I disse dage er der gang i debatten om regeringsudspillet "Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund". Debatten er lige nu centreret er den del af forslaget som handler om at flytte på uddannelsestrukturen for at styrke lokalsamfundene, men i udspillet er der faktisk også flere kulturpolitiske elementer. Jeg hæfter mig særligt ved at regeringen lægger op til at styrke biblioteker i bymidten og afsætter en pulje på 30. mio. kr. til det. Man får naturligvis ikke flyttet meget bibliotek for det beløb, men nok så vigtig er signalet til de der finansierer folkebibliotekerne, nemlig kommunerne og deres politikere om at biblioteket er en bylivsgenerator.
Det er et af tre kulturpolitiske udspil i regeringsudspillet "Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund" og et særlig målrettet bibliotekerne. Kulturminister Joy
Mogensen siger i en pressemeddelelse i den anledning:
"Endelig skal vi styrke bibliotekerne i bymidten.
Bibliotekerne er ikke længere blot steder, hvor man kan låne bøger. De er i dag
moderne kulturhuse, hvor der sker en hel masse kulturelle arrangementer, både i
løbet af dagen og om aftenen. I mange byer er biblioteket byens kulturelle
fyrtårn. Med en økonomisk håndsrækning vil vi sikre, at flere biblioteker
bliver en central del af livet i bymidterne, hvor de vil være med til at skabe
liv - og forhåbentlig læselyst."
Formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen er begejstret for udspillet:
"Det understøtter i den
grad, den udvikling som vi arbejder på at bibliotekerne skal have i kommunerne,
hvor de er den mest besøgte kulturinstitution og derfor en vigtig
bylivsgenerator. Bibliotekerne spiller
mange steder en vigtig rolle i
at skabe liv i byerne.
Fra de seneste år kan f.eks. nævnes DOKK1 i Aarhus som trækker langt over en
mio. besøgende, og biblioteket midt i den lange gågade i Herning som trækker
3/4 mio. potentielle kunder ind til bymidten.
Eller biblioteket i det centrale butikscenter midt i Hjørring, Kulturværftet i
Helsingør og biblioteket i Sønderborg som skaber liv i omskabelsen af
havnemiljøerne, samt Nørrebro bibliotek i København, for at nævne nogle få
eksempler. Derfor er det et vigtigt signal fra regeringen til kommunerne om at styrke
bibliotekerne." slutter Steen Bording Andersen.
I regeringens udspil er afsat en pulje til Biblioteker i bymidter, som styrkes med henblik på at understøtte levende bymidter. Dette gøres ved at afsætte en pulje på 30 mio. kr. specifikt til medfinansiering af flytning/oprettelse af biblioteker i bymidter.
Udvælgelsen af bymidter til medfinansiering af flytning/oprettelse af
biblioteker skal tage udgangspunkt i, at biblioteket ligger i en by på mellem
4.000 og 20.000 indbyggere, bibliotekets nye placering skal bidrage til en
levende bymidte og indgå i synergi med bymidtens øvrige funktioner.
Kommentarer
Send en kommentar