torsdag den 26. september 2019

Nej til ekkorum og øget fragmentering. Ja til udvikling i stedet for afvikling.

"Nej til ekkorum og øget fragmentering. Ja til udvikling i stedet for afvikling." skriver Danmarks Biblioteksforening i overskriften til deres kulturkonference som i dag afholdes på BLOX i København. (og nej, desværre kan du ikke deltage, da den længe har været overtegnet)

Læs også:  Brug biblioteket som bylivsgenerator

Udgangspunktet er, at der er en bevægelse er i gang. På den ene side er det fælles, offentlige rum under forandring, og samfundet karakteriseres i stigende grad af øget individualisering og digitalisering. På den anden side stemmer borgerne med fødderne og bruger for eksempel biblioteket i rekordstort omfang. Biblioteker, civilsamfund og kulturtilbud danner det nye fælles rum i lokalsamfundet, stedet hvor vi både kan være sammen om en konkret aktivitet og samtidig være sammen alene, mens vi læser, studerer, drikker kaffe og meget andet.


Den bevægelse vil i dagens løb blive udfoldet, og resultaterne vil indgå i fremtidigt oplæg om behovet for de fælles rum ude i lokalsamfundene. Bl.a. arbejder biblioteketforeningen på et debatoplæg sammen med KL om bibliotekernes uudnyttede potentialet, hvor netop denne pointe vil indgå.  

Dagen ser sådan ud

Velkomst
Mads Sørensen
 (V) formand for DB Kulturudvalget og for Vardes Kultur- og fritidsudvalg
Giv liv til tomme bygninger & offentlige rum
Søren Friis Møller
, Ekstern lektor CBS

10.30
FRA AFVIKLING TIL UDVIKLING – NYE PROJEKTER – VISION/PROJEKT, BYGGERI OG BIBLIOTEK
Ny Malt, Syddjurs Kommune, vision/projekt, byggeri og bibliotek
Kristian Krog
, Direktør, og Claus Gustav Pettersson, Biblioteksleder


Sports- og Kulturcampus Gellerup
Trine Berthold
, Arkitekt, Loop Architects A/S

Gellerup ligger i den vestlige del af Aarhus Kommune, hvor beboernes forskellige kulturelle bag-grunde er et klart kendetegn. Multihuset vil blive et nyt samlingssted med funktioner så som et bibliotek og medborgercenter, et beboerhus, et bevægelseshus og et Verdensbad og forventes at tiltrække op med 600.000 besøgende årligt. Det nye Sports- og Kulturcampus er en del af byens ambitiøse masterplan, som har til formål at forbedre livskvaliteten og sikkerheden i området i samarbejde med samfundets beboere. 
Se mere her 

11.30
Spørgsmål og debat til formiddagens indlæg
12.15
Frokost
13.00
BIBLIOTEKET – SAMFUNDETS DELTE STED
Et rum er ikke bare et rum
Biblioteket som sted og dets betydning for samfund og byudvikling
Christian Lauersen, Chef for Bibliotek og Borgerservice, Roskilde

En hedebølges anatomi; var Roskilde bibliotekschef Christian Lauersens udgangspunkt på konferencen "samfundets nye fælles sted" da han brugte  den amerikanske sociolog Klinenberg som har undersøgt hedebølge i sin hjemby Chicago i 1998 hvor mange hundrede mennesker døde. Da han undersøgte konsekvenserne af hedebølgen, opdagede Klinenberg noget interessant. Selv i nabolag, der på overfladen kunne minde om hinanden, var konsekvenserne meget forskellige. Da han dykkede ned i materien, fandt han, at den underliggende sociale infrastruktur betød meget for, hvordan de forskellige nabolag taklede krisen og kom igennem den.
Den indsigt fik Klinenberg til at skrive ’Palaces for the People’ og vi fik det som oplæg til en rigtig god diskussion. 

Rummet og de unge
Hvordan tiltrækkes og engageres (store) børn og unge?
Esben Danielsen, Direktør for Lokale og Anlægsfonden
14.00
Spørgsmål og debat, kaffe og kage
14.15
DAGENS POLITIKERINDSPARK:
OM FOLKEOPLYSNING OG BIBLIOTEKER
Kristian Jensen
 (V), MF
14.45
DAGENS INSPIRATION:
LEVENDE LOKALSAMFUND MED BIBLIOTEKET!
Karen Lumholt
, Forfatter og journalist
15.30
Tak for i dag
Steen Bording Andersen
 (A), formand for DB og for Aarhus Kulturudvalg
Moderatorer: Hellen Niegaard, DB, formiddag,
og Kirsten Boelt, Aalborg Bibliotekerne, eftermiddag

fredag den 20. september 2019

Hvorfor skal man læse romaner i skolen?

Hvorfor skal man læse romaner i skolen? Et bud kunne være for at stifte bekendtskab med og øve sig i den lange og fordybede læsning. Læseforskere har i den senere tid sat fornyet fokus på den læsning, der praktiseres, når man læser længere sammenhængende tekster som f.eks. romaner. En sådan form for læsning synes i øjeblikket at være på tilbagetog, hvilket bekræftes af læsevaneundersøgelser, der viser, at børn og unge læser færre og færre bøger i deres fritid. Måske, påpeger læseforskerne, fordi vi i stigende grad benytter os af mere skimmende og fragmenterede læsemåder, når vi læser online. Sådan skriver KRISTIANE HAUER, PH.D.-STIPENDIAT PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET OG KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE i en artikel om emnet i VIDEN OM LITERACY NUMMER 24 | SEPTEMBER 2018. Den kan du læse i fuldtekst her  og jeg har plukket lidt i den, fordi hun så glimrende belyser betydningen af dybdelæsningens betydning for elevere. 

I den artikel stiller hun flere spørgsmål om romanlæsning i skolen, som hun også giver en række konstruktive svar på. Hvorfor skal man overhovedet læse romaner i folkeskolen – og på ungdomsuddannelserne? Kunne man ikke lige så godt holde sig til kortere tekster, såsom digte og noveller, når man arbejder med litteratur? Hvorfor skal man overhovedet læse romaner i folkeskolen – og på ungdomsuddannelserne?

Værklæsning i grundskolen giver mulighed for at stifte bekendtskab med romangenren og dennes typiske genretræk. Det giver mulighed for at fordybe sig i et mere omfattende litterært værk og at øve sig i den lange og vedholdende læsning. Samtidig skulle værklæsning også meget gerne, ifølge Læseplan for faget dansk (7.-9. klassetrin) medvirke til at stimulere elevernes læselyst.

Læser eleverne ikke i deres fritid, og det er der – ifølge den nye, store læsevaneundersøgelse fra 2017 – 44 % af 7. klasserne, der ’sjældent’ eller ’aldrig’ gør (Hansen, Gissel & Puck, 2017, s. 42), er det i værklæsningen i dansk samt gennem eventuelle frilæsnings- og læsebåndsbøger, at de har mulighed for at få erfaringer med romanlæsning. Derfor er det væsentligt, at de erfaringer, eleverne gør sig med romanlæsning i skolen, bliver til et meningsfuldt møde, hvis eleverne ikke bare skal udvikle deres læse- og fortolkningsfærdigheder, men blive ’læsere for livet’.1 Skal eleverne fra grundskolen videre på en gymnasial uddannelse, er det ligeledes nødvendigt at kunne læse længere litterære tekster som romaner, idet værklæsning fremstår centralt i de gymnasiale danskfag, hvor den samtidig eksplicit kobles til faglig fordybelse....".

Her stiller HAUER en række spørgsmål, som hun løbende behandler i sin artikel. "Fordybet læsning – hvad er det? Hvad vil fordybet læsning overhovedet sige? Mange af os har oplevet fornemmelsen af at blive helt opslugt i læsningen af et skønlitterært værk og erfaret, hvordan læsningen af en roman kan forme sig som en medrivende og betydningsfuld oplevelse, der giver nye perspektiver på tilværelsen. Og mange forskere i læsning og litteratur har gennem tiden forsøgt at sætte ord på, hvad det er, der sker i mødet mellem tekst og læser."

Læs også I et moderne, højteknologisk samfund som det danske er det essentielt at være god til at læse, men gør vi det? 

HAUER tager udgangspunkt i litteraturforskeren Rita Felski, der argumenterer med at vi under læsningen oplever genkendelse (recognition), fortryllelse (enchantment), at få mere viden om verden (knowledge), eller at vi chokeres (shock) andre forskere beskriver den fordybede læseoplevelse som at være opslugt (absorbed), omsluttet (immersed), transporteret (transported) og henrykket (entranced)

Det er den slags læseoplevelser, der kan give en instinktiv fornemmelse af, at det er vigtigt for "mennesket at læse litteratur, og som har fået læseforskere fra forskellige traditioner til at påpege, at læsning styrker vores empati og gør os eksistentielt klogere, skærper vores demokratiske dannelse og får os til at tænke nyt" som HAUER argumentere i sin artikel. Hun har en række eksempler fra elever i 8 klasse som udtrykker nogle af de elementer de finder irriterende ved læsningen i skolen og hvordan de læser anderledes og bruger skimning, men også en række af de elementer som tænder eleverne.

Opslugt, nært, dybt
En række læseforskere har i følge HAUER udtrykt bekymring for, "at vi – og især de kommende generationer af læsere – vil få sværere og sværere ved at dybdelæse, i takt med at kulturen omkring os i stigende grad praktiserer andre læsemåder såsom skanning, skimming og strejfen fra link til link . Et bud på, hvad man skal gøre – hvis man også i fremtiden ønsker, at mennesket skal være i stand til at læse langt og dybt – er at opøve denne form for læsning i skolen; hvilket netop kan gøres gennem den lange, vedholdende læsning, der praktiseres, når man læser romaner."

Hun slutter sin artikel af med følgende anbefaling "Man kunne således overveje, hvordan man bedst skaber et læsemiljø og nogle læsesituationer for eleverne, der fremmer den fordybede læsning. Lige såvel som man didaktisk set kunne sætte større fokus på, at eleverne læser fordybet – både i betydningen opslugt, dybt og nært." men læse selv hele artiklen med oplevelserne fra de empiriske studier i 8. klasserne.

I vores arbejde med at skabe en National Læsestrategi, er det vigtigt med den form for forskning som HAUER repræsenterer, i forhold til at styrke både lystlæsning og dybdelæsning, i en tid hvor begge dele er udfordret. 

torsdag den 19. september 2019

Nye strategier og visioner – næste kapitel i bibliotekshistorien

 “Nye strategier og visioner – næste kapitel i bibliotekshistorien” er temaet i disse dage, når Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker holder årsmøde i Sydhavnen i København.


Det jeg synes er det langt mest interessante element er en diskussion om “Fremtidens Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker: services og kompetencer” som er et større projekt udarbejdet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker 
De danske fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker (FFU-biblioteker) er i konstant udvikling. Særligt de sidste ti år er der sket meget, ikke mindst på grund af digitalisering af forsknings- og vidensproduktionen. Samtidig demokratiseres forskning og viden med målsætninger om tilgængelighed for alle, også alle borgere os som ikke er immatrikuleret.
Det stiller nye krav til, hvordan FFU-biblioteker betjener deres moderinstitutioner, og det stiller krav til FFU-bibliotekernes rolle i samfundet. Det skaber også nye muligheder. 
Det er ikke kun fordi, ham her er citeret i rapporten, at jeg skriver om den,
men jeg synes det er en vigtig pointe. 

