Gå videre til hovedindholdet

Mange taler om FN’s Verdensmål - bibliotekerne gør noget ved dem

Mange taler om FN’s Verdensmål og de fleste kender piktogrammer for målene, men hvordan kan man som boger være med til at realiserer verdensmålene og hvordan kan bibliotekerne være med til at faciliterer det. Kort sagt hvordan skaber vi en bedre verden.

LÆS OGSÅ kultyrens betydning for at skabe en bedre verden

 

Det er i dag omdrejningspunktet for et møde, hvor BCF og DB har sat fokus på, hvordan bibliotekslederne kan målrette bæredygtighedsdagsorden på folkebibliotekerne, samt hvordan arbejdet med brugerinddragelse kan styrke fællesskabet omkring verdensmålene. Derudover vil der være bud på, hvilke kompetencer der er behov for at udvikle, både hos ledere og medarbejdere, for at få skabt et vellykket ejerskab til verdensmålene og for at gøre verden til et bedre sted at være.

Danmarks Biblioteksforening har sat fokus på bæredygtighed og folkebiblioteker og står bag netværket DB2030.

Jeg skal på mødet fortælle om hvordan vi har skabt DB2030 som et agilt netværk for biblioteker og aktører, der arbejder med FN’s Verdensmål og som vil være med til at skabe en folkelig forankring gennem bibliotekerne. Gruppen er skabt på initiativ af Danmarks Biblioteksforening som også varetager sekretariatsfunktionen.

Netværket DB2030 består i dag af biblioteksfolk, grønne NGOere og andre verdensmålsorganisationer, biblioteksorganisationer, biblioteker og andre institutioner der har fokus på verdensmål, klima og bæredygtighed. Du kan også se mere om bibliotekernes verdensmåls handlinger i vores Facebookgruppe 

Se mit oplæg her




Program, onsdag den 26. maj 2021

9.00-9.15Velkommen /ved Ravinder Kaur-Pedersen og Berit Sandholt Jacobsen
 
9.15-9.35Hvad er det nu DB2030 netværket er, og hvorfor er det relevant for min organisation? /ved Michel Hansen, Direktør i Danmarks Biblioteksforening
 
9.35-10.35Bæredygtighedskrisen kan give bibliotekerne en ny, unik nøglerolle /ved Rune Baastrup, Direktør i Huset DeltagerDanmark

Med verdensmål og stadig større politisk bevågenhed på klimaplaner, biodiversitet og kampagner mod ensomhed åbner en ny spillebane, som giver folkebibliotekerne en helt unik chance for at blive langt mere centrale tandhjul i kommunerne og samfundets bestræbelser på at løse de nye forbundne udfordringer. Rune Baastrup er oplysningsmand med baggrund i højskolerne og til daglig direktør i DeltagerDanmark, der arbejder med innovative metoder til at hjælpe organisationer, kommuner og fonde med at engagere borgere og medarbejdere i at handle på fælles problemer.

Rune vil give konkrete bud på, hvordan både biblioteksdrift og ledelsesrolle kan gentænkes i dag.
 
10.35-10.50Pause
 
10.50-11.15Pilotprojektet 2030 BIBLIOTEKER/ ved Kristine Fjord Tolborg – CHORA 2030 

Der er i alt 20 pilotbiblioteker, der er tilmeldt projektet, hvor formålet er:
Vi vil styrke bibliotekernes rolle som drivkraft for borgerinddragelse og bæredygtig udvikling.

Det lokale bibliotek skal støtte borgerne i at mødes og skabe bæredygtige handlefællesskaber, hvor de sammen kan bidrage positivt til et mere bæredygtigt samfund. Dermed skabes lokal handlekraft og deltagelse, og på tværs af landet kan en mangfoldighed af initiativer blomstre op.

Samtidig skal bibliotekerne også selv tage ansvar og skabe mere bæredygtige løsninger i eget hus ved at arbejde helhedsorienteret med verdensmålene som styringsredskab.

 
11.15-11.45Tre biblioteksledere fortæller om deres refleksioner for at deltage i pilotprojektet 2030 BIBLIOTEKER
 
 11.15-11.25: Biblioteksleder Rasmus Thøgersen, Struer Bibliotek
 
 11.25-11.35: Leder af Biblioteker og Kulturinstitutioner Andrew Cranfield, Tønder Bibliotek
 
 11.35-11.45: Biblioteksleder Henriette Ritz Kylmann, Dragør Bibliotekerne
 
11.45-12.00Afslutning ved Pia Henriette Friis

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet