Er der en læsekrise – eller leger vi med ord?

(tilrettet kl. 10.20 - den 11.09.25)
I Berlingske har vi de seneste dage kunnet læse to meget forskellige vurderinger af danske børn og unges læsning. 

På den ene side forskere fra Nationalt Videncenter for Læsning, som i kronikken “Forskere går i rette med debatten om en læsekrise” afviser, at der er tale om en læsekrise. Ifølge deres definition skal en krise være akut og pludseligt opstået.

På den anden side lektor Simon Skov Fougt fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), som også er national forskningsleder på den danske del af den internationale læseundersøgelse PIRLS. Han advarer i kronikken “Det er en krise” om, at både børns læsekompetence og læselyst er under pres – og at vi derfor netop står i en krise.

Jeg deler bekymringen. PIRLS 2021 viste, at danske børn læser dårligere end før og samtidig har markant mindre lyst til at læse – hvilket også Tænketanken Fremtidens Bibliotekers store danske undersøgelser blandt 9.000 børn i 2015 og 2021 bekræfter. Det er alvorligt – og konsekvenserne rækker langt ud over dansktimerne: uden stærke læsekompetencer og lyst til at læse bliver deltagelse i uddannelse, arbejdsmarked og demokrati sværere.

Denne diskussion er ikke ny. Jeg stod selv for en debat på Bogforum 2024 med netop temaet “læsekrise eller ej”, arrangeret af Nationalt Videncenter for Læsning og Danmarks Biblioteksforening. Her deltog blandt andre Simon Skov Fougt fra PIRLS og Anna Karlskov Skyggebjerg fra Nationalt Videncenter for Læsning. Debatten kredsede om, hvorvidt vi står i en krise, og hvilke strategier der kan stimulere børns lystlæsning. Forældreansvar og samtale blev fremhævet som vigtige veje frem.

Men det mest markante var konklusionen: “Nogen bør gøre noget.” Hvis fremtidens generationer stadig skal have en læseglæde og være i stand til at deltage aktivt i samfundet, er der noget større på spil, end hvilket ord vi vælger at bruge.

(Jeg må lige tilføje, at jeg ikke ønsker at sammenligne nogle af læsedebattørerne med Lomborg, men min pointe er at hvis vi slås om definitioner på udfordringer i kronikoverskrifter, frem for at skabe læseglæde hos børnene, så taber fremtiden generationer - jeg synes faktisk at I hver for sig har nogle rigtig gode initiativer) (tilrettet kl. 10.20 - den 11.09.25)

Noget af uenigheden handler om, hvordan vi bruger ordet krise. Men her minder diskussionen mig desværre om dengang i 1998, hvor Bjørn Lomborg skrev, at “Klodens miljø har det ganske godt.” Det gav beslutningstagere mulighed for at diskutere ordvalg – mens klimaforandringerne fortsatte ufortrødent.

Lad os ikke ende samme sted i debatten om børns læsning. Om vi kalder det en krise eller ej, ændrer ikke på kendsgerningen: danske børn mister læseglæden. Det bør få os til at handle – ikke til at lege med ord.

Lad os sammen få flere børn til at læse mere.