Gå videre til hovedindholdet

Biblioteksafgiften udbetales i dag - ska' vi snart modernisere den?

Den gennemsnitslige modtager af biblioteksafgiften er er født i 1946 og  får 20.630 kr. udbetalt i forhold til hvor mange bøger de har stående på de danske biblioteker, skriver Slots- og Kulturstyrelsen i dag i en pressemeddelelse. 

Jeg synes det er tankevækkende at den gennemsnitlige modtager er født i 1946 og altså er 70 år gammel (kan blive helt i tvivl om de virkelig har regnet rigtig?). I hvert fald synes jeg det er vigtigt at vi indretter vores kulturstøttesystemer, så man også sikre vækstlaget. 

I Danmarks Biblioteksforening har vi tidligere foreslået en ændring af biblioteksafgiften. Det begrundende formanden formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen på følgende vis ”Det er helt åbenlyst, at vi skal have ændret biblioteksafgiften. I dag udbetaler staten næsten 180 mio. kroner til de danske forfattere baseret på udregninger i forhold til, hvor mange fysiske bøger, de har stående på de danske biblioteker. Systemet tager til gengæld ikke højde for de mange e-bøger, som biblioteker udlåner, hvilket sandsynligvis har indflydelse på den høje pris bibliotekerne betaler på digitale udlån”, 

Foto: Colourbox
Det er 175 mio. kr. der udbetales til de 8.522 forfattere der modtager biblioteksafgift, så det er et temmelig stor kulturstøtte der er tale om. 
Slots- og Kulturstyrelsen har i år lavet en helt anderledes statistik på hvordan støtten udbetales og ud over den høje gennemsnitsalder har man regnet ud at den gennemsnitslige modtager får 20.630 kr. samt at kun 4 % får over 100.000 kr. i støtte, mens 42 pct. får mindre end 5.000 kr. .

Det er altså meget få forfattere man ligefrem kan sige bliver forgyldt af biblioteksafgiften, men det kan være en betydningsfuld støtte for den nye, unge, håbefulde forfatter.

Derfor håber jeg man endnu engang vil overveje i det politiske system, at ændre systemet så ikke kun antallet af fysiske bøger på biblioteket tæller, men i højere grad også e-bøger. Se mere om hvordan Danmarks Biblioteksforening mener det kan kan gøres her


Du kan se hele Slots- og Kulturstyrelsen udregninger fra her



Sådan ser den gennemsnitslige modtager af biblioteksafgiften ud
Den gennemsnitslige modtager af biblioteksafgiften får i år udbetalt 20.630 kr. og er født i 1946.

Den gennemsnitlige kvindelige modtager af biblioteksafgift hedder typisk Anne til fornavn, Nielsen til efternavn, er født i 1945 og bor i Københavnsområdet.

Den gennemsnitlige mandlige modtager af biblioteksafgift hedder Peter til fornavn, Jensen til efternavn, er født i 1946 og bor ligeledes i Københavnsområdet.

Fakta om biblioteksafgiften
Biblioteksafgiften er en dansk kulturstøtteordning, der går til forfattere, illustratorer, oversættere, billedkunstnere og komponister, der har værker til udlån på folkebibliotekerne og folkeskolernes pædagogiske læringscentre. Den udregnes på baggrund af, hvor mange bogeksemplarer der findes på bibliotekerne, bøgernes genre og sidetal.
Den del af beløbet, der ligger i intervallet mellem 455.858 kr. og 607.812 kr., reduceres til det halve. Den del af beløbet, der ligger over 607.812 kr., reduceres til en tredjedel.

Biblioteksafgiften udbetales ikke, hvis beløbet er mindre end en fastsat minimumsgrænse. I år er den på 2.130 kr. I år falder 17.269 tilmeldte til biblioteksafgiften under udbetalingsgrænsen.

Biblioteksafgiften opdelt efter alder og i procent
I procent ser fordelingen af biblioteksafgiften sådan her ud:
• 4 pct. får mere end 100.000 kr.
• 31 pct. får mellem 10.000 kr. og 99.999 kr.
• 23 pct. får mellem 5.000 kr. og 9.999 kr.
• 42 pct. får mindre end 5.000 kr.

Modtagerne af biblioteksafgiften fordeler sig procentvis sådan her på alder:
• 3,5 pct. er født 1930 eller tidligere
• 11,7 pct. er født 1931-1940
• 30,3 pct. er født 1941-1950
• 23,1 pct. er født 1951-1960
• 18,9 pct. er født 1961-1970
• 10,8 pct. er født 1971-1980
• 1,6 pct. er født 1981 eller senere

Årets top 10 over modtagere af biblioteksafgiften

1. Bjarne Reuter (180.434 eksemplarer på bibliotekerne)
2. Josefine Ottesen (200.266 eksemplarer på bibliotekerne)
3. Lene Kaaberbøl (101.350 eksemplarer på bibliotekerne)
4. Bent Haller (194.274 eksemplarer på bibliotekerne)
5. Dennis Jürgensen (114.322 eksemplarer på bibliotekerne)
6. Benny Andersen (177.995 eksemplarer på bibliotekerne)
7. Jørn Jensen (462.441 eksemplarer på bibliotekerne)
8. Lars-Henrik Olsen (120.404 eksemplarer på bibliotekerne)
9. Thorstein Thomsen (177.067 eksemplarer på bibliotekerne)
10. Kim Fupz Aakeson (233.429 eksemplarer på bibliotekerne)

Se listen over samtlige modtagere

Læs mere om biblioteksafgiften og pointsystemet

Yderligere oplysninger
Konsulent, Slots- og Kulturstyrelsen, Tove Marie Rosendal, tlf.: 33 73 33 14, tmr@slks.dk
Pressechef, Slots- og Kulturstyrelsen, Peter Kronsted, tlf.: 33 74 51 15, presse@slks.dk

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe