Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra 2023

Danske 4.-klasseelevers læsekompetence har aldrig været lavere, hvad er årsagen og hvad kan vi gøre ved det?

Danske 4.-klasseelevers læsekompetence har aldrig været lavere. I den anledning har jeg læst i de nyere undersøgelser, set lidt på sammenfald mellem læsning og brug af sociale medier, samt anbefalinger til hvordan vi kan hjælpe med at øge læseglæde blandt børn og unge. Det er nedslående resultater der er i den nyeste internationale undersøgelse Progress in International Reading Literacy Study (PIRLS) fra 2021 som netop er præsenteret. Der er flere elever, der har svært ved at læse, og for de svageste læsere er det endnu sværere end tidligere. Andelen af dygtige læsere er den samme som i tidligere undersøgelser, men næsten 25 procent af de danske 4.-klasseelever kan hverken fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk. Samtidig er elevernes læseglæde faldet, og Danmark er – sammen med Norge – det land i hele undersøgelsen, som har færrest elever, der rigtig godt kan lide at læse. Flere elever har lav tiltro til deres egen læseforståelse, og både eleverne og deres forældre læse

Ny international læseundersøgelse: Flere danske børn er svage læsere

Op mod hver fjerde danske elev i 4. klasse læser usikkert. Og gruppen af svage læsere er vokset. Det viser den internationale læseundersøgelse PIRLS, som offentliggøres i dag. Undersøgelsen peger på, at der er brug for en målrettet indsats, der løfter de svage læsere. Det handler blandt andet om at styrke elevernes motivation for at læse i fritiden, så de finder større glæde ved at læse. Jeg har her klippet lidt i rapporten.   Læs mere om undersøgelsen her og du kan finde undersøgelsens hovedresultater er i en pixu udgave her: Sammenfatning

Sådan får du dine børn til at læse mere

  Læs også:  Danske 4.-klasseelevers læsekompetence har aldrig været lavere, hvad er årsagen og hvad kan vi gøre ved det? .......og så samler bogen tankerne

Behøver vi vide andet, end hvor vi finder ChatGPT?

    Dette spørgsmål blev belyst fra alle leder og kanter til konferencen om digital informationssøgning og betydningen af ChatGPT, som Danmarks Nationalleksikon Lex.dk afholdt den 12. april på Københavns Universitet, og over live stream i samarbejde med bl.a. Danmarks Biblioteksforening.   Hvis du gik glip af konferencen, kan du se den her .  Konferencen var fuld af interessante perspektiver, der i den grad angår folkebibliotekerne som national dannelsesinstitution. Talerne berørte så godt som alle sammen den kerne af dannelse, der besår af lige dele viden og færdighed, og som er selve forudsætningen for, at vi dels kan få det maksimale ud af de muligheder, ChatGPT tilbyder os, dels undgå teknologiens faldgruber.   I denne rivende dannelsesproces kan folkebibliotekerne helt oplagt spille en rolle, hvis de spiller sig fri.

KL og kulturen

I disse dage er jeg til Det Kommunalpolitiske Topmøde i Aalborg. Forud for mødet noterede jeg mig med stor glæde at KULTUR har fået sit eget afsnit i VELFÆRDSOPLÆGGET  hvor også biblioteker nævnes. Her siger formanden for KL Kultur, fritis- og Planudvalg Johan Brødsgaard at udvalget løfter sine hovedpririteringer ind i samtaler på tværsaflandet med bl.a. Danmarks Biblioteksforening. Tak for det og vi glæder os forsat til at udfolde bibliotekernes fulde potentiale med jer. Håber prioriteringerne også når nye lovgivningsmæssige rammer og en økonomisk styrkelse for at udfolde bibliotekernes samfundsmæssige potentiale . Diskussioner i krigens skygge Topmødet blev det hele rammesat på bjegtagende vis som også satte alle vore diskussioner i perspektiv. Lyset blev dæmpet og salen blev gul/blå i Ukrainske farver mens formanden for den den ukrainske kommuneforening AUC tonede frem og fortæller om at lave kommune i et land i krig, hvor fem borgmestre f.eks. bliver holdt i

Bibliotekerne engagerer borgerne i at nå verdens mål

I dag verdensmålscertificerer vi endnu en god håndfuld biblioteker. Det gør vi på temadagen ”Verdensmål & biblioteker” i Middelfart.  Vi stiller nogle af de store spørgsmål og finder fælles svar. Hvilken rolle spiller bibliotekerne i den bæredygtige transformation, vi som samfund står overfor? Hvordan involverer bibliotekerne borgere og lokalsamfund i samtaler og aktiviteter om bæredygtighed og skaber forbindelser til naturen? Det har en række biblioteker undersøgt og gjort sig erfaringer med over de seneste par år. På temadagen ”Verdensmål & biblioteker” formidler vi erfaringer og deler gode eksempler på det arbejde, bibliotekerne har sat i gang på egen hånd og i samarbejde med borgere og lokalsamfund. Dagens Keynote: Antropolog og forfatter Cecilie Rubow Cecilie Rubow er antropolog, forfatter til bl.a. "Indendørsmenneskets natur" (2022) og modtager af Dansk Etnografisk Forenings formidlingspris 2022. Hun fortæller om sine undersøgelser af, hvad naturen e

