onsdag den 26. februar 2020

At skabe en kommunal biblioteksstrategi - et metodevalg

Sammen sætter vi kursen for Dragør Bibliotekerne lyder overskriften når vi på Dragør Bibliotekerne i dag indbyder til borgermøde, som er første skridt i at skabe en ny biblioteksstrategi.


Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget i Dragør besluttede i december 2019 en proces for udarbejdelse af en kommende biblioteksstrategi for Dragør Kommunes biblioteker. Fra februar til april inviterer de til tre møder/workshops, hvor vi sætter forskellige temaer i spil.

På den første workshop har vi valgt en metode som blev udviklet da KL og kulturministeren sidste efterår lavede fire debatter rund om i landet. I dag er det så ikke kulturministeren der indleder, men mig, som har fået æren af at sparke debatten i gang og at samle op på alle indsparkende når aftenen slutter og alle deltagerne har været rundt i forskellige workshops.

Men deltagerne bliver også varmet op inden mødet, hvor de har mulighed for at udfylde følgende
Spørgeskema, som i en simpel form giver dem mulighed for at beskrive "Verdens bedste bibliotek i Dragør Kommune"

Dialogkit 
Der er udviklet et dialogkit som består af en vejledning og materiale til fem aktiviteter.

De fem aktiviteter hedder:

1. Min tilbudsmenu
2. Verdens bedste
3. Et bibliotek uden bøger
4. Kassemester
5. Løs gåden

Herunder kan du downloade dialogkittet:

mandag den 24. februar 2020

Bibliotekernes læseklubber er en dundrende succes: “Læseklubberne er blevet en måde at skabe dybe samtaler mellem mennesker om de vigtige ting i livet”

Bibliotekernes læseklubber er en dundrende succes: “Læseklubberne er blevet en måde at skabe dybe samtaler mellem mennesker om de vigtige ting i livet” skriver Lars Rix i dag i Kulturmonitor.

DRs læseklubber, der er et litterært fællesskab lavet i samarbejde mellem Litteratursiden under Danmarks Biblioteker og DR, fortsætter med at vokse.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen, der koordinerer samarbejdet, viser de seneste tal, at antallet af læseklubber på blot et år er steget fra 78 til 107 og at hele 55 biblioteker overalt i landet nu er med i ordningen. Til sammenligning var 35 biblioteker tilmeldt i 2015/2016.

Udviklingen glæder chefredaktør på Litteratursiden, Lise Vandborg, der tror, at danskernes interesse for læseklubberne sagtens kan vokse sig endnu større.

“Jeg ser en stigende interesse for at dele læseoplevelser i læseklubber og tror, at det har at gøre med, at læsning skaber fællesskaber. Uanset om du er til krimier, lyrik eller slægtsromaner, findes der et læsefællesskab for dig,” siger hun bl.a. Hvad hun ellers siger kan du læse i Kulturmonitor.

Generelt viser de seneste opgørelser fra rapporten ‘Folkebiblioteker i tal 2018’, at bibliotekerne har skruet op for antallet af arrangementer. I 2018 blev der afholdt 24.316 arrangementer på biblioteker landet over. 878 af dem var forfatterarrangementer, mens 1.809 var læseklubber.


søndag den 23. februar 2020

Mange biblioteker finder nye veje til at understøtte demokratiet og den demokratiske samtale

Det ligger i bibliotekets DNA at de skal understøtte demokratiet og være rammen om den demokratiske samtale. Men i takt med at den demokratiske samtale finder nye former skal biblioteket også udvikle nye rammer. Uanset om man tilhører dem, der betragter demokratiet som værende i krise eller levende som aldrig før, så spiller biblioteket en vigtig rolle. Både som adgang til reel information, som arena for den demokratiske debat og som et af de steder, der udstyrer folk med det, der skal til for at kunne gennemskue og deltage i demokratiet. Her et par aktuelle eksempler fra Frederiksberg og Fredericia. 

Denne vinter har Frederiksberg Bibliotek haft et spændende debatforløb i samarbejde med Frederiksberg Gymnasium og Frirummet . I denne video kan du se, hvordan det gik til, da vi holdt afsluttende debat på Hovedbiblioteket





Den 17. december afsluttede de 60 gymnasieelever et stort debatforløb, som har fokus på den danske debatkultur, og som giver de unge evner og lyst til at deltage i den demokratiske samtale.


