tirsdag den 4. maj 2021

Efter den sorte død kom Renæssancen - hvad mon Corona pandemien fører til?

Middelalderens pest førte til store ændringer, for samfund såvel som for individ. Den sorte død muliggjorde den kulturelle eksplosion Renæssancen  - hvad mon Corona pandemien fører til?

Det var et af hovedbudskaberne fra den italienske Pierluigi Sacco professor i kulturøkonomi ved IULM Universitetet i Milano og seniorrådgiver i OECD på KL Kultur- og fritidskonference i dag.

Det håber jeg da også på. Men med under 200 deltagere, hvor det ser ud til at under halvdelen er politikere fra kommunerne, kan jeg frygte at der ikke er den store politiske fokus på kulturen. Men det kan måske også skyldes at temaet om genstart fylder meget i i det digitale konferencedanmark, f.eks. blev en del af de samme temaer drøftet på Det Bibliotekspolitiske Topmøde for en månedstid siden, hvor der godt nok var over 800 deltagere. 

Så det kan være svært at dømme om det er digital træthed eller manglende fokus. Men på debatten kan vi heldigvis opleve borgmestre fortælle om at de under nedlukningen er blevet overrasket over de mange borgere som f.eks. mangle det at kunne bruge deres fysisk bibliotek, som H.C Østerby fortalte om.

På konferencen er der ellers lagt op til en del spændende diskussioner.

Formiddagens program byder på to debatter om Genstart af kultur- og fritidslivet i dansk og internationalt perspektiv og Hvordan arbejder vi med fremtidens fællesskaber?

Efter frokost, ser jeg specielt frem til "Hvordan udnytter vi bibliotekernes potentialer?"

KL udsendte i januar 2021 debatoplægget ”Udnyt folkebibliotekernes potentialer” til kommunerne med en opfordring til at kommunalbestyrelserne drøftede folkebibliotekernes rolle lokalt. Vi forfølger debatoplæggets temaer og spørger hvad bibliotekerne kan, og hvordan de kan spille en endnu vigtigere rolle i kommunerne fremover?

Du kan møde:
Leon Sebbelin, Formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg
Steen Bording, formand for Danmarks Biblioteksforening
Tine Segel, formand for Forbundet Kultur og Information
Jeppe Bjørn, Kultur- og Bibliotekschef i Lyngby-Taarbæk kommune


Tjek det selv programmet ud
 
Se eller gense debatten fra Det Bibliotekspolitiske Topmøde
 

14:00 Udnyt bibliotekernes fulde potentiale, når kulturen genstarter Danmark
Se eller gense debatten mellem Kulturminister Joy Mogensen (A). Borgmester
og formand for KL Kultur-, erhverv og
planudvalg Leon Sebbelin (B), Rebild. Fritidsog
Kulturudvalgsformand Tine Vinther Clausen
Lolland (V). Kulturudvalgsformand Steen
Bording Andersen, Aarhus (A) og fra Aalborg
Sundheds- og Kulturrådmand Mads Duedahl
(V) og viceborgmester Nuuradiin S. Hussein
(A).

mandag den 3. maj 2021

Hvordan tøjler vi kunstig intelligens i samfundets tjeneste?

 EU-Kommissionen er netop kommet med et nyt udspil der lægger op til mere ansvarlig brug af data og samtidig stiller krav til brug af den moderne teknologi, særligt i forhold til brug af kunstig intelligens . For mange er det noget fjernt og får en til at tænke på science fiction film, men det er i den grad noget af vores alle sammens hverdag. Den totale overvågning er faktisk mulig (tænk bare på hvad du har sagt ja til Google må overvåge af din hverdag), men vil medføre utryghed og mistillid, hvis ikke vi som samfund sætter grænser, for både stat og private aktører aktøres brug af kunstig intelligens.

Det skal vi både som samfundsburgere og særligt i bibliotekerne forholde os til, både i forhold til at kunne vejlede borgerne og hvordan bibliotekerne bruger de mange teknologier. Jeg er dykket lidt ned i hvad forslaget indeholde og konsekvenserne af det.  

Jeg har i en del år holdt oplæg med baggrund i IFLA Trend Report med udgangspunkt i at nye teknologier både kan skabe en bedre verden, men i den grad også misbruges. Så det centrale spørgsmål for mig og nu altså også for EU kommissionen er, hvordan vil vi fortsat finde, bruge og drage nytte af alle de nye teknologier og informationer i en stadig mere hyper-forbundet verden.

Se også Tendenser til tiden, borgernes forventninger og fremtidens kulturinstitutioner

Det er konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R), der har ansvaret for EU’s digitale omstilling og som derfor også er ansvarlig for det digitale hamskifte, som er en af EU's store politiske prioriteter i de her år.

I den forbindelse er det stimulerende at se hun i forbindelse med lanceringen af oplægget siger til DR "I vores samfund er der ikke plads til masseovervågning".

Jeg er ikke i tvivl om at kunstig intelligens også kaldet AI (Artificial Intelligence) kan være med til at skabe et bedre samfund, men det kræver vi bruger den kunstige intelligens på den rigtige måde, og at vi f.eks. ikke bare accepterer masseovervågning, jeg har i hvert fald ikke lyst til at installerer en app, der hele tiden registrerer hvor jeg er og gemmer det for evigt. Eller har jeg allerede gjort det?

Læs også  Bliver vi kunstigt intelligente af Corona?

Kunstig intelligens er ikke kun  robotter i science-fiction, men også en teknologi, der kan hjælpe os med at håndtere store samfundsudfordringer, som eksempelvis den grønne omstilling.

Vi har i den grad brug for moderne teknologi som kunstig intelligens, der f.eks. kan spille en afgørende rolle i kampen mod klimaforandringer eller løsning af pandemier. Det meste af vores samfund er påvirket af kunstig intelligens. Teknologien er baseret på computeranalyse af store mængder af data og bliver eksempelvis brugt til automation i produktionsvirksomheder, til bedre diagnosticering i sundhedsvæsenet og når vi handler online, streamer film eller låner bøger. 

Når bibliotekerne bruger AI til at komme med anbefalinger til lånerne ud fra deres interesser på LÆSEKOMPASSET eller eReolen eller når Mofibo gør det samme. 

Men man skal dog være opmærksom på at der er store forskelle i hvordan man bruger den kunstige intelligens til f.eks. at komme med anbefalinger eller nudge brugerne til noget. Hvor bibliotekernes algoritmer er bygget op over nogle kulturpolitiske overvejelser kan andres være stærkt kommercielt orienteret. Det er noget af kernen i AI, at vi som brugere ikke altid kan gennemskue, hvad AI bruges til og hvorfor vi som borgere eller forbrugere udsættes for det vi gør.

Jeg tror de fleste af os kan se fordelene ved at læger får hjælp af softwaresystemer til at spotte alvorlige sygdomme hos deres patienter, eller landmændene, som kan bruge robotteknologi til at gøre deres arbejde på markerne mere klimavenligt og industrier som kan spare energi ved AI. Eller at vores hustande eller biler i hverdagen er spækket med AI løsninger for at gøre dem mere brugervenlige, sikrer eller energivenlige. De fleste sætter også pris på deres mobiltelefoner som hjælper os, ikke kun med kommunikation, men også med at vide hvor vi er og hvor vi skal hen.

Der er masser af gode gevinster at høste, hvis man bruger kunstig intelligens på den helt rigtige måde.

Men der er også en masse etiske faldgruber ved teknologien, som kan skabe store problemer for både mennesker og hele samfundet. Det ser man, som DR beskriver, ikke mindst i Kina, hvor et utal af overvågningskameraer holder øje med borgerne, uden at de kan gøre noget ved det og hvor demokratiet er trådt under fode. Så der handler om både at tøjle techgiganternes såvel som diktaturstaters brug af AI.  

Men brugen af kunstig intelligens rummer også praktiske udfordringer og etiske dilemmaer, og det er dem EU-Kommissionen vil komme til livs med ny regulering, der blandt andet stiller nye krav til virksomhedernes brug af teknologien. Eller som Vestager udtrykker det "Jo større risiko, der er ved en bestemt form for kunstig intelligens, des skrappere skal reglerne være."

Europa-Kommissionen lægger bl.a. op til at stramme tøjlerne for, hvordan man fremover kan bruge kunstig intelligens i Europa – og til hvad. Og i særligt slemme tilfælde kan det blive nødvendigt med både forbud og millionstore bøder til folkene bag, lyder det i et nyt udspil.

Konkret lægger Europa-Kommissionen op til at inddele kunstig intelligens i fire forskellige risikokategorier.


