Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet.
I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre. Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter.
Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre. En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke længere hedder noget med biblioteker. (De hed før reformen Danmarks Skolebibliotekarer.)
Hvad med bøgerne og litteraturen
Nogle vil sikkert indvende at navnet ikke er væsentligt, men den største udfordring ved ikke længere at have biblioteker i skolen er den manglende fokus på litteraturen og det at skabe læselyst. I bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre er nævnt litteratur. Man nævner formidle kulturtilbud til børn og unge, digitale medier, men ikke bøger, ikke engang e-bøge
Det synes jeg er et problem som man bør sætte fokus på. Folkeskolereformen lægger naturligvis op til at man skal "åbne skolen" og bl.a. indgå i samarbejder med folkebibliotekerne. Det sker heldigvis også mange steder og det skal vi have meget mere af, men litteraturen og læselysten skal have en afgørende plads i hverdagen på de danske folkeskoler. Læsningen er al lærings moder og derfor skal der fokus på læsning som mere end blot et fag.
Navnet Pædagogiske Læringcentre skal i følge undervisningminisersiet fortælle, at fokus ligger på læringsrettede aktiviteter, og det kan selvfølgelig godt være "læsning" men ved ikke at nævne litteratur, læselyst og inspiration til fritidslæsning ændres fokus og man kan tabe en væsentlig komponent i skolerne og ikke mindst elevernes liv.
Et råd har i mange år lydt på at eleverne skal læse 20 minutter hver dag. Det er stadig et godt og gældende råd, da 20 minutters læsning i fritiden ifølge PISA svare til mere end et skoleår i læsefærdigheder.
Heri opstår så det væsentlige problem hvis ikke der i skolebiblioteker, nej undskyld Det pædagogiske læringscenter er fokus på litteratur. Hvis det er børns fritidslæsning vi skal forøge handler det om at inspirere dem og skabe læselyst så de selv griber bogen og læser af lyst, når det har hentet den på folkebiblioteker.
Seniorforsker på Danmarks Pædagogiske Universitet Jørgen Christian Nielsen mener, at 20 minutters læsning først og fremmest har betydning for mellemtrin og de ældste elever:
»Børn er meget flittige og glade for at læse i de små klasser, men forskning viser, at eleverne holder op med at være fritidslæsere på femte klassetrin. Mange skoler opfordrer forældre og elever til at holde fast i læsningen, men det er svært mange steder. Det betyder, at danske elever læser for lidt,« siger han. Undersøgelser har vist, at de danske skoleelever læser dårligere - og mindre - end elever i de lande, som vi normalt sammenligner os med.
I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre. Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter.
Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre. En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke længere hedder noget med biblioteker. (De hed før reformen Danmarks Skolebibliotekarer.)
Hvad med bøgerne og litteraturen
Nogle vil sikkert indvende at navnet ikke er væsentligt, men den største udfordring ved ikke længere at have biblioteker i skolen er den manglende fokus på litteraturen og det at skabe læselyst. I bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre er nævnt litteratur. Man nævner formidle kulturtilbud til børn og unge, digitale medier, men ikke bøger, ikke engang e-bøge
Det synes jeg er et problem som man bør sætte fokus på. Folkeskolereformen lægger naturligvis op til at man skal "åbne skolen" og bl.a. indgå i samarbejder med folkebibliotekerne. Det sker heldigvis også mange steder og det skal vi have meget mere af, men litteraturen og læselysten skal have en afgørende plads i hverdagen på de danske folkeskoler. Læsningen er al lærings moder og derfor skal der fokus på læsning som mere end blot et fag.
Navnet Pædagogiske Læringcentre skal i følge undervisningminisersiet fortælle, at fokus ligger på læringsrettede aktiviteter, og det kan selvfølgelig godt være "læsning" men ved ikke at nævne litteratur, læselyst og inspiration til fritidslæsning ændres fokus og man kan tabe en væsentlig komponent i skolerne og ikke mindst elevernes liv.
Et råd har i mange år lydt på at eleverne skal læse 20 minutter hver dag. Det er stadig et godt og gældende råd, da 20 minutters læsning i fritiden ifølge PISA svare til mere end et skoleår i læsefærdigheder.
Heri opstår så det væsentlige problem hvis ikke der i skolebiblioteker, nej undskyld Det pædagogiske læringscenter er fokus på litteratur. Hvis det er børns fritidslæsning vi skal forøge handler det om at inspirere dem og skabe læselyst så de selv griber bogen og læser af lyst, når det har hentet den på folkebiblioteker.
Seniorforsker på Danmarks Pædagogiske Universitet Jørgen Christian Nielsen mener, at 20 minutters læsning først og fremmest har betydning for mellemtrin og de ældste elever:
»Børn er meget flittige og glade for at læse i de små klasser, men forskning viser, at eleverne holder op med at være fritidslæsere på femte klassetrin. Mange skoler opfordrer forældre og elever til at holde fast i læsningen, men det er svært mange steder. Det betyder, at danske elever læser for lidt,« siger han. Undersøgelser har vist, at de danske skoleelever læser dårligere - og mindre - end elever i de lande, som vi normalt sammenligner os med.
I 2014 påviste Tænketanken Fremtidens Biblioteker også at folkebibliotekerne skaber en betydelig Værdi gennem læsning – bibliotekerne er stor bidragsyder til fritidslæsningen, fritidslæsning forbedrer læsefærdigheder og dermed den øgede sandsynlighed for højere uddannelsesniveau med højere lønninger og produktivitet til følge svarende til et bidrag på 2 mia. kr.
At skabe læselyst og øge børns fritidslæsning er ikke en opgave alene for folkebiblioteker, men også for folkeskolen, derfor vil jeg opfordre til en debat om hvordan man i Pædagogiske Læringscentre skaber mere fokus på litteratur, fritidslæsning og læselyst.
