#UNESCO #DanmarksKanon og FN´s udviklingsmål - Om Verden i Danmark og Danmark i Verden

I dag afholder den danske UNESCO-nationalkommission konference med fokus på de udfordringer og muligheder, som Danmark vil møde i forbindelse med FN's nye verdensmål.

Konferencen vil blandt andet komme ind på de overordnede temaer: "Muligheder og udfordringer i opfølgningen på FN’s nye verdensmål. Hvilken rolle får UNESCO’s ’soft-power’ mandatområder inden for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation?", "Kulturarv og Danmarkskanon – om Danmark i Verden – samspillet med FN’s nye verdensmål" og "Demokratisk dannelse og globalt medborgerskab – hvilke muligheder og udfordringer er der i Danmark?"

Det hele får oven i købet et royalt præg,
da hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie,
protektor for Den danske
UNESCO-nationalkommission,
åbner konferencen.

Mit beskedne bidrag til konferencen vil handle om betydningen af adgang til information som et udgangspunkt for udvikling og sætte det i perspektiv af kulturministerens DanmarksKanon.

Med vedtagelsen af udviklingsmål 2030 har verden slået fast at adgangen til information også er en forudsætning for en bæredygtig udvikling.

Bibliotekernes fælles indsats for at få sat betydningen af adgang til viden, information og evnen til at anvende den gennem uddannelse har dermed opnået en bred opbakning fra verdenssamfundet.

Bibliotekerne rolle for et land udvikling er essentiel, når det kommer til borgernes mulighed for at få information og deres muligheder for at uddanne sig. Menneskes mulighed for at kunne deltage i samfundet og i hele demokratiet, men i modsætning til hvad mange tror, handler det ikke kun om udvikling i den tredje verden. Informationsadgangen har også stor betydning for udvikling og vækst i den industrialiserede verden. Det handler nemlig også om at sikre en forsat udvikling for både det enkelte menneske og for samfundet.

Når vi taler om menneskerettigheder handler det ofte om ytringsfrihed som et fundament, altså retten til at ytre sig frit, men retten til at lytte og kunne tilgå ytringen er lige så fundamental.

Det at kunne indgå i den demokratiske samtale, noget vi i Danmark ofte tager som en selvfølgelighed. Men det er ikke en selvfølge alle steder eller i alle situationer. Muligheden for at kunne få adgang til information kan være truet både af diktatoriske regimer, af store kommercielle interesser og deres algoritmer eller det enkelte menneskes manglende mulighed og evne til at kunne tilegne sig information.

Men adgangen til information og evnen til at kunne anvende den og omdanne den til viden er fundamental for alle samfund og alle mennesker.

Derfor vil vi i bibliotekerne i den kommende tid sætte fokus på den demokratiske samtale når vi i kølvandet på kulturministerens DanmarksKanon og spørger

HVAD ER DANSK?

Hvor vi vil opfordre alle til at bruge Danmarks 450 biblioteker til at få gang i debatten mellem alle mennesker og komme med bud på hvad de synes skal med i ministerens DanmarksKanon. At udvikle buddene i mødes og samtalen mellem mennesker, som ikke er styret af facebook eller googles algoritmer.

På Det Bibliotekspolitiske Topmøde deltog kulturministeren og præsenterede sin ide om at samle en Danmarkskanon med eksempler på dét kulturelle stof, vi er rundet og formet af, i vores til lejligheden opsatte kolonhave. Altså det vi i UNESCO sammenhæng kalder den immaterielle kulturarv.

Så når startskuddet affyres i kulturministerens DanmarksKanon vil vi i bibliotekerne spørge alle de 36 mio besøgende #HvadErDansk – og sætte fokus på adgangen til information og det at kunne deltage i en demokratisk samtale som forudsætning for demokratiet og udviklingen af det.