Den første er harmløse systemer med "Minimal risiko", såsom spamfiltrene i vores inbox, der udgør langt størstedelen af den kunstige intelligens i dag. De vil ikke blive ramt af nye restriktioner.

Den anden  er anvendelser med »begrænset risiko«. Det kan være en chatrobot, her skal der være klare krav om transparens, så kunderne altid ved, hvem eller hvad de interagerer med og har mulighed for at vælge det fra.
 
Den tredje er anvendelser med »høj risiko«. Kommissionen definerer en række områder, hvor brug af software kan underminere borgernes liberale rettigheder, diskriminere eller ligefrem udgør en fysisk risiko: Det kan være brug af kunstig intelligens til at sortere i ansøgninger til uddannelser, lave kreditvurdering eller ansættelser. Det kan være styring af trafikken eller virksomheder, der skal evaluere sine ansatte.

I det modsatte ende finder man finder man de helt ekstreme systemer, der eksempelvis kan bruges til at udnytte børn eller lave sociale pointsystemer for borgerne, som man har set det i Kina, altså "Uacceptabel risiko". Det indeholder skadelige anvendelser af kunstig intelligens, som er i strid med EU's værdier, fordi de krænker grundlæggende rettigheder (f.eks. sociale pointsystemer indført af regeringer, udnyttelse af børns sårbarheder, brug af subliminale teknikker og — med begrænsede undtagelser — biometriske identifikationssystemer til direkte fjernovervågning af offentligt tilgængelige områder, der anvendes til retshåndhævelsesformål) og det lægges der op til vil blive forbudt.

Den store udfordring bliver nok at beslutte hvad der indebære en "Uacceptabel risiko" og ikke mindst, hvordan vi beslutter det. Men der er ingen vej uden om, hvis vi som borgere fortsat skal have tillid til både virksomhedernes brug af AI og i sidste ende myndighedernes brug af vores date. Den tillid er i sidste ende også en forudsætning for vores demokratiske samfund. 

Det kan du læse mere om i EU kommissionens oplæg her 

Kan nye regler støtte innovation?
Når sådan et oplæg bliver præsenteret er der naturligt nok en vis skepsis, særligt fra industrien med frygt for unødig bureaukrati eller konkurrenceforvridning fordi man i USA og KINA ikke har sådanne regler.

Men jeg tror at et sådan regelsæt er nødvendig, fordi det handler om borgerne tillid og mulighed for at kunne gennemskue teknologien, hvis vi skal udvikle. Noget af de samme vi i disse måneder oplever i Danmark, hvor myndighederne forsøget at være åbne i deres kommunikation omkring vaccine og den risiko der er forbundet med det. Særligt de to vacciner, som er under mistange for større risiko for bivirkning. Netop derfor lader det til at vi i Danmark ikke oplever en vækst i vaccineskepsis. 

De lovgivningsmæssige rammer kan øge udbredelsen af kunstig intelligens på to måder. På den ene side vil øget tillid blandt brugerne øge efterspørgslen efter kunstig intelligens hos virksomheder og offentlige myndigheder. På den anden side vil udbydere af kunstig intelligens gennem øget retssikkerhed og harmoniserede regler få adgang til større markeder med produkter, som brugere og forbrugere sætter pris på og køber eller benytter.

Som Dagbladet Information pointere i deres artikel om det, så er der mange i Bruxelles håber på, at den nye lovgivning kan blive endnu et eksempel på den såkaldte »Bruxelles Effekt«, som Anu Bradford fra Colombia Law School har kaldt det: "At EU’s regler og produktstandarder automatisk spreder sig til hele verden via det frie marked, fordi det er lettere for virksomheder og stater at kopierere EU’s regler og dermed få adgang til det store europæiske marked end at opfinde deres egen version af de samme love. Det er derfor, at EU’s regler allerede i dag definerer standardindstillingen på en iPhone, måden man fælder tømmer på i Indonesien og kemikaliegrænserne for legetøj i Japan"

 
Kan kunstig intelligens skrive litteratur?
Jeg er ret sikker på at faste læsere af denne blog vil mene at der er en klar grænse for hvad AI kan og skal. F.eks. skal man ikke bruge kunstig intelligens til at skabe kunst eller skrive litteratur. Men det kan altså lade sig gøre. Information havde tidligere på året en række sjove artikler om netop det, byggende på den "kunstige intelligens" GPT-3 

GPT står for Generative Pre-trained Transformer. Det får måske ikke mange klokker til at ringe, men det betyder, at den er blevet trænet på kæmpestore mængder af tekst, der består af en stor del af internettet, skønlitteratur og andre tekster, som firmaet bag GPT-3, OpenAI, har udvalgt.

