tirsdag den 31. oktober 2017

Læselysten blandt danskerne er under forandring og vi lytter meget mere litteratur

Læselysten blandt danskerne er under forandring, og brugen af digitale medier som for eksempel lydbøger er i fremgang. Det viser nye tal i årsrapporten fra kulturministerens Bog- og Litteraturpanel, der netop er offentliggjort.

Se rapporten her Bogen og litteraturens vilkår 2017

At folk lytter til lydbøger som aldrig før, har man i bibliotekssektoren, været meget opmærksomme på i de sidste år, hvor væksten ret tydeligt har kunne ses på eReolen.

Det er også baggrunden for at eReolen, Tænketanken for fremtidens biblioteker og Danmarks Biblioteksforening sætter spot på området og inviterer den 5. december til konference om tendenser og aktører på lydbogsområdet i et nationalt og globalt perspektiv. Se hele programmet



Bogen og litteraturens vilkår 2017 skriver de at "de tre megatrends digitaliseringen, kommercialiseringen og globaliseringen af bogmarkedet er stadig gældende. I årsrapporten 2017 ses konkrete tendenser som markant vækst inden for lydbogsmarkedet, forskelle og forandringer i læsemønstre samt mangfoldighed og kvalitet i sortiment.

Det kan man selv dykke ned i her 

Litteraturen er skubbet i baggrunden i folkeskolen

Jagten på nyttige evner, der umiddelbart kan anvendes på arbejdsmarkedet, har skubbet litteraturen i baggrunden i folkeskolen. Det kan koste børnene erfaringer, der er helt afgørende for at håndtere livet, der ikke altid gør, som man ville ønske skriver næstformanden i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion Katja Gottlieb i dag til Information og forsætter.

"Litteratur er ikke et redskab. Det er et fællesskab. Det er menneskets fortællinger iscenesat i tid og rum. Det er historie. Det er et magtmiddel, og det er samfundskritik. Litteratur er i sig selv ikke nyttig, men den er nødvendig.

Danske børn skal selvfølgelig gå i en skole, hvor der er plads til samtalen og mødet med omverdenen. Vi skal passe på, at vi ikke har så travlt med at gætte på, hvad fremtidens arbejdsmarked har brug for, at vi ender som etbenede haner, der står lænet op ad væggen i vores alle sammens hønsehus.

Borgere, der nok kan læse, men ikke kan fortolke og ikke kan forstå. Heldigvis er der stadig små virgiler i verden. Og de ved nok, hvad der er vigtigt. Pæreskud og lakridspiber og sådan."

Hun tager i sit indlæg udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelse af danske børns læsevaner ”Børns læsning 2017”, som viser , at danske børn læser mindre, end de gjorde for syv år siden, da man sidst undersøgte deres læsevaner.

Hun har endnu en interessant betragtning af skolernes og i særdeleshed danskfagets udvikling, nemlig at "de seneste års enøjede jagt på nytten har vi i skolen fokuseret meget på det målbare, og litteraturarbejdet er blevet gidsel i diskussionen om, hvorvidt skolens primære opgave er at lære eleverne brugsorienterede færdigheder, der direkte kan omsættes til fremtidens arbejdsmarked. Måske som en udløber af denne diskussion forsvandt fiktionsgenren ud af folkeskolens prøve i skriftlig fremstilling i sommer."

En sådan nedprioritering af fiktionsgenren tror jeg er den helt forkerte vej at gå, hvis vi fremover skal udvikle lystlæsende unge mennesker. Som jeg tidligere har påpeget, så er det, at de unge mennesker stopper med at læse bøger i deres fritid er et alvorligt problem. Derfor er det vigtigt at "børnenes voksne", er med til at danne den kommende generation, altså skoler, forældre og kulturinstitutioner som biblioteker. Ellers kan vi frygte at tendensen fra Tænketankes undersøgelse for alvor slår igennem, og selvom vi bliver stadig mere visuelt og audiotivt orienteret, er evnen til at læse afgørende for at kunne deltage, uanset om vi gør det digitalt eller i en bog.
Læs også Børnebogen flyver på DOKK1 til den internationale.....

Sådan som også formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen også udtrykte sig i kølvandet på læseundersøgelsen, hvor han slog fast at det er klart at internettet og alle de sociale medier påvirket børnenes læsevaner, ikke mindst fritidslæsningen. Men at det netop derfor et vigtigt at børnene bliver præsenteret for litteraturen og bliver inspireret til lystlæsning. Det er en klassisk opgave for biblioteket, så det er vigtigt at vi styrker litteraturformidlingen, og ikke mindst efter at skolebibliotekerne er blevet til pædagogiske læringscentre er det mere nødvendigt end nogensinde, at man styrker samarbejdet mellem biblioteker og skoler.

Læs også Invester mere i børns læselyst og styrk samarbejdet mellem bibliotek og skole

Det er utroligt vigtigt, at f.eks. skolen og folkebiblioteket arbejder endnu tættere sammen for at få sat fokus på læsningen, både pligtlæsningen i skolen og fritidslæsningen som bibliotekerne skal være med til at motivere til. Alt sammen bakket op af de voksne i hjemmet, som også har et ansvar for, at de unge får tilegnet sig de helt nødvendige læsefærdigheder.

Men læs selv hele indlægget fra Information her

fredag den 27. oktober 2017

Børnebogen flyver på DOKK1 til den internationale HAY festival med fokus på børn og læsning


For et par uger siden var der store overskrifter fremme i medierne om at "Piger dropper bøgerne og chatter i stedet" i disse dage er overskriften, at børnebogen flyver. Hvordan kan de nu være?

Den aktuelle årsag til til at børnebogen flyver er, at Aarhus hovedbibliotek DOKK1 lægger hus til den internationale børnebogsfestival Hay. Det har fået massiv omtale i et helt tillæg i Information og på forsiden af Politiken. Altså en rigtig positiv historie om betydningen af børns læsning, og at de faktisk gerne vil, hvis.....

Jeg har selv lige været til HAY Festival og når man har været igennem festivalens massive liv af børn der læser, lytter, snakker, leger og skriver er man heller ikke i tvivl om at litteraturen lever. I hvert fald hvis man skaber de rette rammer og stimulerer læselysten.

Der var oplevelser og inspiration til både de små børn som kan møde både Mimbo Jimbo, få læst højt, selv tegne eller komme ind i Den Store pære, og masser af workshops og events for små, store og voksne.

I dag var det helt store tilløbsstykke Kim Fupz Aakeson, som selv var på scenen med
BØGER SKAL DA LÆSES?!


Hvis du skynder dig, kan du nå forbi i weekenden og ta endelig ungerne med, for der er masser af aktiviteter.



Men hvordan hænger hele den succes så sammen med alle de andre overskrifter om, at børn læser mindre i deres fritid?

Det er måske lidt forvirrende, men der er en naturlig forklaring på den diskrepans i den offentlige debat om at børn læser mindre i deres fritid og børnebogens forsatte succes. Den ændring som vi ser hos børn og unge i forhold til deres læsevaner, slår først igennem når de kommer i SoMe alderen omkring 4.-5. klasse.

Det konkluderede den største danske undersøgelse om børns læsning for en måneds tid siden, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker stod bag, og som bl.a. Politiken brugte en forside på.

Tænketankens undersøgelse viste at specielt piger læser færre bøger i deres fritid, end de gjorde tidligere og at eksperter giver sociale medier skylden. I 2010 var det 68 procent af pigerne i 3.-6. klasse, der læste bøger næsten hver dag eller flere gange om ugen, mens det i dag er 59 procent.

Samtidig viser statistikken at salget af børnebøger stiger, hvilket er et godt tegn, for det viser, at den "voksne" generation er opmærksomme på betydningen af at børn læser bøger og længere tekster. Problemet opstår først når vi ikke påtager os den udfordring det er, at børn i SoMe alderen holder op med at læse læse bøger og længere tekster. Holder de op med det, går det ud over evnen til at læse, som er helt afgørende for udviklingen af sproget, de videre muligheder for uddannelse og job samt den kritiske sans og dermed også den demokratiske deltagelse.

Det er den tendens Tænketankes undersøgelsen påpeger og som er er en udfordringen for den generation som lige nu går i 3-6 klasse, og som tilhører den generation hvor de massivt lever omgivet af alle slags digitale devices og som er født, mens de sociale netværk har været på fremmarch (også kaldet den digitalt indfødte generation, men det er altså født i den fysiske verden af et fysisk menneske!).

Den generation som er på alder med Facebook, der fylder 11 år og Youtube som er 12 år gammel.

