Gå videre til hovedindholdet

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse.

Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år.

Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder.

Stof til politisk eftertanke
I Kulturmonitor siger jeg i den forbindelse at "de tal bør give stof til politisk eftertanke"

"Vi skal være meget opmærksomme på, at nu grænsen er nok nået, fordi det rammer de mobilt svage som børn, unge og ældre, når der bliver for langt til biblioteket," siger direktøren til Kulturmonitor. Han kalder nedgangen i den kortlagte årrække for »markant«

Særligt hæfter Michel Steen-Hansen sig ved, at antallet af bogbusser – der giver bibliotekerne mulighed for at betjene tyndt befolkede områder med bøger og andre materialer – er svundet ind til under det halve, fra 41 (2006) til bare 16 (2022).

»Samtidig ser vi, at daginstitutioner og skoler også har skåret ned på deres bogbestand og biblioteksbetjening. Det er specielt udfordrende, når vi i de nyeste undersøgelser ser et alvorligt fald i børnenes evne til at læse, og at læseglæden blandt børn i Danmark er den laveste i sammenlignelige lande. En ting er sikker: Hvis man ikke møder en bog i sin hverdag, læser man den med garanti ikke,« siger direktøren.

Håbet om et wake-up call
»Bibliotekerne forsøger at kompensere og finde flere veje til at få flere til at læse mere. Men det kræver at der er et bibliotek, en bogsamling og en formidling. Så lad os håbe, at udviklingen vender,« siger Michel Steen-Hansen.

Hvad kan man – udover at håbe – gøre for at understøtte, at udviklingen vender?

»Jeg tror, at den nyeste internationale læseundersøgelse, Pirls, som netop viser den dalende læseevne og lyst, er et wake-up call til politikerne om, at de skal investere i at vende udviklingen. Samtidig skal man fagligt tænke meget mere på tværs af de lokale institutioner.«

Du kan selv læse hele artiklen i Kulturmonitor her.

Men jeg vil lige citere den afsluttende del:

Men er der generelt en tendens til, at bogsamlingerne på bibliotekerne bliver mindre og mindre, fordi der skal være plads til begivenheder, aktiviteter og formidling?

»Der er i hvert fald en tendens til større fokus på formidling af litteraturen. Det betyder også, at der stilles flere bøger frem som udstilling, fordi det frister folk, som vi kender det i butikkerne,« siger Michel Steen-Hansen og fortsætter:

»Én tendens, som jeg tror alle begræder, er dog, at man politisk har skåret budgetterne ned, så det går ud over indkøbet af bøger. Og det kan man klar mærke på bibliotekerne, for hvis ikke der købes tilstrækkeligt med bøger, opstår der reservationskøer til både de fysiske bøger og de digitale e-bøger.«

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet