Biblioteksdebat

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

I dag afholder den danske UNESCO-nationalkommission konference med fokus på de udfordringer og muligheder, som Danmark vil møde i forbindelse med FN's nye verdensmål. Konferencen vil blandt andet komme ind på de overordnede temaer: "Muligheder og udfordringer i opfølgningen på FN’s nye verdensmål. Hvilken rolle får UNESCO’s ’soft-power’ mandatområder inden for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation?", "Kulturarv og Danmarkskanon – om Danmark i Verden – samspillet med FN’s nye verdensmål" og "Demokratisk dannelse og globalt medborgerskab – hvilke muligheder og udfordringer er der i Danmark?" Det hele får oven i købet et royalt præg,  da hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie,  protektor for Den danske UNESCO-nationalkommission, åbner konferencen. Mit beskedne bidrag til konferencen vil handle om betydningen af adgang til information som et udgangspunkt for udvikling og sætte det i perspektiv af kulturministerens DanmarksKanon. Med ved

I dag skal jeg komme med oplæg om hvordan fremtidens borgerservice ser ud. Jeg har et enkelt og klar bud, som ser sådan ud: Anledningen er at KL og COK  holder konference om borgerservice, hvor man blandt andet vil diskutere og komme med forskellige bud på, hvordan det kan håndteres, forstås og effektiviseres. De stiller spørgsmål som Hvordan ser fremtidens borgerservice ud? Hvor yder man borgerservice? Er digital borgerservice og borgerservice det samme? Hvordan skaber vi nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service? Jeg er så også smertelig bevidst om at borgerservice ikke kan løses med en mobiltelefon. En væsentlig årsag at en del myndighedsopgaver kræver en menneskelig kontakt, men at ikke flere løsninger ikke allerede i dag løses digitalt er fordi vi ikke udnytter og designer teknologien så den kan løse opgaverne. I al for høj grad sætter vi bare strøm til papiret og tænker i dokumentformater, frem for at skabe smarte intuitive løsninger. En tredie ikke uv

"Det ligner jo et DF årsmøde" var der en deltager i  Det Bibliotekspolitiske Topmøde , der bemærkede på vej ind i salen hvor der var dækket op med danske flag. En lidt pudsig bemærkning, som fortæller noget om hvordan de nationale symboler bliver opfattet.. Godt nok var der mange rød hvide farver i salen, men det var jo Dannebrog, altså vores allesamens nationale flag, så det var på ingen måde en politisk manifestation. Det var derimod  Danmarks Biblioteksforening  der på  Det Bibliotekspolitiske Topmøde  spurgte: HVAD ER DANSK? Og opfordrede alle deltagerne om at komme med deres bud på, hvordan biblioteket kan få borgerne til at bidrage til ministerens DanmarksKanon. Kulturministeren var nemlig på  Det Bibliotekspolitiske Topmøde  og præsenterede her sin ide om at samle en Danmarkskanon med eksempler på dét kulturelle stof, vi er rundet og formet af. Danmarks Biblioteksforening vil skabe idekatalog med ideer til hvordan Danmarks mest besøgte kulturinsti

I de næste dage finder en af de store kulturpolitiske event sted i Horsens, når 500 fagfolk og politikere mødes til Bibliotekspolitisk Topmøde den 14. - 15. april i Forum Horsens . Det overordnede tema er: Biblioteket og kulturen former byen. En aktiv kulturpolitik trækker de gode borgere til. Hvad kan I gøre for at kommunen bliver endnu mere synlig? Her sætter Danmarks Biblioteksforening Danmarks største kulturpolitiske spiller BIBLIOTEKET på banen, når kommunerne skal skabe nye udviklingsstrategier. Alene i kraft af at biblioteket er langt den mest besøgte kulturinstitution spiller i nstitutionen en central rolle både for samfundet og det enkelte menneske. Heldigvis har mange kommuner opdaget det - opdaget det på en måde så biblioteket spiller en stadig større rolle i den strategiske byudvikling, men også på en lang r ække andre områder, som digitalisering, læring og kulturel udvikling. Borgernes brug af bibliotekerne skifter karakter, der er fald i udlånet selv når

Der bliver talt meget om Digital Dannelse i denne tid, hvad enten det er unge der deler nøgenfoto, debattører i de sociale netværk der ikke kan finde kammertonen eller grupper som kobles af den digitale udvikling fordi de mangler rette kompetencer. Ofte får den teknologisk udvikling skylden, når mennesket fejler i den nye digitale virkelighed. Den udfordring fylder meget i bibliotekerne, da der f.eks. hvert år kommer over ½ mio mennesker når de har brug for hjælp til de digitale selvbetjening. Derfor er der i bibliotekerne fokus på både den digitale dannelse og borgerne digitale kompetencer. Både i samarbejder med uddannelsesindtutioner eller i deres egne kurser. Se mere Bibliotekerne hjælper digitaliseringen på vej Det er også et tema når bibliotekerne har Bibliotekspolitisk Topmøde den 14. - 15. april i Forum Horsens  hvor 500 fagfolk og politikere mødes. Her vil Jannick B. Pedersen fra Dare Disrupt med udgangspunkt i den eksplosive digitale udvikling vise hvordan

Den gennemsnitslige modtager af biblioteksafgiften er er født i 1946 og   får 20.630 kr. udbetalt i forhold til hvor mange bøger de har stående på de danske biblioteker, skriver Slots- og Kulturstyrelsen i dag i en pressemeddelelse.  Jeg synes det er tankevækkende at den gennemsnitlige modtager er født i 1946 og altså er 70 år gammel (kan blive helt i tvivl om de virkelig har regnet rigtig?). I hvert fald synes jeg det er vigtigt at vi indretter vores kulturstøttesystemer, så man også sikre vækstlaget.  I Danmarks Biblioteksforening har vi tidligere foreslået en ændring af biblioteksafgiften . Det begrundende formanden  formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen på følgende vis ”Det er helt åbenlyst, at vi skal have ændret biblioteksafgiften. I dag udbetaler staten næsten 180 mio. kroner til de danske forfattere baseret på udregninger i forhold til, hvor mange fysiske bøger, de har stående på de danske biblioteker. Systemet tager til gengæld ikke højde for de

Den politiske interessevaretagelse bliver stadig mere kompleks, og den vigtigheden af politisk kommunikation og medielobbyisme vokser i samme takt skriver Altinget som optakt til de afholder konference om emnet. Se program  Det kan jeg være enig med dem i og i en mindre interesseorganisation som Danmarks Biblioteksforening er vi også ret optaget af den side af det at være interessevaretager eller lobbyist, som det hedder på moderne dansk (men som for mange har en negativ klang) En case på dagens konference er Landbrug & Fødevarer, hvor den adm. direktør Karen Hækkerup er på og sikkert vil fortælle om at gå fra minister til lobbyist. Et andet interessant aspekt i den case er landbrugets interessevaretagelse generelt, da de altid har været stærkt infiltreret direkte i de politiske partier (særligt Venstre), mens man  i de seneste år har oplevet en mere ballanceret kommunikation og forsøg på at udvise samfundsansvar fra den største organisation Landbrug & Fødevarer, så er li