Efter at GPT-3 har gennemanalyseret de enorme mængder tekst, har den lært sig selv sprog – og kan generere ny tekst. Man kan bede den om at skrive en novelle, et digt, eller du kan skrive hele din livshistorie og bede den give et bud på, hvordan den tror, dit liv vil udforme sig fra i dag. Der er ingen grænser for, hvad man kan sætte den til. 

Men om kvaliteten og det kunstneriske niveau er i orden, kan du selv blive klogere på ved at dykke ned i Informations tema



lørdag den 1. maj 2021

1. maj og kultyrens betydning for at skabe en bedre verden

Der er mange holdninger til arbejdernes Internationale Kampdags 1. maj betydning i det moderne samfund, men dagen har om ikke andet en stor symbolsk betydning i kampen for at skabe en mere lige verden og den kamp går dybest set på tværs af klasser og kulturer. 

Det er også et af FN's verdensmål, hvor stort set samtlige lande i verden har erkendt at en stadig stigende ulighed blokerer for kampen om at skabe en bedre og mere bære dygtig verden. Som det beskrives i Verdensmål 10 sigtes der både mod at nedsætte den generelle ulighed mellem rige og fattige lande, og mellem mennesker internt i hvert land. 

FN's verdensmål står også centralt i bibliotekernes virke og ikke kun symbolsk. For bibliotekerne er i sin natur en demokratisk institution, der skal sikre alle fri og lige adgang til viden og kultur. På den vis er biblioteket også en del af den cirkulære økonomi, da man låner, afleverer og bringer den viden videre, hvad enten der er fysiske materialer som bøger eller i den digitale verden hvor valid viden kan spredes vidt og bredt. 

Danmarks Biblioteksforenings arbejder med at skabe ”Bibliotekernes Verdensmålserklæring”. Et manifest som organisationer og biblioteket kan tilslutte sig om at ” Biblioteket som videns institution er indgang til alle verdensmål – information, viden og fakta som den ene del og biblioteket som proaktiv spiller, der med initiativer, facilitering og borgerinddragelse kan medvirke til konkrete handlinger og forandringer som den anden del”.

Se Bibliotekernes verdensmålserklæring.

Gør det globale lokalt
I Bibliotekernes verdensmålserklæring sætter man fokus på at man et bibliotek i hver kommune, har vi netværket og platformen til at bidrage til fælles løsninger, i samarbejde med andre aktører.

Lovgivning og offentlige investeringer løser kun dele af vores fælles udfordringer. 
For at nå i mål kræver det bred folkelig forankring – lokalt, der hvor borgerne er. Bibliotekerne,

som den mest besøgte kulturinstitution, er allerede det naturlige omdrejningspunkt for borgerinddragelse, viden og fakta til at handle på og kultur til at ændre på vaner og handlemønstre.

LÆS OGSÅ DB2030 for de der arbejder med FN’s Verdensmål og som vil være med til at skabe en folkelig forankring gennem bibliotekerne.
For at målene kan realiseres er vi nødt til at inddrage borgerne for at skabe en forståelse 
og et ejerskab af verdensmålene. Ejerskab skaber handlekraft i et bæredygtigt medansvar.

I Danmarks Biblioteker vil vi i samarbejde med borgere og partnerskaber gøre FN’s verdensmål borgernære og forståelige. Det kræver, at alle tager et aktivt medansvar i realiseringen. Det er vores ambition at omsætte verdensmålene til virkelighed ved at gøre dem til hverdagsmål. Sammen vil vi ændre måden vi gør tingene på, og på sigt skabe en mere bæredygtig adfærd hos os selv og borgerne.

Det er jo også noget af det der er drivkræften i 1. maj, at mødes for at gøre noget i fælleskab.

Vel også noget af det der gør, at det Borgerting som regeringen har nedsat i deres første rapport, som kom i går, fremhæver bibliotekerne og den folkeoplysende indsats som væsentlige faktorer i at skabe en mere bæredygtig verden.

Læs selv 117 forslag, fra borgertinget