Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra 2025

Stor fondsbevilling til bibliotekerne skal engagere flere danskere i den grønne omstilling

Der er brug for, at mange flere borgere involverer sig i den grønne omstilling og bidrager til at skabe den nødvendige forandring. Den opgave skal landets folkebiblioteker være med til at løfte ved at gøre det nemt og attraktivt at engagere sig i lokale grønne aktiviteter, som taler til både hoved, hjerte og hænder. Med en bevilling på 4,7 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Spis, Dyrk, Skab: Biblioteket som generator for den grønne omstilling" kan der nu skrues op for ambitionerne. I det treårige projekt vil Danmarks Biblioteksforening, Chora 2030 og Aarhus Bibliotekerne sammen med 10 folkebiblioteker udvikle og afprøve nye aktivitetsformer og handlemuligheder, som skal få borgere til i fællesskab at skabe nye bæredygtige vaner og aktiviteter i deres lokalområde.  Landets biblioteker har i de seneste år i stigende grad markeret sig som det lokale mødested for bæredygtige aktiviteter, og projektet bygger på de gjorte erfaringer som vi har samlet under vores...

Unges informationskompetencer i en tid med AI

  ”Jeg vil umiddelbart sige, at det er okay at bruge AI-værktøjer i skolen, så længe at det bliver brugt på en fornuftig måde, og at du ikke bare får ChatGPT til at skrive hele din aflevering eller hele din opgave, og så skal du selvfølgelig have lov at din lærer og din skole først.”  Sådan siger en elev i udskolingen om brugen af AI i skolesammenhæng i en ny undersøgelse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker , Tænketanken Mandag Morgen og Algoritmer, Data og Demokrati - ADD projektet . Men er det faktisk okay? Har elever og studerende de nødvendige informationskompetencer til at anvende AI-værktøjer på ansvarlig vis? Og kan de overhovedet se pointen heri? Det og meget andet kan du blive klogere på, når Tænketanken Fremtidens Biblioteker og MandagMorgen lancerer undersøgelsen ”Unges informationskompetencer i en tid med AI” fredag d. 17. januar. Tilmeld dig lanceringen, hvor du bl.a. kan opleve Birgitte Vedersø , Jesper Vangkilde , Lisbeth Knudsen og m ig som giver...

Bibliotekernes udlån stiger trods faldende bogsalg i 2024

Mens danskerne køber færre fysiske bøger, viser den netop offentliggjorte årsrapport fra Bogpanelet for 2024, at bibliotekernes udlån er på sit højeste niveau siden 2014. Dette markante opsving i biblioteksbrug kommer på et tidspunkt, hvor læsevanerne undergår betydelige forandringer. Det har vi jo godt haft en klar fornemmelse af, men her er yderligere dokumentation.  Særligt bemærkelsesværdigt er det, at aldersgruppen 30-49 år er blandt de mest aktive biblioteksbrugere. De låner både digitale og fysiske materialer, hvilket sandsynligvis kan tilskrives deres rolle som forældre, der låner billedbøger til deres børn. Samtidig er denne aldersgruppe også de mest entusiastiske forbrugere af lydbøger. Digital udvikling og nye læsevaner Lydbøgernes popularitet fortsætter med at stige markant. Siden 2018 er andelen af hyppige lyttere mere end fordoblet, og særligt interessant er det, at lydbogslyttere kommer fra en mere forskelligartet uddannelsesmæssig baggrund sammenlignet med læsere af...