Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra 2023

Skal vi være bekymrede eller begejstrede for kunstig intelligens?

Skal vi være bekymrede eller begejstrede for kunstig intelligens? Hvad er pả spil og hvordan bevarer vi den demokratiske kontrol med udviklingen? Som udgangspunkt er jeg skeptisk begejstret for mulighederne, men ser også masser af udfordringer, både for adgangen til valid information og vores alle sammens evne til at kunne skelne sandt fra falsk. Det kan få store konsekvenser for hele vores demokrati. Og stiller helt nye krav til både undervisningssektoren og for os folkeoplysere, der arbejder både med adgang til information og i menneskers evne til at bruge information til at skabe viden. Det nogle kalder "digital dannelse" (og jeg blot dannelse). Digitaliseringen er det største dannelsesprojekt siden oplysningstiden som jeg før har skrevet. For selvom "det digitale" blot er et redskab, så omkalfatre digitaliseringen hele vores kommunikationssystem, på både godt og ondt. Den kunstige intelligens skriver sig med lynets hast ind i de redskaber der forandrer hele samf

Vi har ikke svaret i Københavns Forsamlingshus, men har skabt et koncept der sætter tidens store spørgsmål til debat.

Vi har ikke svaret i  Københavns Forsamlingshus   når vi åbner den 26/10  kl. 8.15-9.00 på Vartov, men vi sætter scenen m ed Anna Steen Hansen, journalist og vært på podcasten Åbne hjerter. Københavns Forsamlingshus  er ikke et sted, men et koncept der sætter tidens spørgsmål til debat. Vi hælder viden på i 20 minutter og slutter med et spørgsmål du kan tage med videre på din vej og snakke med andre om. Samtalen er nemlig grundstof for demokratiet. Det er gratis at deltage og vi gir kaffen. Og vi forsætter hver uge frem mod jul. Arrangeret i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Fora København, Suka og Grundtvigs Forum . Hele programmet for Københavns Forsamlingshus kan du se her: Hvor mange må vi elske? Hvis du forelsker dig i en anden, end din kæreste, må der være noget galt med dit parforhold. Sådan tænker de fleste. Men hvad nu, hvis det ikke er sandt? Hvad sker der, hvis vi dropper ideen om den eneste ene og tillader mere end én romantisk eller seksuel partner ad gan

Hvordan understøtter bibliotekerne dannelse?

For mig handler biblioteket dybest set om at give mennesker mulighed for at være kusk for egen tilværelse så man kan deltage i fællesskabet. Det som man også kan kalde dannelse. Biblioteket er en dannelsesinstitution Men hvordan udtrykker man det sprogligt på moderne dansk? Jeg mener bibliotekernes kerneopgave er at understøtte demokratiet. Det er litteraturen og adgangen til viden et væsentligt redskab til. Men det er også vigtigt at udstyre mennesker med uenighedskompetencer for ellers stopper den demokratiske samtale. Det ser vi eksempler på f.eks. i USA hvor al debat er polariseret og medierne ikke har et publisistisk princip om også at høre modparten, men blot fortælle egen holdning og man på skoler og biblioteker tvinges til kun at stille bøger og materialer til rådighed som dækker flertallets holdning. Biblioteket er uenighendens rum, hvor vi har materialer med alle holdninger, men også stiller rummet til rådighed for debat og faciliterer den demokratiske samtale.  Biblioteket

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

It is all about democracy #WLIC

In the next few days I will attend and attend the World Libraries Congress WLIC in Rotterdam. And I will blog a litle from the Congress.  “ A life without books is unlivable .”  Quote Erasmus from Rotterdam. The congress was opened by Said Kasmi, vice mayor of Rotterdam with this quote from probably the city's most famous philosopher Erasmus. But libraries is much more than books. Thats why the theme for WLIC is "Let's work together, let's library" I can see that most of the sessions and discussions I will participate in are about democracy and the role of libraries in ensuring free and equal access, developing democracy and ensuring citizens' participation. Caucus – Nordic countries We started the conference by meeting the other Nordic countries and their representatives. A caucus meeting is a meeting of participants from one country or language group (And...in the Nordic countries we speak English together when we are on stage). A ra

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe

VI GØR DET SAMMEN - en podcastserie om at skabe fællesskaber, der bidrager til en bedre verden med bibliotekerne som afsender

