tirsdag den 16. april 2019

Du kan nok ikke forhindre din datter i at lave trutmund på instagram, men du kan måske tvinge til hende til at læse en bog

"Det er ikke modellerne på Instagram, der gør unge kvinder ulykkelige. Det er fraværet af litterær dannelse i deres liv" siger kulturkritiker Katherine Diez i Berlingske i dag og jeg kunne ikke være mere enig, omend jeg nok ville udtrykke det lidt mere folkeligt.

Du kan nemlig ikke forhindre din datter i at lave trutmund på instagram eller din søn i at udstille sin sixpack, uanset om det er en fotomanipuleret insta eller det er 6 øl som intages på 10 sekunder i en ølbong. MEN du kan måske få dem til at læse en bog, og starte i pauserne mellem selvrealiseringen på sociale medier. Det kan være du skal friste, lokke, belønne eller ligefrem tvinge dem, men det er forældregenerationens ansvar at sikre vilkår der giver dem ro, fordybelse og indsigt i andres liv. Altså det som læsning kan tilføre dit liv... 

Læs selv Katherine Diez indlæg her

Læs mere om indsatsen som er igangsat om at skabe en National Læsestrategi  som netop favner det at flere skal læse af lyst.. 

onsdag den 10. april 2019

Læs fremtiden og skab dannelsesinstitutionen til de kommende generationer #dbtop


Hvad betyder litteratur og læsning for vores evne til at forstå komplekse problemstillinger og gå imod antidemokratiske strømninger, og hvilken rolle spiller bibliotekerne i den sammenhæng er et af hovedspørgsmålene på Det Bibliotekspolitiske Topmøde som afholdes i de kommende dage.

Topmødet indledes af Politikens chefredaktør Christian Jensen, som netop giver sit bud på hvad litteratur og læsning betyder for vores evne til at forstå komplekse problemstillinger og gå imod antidemokratiske strømninger, og hans syn på hvilken rolle bibliotekerne spiller i den sammenhæng?
  • Du kan følge eventen på Twitter #dbtop eller se alle oplæg løbende på db.dk

Netop de komplekse udfordringer som er i det moderne digitale samfund og hvordan litteraturen og biblioteket kan spille ind, er også noget formand for stresspanelet, sociolog Anette Prehn vil adressere i sin debat. Den vil ikke handle om forældreintra men om hvordan dybdelæsningen betydning for både hjerne og samfund, og så sættes der endnu mere fokus på det igangværende arbejde, som Danmarks Biblioteksforening har sat igang, frem imod en national læsestrategi, som blandt andet skal styrke indsatsen overfor læselysten hos de unge generationer.

De udfordringer vil kulturminister Mette Bock og Leon Sebbelin fra KL også indgå i, når der lægges op til debat med de mest centrale spillere fra biblioteksverdenen om konklusionerne fra sidste års temadebatter om fremtidens biblioteker. Skal biblioteksloven f.eks. opdateres?

Hvad svaret er på debatten ved vi af gode grunde ikke endnu, men som nævnt kan I selv følge med på Twitter #dbtop eller se alle oplæg løbende på db.dk

På det Bibliotekspolitiske Topmøde mødes knap 500 kulturfolk og fagfolk for at diskuterer rammerne, både for fremtidens biblioteker og for hele samfundet.


Det Bibliotekspolitiske Topmøde finder sted i Musikhuset Esbjerg den 11. og 12. april.
Her samles kulturpolitikere og fagfolk fra hele landet til to dages intensiv debat om fremtidens danske folkebiblioteker.




tirsdag den 9. april 2019

Hvad betyder målrettede bibliotekstilbud til unge under uddannelse?

Jo tættere biblioteket, bibliotekaren og bibliotekstilbuddene er på eleverne, jo
større sandsynlighed for, at de lykkes. Ny rapport afdækker udviklingen af bibliotekstilbud
til ungdomsuddannelserne. Nye løsninger og fornyet fokus er nødvendigt.

Tidskriftet Danmarks Biblioteker skriver i sit seneste nummer om den raport som blev offentliggjort 14. marts af Odense Biblioteker og Borgerservice på vegne af de seks centralbiblioteker rapporten
National analyse af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne – Udvikling af folkebibliotekstilbud til ungdomsuddannelser samt skalérbar Best-Practise for samarbejde og fremtidig kompetenceudvikling.

» Hent som e-magasin


Rapportens hovedkonklusioner
De interessenter, som har medvirket, samt talrige rapporter
fremhæver vigtigheden af, at jo tættere biblioteket, bibliotekaren
og bibliotekstilbuddene er på eleverne, jo større er sandsynligheden
for, at de opnår større akademisk succes, at de får
fremmet indlæring, karaktergennemsnit, informationssøgningskompetencer,
studiekompetencer og gennemførelse af
studiet. Den nære relation mellem elev og bibliotekar fremhæves
som eksempel på, hvordan bibliotekaren kan blive en ekstra
‘voksen’ til at støtte eleven i sin uddannelsesrejse.

Men læs selv hele den interessante rapport 

Ved belysning af rammebetingelserne for folkebibliotekerne og
ungdomsuddannelserne kan det konstateres, at begge sektorer
er underlagt løbende besparelser. Hvor folkebibliotekerne er
underlagt de kommunale budgetrammer, så er ungdomsuddannelserne
underlagt statens omprioriteringsbidrag 2016- 2022. Nedskæringer på uddannelsesbiblioteker og på antallet af uddannelsesbibliotekarer bliver ofte en konsekvens, hvorfor folkebiblioteket for mange elever bliver det eneste bibliotekstilbud til at understøtte deres uddannelse. Tilgængelige kilder vurderer, at der har været en nedgang på 15-25% i fastansættelser på uddannelsesbibliotekerne.

Biblioteksbarometeret 2017 viser, at 44% af folkebibliotekerne har samarbejder med ungdomsuddannelsesinstitutionerne om enten biblioteksbetjening eller deciderede betjeningsoverenskomster. Hvis det lægges sammen med alt det, som folkebibliotekerne
ellers har ydet af kurser, foredrag, projekter, vejledning, biblioteksorientering, mv., så er det samlede billede, at 70% af folkebibliotekerne har én eller anden form samarbejde med
ungdomsuddannelser.

Folkebibliotekerne kan umiddelbart ikke erstatte et uddannelsesbibliotek og uddannelsesbibliotekaren 1:1 hverken på specialiseret viden eller specialiseret materialebeholdning. Uligheden i folkebibliotekstilbud på tværs af kommunegrænser betyder, at der med sandsynlighed ikke vil være ressourcer på alle folkebiblioteker til at opretholde en god service for eleverne, hvis serviceglidningen fortsætter.

Folkebibliotekerne kan heller ikke kompensere for det tab, der er kommet, efter at SkoDa (Skolernes Database, red.) er blevet lukket, hvorfor eleverne flere steder mister adgang til digitale materialer på uddannelsen, uanset om der er et uddannelsesbibliotek eller ej.

fredag den 5. april 2019

Hvem danner dig i fremtiden?

Kom til en høring med deltagerdialog om FOLKEBIBLIOTEKERNES FREMTID 
8. maj 2019 kl. 10-15.00 på Vartov, København


  • Hvordan sikrer vi folkeoplysningen et formidlings- og fordybelsesrum i en digital tid, som i vid udstrækning er domineret af internationale mediegiganter?
  • Hvorledes bevares demokratisk indflydelse over formidling af ny viden og litteratur, væsentlige tanker og kunstneriske oplevelser?
  • Hvilken rolle bør folkebibliotekerne have i fremtiden – og hvordan sikrer vi os, at den kompetente og vidende bibliotekars rolle som formidler og ”søgefunktion” videreudvikles til gavn for den almene dannelse og for borgernes deltagelse i samfundslivet?
Som indledning til debatten
Gudrun Pedersen, chefredaktør, Dagbladet Ringkøbing-Skjern,
Ahmad Mahmoud, maskinmester og debattør
Troels Mylenberg, Studievært TV2

Program
10.00
: UDSIGT fra Gudrun Pedersen, Ahmad Mahmoud og Troels Mylenberg,

12.00: Samtalefrokost.

13.00: INDSIGT fra Bibliotekarforbundet, Grundtvigsk Forum, Forfatterforeningen og
              Danmarks Biblioteksforening

14:30: PERSPEKTIV fra Joachim Malling, om ”lex.dk”  og adgang til viden i det 21. århundrede

14.55: Tak for i dag
PRIS 150 KR.  KØB BILLET HER

torsdag den 4. april 2019

Biblioteket er mange fantastiske ting. Hvad er det for dig?

Den kampagne for bibliotekerne, som DBC A/S og Danmarks Biblioteksforening står bag, får kritik for at fokusere på fakta versus fake af Michael Jeppesen - jeg synes ikke han rammer skiven.
For på biblioteket har du muligheden for også at finde det, der giver dig et nyt syn på den verden, du lever i. Her kan du søge uden kommercielle, politiske eller andre manipulerende kriterier.
Det er det, vi mener, med fakta uden fake.
Det har jeg uddybet i klummen herunder.