Det ligger i FFU-bibliotekernes DNA at være omstillingsparate, men hvad er det for en fremtid, de skal tilpasse sig? Hvad er det for opgaver, der tegner sig i horisonten? Hvilke opgaver er der allerede i dag, som vi vil se flere af i fremtiden? Hvad betyder det, for de services som FFU-bibliotekerne skal levere, og hvilke kompetencer kræver det af de biblioteksansatte? 
Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU) er klart medspiller på området for læring og kompetenceudvikling og det var baggrunden for de i 2018 igangsatte i strategiproces, der har fokus på fremtidens FFU-bibliotekers services og dermed kompetencer. Det har de faktisk udviklet nogle ret spændende bud på som du kan læse i rapporten “Fremtidens Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker: services og kompetencer” 
Digitalisering og internationalisering af forsknings- og vidensproduktion 
I rapporten nævner de en megatrend, som har særdeles stor betydning inden for forsknings- og vidensområdet, der har stor betydning for FFU-bibliotekernes virke: Den digitale teknologiske udvikling, som vi kender det fra næsten alle andre områder i samfundet, som de formulerer det i rapporten:
"Digitaliseringen påvirker alle dele af vidensproduktionen, herunder selve forskningsprocessen, distribueringen af forskningsresultater og delingen af samme (Kulturministeriet & Uddannelses- og Forskningsministeriet 2018: 14). Et billede på digitaliseringens store betydning for FFU-bibliotekerne er, at indkøb af digitale ressourcer er stadig støt stigende, og for nogle forskningsbiblioteker udgør de nu mere end 90% (Kulturministeriet 2019b: 6). Udviklingen fra papir til e-ressourcer er gået hurtigt og har stor betydning for, hvordan FFU-bibliotekerne kan og skal forvalte deres samlinger, og fordrer blandt andet, at der udvikles en digital infrastruktur (Burman i Fichtelius et al. 2018: 317). Digitaliseringen og en øget internationalisering af forskningen betyder flere publikationer (Kwiek 2015: 346). Det betyder, at mængden af data, særligt indenfor de naturvidenskabelige fag, vokser eksplosivt (Kulturministeriet 2018a: 3). De mange digitale ressourcer kan tilgås uafhængigt af tid og sted - via de licenser, som biblioteket stiller til rådighed. Det betyder, at forskere og studerende ikke længere er afhængige af det fysiske biblioteks samlinger (Kulturministeriet; Uddannelses- og Forskningsministeriet 2018: 12)". 
Med dette afsæt beskrives strategier for fag, forsknings og uddannelsesbibliotekerne, men det kan du selv læse 


tirsdag den 10. september 2019

Pligtlæsning er ikke nok: Vi skal pirre de unges nysgerrighed til at udforske bøgernes verden #LæsLøs

Læsning er ikke kun noget, børn og unge lærer i skolen og på deres ungdomsuddannelser. Det er heller ikke noget, de kun har brug for i disse arenaer. De seneste års udvikling har lært os, at ingen sektorer alene kan fremtidssikre børns glæde ved at læse, og at læseglæden dæmpes, når fokus udelukkende ligger på det funktionelle.
Derfor foreslår vi, at der afsættes midler til at omsætte de syv indsatsområder til konkrete initiativer, der kan styrke læsningen på tværs af kultur-, undervisnings-, social- og sundhedspolitik og på tværs af uddannelser.
Vi opfordrer til, at børn og unge inddrages aktivt i at udforme en handlingsplan, og at børn og unges læsning og læseglæde fremhæves som en prioriteret opgave i alle relevante love, bekendtgørelser og studieordninger samt i landets kommuner og på tværs af forvaltninger.
Vores forslag til en national læsestrategi er også en åben invitation til alle, der vil sætte temaet på fælles dagsorden og sikre en stærk og mangfoldig læsekultur samt mere læseglæde blandt børn og unge.
Det er nødvendigt.
Sådan skriver Brian Mikkelsen er direktør i Dansk Erhverv Steen Bording Andersen er formand for Danmarks Biblioteksforening Christine Bødtcher-Hansen er direktør i Danske Forlag. Morten Visby er formand for Dansk Forfatterforening. Cecilie Harrits er næstformand i Skole og Forældre i kronikken i dagens Politikken

#LæsLøs her