VI GØR DET SAMMEN - en podcastserie om fællesskaber, der bidrager til en bedre verden Biblioteker og borgere landet over iværksætter mange tiltag, som skal bidrage til FN´s verdensmål, men har vi været gode nok til at formidle, at biblioteket kan være en relevant og vigtig medspiller i den grønne og bæredygtige omstilling? Det er netop, hvad en ny podcastserie "Vi gør det sammen" sætter fokus på. Her kan du høre en episode af Podcasten ”Vi gør det sammen” om UGE17 – Bibliotekernes verdensmålsuge, og du skal med til tre af de hundredvis af aktiviteter, der fandt sted i ugens løb, hvor det handlede om unge og ensomhed, tøjspild og det grønne værksted. Uge 17 som VERDENSMÅLSUGE er kommet for at blive, og ikke kun for bibliotekerne. Erfaringerne viser nemlig at rigtig mange vil være med. Hør med.... Det handler også om fremtiden for landets folkebiblioteker. En fremtid, som instituttet for Fremtidsforskning ellers, tilbage i nullerne, dømte ude i 2035, ligesom de for øvrigt også

Bibliotekerne spiller en vigtig rolle i kampen for at bryde ensomheden.

Bibliotekerne spiller en vigtig rolle i kampen for at bryde ensomheden, hvisket vi også har understreget, både over for sundhedsministeren, kulturministeren og for alle de andre politikere . Anledningen er at i dag præsenterer de 115 medlemmer af Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed med Ældre Sagen og Røde Kors i spidsen Danmarks første nationale strategi mod ensomhed. Danmarks Biblioteksforening er med blandt partnerne. Vi har i bibliotekerne tidligere lavet en EN HÅNDBOG I AT AFHJÆLPE ENSOMHED Den kan man finde her og den har stadig nogle aktuelle og universelle råd om, hvordan man indretter sine aktiviteter så de også favner de der måske oplever sig selv som ensomme - se http://www.fremtidensbiblioteker.dk/uploads/website/pdf-ldrefllesskaber1/Handbogen.pdf Biblioteket rummer nemlig en omfattende samling af kulturelle produkter og tilbud. Tag det som udgangspunkt for aktiviteter der kan bryde ensomhed. Som en af deltagerne i håndbogen siger: ”Deltagerne kunne godt lide, at der va

Hvordan er kulturen svar på samfundets store kriser? Og hvilken rolle spiller bibliotekerne? Få svaret på Kulturens Plads midt i Folkemøde

"Hvordan er kulturen svar på samfundets store kriser?" er vist nærmest blevet et tema for Kulturens Plads –  Folkemødet  2023 eller er i hvert fald overskriften på åbningsdebatten på den plads vi har skabt som rammen om kulturdebatten - se mere om KULTURENS PLADS Hvordan er kulturen svar på samfundets store kriser? Åbningsdebat foregår torsdag på Kulturens Plads – K24 Torsdag den 15 juni. 12:00 – 13:00. I regeringsgrundlaget skriver regeringen, at ”kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen”, samtidig med, at det understreges, at de vil ”et kulturliv, som alle danskere er en del af. Både den smalle og den brede kultur skal ud i hele landet. Kulturen er ikke forbeholdt en speciel alder, postnummer eller økonomisk formåen.” Men hvordan kan kulturen løse de store kriser og hvordan får man alle med? Regeringsgrundlaget for den nuværende regering har sat en sjælden tydelig og offentlig scene for

Danske 4.-klasseelevers læsekompetence har aldrig været lavere, hvad er årsagen og hvad kan vi gøre ved det?

Danske 4.-klasseelevers læsekompetence har aldrig været lavere. I den anledning har jeg læst i de nyere undersøgelser, set lidt på sammenfald mellem læsning og brug af sociale medier, samt anbefalinger til hvordan vi kan hjælpe med at øge læseglæde blandt børn og unge. Det er nedslående resultater der er i den nyeste internationale undersøgelse Progress in International Reading Literacy Study (PIRLS) fra 2021 som netop er præsenteret. Der er flere elever, der har svært ved at læse, og for de svageste læsere er det endnu sværere end tidligere. Andelen af dygtige læsere er den samme som i tidligere undersøgelser, men næsten 25 procent af de danske 4.-klasseelever kan hverken fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk. Samtidig er elevernes læseglæde faldet, og Danmark er – sammen med Norge – det land i hele undersøgelsen, som har færrest elever, der rigtig godt kan lide at læse. Flere elever har lav tiltro til deres egen læseforståelse, og både eleverne og deres forældre læse