mandag den 25. september 2017

21 Søndag indslag om bibliotekernes rolle i Digital Dannelse og kildekritik i uddannelserne

21 Søndag DR havde i går fokus på unge, Fake News og behovet for digital dannelse. Indslaget tog udgangspunkt i hvorfor biblioteket er vigtig som digital dannelsesinstitution, for at styrker det enkelte menneskes kildekritiske sans. Det gjorde de med eksempler fra biblioteker, der tager rundt på skoler og uddannelsesinstitutioner for i fællesskab at styrke elevernes tilgang til kildekritik i en stadig mere digital verden.

Se selv det lange indslag fra 21 søndags om Digital Dannelse og bibliotekernes indsats.



Har du i øvrigt set bibliotekernes vejledninger til at spotte fake news - www.spotfakenews.dk ?

tirsdag den 19. september 2017

Skal youtube danne vore børn, eller skal vi gøre en ekstra indsat for deres læselyst


Piger dropper bøgerne og chatter i stedet hedder en overskrift i Poltiken i dag, hvor forsiden er fyldt op med af Tænketanken Fremtidens Bibliotekers nye undersøgelse om de unges læsevaner. Den viser at en stor gruppe af piger læser ikke længere bøger jævnligt. 


Politiken har fokus på at "piger læser færre bøger i deres fritid, end de gjorde tidligere" og at "eksperter giver sociale medier skylden."

"I 2010 var det 68 procent af pigerne i 3.-6. klasse, der læste bøger næsten hver dag eller flere gange om ugen, mens det i dag er 59 procent. Det viser en ny stor undersøgelse om læsevaner blandt børn, som er foretaget af det nationale videncenter Læremiddel.dk for tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Udviklingen er bekymrende, mener Jan Mejding, der er lektor og seniorforsker i læsning ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

»Det betyder, at børn kan blive dårligere til at læse længere sammenhængende tekster. De får ikke den samme træning og bliver derfor ikke lige så gode eller lige så hurtige til det. Læsning er en færdighed, og som alle færdigheder skal det trænes. Og det er en vigtig færdighed, fordi det stadigvæk er en af de vigtigste informationsveje, vi har, når vi skal vide noget om verdens omkring os«, siger han."

Læselysten er for farlig at miste

I Danmarks Biblioteksforening ser man med alvor på læsefaldet.

»Vi skal gøre noget for at løfte den her læselyst, fordi det er et fundament, det er meget farligt at miste. Vi arbejder meget gerne sammen med skolerne og andre på at stimulere det. Vi vil meget gerne gøre det bedre og være en spiller i det«, siger formand Steen Bording Andersen.

Blandt forældre er der allerede meget fokus på børns læsning, siger Rasmus Edelberg, næstformand i foreningen Skole og Forældre.

»Det er vigtigt, at man også læser derhjemme. Vi ved, at det støtter op om læringen i skolen. Så det er synd, hvis det er faldende. Det er et sted, hvor man som forælder kan spille en vigtig rolle ved at støtte op om barnets læring«, siger han men læs selv hele Poltikens artikel her 

Du kan også finde fem gode og nemme råd til hvordan du får dine unger til at læse mere