Replik: Kære Michael
Hvor er det dejligt, at du midt i trafikken har lagt mærke til vores kampagne "Dit bibliotek 24:7 – Som ingen andre steder" og derefter endda har set en af vores film. Det er tydeligt, at du holder af biblioteket, og på den måde har vi jo en fælles interesse.
Bibliotekerne er fyldt af den skønne litteratur, men også en hel masse andet, for i en moderne medievirkelighed skal der mange elementer til at danne et menneske.
Du har ret i, at der er forskel på "viden" og "fakta", og ja, det er klart, at vi ved at tale om fakta versus fake news tapper ind i en aktuel debat. Sådan er det jo, når man gerne vil opnå opmærksomhed med en kampagne. På biblioteket får du ikke bare det, der er populært. Du får ikke det, der er betalt for at komme frem, eller må nøjes med det, du i forvejen interesserer dig for.
På biblioteket har du muligheden for også at finde det, der giver dig et nyt syn på den verden, du lever i. Her kan du søge uden kommercielle, politiske eller andre manipulerende kriterier. 
Det er det, vi mener, med fakta uden fake. 
Det findes i de mange forskellige bøger vi har i de rum vi kalder biblioteker, og som er landets mest besøgte kulturinstitution. Det findes hos de mange vidensmedarbejdere, som møder en stadig større efterspørgsel på fakta uden fake på landets biblioteker og det findes ikke mindst i de mange digitale tilbud, bibliotekernes stiller til rådighed for danskerne.
Hvad enten det er e-bøger, lydbøger på eReolen, film på filmstriben, læseråd på litteratursiden eller faktatjek på faktalink. Der er mange elementer i at være en vidensinstitution i informationssamfundets opmærksomhedsøkonomi, hvis man skal spille en rolle for det deltagende menneske. 
At biblioteket er "fakta uden fake" er i øvrigt bare ét af budskaberne i kampagnen, og vi håber, du på et tidspunkt også støder på de øvrige. Biblioteket er mange ting, som vi budskabsmæssigt formulerer som "Til for alle, som ingen andre steder", "Tændt, som ingen andre steder" og "Klog, som ingen andre steder".
Biblioteket er et mødested, et grundlag for demokratisk dannelse. Et sted, hvor man kan få inspiration og oplevelser – også de skønlitterære og "løgnehistorierne". Og ikke kun bøger, men også gennem fx musik og film.
Du nævner Filmstriben. Og den er jo netop også et eksempel på noget af det, biblioteket tilbyder: oplevelser, og endda hjemme i din egen stue, lige når du selv ønsker det, for bibliotekerne er i den grad til stede digitalt. Se www.somingenandresteder.dk for flere eksempler på digitale tjenester fra bibliotekerne.
Venlig hilsen
Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening

onsdag den 3. april 2019

Kulturministeriet større end finansministeriet

Hvorfor egentlig ikke??

Da den danske velfærdsstat tog form, udgjorde kulturen og kulturpolitikken en vigtig og bærende søjle. I et samfund med større materiel tryghed og mere fritid til borgerne stod det fra starten klart, at projektet ikke kun skulle tage afsæt i økonomiske argumenter, men også legitimeres på et åndeligt plan skrev Information forleden i en interessant artikel  som jeg her citerer et tankevækkende kulturpolitiske eksempel fra. 
Som bekendt så Danmarks første kulturministerium dagens lys i 1961, og et år efter skrev en række politikere og intellektuelle et Forsvar for Velfærdsstaten.
I forsvaret kom socialdemokraten Ivar Nørgaard med en profeti om, at »undervisningsministeriet og kulturministeriet vil blive mere betydningsfulde ministerier end finans- og økonomiministeriet«.
»Det må også være en samfundsopgave at sikre den åndelige velfærd (...) Samfundet må derfor føre en aktiv kulturpolitik (…) Når det materielle ikke mere bliver det ene fornødne, er der gode muligheder for, at det kulturelle og etiske får en større plads i tilværelsen,« fortsatte Ivar Nørgaard.
Der var tale om en åndelig overbygning på velfærdsstaten. Derfor var det måske heller ikke så overraskende, at daværende statsminister Viggo Kampmann i 1960 gav et interview med overskriften »Jeg interesserer mig faktisk ikke saa voldsomt meget for politik«.

I stedet forklarede statsministeren, at han interesserede sig for brede kulturelle emner som moderne eksistensfilosofi og modernistisk litteratur, hvorefter James Joyce, Marcel Proust og Søren Kierkegaard blev nævnt som eksempler.
Der er naturligvis flere afgørende forskelle på datidens debat og i dag. En af dem er, at der dengang var en udpræget pionerånd, fordi man var ved at opbygge et nyt politisk og socialt eksperiment, som ingen tidligere havde sat på formel. Ivar Nørgaard satte da heller aldrig slutdato på sin profeti, men der er ikke meget, der tyder på, at den nogensinde vil gå i opfyldelse.
»Det er snarere gået i den stik modsatte retning,« siger Lasse Horne Kjældgaard.
Allerede fra midten af 1960’erne og især i 1970’erne kom velfærdsstaten i økonomisk krise, og man begyndte at bekymre sig om, hvordan man overhovedet skulle føre projektet videre. Dermed mistede kulturpolitikken også tyngde – og i de seneste år er kunsten blevet indlemmet i konkurrencestatslogikken.
»Man har i de seneste år talt meget om kunst og kultur som en national brandingstrategi, altså at det er noget, der kan være med til at sætte Danmark på verdenskortet. Det kan være, når vi laver gode film, gastronomi og bøger,« siger han.

At Kulturministeriet skulle blive større eller mere magtfuldt virker som en utopi, men betyder utopi egentlig ikke det bedst opnåelige samfund?