Det er måske netop den generation af børn, der har været prøveklud på, hvad den del af digitaliseringen betyder, og hvor vi måske har glemt, at dannelse ikke kommer af sig selv, heller ikke når den er digital. Og svaret er altså ikke at forbyde mobiler i skoler, eller at forbyde de bruger internet til eksamen eller at de ikke må bruge de sociale netværk til hverdag. Svaret er, som til alle tider, at de skal lære at bruge de "nye" muligheder for at kunne deltage i alle aspekter af samfundet. Det som i den folkeoplysende tradition kaldes dannelse.

Der er håb
At de unge mennesker stopper med at læse bøger i deres fritid er et alvorligt problem. Men der er håb, og det håb skal næres af "børnenes voksne", som skal være med at danne den kommende generation, altså skoler, forældre og kulturinstitutioner som biblioteker. Ellers kan vi frygte at tendenses fra Tænketankes undersøgelse for alvor slår igennem, og selvom vi bliver stadig mere visuelt og audiotivt orienteret, er evnen til at læse afgørende for at kunne deltage, uanset om vi gør det digitalt eller i en bog.

Derfor kan man også blive helt varm i sjælen over at besøge Hay festivallen, og selvom ikke alle workshops var lige velbesøgte og ikke alt klappede første gang, så var der masser af børn, unge og voksne som tog del i læsningen på alle måder. På samme vis som jeg glæder mig over Politikens beskrivelse af hvorfor børnebogen flyver, hvis vi altså husker på at den ikke gør det helt af sig selv.

Politiken skrev bl.a.


»Børnebogen klarer sig glimrende«, siger leder af Center for Børns Litteratur og Medier, Nina Christensen.
Men børnebogen er ikke død, og diskussionen er unuanceret, siger litterater, skolebibliotekarer og forfattere.Børn læser ikke. Børnebogen er død. Børn gider bare net og sociale medier. Det er på en bund af mørke forudsigelser og dødsdomme, at kulturhovedstaden i Aarhus og en af verdens mest anerkendte litteraturfestivaler, Hay Festival, i morgen for første gang åbner dørene for en festival for børnelitteratur.
»Det er rigtigt, at der har været et fald, når det gælder børns læsning, men det fald er meget lille, og når jeg ser, hvor mange børnebøger der udgives, og hvor mange nye børnebogsforfattere der kommer til – og når jeg samtidig ved, at forlag ikke er velgørende institutioner – så mener jeg roligt, at jeg kan konkludere, at det stadig er en god forretning at udgive børnebøger«.
Hun holder en lille pause og summerer op:
»Og det er det jo altså, fordi der er nogle, der køber de bøger«.
Salget stiger
Det samlede salg af børnebøger de sidste fem år er ifølge Danske Forlags Årsstatistik steget. Og det, læsende børn går efter i de her år, er ifølge Nina Christensen »opfundne verdner« med fantasy som et stadig varmt spor. Også dystopier og fremtidsvisioner om, hvor verden ender, når vi behandler den, som vi gør, bliver hyppigere. Og det er en tredje klar trend, at billeder fylder mere og mere: Også børn, der kan læse, går efter grafiske romaner og fortællinger, der kombinerer tekst og billeder.
»Vi har tydeligvis at gøre med en generation, der selv er vokset op med at udtrykke sig i billeder«, siger Nina Christensen.
Og så er der den tendens, som aktiverer advarselsskrigene: tendensen til, at børn tænder for de digitale medier.
»Der kommer flere digitale udgivelser på markedet, og nogle børn fortrækker lydbøger og fortællinger til tablets. Men samtidig er der en ny og tiltagende interesse for bogmediet, og det ser jeg som en reaktion på den digitale verden«, siger litteraten

Så skal vi ikke vælge at være positive og konkludere at børn gerne vil læse bøger, og at vi selv kan være med til at få dem til det. Det havde HAY festivallen også et fantastisk redskab til
Helt enkelt en sofa i Pusterummer, hvor biblioteket opfordrer
os til at læse højt for hinanden.

LÆS OGSÅ

Invester mere i børns læselyst og styrk samarbejdet mellem bibliotek og skole

torsdag den 12. oktober 2017

ER VI VED BEGYNDELSEN PÅ ENDEN? Skal vi debattere en stærk kop morgenkaffe sammen?

Vi er klar med stærk kaffe og skarpe debattører, når fænomenet Københavns Forsamlingshus skydes i gang for andet år i træk. Over syv torsdage sætter Københavns Forsamlingshus vor tids mest presserende spørgsmål til debat fra morgenstunden.

Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.30-9.15.

Arrangørerne bag det imaginære forsamlingshus er Aftenskolen Fora, Grundtvig-Akademiet og Danmarks Biblioteksforening.

Det er en perlerække af skarpe debattører, som med hver sit tema sætter tankerne i gang, lige fra ”Robotterne kommer og tager os – eller gør de?”, ”Er verdensmagterne i balance?” til ”Hvem sender os sande nyheder?”

Arrangementerne er gratis og der serveres stærk morgenkaffe!

Program:

TORSDAG DEN 26. OKTOBER 2017 KL. 08.30 - 09.15
ER VI VED BEGYNDELSEN PÅ ENDEN?
OPLÆG TIL DEBAT V. PROFESSOR OVE KAJ PEDERSEN
Hvorfor og hvordan vandt populisme og protektionisme indtog, når vi ser på
Brexit, Trump og det franske valg? Er det en forventelig reaktion på globalisering,
europæisering og konkurrencestat? Er det begyndelsen på enden, eller enden på
begyndelsen?

TORSDAG DEN 2. NOVEMBER KL. 08.30 - 09.15
ER VERDENSMAGTERNE I BALANCE?
OPLÆG TIL DEBAT V. LEKTOR PETER VIGGO JAKOBSEN
Valget af Donald Trump til amerikansk præsident har fået alarmklokkerne til at
ringe blandt USA’s allierede i både Europa og Asien. Men usikkerheden omkring
Trumps forsvarspolitik er ikke ubetinget en ulempe i forhold til verdensfreden:
Hvordan bliver fremtidens balance mellem verdensmagterne?

TORSDAG DEN 9. NOVEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15
ROBOTTERNE KOMMER OG TAGER OS – ELLER GØR DE?
OPLÆG TIL DEBAT V. MF FOR DET RADIKALE VENSTRE IDA AUKEN
Robotter har allerede gjort deres indtog hos adskillelige danske produktionsvirksomheder.
Men hvad sker der, når mange af juristens, lægens og journalistens
opgaver erstattes af kunstig intelligens? Og hvordan kan vi som mennesker følge
med en teknologisk udvikling, der går hurtigere end nogensinde før?

TORSDAG DEN 16. NOVEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15
SKAL VI STEMME OM MENNESKERETTIGHEDERNE?
OPLÆG TIL DEBAT V. VICEDIREKTØR PÅ INSTITUT FOR
MENNESKERETTIGHEDER LOUISE HOLCK
De europæiske menneskerettigheder er skabt ved politisk samarbejde og gensidige
forpligtelser på tværs af grænser. De er en reaktion på Anden Verdenskrigs
brutale overgreb på individer og minoriteter, men kan i princippet både ændres
og fjernes på længere sigt. Flere og flere lande formulerer modstand mod de
europæiske menneskerettigheder: Skal vi til at stemme om dem?

TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15
HVEM SENDER OS SANDE NYHEDER?
OPLÆG TIL DEBAT V. JOURNALIST SUSANNE SAYERS
Falske nyheder er en tendens, der har spredt sig i mediebilledet som ringe i vandet.
I bedste fald er de ligegyldige, i værste fald truer de demokratiet. Hvordan
skal vi sortere i dem, og skal de klassiske public-service-medier tage ansvar for
at skille troværdige oplysninger fra ikke-troværdige? Og hvilke kriterier skal de i
givet fald arbejde ud fra?

TORSDAG DEN 30. NOVEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15
SKAL VI SLANKE ELLER FODRE DEN OFFENTLIGE SEKTOR?
OPLÆG TIL DEBAT V. PROFESSOR OG TIDL. OVERVISMAND
CHRISTEN SØRENSEN
Størrelsen på den offentlige sektor er til stadighed til debat. Nogle mener, at
den i forhold til landets økonomiske vækst er alt for stor. Andre, at den offentlige
sektor er en vigtig forudsætning for sammenhængskraften, og at den udover
velfærd også bidrager til økonomisk vækst, fx med uddannelse og infrastruktur.
Men hvad er den gode størrelse for den offentlige sektor?

TORSDAG DEN 7. DECEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15
KAN VI LÆRE AT VÆRE FOLKELIGE?
OPLÆG TIL DEBAT V. HØJSKOLEFORSTANDER SIMON AXØ
Danmark har en lang tradition for folkelige fællesskaber og institutioner. Det
folkelige dækker over tanken om et oplyst folk, der tager del i demokratiet og
danner foreninger på kryds og tværs af samfundslagene. I dag er det folkelige udfordret
af konkurrencestaten, der har nytte som sit højeste mål, og vi bruger mest
ordet ’folkelig’, når vi tager på festival og drikker fadøl. Men kan det folkelige igen
blive højeste fællesnævner?


