kogekøkken. Ideelt set skal alt, hvad der indgår i forskningsprocesser, være tilgængeligt for alle. Det skal være slut med anonyme evalueringer af ansøgninger om forskningsmidler: I stedet skal alle kunne se, hvem der har vurderet, hvem der fik hvilke forskningsmidler, og hvad/hvem der intet fik. Så undgår man risiko for nepotisme og politisk rænkespil. Alle forskningsdata skal opbevares, så andre – også borgerne og danske virksomheder — kan få adgang til dem og både genanvende dem og tjekke om de konklusioner, der er blevet draget på baggrund af dem, er rimelige.
Alle forskningspublikationer skal stadig gennem peer review-kvalitetstjek, men også dette skal foregå åbent, så alle kan læse med, og så vi alle kan vide, om den, der fæller dommen over en anden forskers værk, reelt er kvalificeret dertil.
Endelig skal alle forskningspublikationer være frit og gratis tilgængelige for alle (Open Access). Det sidste tjener til både at udfordre de videnskabelige forlags forretningsmodel og sikrer, at forskere – og ikke mindst borgere – i den mindre velbeslåede del af verden får adgang til den nyeste og stærkeste forskning til gavn for deres samfundsudvikling. Det synes vi på en eller anden måde, vi skylder verden.
VI VIL OPFORDRE dig til at belønne forskere for at udvise samfundssind og stræbe efter at dele deres forskning med så mange som muligt.
Der er nemlig et paradoks i den førte forskningspolitik. På den ene side har den tidligere regering sat som mål, at al dansk forskning skal publiceres som Open Access – dvs. frit tilgængeligt – i 2025, men samtidig forventes det, at forskere publicerer i de højest rangerede tidsskrifter, uanset om de er Open Access eller ej. Og ofte er det netop de tidsskrifter, som de videnskabelige forlag vogter mest nidkært over bag betalingsmurene. Det duer jo ikke. Hvis der skal være mening med galskaben, skal forskere belønnes for bæredygtig publiceringsadfærd og ikke det modsatte.
Og det er ikke særlig svært at gøre noget ved: Det kræver blot, at forskerne i så mange sammenhænge som muligt bliver bedt om at angive, hvor stor en procentdel af deres publikationer der er Open Access. En venlig hilsen fra dig om, at du gerne ser, at forskningsinstitutionerne begynder at belønne de forskere, der engagerer sig i Open Science og har høje Open Access-publiceringsrater, vil helt sikkert også have en gavnlig effekt.
DET SIDSTE, VI vil bede dig om, er at se på den måde, som forskningskvalitet måles på med alt for simple, uretfærdige, upræcise, usammenlignelige og uvidenskabelige systemer, som det er ’så let som at klø sig et vist sted’ at snyde med.
Vi har begge jævnligt skrevet herom i medierne, men kort fortalt handler det om, at de kvantitative mål, man bruger for forskeres effektivitet, baserer sig på, hvor mange publikationer de er (med-)forfattere på, og/eller hvor ofte disse citeres af andre.
Det er indlysende, at noget så komplekst som kvalitet i forskningen ikke lader sig måle med simple kvantitative mål, og derfor håber vi, at du vil ’fare med lempe’ i forhold til sådanne forskningsindikatorer, når du f.eks. skal forhandle udviklingskontrakter med universiteterne. Det vil vi af flere grunde.
For det første viser socialpsykologisk forskning, at når mennesker opfatter de performancemål, som de måles mod, som uretfærdige, vil ca. 60 procent af os forsøge at snyde og game målene. Og det er så nemt som ingenting: Man får mange forfatterskaber, hvis man deler, så hver artikel har mange forfattere, og man får mange citationer, hvis man laver du-citerer-mig-jeg-citerer-dig-aftaler med kollegerne.
For det andet er de data, som vi baserer opgørelserne af forfatterskaber og citationer på, nogle, som vi køber af, ja, gæt selv: Elsevier og andre medlemmer af bemeldte paraakademiske industri. For det er jo dem, der ejer vores publikationer og dermed også dem, der kan generere data om dem. Et abonnement på et et af forlagenes analyseværktøjer koster let op mod en 0,5 mio. kr. året.
DU VIL I GIVET fald ikke være den eneste europæiske forskningsminister, der vælger den vej. Den franske forskningsminister, Frédérique Vidal, der selv er tidligere forsker, proklamerede sidste år, at hun ville afsætte en meget stor sum penge til at bekæmpe den paraakademiske industri og til at skabe åbenhed i forskningen. En række af de allerstørste europæiske forskningsfinansierende fonde står bag den såkaldte ’Plan S’, som forenklet handler om, at man ikke vil sponsorere forskning, der ikke publiceres som Open Access.
Så endnu en gang tillykke med jobbet, vi er helt sikre på at det nok skal blive godt og sjovt. Og hvis du skulle have en slat kaffe på kanden, vil vi gerne kigge forbi inden længe og uddybe det, vi har skrevet her"

Den politiske debat bliver hele tiden mere skinger, men litteratur kan få os til at nærme os hinanden igen

Lone Theils, havde forleden i Kulturmonitor et vigtigt budskab om hvordan litteratur kan få os til at nærme os hinanden igen, som modvægt til en politiske debat der bliver hele tiden mere skinger....& så understreger hun at vi skal “Stoppe nedskæringer på bibliotekerne. Det er noget af det smukkeste ved det danske samfund, at man kan gå på biblioteket og blive klogere helt gratis. Det skal vi holde fast i og styrke, ikke mindst i en verden, hvor det vælter ind med fake news. Og så skal de vigtige public service-medier styrkes igen efter at være blevet vingeskudt af et rædderligt medieforlig. DR og Radio 24syv skal igen kunne trække vejret frit og lave journalistik uden frygt for økonomiske nedskæringer.”
Læs hendes budskab hos Kulturmonitor, hvor hun også har et bud på en vigtig politisk handling
Hvad er det vigtigste, politikerne tager affære på indenfor kulturområdet, når sommerferien er ovre?
“Stoppe nedskæringer på bibliotekerne. Det er noget af det smukkeste ved det danske samfund, at man kan gå på biblioteket og blive klogere helt gratis. Det skal vi holde fast i og styrke, ikke mindst i en verden, hvor det vælter ind med fake news. Og så skal de vigtige public service-medier styrkes igen efter at være blevet vingeskudt af et rædderligt medieforlig. DR og Radio 24syv skal igen kunne trække vejret frit og lave journalistik uden frygt for økonomiske nedskæringer.”
KULTURMONITOR.DK
Forfatter og journalist Lone Theils mener, at litteraturen aldrig har været vigtigere i en tid med masseproducerede amerikanske serier.