Gå videre til hovedindholdet

Når spindoktorenes cherrypicking ikke virker peger de fingre af de kritiske medier

Tendensen med at kalde ”seriøse medier” for fake news, når man ikke er enig i deres nyheder, hører vi ofte om fra Trump og omegn, men det er desværre en tendens langt ind i de danske rækker. Det er for alvor en fare for demokratiet.

Aktuelt har vi i Danmark oplevet regeringens topministre beskylde borgerlige aviser for at være venstredrejede, fordi de har skrevet om at skattereformen kom de velhavende til gode.

Det er ikke decideret fake news, men en kamp om at udlægge ”sandheden” som nemt bliver helt skæv, hvis de der sidder på ”magten” misbruger den, og dermed underminerer vores alle sammens tillid til de medier, som er én af forudsætningerne for et oplyst folkestyre.

I den forgangne uge har statsministeren beskyldt Berlingske for maoisme, og transportministeren har sammenlignet Jyllands- Posten med den hedengangne kommunistiske avis Land og Folk.

Det har Politiken skrevet om i dag. Ifølge den artikel ser profesor på RUC Mark Blach-Ørsten beskyldningerne som udtryk for, at regeringen er under meget stærkt pres, men nok så vigtigt understreger han at

»Det er politisk retorik, der skal forsøge at underminere mediernes kritiske journalistik«, siger han.

Det er også udtryk for, at kampen om fakta er hårdere end nogensinde. Og derfor er det så meget vigtigere, at medierne går kritisk til de tal og oplysninger, der kommer fra regeringer og offentlige myndigheder, mener Mark Blach-Ørsten. Og jeg kan tilføje dannelsesinstitutiomer som biblioteker, for som han siger til avisen

»For i den postfaktuelle virkelighed er offentlige myndigheder nogle af dem, der producerer en masse data, som ikke rigtig holder. Det er også det, vi har set her. De laver såkaldt ’cherrypicking’, hvor de finder de mest fordelagtige eksempler og trækker dem frem. Der har journalister en meget stor opgave i at finde ud af, om det passer eller ikke passer«, siger Mark Blach-Ørsten


Men læs selv hele artiklen i Politiken i dag (den er ikke online endnu)

Udfordringen ved at toppolitikere og deres medierådgivere, peger fingre af de etablerede medier, når de ikke spiser de kirsebær som bliver serveret, er at vi alle begynder at tvivle på objektive sandheder. 

Det er fint nok, at forskellige medier har deres politisk observans og udlægger sagerne politisk, men hvis magthaverne fortæller befolkningen, at vi ikke skal tror dem, fordi de laver undersøgelser, der viser en anden sandhed, end den de politisk ønsker at fremme, så ender vi i den rene Trumpisme. 

I sommer lavede Danmarks Biblioteksforening en undersøgelse der viste at over halvdelen af danskerne (54%) angiver, at de føler sig nødsaget til at faktatjekke informationer, de læser på sociale medier som f.eks. Facebook. Hvis ikke toppolitikere og meningsdannere, tager sig sammen ender vi hurtigt i at vi har samme mistillid til etablerede medier, men den følge, at vi bare skaber vores egne sandheder.

I den forbindelse sagde formanden for foreningen ”Mængden af nyheder og anden information som deles på de sociale medier er eksploderet de seneste år. Vidensdeling er essentielt i et demokrati som det danske, men undersøgelsen viser, at en markant del af danskerne også er skeptiske overfor de informationer de får via de sociale medier.” siger formand for Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand i Aarhus Steen B. Andersen (A).

Han påpeger også bibliotekernes ansvar for ikke kun at oplyse borgerne om nettets faldgruber, men også bibliotekets rolle som en troværdig kilde til information. Undersøgelsen viser nemlig også, at kun 6% af borgerne ikke stoler på de informationer og den viden, som de modtager på biblioteket. 

Grundlæggende har alle demokratiske deltagere et ansvar for ikke at underminerer tilliden til hinanden. Nok kan vi være politisk uenige, men det er ikke Fake News, hvis nogen mener noget andet, og derfor er det vigtigt ikke at pege fingre og så tvivl om troværdigheden, når andre analyserer og viser en anden side af sandheden. I den sammenhæng påhviler der toppolitikere, medier og altså biblioteket et helt særligt ansvar. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few