Hvorfor skal man læse romaner i skolen?

Hvorfor skal man læse romaner i skolen? Et bud kunne være for at stifte bekendtskab med og øve sig i den lange og fordybede læsning. Læseforskere har i den senere tid sat fornyet fokus på den læsning, der praktiseres, når man læser længere sammenhængende tekster som f.eks. romaner. En sådan form for læsning synes i øjeblikket at være på tilbagetog, hvilket bekræftes af læsevaneundersøgelser, der viser, at børn og unge læser færre og færre bøger i deres fritid. Måske, påpeger læseforskerne, fordi vi i stigende grad benytter os af mere skimmende og fragmenterede læsemåder, når vi læser online. Sådan skriver KRISTIANE HAUER, PH.D.-STIPENDIAT PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET OG KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE i en artikel om emnet i VIDEN OM LITERACY NUMMER 24 | SEPTEMBER 2018. Den kan du læse i fuldtekst her  og jeg har plukket lidt i den, fordi hun så glimrende belyser betydningen af dybdelæsningens betydning for elevere. 

I den artikel stiller hun flere spørgsmål om romanlæsning i skolen, som hun også giver en række konstruktive svar på. Hvorfor skal man overhovedet læse romaner i folkeskolen – og på ungdomsuddannelserne? Kunne man ikke lige så godt holde sig til kortere tekster, såsom digte og noveller, når man arbejder med litteratur? Hvorfor skal man overhovedet læse romaner i folkeskolen – og på ungdomsuddannelserne?

Værklæsning i grundskolen giver mulighed for at stifte bekendtskab med romangenren og dennes typiske genretræk. Det giver mulighed for at fordybe sig i et mere omfattende litterært værk og at øve sig i den lange og vedholdende læsning. Samtidig skulle værklæsning også meget gerne, ifølge Læseplan for faget dansk (7.-9. klassetrin) medvirke til at stimulere elevernes læselyst.

Læser eleverne ikke i deres fritid, og det er der – ifølge den nye, store læsevaneundersøgelse fra 2017 – 44 % af 7. klasserne, der ’sjældent’ eller ’aldrig’ gør (Hansen, Gissel & Puck, 2017, s. 42), er det i værklæsningen i dansk samt gennem eventuelle frilæsnings- og læsebåndsbøger, at de har mulighed for at få erfaringer med romanlæsning. Derfor er det væsentligt, at de erfaringer, eleverne gør sig med romanlæsning i skolen, bliver til et meningsfuldt møde, hvis eleverne ikke bare skal udvikle deres læse- og fortolkningsfærdigheder, men blive ’læsere for livet’.1 Skal eleverne fra grundskolen videre på en gymnasial uddannelse, er det ligeledes nødvendigt at kunne læse længere litterære tekster som romaner, idet værklæsning fremstår centralt i de gymnasiale danskfag, hvor den samtidig eksplicit kobles til faglig fordybelse....".

Her stiller HAUER en række spørgsmål, som hun løbende behandler i sin artikel. "Fordybet læsning – hvad er det? Hvad vil fordybet læsning overhovedet sige? Mange af os har oplevet fornemmelsen af at blive helt opslugt i læsningen af et skønlitterært værk og erfaret, hvordan læsningen af en roman kan forme sig som en medrivende og betydningsfuld oplevelse, der giver nye perspektiver på tilværelsen. Og mange forskere i læsning og litteratur har gennem tiden forsøgt at sætte ord på, hvad det er, der sker i mødet mellem tekst og læser."

Læs også I et moderne, højteknologisk samfund som det danske er det essentielt at være god til at læse, men gør vi det? 

HAUER tager udgangspunkt i litteraturforskeren Rita Felski, der argumenterer med at vi under læsningen oplever genkendelse (recognition), fortryllelse (enchantment), at få mere viden om verden (knowledge), eller at vi chokeres (shock) andre forskere beskriver den fordybede læseoplevelse som at være opslugt (absorbed), omsluttet (immersed), transporteret (transported) og henrykket (entranced)

Det er den slags læseoplevelser, der kan give en instinktiv fornemmelse af, at det er vigtigt for "mennesket at læse litteratur, og som har fået læseforskere fra forskellige traditioner til at påpege, at læsning styrker vores empati og gør os eksistentielt klogere, skærper vores demokratiske dannelse og får os til at tænke nyt" som HAUER argumentere i sin artikel. Hun har en række eksempler fra elever i 8 klasse som udtrykker nogle af de elementer de finder irriterende ved læsningen i skolen og hvordan de læser anderledes og bruger skimning, men også en række af de elementer som tænder eleverne.

Opslugt, nært, dybt
En række læseforskere har i følge HAUER udtrykt bekymring for, "at vi – og især de kommende generationer af læsere – vil få sværere og sværere ved at dybdelæse, i takt med at kulturen omkring os i stigende grad praktiserer andre læsemåder såsom skanning, skimming og strejfen fra link til link . Et bud på, hvad man skal gøre – hvis man også i fremtiden ønsker, at mennesket skal være i stand til at læse langt og dybt – er at opøve denne form for læsning i skolen; hvilket netop kan gøres gennem den lange, vedholdende læsning, der praktiseres, når man læser romaner."

Hun slutter sin artikel af med følgende anbefaling "Man kunne således overveje, hvordan man bedst skaber et læsemiljø og nogle læsesituationer for eleverne, der fremmer den fordybede læsning. Lige såvel som man didaktisk set kunne sætte større fokus på, at eleverne læser fordybet – både i betydningen opslugt, dybt og nært." men læse selv hele artiklen med oplevelserne fra de empiriske studier i 8. klasserne.

I vores arbejde med at skabe en National Læsestrategi, er det vigtigt med den form for forskning som HAUER repræsenterer, i forhold til at styrke både lystlæsning og dybdelæsning, i en tid hvor begge dele er udfordret.