torsdag den 7. oktober 2021

Skønlitterær empowerment i praksis - hvordan læser man sig ind i fællesskabet?

Skønlitterær empowerment i praksis også kaldet ‘Fælleslæsning: et humanvidenskabeligt laboratorium for litteratur og social intervention (2017 - 2021)’.

Skønlitterær Empowerment handler om, at skabe rammer for at unge kan gå fra at være deltager til selv at være læseguide og lede læsegrupper for andre unge.

En vigtig pointe er at empowerment ikke opstår af omsorg alene - individet må føle sig aktivt og hørt.

Netop den form for inddragelse blev understreget hos Læseforeningen i dag, da de i dag præsenterede resultaterne af projektet om empowerment i Litteraturhaus i København - se mere her

Baggrunden for projektet tilbage i 2017 var et ønske om at udvikle og afprøve skønlitterære fællesskaber ud fra metoden guidet fælleslæsning som en måde at skabe empowerment for det stigende antal unge, som mistrives og kæmper med sociale og psykiske problemer. I et samfund, hvor der bliver stillet stadig større og tidligere krav til uddannelses- og jobparathed, så vi et behov for at udvikle sociale indsatser, der kunne styrke de unges livskvalitet og øge muligheden for at få handlekraft i eget liv.  

Skønlitterær empowerment i politisk praksis 
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen kiggede forbi konferencen om "Skønlitterær empowerment" hos Litteraturhaus og fortalte med et stort personligt engagement om betydningen af kultur, læsning og  i at involvere unge i sårbare eller udsatte livssituationer i fællesskaber. Om nødvendigheden i at få mere ÅND ind i alle aspekter af samfundet, som modvægten til det moderne hastige liv præget af en digital afstand og for få rum til reflektion .
Dejligt at mærke åbenhjertige bud på hvad det er kunst, kultur og læsning kan og som er så særligt fællesskabende – også når livet er svært.

Men det kan du alt sammen læse mere om her

fredag den 1. oktober 2021

DELTAG - Kulturen og demokratiske processer i en polariseret tid

I en tid, hvor mange kulturinstitutioner, og ikke mindst bibliotekerne og kulturhuse, arbejder aktivt med facilitering af deltagelse, er der brug for inspiration og læring for at få flere til at DELTAge ikke kun i kulturen, men at skabe en kultur for deltagelse i samfund og demokrati.

Det er udgangspunktet for udviklings- og forskningsprojektet DELTAG, som i dag bliver præsenteret på konference i Nicolai Kultur i Kolding 1. oktober 2021. Udover resultaterne af forskningen præsenteres også de erfaringer som 29 kulturhuse, biblioteker og andre borgerinvolverende kulturinstitutioner har gjort sig i arbejdet med aktivt at undersøge deltagelse i eget hus.

Sidst på dagen sætter vi til debat mellem forskere, politikere og fagfolk, hvordan vi så kan bruge forskningsresultaterne ude i virkeligheden . Den debat glæder jeg mig til at deltage i, fordi det netop er her der kan tegne sig et billede af hvordan forskningsresultaterne kan omsættes til handling ude i den politiske hverdag som former biblioteker og kulturhuse med det fælles formål at få flere til at DELTAGe.



En ting der falder mig i øjnende når jeg læser rapporten er den sproglige adskillelse man laver mellem biblioteker og kulturhuse. En adskillelse som også ses i den offentlig forvaltning. Den klare grænse oplever jeg ikke blandt brugerne, når de deltager i aktiviteterne, for der er det for langt de fleste oplevelse og fælleskabet der er i fokus, ikke så meget hvem der arrangerer. I engelsktalende lande har man begrebet community center, som dækker over den hybrid der er opstået når man tænker de fællesskabende aktiviteter fra kulturhuse og biblioteker. På Dansk bruger man det ikke så ofte, måske mest fordi der institutionelt er den forskel at folkebibliotekerne arbejder på baggrund af biblioteksloven og er kommunalt finansieret, mens der ikke findes én log for kulturhuse. I praksis er det dog en meget flydende grænse. I Danmarks forsøgte vi for 10 år siden at introducerer begrebet Medborgercentre som dog ikke slog igennem i den brede offentlighed.

Det vil også være mit udgangspunkt for debatten, vi skal nedbryde grænser og have borgernes deltagelse i fokus.

For grundlæggende er jeg enig i projekt DELTAG udspring af at de mange lokalt forankrede kulturhuse (og set fra mit synspunkt også biblioteker) er oversete i den nationale kulturpolitik, men at de udgør ”… en central brik i en national politisk diskussion om adgang til kultur” og ”at der i kulturhusene udspiller sig demokratiske processer, som i et samfundsmæssigt perspektiv er væsentlige for vores demokrati” som Leder af Center for Kulturevaluering Louise Ejgod og Ph.d. stud. Karen Nordentoft udtrykker det i rapporten.


På selve konferencen offentliggør forskerholdet resultaterne af den kvalitative undersøgelse for første gang og Prof. Birgit Eriksson siger i den anledning: ”I en tid med politisk polarisering, og hvor den sociale sammenhængskraft er under angreb, er det vigtigt at være opmærksom på, at kulturhusene kan noget helt særligt på det område.”

Det kan de og lad det blive en ny start på debatten om at få flere til at DELTAGe. 

Download rapporten 'Kulturhuse i Danmark – et kvantitativt studie af et mangfoldigt felt' her: https://pure.au.dk/portal/files/200836436/Kulturhuse_i_Danmark_DELTAG_RAPPORT1.pdf

Yderligere information om DELTAG: http://www.kulturhusene.dk/aktiviteter/deltag-projekt