Gå videre til hovedindholdet

Biblioteksafgiften udbetales i dag - ska' vi snart modernisere den?

Den gennemsnitslige modtager af biblioteksafgiften er er født i 1946 og  får 20.630 kr. udbetalt i forhold til hvor mange bøger de har stående på de danske biblioteker, skriver Slots- og Kulturstyrelsen i dag i en pressemeddelelse. 

Jeg synes det er tankevækkende at den gennemsnitlige modtager er født i 1946 og altså er 70 år gammel (kan blive helt i tvivl om de virkelig har regnet rigtig?). I hvert fald synes jeg det er vigtigt at vi indretter vores kulturstøttesystemer, så man også sikre vækstlaget. 

I Danmarks Biblioteksforening har vi tidligere foreslået en ændring af biblioteksafgiften. Det begrundende formanden formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen på følgende vis ”Det er helt åbenlyst, at vi skal have ændret biblioteksafgiften. I dag udbetaler staten næsten 180 mio. kroner til de danske forfattere baseret på udregninger i forhold til, hvor mange fysiske bøger, de har stående på de danske biblioteker. Systemet tager til gengæld ikke højde for de mange e-bøger, som biblioteker udlåner, hvilket sandsynligvis har indflydelse på den høje pris bibliotekerne betaler på digitale udlån”, 

Foto: Colourbox
Det er 175 mio. kr. der udbetales til de 8.522 forfattere der modtager biblioteksafgift, så det er et temmelig stor kulturstøtte der er tale om. 
Slots- og Kulturstyrelsen har i år lavet en helt anderledes statistik på hvordan støtten udbetales og ud over den høje gennemsnitsalder har man regnet ud at den gennemsnitslige modtager får 20.630 kr. samt at kun 4 % får over 100.000 kr. i støtte, mens 42 pct. får mindre end 5.000 kr. .

Det er altså meget få forfattere man ligefrem kan sige bliver forgyldt af biblioteksafgiften, men det kan være en betydningsfuld støtte for den nye, unge, håbefulde forfatter.

Derfor håber jeg man endnu engang vil overveje i det politiske system, at ændre systemet så ikke kun antallet af fysiske bøger på biblioteket tæller, men i højere grad også e-bøger. Se mere om hvordan Danmarks Biblioteksforening mener det kan kan gøres her


Du kan se hele Slots- og Kulturstyrelsen udregninger fra her



Sådan ser den gennemsnitslige modtager af biblioteksafgiften ud
Den gennemsnitslige modtager af biblioteksafgiften får i år udbetalt 20.630 kr. og er født i 1946.

Den gennemsnitlige kvindelige modtager af biblioteksafgift hedder typisk Anne til fornavn, Nielsen til efternavn, er født i 1945 og bor i Københavnsområdet.

Den gennemsnitlige mandlige modtager af biblioteksafgift hedder Peter til fornavn, Jensen til efternavn, er født i 1946 og bor ligeledes i Københavnsområdet.

Fakta om biblioteksafgiften
Biblioteksafgiften er en dansk kulturstøtteordning, der går til forfattere, illustratorer, oversættere, billedkunstnere og komponister, der har værker til udlån på folkebibliotekerne og folkeskolernes pædagogiske læringscentre. Den udregnes på baggrund af, hvor mange bogeksemplarer der findes på bibliotekerne, bøgernes genre og sidetal.
Den del af beløbet, der ligger i intervallet mellem 455.858 kr. og 607.812 kr., reduceres til det halve. Den del af beløbet, der ligger over 607.812 kr., reduceres til en tredjedel.

Biblioteksafgiften udbetales ikke, hvis beløbet er mindre end en fastsat minimumsgrænse. I år er den på 2.130 kr. I år falder 17.269 tilmeldte til biblioteksafgiften under udbetalingsgrænsen.

Biblioteksafgiften opdelt efter alder og i procent
I procent ser fordelingen af biblioteksafgiften sådan her ud:
• 4 pct. får mere end 100.000 kr.
• 31 pct. får mellem 10.000 kr. og 99.999 kr.
• 23 pct. får mellem 5.000 kr. og 9.999 kr.
• 42 pct. får mindre end 5.000 kr.

Modtagerne af biblioteksafgiften fordeler sig procentvis sådan her på alder:
• 3,5 pct. er født 1930 eller tidligere
• 11,7 pct. er født 1931-1940
• 30,3 pct. er født 1941-1950
• 23,1 pct. er født 1951-1960
• 18,9 pct. er født 1961-1970
• 10,8 pct. er født 1971-1980
• 1,6 pct. er født 1981 eller senere

Årets top 10 over modtagere af biblioteksafgiften

1. Bjarne Reuter (180.434 eksemplarer på bibliotekerne)
2. Josefine Ottesen (200.266 eksemplarer på bibliotekerne)
3. Lene Kaaberbøl (101.350 eksemplarer på bibliotekerne)
4. Bent Haller (194.274 eksemplarer på bibliotekerne)
5. Dennis Jürgensen (114.322 eksemplarer på bibliotekerne)
6. Benny Andersen (177.995 eksemplarer på bibliotekerne)
7. Jørn Jensen (462.441 eksemplarer på bibliotekerne)
8. Lars-Henrik Olsen (120.404 eksemplarer på bibliotekerne)
9. Thorstein Thomsen (177.067 eksemplarer på bibliotekerne)
10. Kim Fupz Aakeson (233.429 eksemplarer på bibliotekerne)

Se listen over samtlige modtagere

Læs mere om biblioteksafgiften og pointsystemet

Yderligere oplysninger
Konsulent, Slots- og Kulturstyrelsen, Tove Marie Rosendal, tlf.: 33 73 33 14, tmr@slks.dk
Pressechef, Slots- og Kulturstyrelsen, Peter Kronsted, tlf.: 33 74 51 15, presse@slks.dk

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few...

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l...

Open libraries - without staff ............. all the time

Do you know this when you visit the library? The experience is no longer as common in Denmark North Beach: San Francisco Public Library   yesterday at 9:55 am When I as a Dane participant in such a big event like IFLA or the ALA Annual Meeting is one of the questions we often get; is it true that in Denmark the libraries are open without staff?  The answer I give is; no, we do not have libraries without staff, but we have libraries that are open even when the staff is not there. More than half of all public libraries in Denmark are now "open libraries" In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books.  See  New e-book deals between all danish publishers and the public libraries in Denmark We have 98 municip...