Du kan læse hele undersøgelsen her 



Projektets udformning
Det er Tænketanken Fremtidens Biblioteker, der sammen med Københavns Kommunes Biblioteker, videncentret Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning står bag projektet 'En generation af stærke læsere: Greb til læselyst'. Denne undersøgelse af børns læse- og medievaner er en del af et større projekt, der skal gøre bibliotekerne klogere på, hvordan den nye generations læselyst stimuleres bedst muligt.
I alt har 8.721 børn medvirket i undersøgelsen, der dermed er den største undersøgelse af børns læse- og medievaner foretaget nogensinde i Danmark. Undersøgelsen er foretaget af Læremiddel.dk ved ph.d. Stine Reinholdt Hansen, lektor Stig Toke Gissel og adjunkt Morten Rasmus Puck. Undersøgelsen er kvantitativ og vil blive fulgt op af en kvalitativ undersøgelse, som gerne skal gøre os endnu klogere på de unges læse- og medievaner. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.  
10 CENTRALE PUNKTER OM BØRNS LÆSNING OG BRUG AF BIBLIOTEKER
  1. Børn forholder sig overordnet mere positivt end negativt til læsning.
  2. Udviklingen fra 2010 til 2017 er, at børn generelt bruger lidt mindre tid på læsning i fritiden.
  3. Faldet i tid brugt på læsning skyldes især, at piger bruger mindre tid på at læse.
  4. De fleste børn har angivet, at de ville læse mere, hvis de havde en kortere skoledag og mere tid i det hele taget.
  5. Børn prioriterer først og fremmest film, venner og deres mor som inspirationskilder til læsning.
  6. Historier og romaner er den type trykte tekster, børn læser mest.
  7. Overordnet set er humor og fantasy den type genrer, flest børn foretrækker. Desuden foretrækker de fleste børn seriebøger.
  8. Børns lånevaner på folkebiblioteket er bemærkelsesværdigt forskellige. Over en fjerdedel af de adspurgte børn kan betegnes som hyppige lånere, hvilket stort set svarer til den andel af børn, der aldrig låner bøger.
  9. Brugen af de digitale platforme, hvor biblioteket formidler læsetilbud, er generelt ikke stor.
  10. De fleste børn, der kommer på bibliotekerne i og uden for skolen, mener, at biblioteksansatte lytter, er venlige og giver gode tips til bøger.
Målet med projektet
Der er i dag allerede en række nationale initiativer og målrettede lokale tiltag på bibliotekerne for at styrke læsning. Der mangler dog ny forskningsbaseret viden om, hvad der virker og hvorfor. Der er især behov for ny viden om, hvordan børns læselyst og medievaner hænger sammen.
Målet er aktivt at indsamle viden og udvikle værktøjer, som kan styrke bibliotekernes egen praksis på området og endeligt kvalificere grundlaget for de enkelte bibliotekers Åben Skole-strategi. 

fredag den 15. september 2017

Folkebiblioteket - én af de små visioner bag folkestyret

I foråret udkom bogen "Små Visioner - STORE TANKER fra DE MINDSTE og VORES SAMFUND og DEMOKRATI

Små Visioner er 100 bud på nogle af de elementer der er grundlaget for det DEMOKRATI vi ofte tager som en selvfølge. I bogen beskrives folkebibliotekerne naturligvis også.

Projekts tanken var  at bringe dialogen ud til den yngste generation og skabe en demokratisk samtale om de store spørgsmål. 100 organisationer gik med på ideen, og bogen er resultatet, hvor de i forordet skriver:
"På Små Visioners allerførste skoledag skulle en af vores interviewere forklare en flok elever i en børnehaveklasse i Rønne, hvorfor vores demokrati ikke kun har brug for politikerne på den lille ø Slotsholmen, men også et hav af organisationer, foreninger og ngo’er. Sådan en forklaring ville få mange voksne til at kaste sig ud i komplicerede sætninger med opblæste ord og abstrakte begreber, som vi ikke helt selv forstår betydningen af. Men Tobias rakte hånden i vejret og skar igennem: ”Politikerne prøver at få deres egne ideer. Med deres hjerner. Det er bare ikke altid, det virker. Så er det godt, at der er nogen andre, der også tænker.”"
Om bibliotekerne hedder det i bogen:

Folkebibliotekerne i Danmark har udviklet sig sammen 
med folkestyret og ideen om oplysning til folk. Demokrati kræver nemlig, at alle - også almindelige mennesker, 
- kan læse og skrive og få ny viden.

For mere end 100 år siden var små tryk, bøger og aviser stedet, hvor borgerne kunne hente viden og inforrnation. Men ikke mange havde råd til at købe bøger, derfor opstod de første biblioteker kaldet folkebogssamlinger. På den måde fik helt alm.indelige mennesker adgang til læseoplevelser og viden om samfundet. Danmarks Biblioteksforening blev skabt for over 100 år siden i 1905. Her i biblioteksforeningen kæmper politikere og forskellige folk sammen for, at den fantastiske mulighed for fri og lige adgang til viden og information, som alle menneskerne i Danmark dengang fik og stadig har, ikke forringes. 

I dag er biblioteket både et sted med bøger, kulturoplevelser, læring og sam­fundsdebat, samtidig med at bibliotekerne sikrer borgerne adgang til digitale materialer. Nu hvor mange ting kommer på internettet mener nogle, at man ikke længere behøver biblioteket, når man f.eks. har Google. Men det er næsten tvært om, for Google er en privat virksomhed og kan ikke garantere noget. 