Københavns Forsamlingshus er et samarbejde mellem Grundtvig-Akademiet, FORA København og Danmarks Biblioteksforening
Arrangementerne er gratis, og der kræves ingen tilmelding.

Hvor: Vartov, Salen, Farvergade 27, 1463 København K

lørdag den 7. oktober 2017

Hvis bibliotekernes opgave er at skabe flere læsere, kræver det mere end en reol

CEPOS har lavet et såkaldt arbejdspapir som viser bogudlånet er faldet på landets folkebiblioteker i løbet af de sidste ti år og drager deraf en række konklusioner. De har endnu ikke offentliggjort det (så jeg kender ikke alle detaljer), men de har solgt historien ind til flere medier i ugens løb.

I dag til Berlingske.

Jeg har svaret, at jeg hilser debat om bibliotekernes rolle i samfundet velkommen. Derimod genkender jeg ikke CEPOS forskningschef Henrik Christoffersens påstand om, at bibliotekerne med nye aktiviteter udgør en ulige konkurrence for andre aktører.

»Bibliotekerne lægger hus til rigtig mange ting, også strikkeklubber, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er os, der står for aktiviteterne. Det kan lige så vel være private aktører eller den lokale aftenskole,« siger Michel Steen-Hansen og understreger, at selvom udlånet af papirbøger falder, så stiger det samlede udlån, hvis man tæller lydbøger og e-bøger med.

»Så behovet er der. Faktisk mener jeg, at der mere end nogensinde er behov for det frirum, bibliotekerne er,« siger han.

»De unge læser mindre, det er den egentlige udfordring. Men vi ser jo – det viser de tal, Cepos henviser til, også – at de unge kommer på bibliotekerne. Ikke nødvendigvis for at låne bøger, men for at studere, læse eller bare være der. Og det er OK, for det åbner deres øjne for bøger og viden. Det gælder også voksne, der deltager i foredrag eller læsekredse på bibliotekerne. Vi er også mere opsøgende end tidligere mht. at motivere til læsning, og vi hjælper folkeskolerne med at opbygge de unges kritiske sans og evne til at gennemskue fake news.

Så frem for at begrænse bibliotekerne til at opbevare støv, gamle film og kulturhistoriske bøger, som Cepos foreslår, vil vi meget hellere have frihed til at formidle læsning, viden og litteratur offensivt. Biblioteket er et af de få ikke-kommercielle mødesteder, der er tilbage i byen,« siger Michel Steen-Hansen..."

Men læs selv Berlingskes artikel


Jeg var selv med til CEPOS fyraftensmøde, hvor forskningschef Henrik Christoffersen viste en række grafer fra deres arbejdspapir (stadig uden at offentliggøre det)

CEPOS taler om stigende ineffektivitet i bibliotekets traditionelle aktiviteter med det udgangspunkt, at hvis man dividerer den samlede udgift til bibliotekerne, med antal udlånte bøger så stiger udgiften. Altså en forudsætning om at biblioteket, kun er en bogsamling og ikke har andre opgaver med "at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet" som det hedder i loven. 

På mødet havde Henrik Christoffersen også et eksempel på konkurrenceforvridning. Når han F.eks. fremhævede at politiske debatarangementer på biblioteket er i konkurence til politiske partier,  så siger det vel  en del om den forskel der er i opfattelse af bibliotekets opgave. For er det er jo netop er at sikre borgerne adgang til information og evnen til at deltage i demokratiet.

CEPOS havde på deres møde efter fremlæggelserne også en paneldebat med Axel Ahrendtsen, DF. Selvom han var eneste politiker i den politiske debat, formåede han at nuancere CEPOS oplægget.  Men det var naturligvis et meget smal debatarrangement med én politiker. Dog gav arrangementet et godt billede af den blinde fokusering på, at biblioteket er lig bogudlån. 

I bibliotekerne har vi bare erfaret, at man nogle gange må tage utraditionelle metoder i brug, hvis nye læsere skal lokkes til. 

Men det er altså en ekstremt lille del af bibliotekernes virksomhed, at udlåne fiskegrej som berlingske nævner i dag eller kageforme som var oppe i medierne i sidste uge, og oftes i en kontekst hvor biblioreket gør det i forsøg eller kampagner for eller sammen med andre.


Regeringen vil stoppe bibliotekers udlån af bageudstyr og værktøj - men det gør de det ?


Til CEPOS fyraftensmøde kørte de en række PowerPoint fra diverse hjemmesider med eksempler på hvad der foregår på bibliotekerne....men var det nu også biblioteksaktiviteter?

Et af de eksempler jeg nåede at notere mig, var keramikkursus på Vesterbro.

Dykker man ned i eksemplet er det Københavns Kommune, der har valgt at lave områdeledelser, hvor bibliotek, kulturhus og keramikværksted er organiseret sammen.

Hvis man havde klikket en gang mere, kunne man se, at man skulle være medlem for at bruge keramikværkstedet på 3. sal. Derfor kan man vel egentlig ikke kan karakteriseres det, som en aktivitet på biblioteker, MEN så havde eksemplet jo ikke passet ind i konteksten.


Læs mere om bibliotekernes indsats om fake news Falsk eller konstrueret nyhed? Bibliotekerne spotter #FakeNews


tirsdag den 3. oktober 2017

Den voksne danskers læsevaner er rimelig stabile, på trods af ændret mediebrug

Hvis du selv vil høre
 indslaget så skal 
du bare lytte med 
efter musikken 
 i denne
I den forløbne uge har der været stor debat om de helt unge at læser færre bøger i deres fritid, end de gjorde tidligere og at i stedet bruger tiden på sociale medier. Baggrunden var at Tænketankens Fremtidens Biblioteker havde lavet den hidtil største læseundersøgelse blandt 3-6 klasser.

For at perspektivere de unges medievaner vil DR P4 sætte fokus på de voksnes læsevaner. Det sker i dag den 3 oktober kl 10.20 hvor de har inviteret mig i studiet til en snak om hvor hvor meget, hvordan, hvad og hvor vi læser.

"DANSKERNES LÆSELYST ER STABIL I EN TID MED STORT MEDIEUDBUD" 

Sådan skrev Bog og litteraturpanelet i deres seneste analyse som kom i foråret, som jeg vil tage udgangspunkt i. De konkluderede i modsætnings til Tænketankens undersøgelse blandt de helt unge, at danskernes læsevaner er overordnet stabile, på trods af at medieudbuddet aldrig har været større. Det kan være bekymrende når man ser de to undersøgelser, at udviklingen går så stærkt og de helt unges medie og specielt læsevaner er under så hastis forandring. Specielt lysten og evnen til at læse længere tekster er under pres, og heraf muligvis også evnen til fordybelse.

Det er blandt den ældre del af befolkningen, de flittigste skønlitterære læsere skal findes. Faktorer som økonomi og uddannelse spiller ind i forhold til, hvor hyppigt folk læser, ligesom der er flere i hovedstaden og i de større byer, der læser hyppigt. E-bogen har endnu få dedikerede læsere, og størstedelen af befolkningen læser aldrig e-bøger.
Se hele undersøgelsen her, hvor særligt kapitel 5 er interessant i forhold til vore læsevaner

Hovedpointer i kapitlet: 
  • Andelen der læser skønlitteratur dagligt/næsten dagligt i perioden er faldet meget lidt i de sidste 5 år. Et fald på 1 %
  • Andelen af folk, der aldrig eller sjældent læser skønlitteratur, er også svagt faldende. 
  • Dermed er tendensen (omend svagt), at flere folk læser skønlitteratur, men hyppigheden af deres læsning er faldende.
  • Kvinder er de hyppigste forbrugere af skønlitteratur.
  • Andelen, der læser faglitteratur dagligt/ næsten dagligt eller ugentligt, er steget fra 19,2 % i 2011 til 21,7 % i 2015. 
  • Andelen der aldrig læser, er størst blandt de yngre generationer, og det er blandt personer i 20’erne, at man finder flest, der aldrig læser skønlitteratur. 
  • Andelen, der læser skønlitteratur dagligt/næsten dagligt, er på samme niveau, hvad enten der er tale om de laveste husstandsindkomster eller de højeste.
  • Folk i byerne læser væsentlig mere skønlitteratur end på landet. 24 % af folk bosat i landdistrikterne læser aldrig skønlitteratur, og i hovedstadsområdet er det 12,8 %. 
  • 60,6 % af danskerne læser aldrig e-bøger. 3,4 % læser e-bøger på daglig eller næsten daglig basis i 2015.