Det er ikke aktivistisk at kalde klima- og trivselskrisen for ’store sandheder’

I den seneste uge har P3’s nye redaktionschef Isabella Hindkjær fået en del opmærksomhed, for en enkelt udtalelse hun kom med for en måned siden, da hun deltog i Clement Kjersgaards radioprogram Akkurat på P1. Men man skal ikke læse langt ind i sagen for at se, at de meget omtalte udtalelser fra P3’s nye chef er ikke kontroversielle. Det hun sagde var, at den tid er slut, hvor vi journalister kan interviewe først én part af en sag og dernæst en anden for så at hævde, at vi har den objektive sandhed. "Vi kan ikke gemme os bag den opfattelse af objektivitet. Vi er nødt til at melde os ind og sige: Der er nogle store sandheder, hvor vi som institutioner bærer et ansvar for at ændre verden." Udtalelserne var imidlertid "rystende" at høre for nogle af de der ikke kan høre nuancer, så der blev lavet en del klummer og sendt en del tweets om det. Der var da heller ikke nogen der reagerede i første omgang. Ikke før debatkavaleriet rullede ind (og fortegnede synspunktet ved a

Bibliotekerne skal skabe åbenhed og debat med deres arrangementer

Så er der igen debat om bibliotekernes mangfoldige formidling og rolle i samfundet generelt. På Frederiksberg bibliotek har man på børnenes Kulturnat valgt at lave  et arrangement, hvor de fejrer mangfoldigheden . Arrangementet er inspireret af børnebogen “Børnene fra Sølvgade” af Renee Toft Simonsen, som handler om fire forældreløse børn, der bor alene, men som møder Miss Nelly. Miss Nelly er en mand med nederdel, højhælede støvler og strithår. Efter inspiration fra bogen inviterer biblioteket på ”Miss Nelly-show” med to drag queens, Diana Diamond og Di Di Cancerella, og kalder det ”Drag-underholdning i børnehøjde”, hvor børnene også får mulighed for at klæde sig ud.   Arrangementet har vakt protester, bl.a. fra politikere som bl.a. mener, at det er ”et klart udtryk for en identitetspolitisk dagsorden, som man presser ned over børnene” samt at det er en ”seksualisering af børnene”. Biblioteket varetager ikke nogen særinteresser ved at vise mangfoldighed og at ikke alle er ens. Det gør

En bearbejdning af en bog er ikke det samme som censur

I går opstod endnu en debat om, hvorvidt man skal revidere sproget eller ej, efter at formuleringer, der bliver anset som stødende, bliver omskrevet eller fjernet fra klassiske børnebøger. Denne gang gælder det så Roald Dahls bøger. Det har fået kritik fra ingen ringere end Salman Rushdie, som rent ud kalder det for censur. Det er som sagt ikke første og næppe heller sidste gang, den debat opstår. Men lad os endelig tage en nuanceret debat. Her skal man nok holde sig for øje, at det er ganske normalt, at børnelitteratur bliver tilpasset nutidens mindste læsere. Det har flere iagttagere da også påpeget, ligesom jeg selv gjorde det i  Radio4 ,  som havde emnet oppe at vende i Kulturmagasiet Kræs.  Jeg synes, at det er en vigtig debat. Det er vigtigt, at vi snakker med vores børn om, hvad det gør ved os, når vi bruger bestemte ord om andre mennesker. Og så er det vigtigt, at vi drøfter med hinanden, om man bare skal blive ved med at udgive bøger, hvor sproget er stigmatiserende og racisti

Identitetspolitik og diversitet diskuteres heftigt (nogle steder) og især i kulturdebatten

Svend Brinkmann skriver i den forløbne uge så glimrende om den identitetspolitiske debat og behovet både for både at have et spejl at spejle sig i og et vindue at kigge ud ad på alle de andre for at perspektivere vores egen holdning.         LÆS OGSÅ  Det er et bibliotekarisk dna, at være norm- og kildekritisk På sin Facebooksite skriver Brinkmand så rammende om debatten: "Spørgsmål om identitetspolitik og diversitet diskuteres heftigt, især i kulturdebatten. I de seneste dage er kendte filminstruktører fx blevet angrebet for at lave film uden tilstrækkelig mangfoldighed, hvortil Lars von Trier svarede, at de kunne rende ham et vist sted, da han kun arbejder ”under total kunstnerisk frihed”. Der var også historien om, at biblioteksansatte tilbydes undervisning i at lave et mere inkluderende bibliotek med fokus på ”racialisering, hvidhed og privilegier”. Debatterne udspillede sig på fuldstændig forudsigelig vis, så jeg vil tillade mig at gøre opmærksom på et lidt overset