Bibliotekernes betydning for samfundet er ikke alene forandret, den er faktisk forstærket med de voksende mængder af information. Nu handler det om også at give folk fri og lige adgang til information i en digital verden. Information i e-bøger og andet på internettet, noget som ikke alle har adgang eller råd til. Og om ret til viden om at kunne gennemskue falske nyheder og falske kilder fra rig­tige. Alle - unge, voksne og gamle - har stadig ret til at blive klogere, til ny viden og information også i den digitale verden. Folkebiblioteket sikrer alle borgeres ret til information og læring.

torsdag den 7. september 2017

Regeringen vil stoppe bibliotekers udlån af bageudstyr - men det gør bibliotekerne jo ikke, så misvisende eksemple

I går udsendte Ritzau et telegram, med overskriften: Regeringen vil stoppe bibliotekers udlån af bageudstyr som i dag gengives af en del aviser - men hvor kommer den overskrift fra, for jeg kan kun findet et eksempel på et bibliotek der forsøgsvis har gjort det i et forsøg finansieret af miljøministeriet som "BæredygtighedsKits" ?

TILFØJET KL. 14.00:
Det viser sig at overskriften stammer direkte fra regeringens udspil på side 3, "Det kan fx være, når offentligt finansierede biblioteker udlåner værktøj og bageudstyr, som private virksomheder lever af at sælge eller udleje."

Men det ændre ikke ved at det misvisende i at bruge et sådant enkeltstående projekt i et udsat boligområdet som eksempel på konkurrenceforvridning. Bageudstyret var en lille del i ét forsøg i Vollsmose med "BæredygtighedsKits" og værktøj har der mig bekendt aldrig været udlånt (omend snakket/skrevet meget om) Se det fulde udspil her

Senere på dagen kom Ritzau da også med et nyt telegram



Så der findes næppe mange eksempler på at biblioteker udlåner bageudstyr, men masser på at de udlåner bøger om det og laver aktiviteter,  der får folk til det - kan som nævnt umiddelbart kun finde ét i Odense (og kun som pakke på Vollsmose bibliotek) og så har der været debat i København om udlån af værktøj,  men det var vist mest i kølvandet på at udlåne bøger om gør det selv og værktøj, og for tiltrække brugere til biblioteket.....og enkelte biblioteker, hvor kommunen har forsøgt sig med at udlåne hjælpemidler til deres ældre som f.eks. robotstøvsugere, så de kunne se om det ville være en hjælp at få bevilget sådan en.... men det er jo en helt andet og meget længere historie.

Det eneste eksempel der indeholder bageudstyr jeg kunne finde, kan I se her 

Læser man ned i teksten under Ritzaus overskrift, kan man da også se at regeringens udspil handler om noget ganske andet end bibliotekernes udlån. En historie som handler om at den offentlige sektor skal bruge kræfterne til at løse velfærdsopgaver....det er der næppe mange der kan være uenige i, hvordan Ritzau så er nået frem til deres overskrift kan man kun gisne om (jeg har så skrevet og spurgt, kl 9.45 fik jeg svar fra dem. Det er et eksempel som stammer fra regeringensudspillet, som ikke er offentliggjort endnu, og Ritzau erkender at de heller ikke kunne finde andre eksempler end det ene fra Vollsmose, så det laver de vist også en historie på) Udspillet er nu offentligt: Se det fulde udspil her 

- se resten af telegrammet her:

København. Kommunerne skal koncentrere sig om velfærdens kerneopgaver. Når det handler om kommercielle aktiviteter, skal det være det private erhvervsliv, som træder til.
Det mener regeringen. Torsdag vil den præsentere et udspil til fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører.
Udspillet indebærer blandt andet, at kommunale biblioteker ikke længere skal kunne udlåne bageudstyr. Eller at kommuner ikke skal sælge viden om it-systemer i konkurrence med private it-rådgivningsfirmaer.

- Den offentlige sektor skal bruge kræfterne på at løse velfærdsopgaver, der giver værdi og kvalitet for borgerne, inden for eksempelvis dagtilbuds-, skole- og ældreområdet, siger innovationsminister Sophie Løhde (V).
- Kommuner og andre offentlige myndigheder skal ikke i unfair konkurrence med private virksomheder udføre opgaver, der hører hjemme i den private sektor, siger Løhde.
Erhvervslivet har ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) leveret en lang række eksempler, på det kritikerne omtaler som "opgavetyveri".
- Vi vil sætte ind på en bred front og give vores erhvervsvirksomheder et større råderum, blandt andet med nye og mere klare regler, som begrænser offentlig erhvervsaktivitet.
- Det er ret og rimeligt, når det er virksomhederne som sikrer vækst og velfærd i Danmark, siger Ammitzbøll.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) tilføjer:
- Det er virksomhederne, som i sidste ende finansierer den offentlige sektor, og virksomhederne kan derfor ikke være tjent med at blive udkonkurreret af det offentlige på et unfair grundlag.
- Jeg er glad for, at vi med udspillet nu får sat tydelige hegnspæle op for de offentlige aktiviteter.
I udspillet er der også lagt op til bedre klagemuligheder.
- Regeringen vil etablere en ny klagemyndighed, der på baggrund af klager kan tage stilling til, om erhvervsaktiviteter i stat, regioner og kommuner er lovlige, og om prissætningen er rigtig, står der i udspillet.
Regeringen vil snarest invitere Folketingets partier til drøftelser af udspillet.
/ritzau/

onsdag den 6. september 2017

Når spindoktorenes cherrypicking ikke virker peger de fingre af de kritiske medier

Tendensen med at kalde ”seriøse medier” for fake news, når man ikke er enig i deres nyheder, hører vi ofte om fra Trump og omegn, men det er desværre en tendens langt ind i de danske rækker. Det er for alvor en fare for demokratiet.