Er der noget i vejen med vores debatkultur i Danmark og er det i så fald en trussel for demokratiet? Spurgte initiativet Frirummet, der sammen med Biblioteket Frederiksberg afholdt et tre ugers debatforløb for 60 elever fra Frederiksberg Gymnasium.

Forløbet viste de unge, at vi kan mødes om konflikter og blive klogere sammen gennem debat. Målet er, at gymnasieeleverne får styrket deres demokratiske dannelse og får lyst til at deltage i den demokratiske samtale.

Under forløbet udvikler eleverne færdigheder inden for argumentation, de bliver bedre til at debattere og vil reflektere over, hvad der kendetegner et sundt og levende demokrati.

Det hele kulminerede med et stort afsluttende debatarrangement den 17. december som du kan se på videoen, hvor eleverne indtager bibliotekets store sal i en debat om de politiske emner, de selv er mest optaget af.

Om Frirummet:
De frie skoler (friskolerne, efterskolerne og højskolerne) har taget initiativ til Frirummet. Et civilsamfundsinitiativ, der skal bidrage til at forbedre den offentlige samtale, øge børn og unges demokratiske virkelyst og styrke befolkningens politiske tillid og håb - se mere på frirummet.org

Læs også DEBATTER, DER BATTER på biblioteket



Kan man have et demokrati uden aviser? 
Det var emnet for en debat på Fredericia Gymnasium torsdag aften. Gymnasiet, Fredericia Bibliotek og Fredericia Dagblad arrangerede. Det kan man ikke, var de fleste enige om. Alligevel er klassiske medier udfordrede. For hvem vil betale for uafhængig journalistik?

Egentlig kom aftenens måske mest relevante spørgsmål hen mod slutningen af den debat, Fredericia Dagblad, Fredericia Bibliotek og Fredericia Gymnasium - som var vært - stod for torsdag.

En elev, Siri, spurgte, hvordan hun og andre på hendes alder skulle navigere i mediehavet, når nu overskriften var, "Kan man have et demokrati uden aviser?".

For de unge læser nærmest ikke dagblade. I Fredericia Kommune bor der små 52.000. Fem procent ønsker at give penge for den journalistik, vi som mediehus med en daglig trykt udgivelse og cirka 70/30 procent gratis/betalt indhold på nettet producerer. Det er ingen statshemmelighed, at de, der godt vil punge ud, er over deres første vår skrev Fredericia Dagblad forleden, men det kan du selv læse her, hvis du vil betale for det.

Men også her stod biblioteket centralt i forhold til at skabe dialog med de unge gymnasieelever om hvordan man skaber nye rammer om den demokratiske samtale.

Fredericia Bibliotek har generelt fokus på de unge og den demokratiske dannelse. Det har hver måned "Debat for unge"
Som de selv beskriver det "Her kan du få pudset dine argumenter af og få luftet din trang til at debattere.

Debat for unge er et uforpligtende debatfællesskab for unge i Fredericia Kommune. Vi mødes en gang om måneden kl. 18.45 på Fredericia Bibliotek og debatterer aktuelle emner under et overordnet tema. Alle deltagere må putte debatemner i puljen. Vi bestemmer i fællesskab de overordnede temaer fra gang til gang.

Biblioteket sørger for en ordstyrer og serverer te, kaffe og vand.
Kom og deltag i debatten!"

Denne måned er temaet uddannelse og det kan du se mere om her 

mandag den 17. februar 2020

Er demokratiet i krise? #Demokratikommission

Demokratikommission er kommet med en analyse af demokratiet tilstand. Kommissionens analyse og deres betænkning peger på en række anbefalinger på hvordan vi kan styrke demokratiet. Jeg synes bibliotekerne bør spille aktivt ind i flere af dem.

I denne nummer af Danmarks Biblioteker skriver jeg om perspektiverne i Demokratikommissionens betænkning, set i et biblioteks- og kulturpolitisk lys. Det kan du læse om her, for vi slipper ikke uden om, at der er mange der bør gøre en aktiv indsats. 

Uanset om man tilhører dem, der betragter demokratiet som værende i krise eller levende som aldrig før, så spiller biblioteket en vigtig rolle. Både som adgang til reel information, som arena for den demokratiske debat og som et af de steder, der udstyrer folk med det, der skal til for at kunne gennemskue og deltage i demokratiet.

Det er med de øjne, at jeg har læst betænkningen fra den Demokratikommission som Dansk Ungdoms Fællesråd nedsatte med Lisbeth Knudsen, direktøren fra MandagMorgen/Altinget, i spidsen og med deltagere fra alle de politiske partier og mange andre aktører fra erhvervsliv og civilsamfund. Demokratikommissionen præsenterede sine analyser og anbefalinger den 22. januar 2020.