Det er et bibliotekarisk dna, at være norm- og kildekritisk

Berlingske har i artiklen »Amerikansk bevægelse er nået til Danmark: Bibliotekarer kaster kritisk blik på bogsamlinger« konstateret, at den normkritiske tilgang er nået bibliotekerne. I artiklen kaldes den normkritiske tilgang for omdiskuteret, og der kan danne sig et billede af, at bibliotekerne er på vej til drastisk at ændre sig.Så for at undgå misforståelser vil jeg gerne afdramatisere bibliotekarernes tilgang til deres arbejde. For helt simpelt er det at være normkritisk »at sætte spørgsmålstegn ved det, man tager for givet«. Skriver  Tine Segel i dag Berlingske i en kommentar til de seneste dages debat og fortsætter Noget, der ligger i naturlig forlængelse af bibliotekarernes dna.Jeg vil vove den påstand, at det faktisk er en af årsagerne til, at danskerne fast placerer bibliotekarerne i top-5 i troværdighedsmålinger. For når man bruger biblioteket og sin bibliotekar, har man en forventning om at blive klogere på det, man ikke vidste, og man forventer en fordomsfri tilgang til de

Bibliotekerne inspirerer lokalesamfundene til Verdensmålsarbejde - se inspirationskataloget her

Borgermøder, byttemarkeder, blomsterenge, frøbomber &&&&&&& Det spirer med idéer og nye tiltag på det lokale bibliotek. De danske biblioteker er vigtige lokale kulturcentre og mødesteder. Derfor har de et godt afsæt for at hjælpe borgere og lokalsamfund med at forstå og komme i gang med den bæredygtige omstilling, som for alvor er kommet på dagsordenen. Rundt omkring i landet har bibliotekerne allerede kastet sig over opgaven – både med at gøre biblioteket selv mere bæredygtigt og med at skabe lokale samarbejder om verdensmålene. De mange gode eksempler vil vi gerne have frem i lyset, så de kan inspirere andre og hjælpe fere biblioteker i gang med arbejdet, og har været en del af bibliotekernes Verdensmålscertificering Derfor har CHORA2030 i regi af DB2030 samlet et bredt udvalg af eksempler i dette inspirationskatalog. Eksemplerne stammer fra pilotbiblioteker over hele landet, som har været med til at udvikle verdensmålscertifceringen af biblioteker og i

TikTok er ikke bare et litterært mirakelmiddel

Biblioteksforeningen og Danske Forlag køber ikke TikTok som et litterært mirakelmiddel – endnu skriver Kulturmonitor i dag Baggrunden er et indslag i DR om at TIKTOK GIVER UNGE LÆSELYST Tiktokkere bliver via tagget #booktok inspireret til at læse. Især unge er begyndt at læse mere, fordi de lader sig inspirere af #Booktok er påstanden. Se indslaget i TV-avisen fra den 7. januar, som fortæller mere. Indslaget begynder efter 15:48  I DRs beskrivelse af TikTok fænomenet, har de også skrevet om nogle af de biblioteker der har egne TikTok profiler. Det er noget af det som Kulturmonitor har problematiseret i deres artikel. Ifølge specialkonsulent i Center for Digital Pædagogik Christian Mogensen er det sociale medie et sted, hvor der tales sprog og litteratur i øjenhøjde med de unge, hvilket særligt landets biblioteker kan have held med at udnytte. Læs hele artiklen i  Kulturmonitor   herunder kan du se hvad jeg siger om bibliotekernes rolle Jeg forsøger dog at nuancere det budskab i artik

Bogen og litteraturens vilkår 2022 - hvordan gik det med læsning, bogsalg og biblioteker?

Bogpanelets årsrapport for 2022 udkommer i dag. Rapporten viser, at e-bøger og lydbøger er i vækst, uanset om man ser på produktion, distribution eller forbrug. Den digitale udvikling fortsætter ufortrødent. Fra 2020 til 2021 er forlagenes omsætning fra salg af netlydbøger og e-bøger steget med henholdsvis 34,6 % og 14,7 %. Udlån af e-bøger og lydbøger er steget med henholdsvis 279 % og 241 % fra 2012-2021. FOLKEBIBLIOTEKER I forhold til folkebibliotekerne er der følgende HOVEDPOINTER i rapporten • På to år (2019-2021) er der sket en stigning på næsten 60 % i udlån af netlydbøger og 45 % i udlån af e-bøger, imens de fysiske udlån er faldet med næsten 38 %. Samlet set er dansker nes udlån (af både digitale og fysiske bøger) i de to år faldet med ca. 23 % (fra ca. 30 mio. til 24 mio. udlån). • Netlydbogen ser ud til at have etableret sin øget popularitet fra nedlukningerne (både marts 2020, vinteren 2020 og vinteren 2021), som kan ses det fortsatte højere udlånstal. • Børnebogsserierne n