Når kulturen rykker samfundet og udvikler kommunen #DBtopmøde

I de næste dage finder en af de store kulturpolitiske event sted i Horsens, når 500 fagfolk og politikere mødes til Bibliotekspolitisk Topmøde den 14. - 15. april i Forum Horsens.

Det overordnede tema er:

Biblioteket og kulturen former byen. En aktiv kulturpolitik trækker de gode borgere til. Hvad kan I gøre for at kommunen bliver endnu mere synlig?

Her sætter Danmarks Biblioteksforening Danmarks største kulturpolitiske spiller BIBLIOTEKET på banen, når kommunerne skal skabe nye udviklingsstrategier. Alene i kraft af at biblioteket er langt den mest besøgte kulturinstitution spiller institutionen en central rolle både for samfundet og det enkelte menneske. Heldigvis har mange kommuner opdaget det - opdaget det på en måde så biblioteket spiller en stadig større rolle i den strategiske byudvikling, men også på en lang række andre områder, som digitalisering, læring og kulturel udvikling.

Borgernes brug af bibliotekerne skifter karakter, der er fald i udlånet selv når vi regner den eksplosiv vækst i digitale udlån med - halvdelen af de 36 mio borger, der bruger biblioteket, kommer ikke for at låne bøger - men alt muligt andet. Vi har valgt at sætte særlig fokus på alt det andet ved årets topmøde.

Borgerne strømmer til og der er masser af aktiviteter på landets biblioteker.

Litteraturen er stadig kernen i biblioteket og vil også være det i fremtiden, men formidlingen bliver stadig mere central og der vil også fremover komme mange andre aktivister i vores fælles huse. Den udvikling understreger biblioteket som DET moderne mødested. 

Der er også grund til at bemærke de forandringer de stadige besparelser giver - de fleste sektorer ville segne og resignere Man har formået at holde antallet af biblioteker konstant de seneste, ja bibliotekerne har ovenikøbet formået at udvide åbningstiden væsentligt, samtidig er der sket en enorm vækst i antallet af lærings- kultur- og debatarrangementer. Det er fantastisk flot, at det er lykkes - men det har naturligvis også haft en høj pris. Mange steder er det blevet væsentligt sværere, at finde bibliotekaren og de andre dygtige fagfolk, når der er behov for hjælp. Men smertegrænse er nær, for bibliotekerne er den kulturinstution der er skåret mest ned siden kommunalreformen.

En vigtig pointe i det debatoplæg som Danmarks Biblioteksforenings formand Steen B Andersen (A) præsenterer på Topmødet er, at politikere og andre beslutningstagere i dagens Danmark ikke bevilger penge til institutionen biblioteket - men til den nytte og funktion som biblioteket kan udfylde for borgere og samfund. Derfor er det stadig vigtigere at vise bibliotekernes effekt.

Danmarks Biblioteksforenings formand Steen B Andersen

Det gør Danmarks Biblioteksforening, sammen med Tænkentanken Fremtidens Biblioteker f.eks. med undersøgelsen, der viser at kultur er helt afgørende for, hvor folk bosætter sig, og jo bedre uddannet man er, jo højere vægter, man den lokale kultur. Det er en vigtig dagsorden, når alle kommuner taler om at tiltrække nye borgere.

Udflytning af arbejdspladser er ikke nok  – kultur er langt mere effektivt.

Se også Gode kulturtilbud er vigtige for kommunerne, når nye borgere skal tiltrækkes 

Man kan betragte bibliotekerne som 450 forsamlingshuse der danner rammen om mødet mellem mennesker – lad dem fyldes af demokratisk samtale, kultur og læring – alt sammen for at styrke sammenhængskraften.

Det er også vores budskab til kulturministeren når han kommer på Topmødet. Vi fortæller ham, at bibliotekerne kan være med til at skabe den DanmarksKanon han vil lave - simpelthen fordi det er på biblioteket borgerne kommer.

Bibliotekerne blev sat i verden for at styrke det demokratiske samfund. Det lever de til fulde op til op i dag -ved til stadighed at finde nye veje til at styrke borgernes kulturelle indsigt og dannelse, og deres viden og uddannelses niveau.

Borgerne og samfundets behov ændres konstant - bibliotekerne følger med, men gør loven også?

Er bibliotekslovens formålsparagraf tilstrækkelig rummelig, når den kun taler om de materialer bibliotekerne skal stille til rådighed. Rummer formålsparagrafen de transformationsprocesser, der er sket i borgernes anvendelse af bibliotekerne - rummer den det moderne folkebibliotek?

”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier til rådighed”

Men er det dækkende for det vi vil med biblioteket idag? 

Bibliotekerne forandre sig når borgernes og samfundets behov ændres, men kan rammerne rumme det?