Aktuelt har vi i Danmark oplevet regeringens topministre beskylde borgerlige aviser for at være venstredrejede, fordi de har skrevet om at skattereformen kom de velhavende til gode.

Det er ikke decideret fake news, men en kamp om at udlægge ”sandheden” som nemt bliver helt skæv, hvis de der sidder på ”magten” misbruger den, og dermed underminerer vores alle sammens tillid til de medier, som er én af forudsætningerne for et oplyst folkestyre.

I den forgangne uge har statsministeren beskyldt Berlingske for maoisme, og transportministeren har sammenlignet Jyllands- Posten med den hedengangne kommunistiske avis Land og Folk.

Det har Politiken skrevet om i dag. Ifølge den artikel ser profesor på RUC Mark Blach-Ørsten beskyldningerne som udtryk for, at regeringen er under meget stærkt pres, men nok så vigtigt understreger han at

»Det er politisk retorik, der skal forsøge at underminere mediernes kritiske journalistik«, siger han.

Det er også udtryk for, at kampen om fakta er hårdere end nogensinde. Og derfor er det så meget vigtigere, at medierne går kritisk til de tal og oplysninger, der kommer fra regeringer og offentlige myndigheder, mener Mark Blach-Ørsten. Og jeg kan tilføje dannelsesinstitutiomer som biblioteker, for som han siger til avisen

»For i den postfaktuelle virkelighed er offentlige myndigheder nogle af dem, der producerer en masse data, som ikke rigtig holder. Det er også det, vi har set her. De laver såkaldt ’cherrypicking’, hvor de finder de mest fordelagtige eksempler og trækker dem frem. Der har journalister en meget stor opgave i at finde ud af, om det passer eller ikke passer«, siger Mark Blach-Ørsten


Men læs selv hele artiklen i Politiken i dag (den er ikke online endnu)

Udfordringen ved at toppolitikere og deres medierådgivere, peger fingre af de etablerede medier, når de ikke spiser de kirsebær som bliver serveret, er at vi alle begynder at tvivle på objektive sandheder. 

Det er fint nok, at forskellige medier har deres politisk observans og udlægger sagerne politisk, men hvis magthaverne fortæller befolkningen, at vi ikke skal tror dem, fordi de laver undersøgelser, der viser en anden sandhed, end den de politisk ønsker at fremme, så ender vi i den rene Trumpisme. 

I sommer lavede Danmarks Biblioteksforening en undersøgelse der viste at over halvdelen af danskerne (54%) angiver, at de føler sig nødsaget til at faktatjekke informationer, de læser på sociale medier som f.eks. Facebook. Hvis ikke toppolitikere og meningsdannere, tager sig sammen ender vi hurtigt i at vi har samme mistillid til etablerede medier, men den følge, at vi bare skaber vores egne sandheder.

I den forbindelse sagde formanden for foreningen ”Mængden af nyheder og anden information som deles på de sociale medier er eksploderet de seneste år. Vidensdeling er essentielt i et demokrati som det danske, men undersøgelsen viser, at en markant del af danskerne også er skeptiske overfor de informationer de får via de sociale medier.” siger formand for Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand i Aarhus Steen B. Andersen (A).

Han påpeger også bibliotekernes ansvar for ikke kun at oplyse borgerne om nettets faldgruber, men også bibliotekets rolle som en troværdig kilde til information. Undersøgelsen viser nemlig også, at kun 6% af borgerne ikke stoler på de informationer og den viden, som de modtager på biblioteket. 

Grundlæggende har alle demokratiske deltagere et ansvar for ikke at underminerer tilliden til hinanden. Nok kan vi være politisk uenige, men det er ikke Fake News, hvis nogen mener noget andet, og derfor er det vigtigt ikke at pege fingre og så tvivl om troværdigheden, når andre analyserer og viser en anden side af sandheden. I den sammenhæng påhviler der toppolitikere, medier og altså biblioteket et helt særligt ansvar.