Med udgangspunkt i at demokratiet nok er levende som aldrig tidligere, lyder konklusionen, at demokratiet samtidig er udfordret på en række væsentlige parametre. Ganske vist har mulighederne for at deltage i den offentlige samtale aldrig været mere mangfoldige, men tonen på de sociale medier afskrækker flertallet af unge fra at diskutere holdninger online. Danmark ligger stadig i toppen på verdensplan, når det handler om at deltage i det repræsentative demokrati gennem valg, men tilliden til de centrale institutioner og politikere er bemærkelsesværdig lav. Mængden af nyheder om politik er massiv som aldrig før, men færre og færre stoler på de etablerede medier som troværdige aktører.

Demokratikommissionens konklusion er “at det danske demokrati ikke er i en systemisk krise eller på vej ud over afgrunden, men at der dog er en række bekymrende tendenser og vigtige udfordringer, som skal håndteres nu, hvis vi fortsat skal bevare et af de mest velfungerende demokratier i verden.”

Præcis her spiller folkebiblioteket og dets grundtanke om koblingen mellem borgernes adgang til viden og læring som indgang til samfundet en hel central rolle, som omtalt i lederen.

I kommissionens anbefalinger er der således en del, hvor folkebibliotekerne ikke er til at komme uden om, men det kræver, at vi i bibliotekssektoren vælger aktivt at spille ind. Det gælder ikke mindst anbefalinger som “Den demokratiske samtale skal udvikles og tilliden til medierne styrkes”, men også “Civilsamfundet skal bidrage mere til deltagerdemokratiet og borgernes ansvar skal i fokus”.

Helt konkret har jeg udvalgt nedenstående anbefalinger fra betænkningens fire overordnede temagrupper, som jeg synes, vi skal arbejde med i bibliotekerne. Enten som noget vi allerede arbejder med eller som nogle udfordringer, hvor vi mener, bibliotekerne kan spille en rolle.

Der er mange flere anbefalinger og nogle ret spændende baggrundsanalyser af demokratiets tilstand i betænkningen. Så jeg vil anbefale, man selv dykker ned i den og tager afsæt i det, når vi i bibliotekerne arbejder med demokratisk dannelse på alle planer. Tjek demokratikommissionen.dk og betænkningen.


■ Danmarks Biblioteksforening skaber også debat om Demokratikommissionens anbefalinger. Det sker på Det Bibliotekspolitiske Topmøde midt i april, hvor demokratikommissionens formand Lisbeth Knudsen lægger op til debat. Tilmeld jer her

søndag den 2. februar 2020

48% af børnehaverne bruger ikke bøger sammen med børnene.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har som de første nogensinde undersøgt kvaliteten i kommunale børnehaver i Danmark på nationalt plan. I denne rapport præsenteres resultaterne af EVA's undersøgelsen af det pædagogiske læringsmiljø i de kommunale børnehaver. Resultaterne viser bl.a., at det pædagogiske personale generelt er gode til at interagere med børnene, men også at legeområderne i mange børnehaver ikke er særligt attraktive for børnene.

Se hele rapporten: Læringsmiljø i kommunalebørnehaver
Det har fået en del omtale i medierne, men i rapporten gemmer der sig også noget om børn og bøger som ikke har fået opmærksomhed endnu. 

Det fremgår nemlig at kun 48% af børnehaverne bruger ikke bøger sammen med børnene.
Når 68 % af de kommunale børnehaver har et læringsmiljø, hvor arbejdet med sprog og literacy kun opfylder kriterierne for tilstrækkelig kvalitet, skyldes det især, at personalet i knap halvdelen af børnehaverne (48 %) ikke benytter sig af bøger sammen med børnene. Det vil sige, at de hverken læser højt eller inddrager bøger i deres aktiviteter med børnene. Derudover er der for få bøger tilgængelige, og de bøger, der er, er det ikke i tilstrækkelig lang tid til, at læringsmiljøet er af god kvalitet. Ser man derimod alene på personalets arbejde med at stimulere børnenes sprog, fx gennem samtale og spørgsmål, der lægger op til længere svar, lever mange kommunale børnehaver op til kriterierne for god kvalitet – i nogle tilfælde endda fremragende kvalitet."

Læs mere i kap 8, sprog og literacy