torsdag den 19. september 2019

Nye strategier og visioner – næste kapitel i bibliotekshistorien

 “Nye strategier og visioner – næste kapitel i bibliotekshistorien” er temaet i disse dage, når Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker holder årsmøde i Sydhavnen i København.


Det jeg synes er det langt mest interessante element er en diskussion om “Fremtidens Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker: services og kompetencer” som er et større projekt udarbejdet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker 
De danske fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker (FFU-biblioteker) er i konstant udvikling. Særligt de sidste ti år er der sket meget, ikke mindst på grund af digitalisering af forsknings- og vidensproduktionen. Samtidig demokratiseres forskning og viden med målsætninger om tilgængelighed for alle, også alle borgere os som ikke er immatrikuleret.
Det stiller nye krav til, hvordan FFU-biblioteker betjener deres moderinstitutioner, og det stiller krav til FFU-bibliotekernes rolle i samfundet. Det skaber også nye muligheder. 
Det er ikke kun fordi, ham her er citeret i rapporten, at jeg skriver om den,
men jeg synes det er en vigtig pointe. 

Det ligger i FFU-bibliotekernes DNA at være omstillingsparate, men hvad er det for en fremtid, de skal tilpasse sig? Hvad er det for opgaver, der tegner sig i horisonten? Hvilke opgaver er der allerede i dag, som vi vil se flere af i fremtiden? Hvad betyder det, for de services som FFU-bibliotekerne skal levere, og hvilke kompetencer kræver det af de biblioteksansatte? 
Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU) er klart medspiller på området for læring og kompetenceudvikling og det var baggrunden for de i 2018 igangsatte i strategiproces, der har fokus på fremtidens FFU-bibliotekers services og dermed kompetencer. Det har de faktisk udviklet nogle ret spændende bud på som du kan læse i rapporten “Fremtidens Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker: services og kompetencer” 
Digitalisering og internationalisering af forsknings- og vidensproduktion 
I rapporten nævner de en megatrend, som har særdeles stor betydning inden for forsknings- og vidensområdet, der har stor betydning for FFU-bibliotekernes virke: Den digitale teknologiske udvikling, som vi kender det fra næsten alle andre områder i samfundet, som de formulerer det i rapporten:
"Digitaliseringen påvirker alle dele af vidensproduktionen, herunder selve forskningsprocessen, distribueringen af forskningsresultater og delingen af samme (Kulturministeriet & Uddannelses- og Forskningsministeriet 2018: 14). Et billede på digitaliseringens store betydning for FFU-bibliotekerne er, at indkøb af digitale ressourcer er stadig støt stigende, og for nogle forskningsbiblioteker udgør de nu mere end 90% (Kulturministeriet 2019b: 6). Udviklingen fra papir til e-ressourcer er gået hurtigt og har stor betydning for, hvordan FFU-bibliotekerne kan og skal forvalte deres samlinger, og fordrer blandt andet, at der udvikles en digital infrastruktur (Burman i Fichtelius et al. 2018: 317). Digitaliseringen og en øget internationalisering af forskningen betyder flere publikationer (Kwiek 2015: 346). Det betyder, at mængden af data, særligt indenfor de naturvidenskabelige fag, vokser eksplosivt (Kulturministeriet 2018a: 3). De mange digitale ressourcer kan tilgås uafhængigt af tid og sted - via de licenser, som biblioteket stiller til rådighed. Det betyder, at forskere og studerende ikke længere er afhængige af det fysiske biblioteks samlinger (Kulturministeriet; Uddannelses- og Forskningsministeriet 2018: 12)". 
Med dette afsæt beskrives strategier for fag, forsknings og uddannelsesbibliotekerne, men det kan du selv læse 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar