torsdag den 29. april 2021

Regeringens (klima) BORGERTING anbefaler at bruge folkebiblioteker og folkeoplysning aktivt i den grønne omstilling

Efter et halvt års arbejde fremlægger et borgerting bestående af tilfældigt udvalgte borgere i dag kl. 13.00 deres forslag til, hvordan regeringen kan nå målet om at nedbringe udledningerne af CO2. Borgertinget fremhæver bibliotekerne og den folkeoplysende indsats som væsentlige faktorer, selvom det nok vil drukne i omtalen af forslag om afgift på CO2. Der skal »muligvis tvangsbaseret« at udtage lavbundsjorder og at dansk landbrug producere mindre kød.

Men alle anbefalingerne er jo ganske nytteløse, hvis ikke de bliver folkeligt forankret så de kan opnå et flertal i folketinget. 



Om folkebiblioteker og folkeoplysning anbefaler Borgertinget bl.a..:

”Det kan være en hæmsko, hvis lokalbefolkningen føler, at initiativer bliver trukket ned over hovedet på dem, uden de er blevet hørt eller har fået indsigt i beslutningsgrundlaget. I Danmark eksisterer et sæt af love, der understøtter folkeoplysningen. Det gælder for eksempel ”Lov om folkeoplysning”. ”Lov om offentlighed i forvaltningen”. ”Lov om mediestøtte”. ”Lov om biblioteksvæsen” og ”Lov om Statens Kunstfond”. For folkebibliotekerne gælder det, at formålet er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille forskellige materialer til rådighed som for eksempel bøger, tidsskrifter, elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. Vurderinger Borgertinget vurderer, at borgere generelt er omstillingsparate, hvis de både har haft mulighed for at blive oplyst og hørt. Hvis den grønne omstilling skal lykkes, kræver det en bred folkelig opbakning.

Anbefalinger om folkeoplysning, adfærd og inddragelse. Kan en sådan opbakning ikke bringes til veje, risikerer vi, at den grønne omstilling møder modstand baseret på falske myter, konspirationsteorier og fordækte politiske motiver. Der er derfor brug for både en målrettet, landsdækkende folkelig oplysning samt borgerinddragelse, der er baseret på saglig viden, og som benytter sig af dialog med alle berørte parter.

Der er behov for forskellige oplysningskampagner som for eksempel: Oplysende programmer i radio og tv, debatprogrammer, støtte til undervisningsmateriale, støtte til film, teater, billedkunst, faglitteratur, foredrag, festivaler, nyhedsformidling, samt et organ der stiller spørgsmål.

LÆS OGSÅ: NYT projekt: Verdensmål & ældre

Folkebibliotekerne bør tage en aktiv rolle i folkeoplysningen og indgå i et samarbejde med lokale medier om lokal debat og nyhedsformidling. Bibliotekernes virke bør endvidere kobles til bestræbelser som understøtter borgernes initiativer og/eller deltagelse i konkrete bæredygtige omstillingssager, idet konkret handling kan give mening til de ellers ret abstrakte spørgsmål om klima og bæredygtighed.”

Du kan selv læse om de 117 forslag, som i dag bliver afleveret til politikerne på Christiansborg på et online møde klokken 13.

onsdag den 28. april 2021

Det er vigtigere at forstå historiens skurke end at ofre dem på cancel-kulturens alter

De, som forsvarer cancel culture, deplatforming osv., mener, at det handler om en nødvendig brug af ’forbrugermagt’. Som om litteratur var en handelsvare, der kunne sammenlignes med appelsiner fra israelske bosætterplantager.

Men forbrugermagt er rettere at kunne gå i boghandlen og på biblioteket og vælge noget andet end Mike Pences og Woody Allens selvbiografier. En bog, som aldrig er blevet udgivet, kan heller ikke boykottes.

Det er lige før, bogafbrændinger er en mere hæderlig strategi skriver journalist og forfatter Åsa Linderborg i dag i Information.

Det synes jeg er værd at tænke over.....



fredag den 23. april 2021

Bogen samler tankerne på Verdens Bogdag

I dag er det Verdens Bogdag, som er en årligt tilbagevendende begivenhed d. 23. april organiseres af UNESCO for at fremme læsning og udgivelse af bøger. 

Kort sagt; at få flere til at læse.

-eller som jeg siger her BOGEN SAMLER TANKERNE 


Bogen kan noget særligt. Måske ikke det samme for dig som for mig, men både for den enkelte og for fællesskabet er der noget unikt at hente i litteraturen.

Her kan du se filmene med 14 kendte og ukendte danske læseheste, som har en fælles passion for læsning. Hvorfor læser de, hvad har bøger betydet for deres liv og hvad er den gode læseoplevelse? Vi har spurgt dem alle, om bogen kan noget helt unikt? Og svaret er: Ja, bogen samler tankerne. Og samler os.

Den oplevelse og glæde har Lindhardt og Ringhof valgt at formidle videre til nye læsere, med kampagnen. Se skuespillerne Ellen Hillingsø og Ghita Nørby, forfatter Thomas Brunstrøm, politikeren Uffe Ellemann-Jensen, forfatter og kommunikationskonsulent Julia Lahme, direktør Michel Steen Hansen, forfatter og radiovært Knud Romer, bibliotekar Nanna Damsgaard, journalist Niels Krause-Kjær, boghandler Pia Særmark, journalist og forfatter Leif Davidsen, fodboldkommentator Carsten Werge, tv-vært Mattias Hundebøll og hele Danmarks Sebastian Klein fortælle om deres liv med bøger.

Du kan se alle videoerne her 

For det er ikke kun ham her du kan se, han er nemlig i fint selskab




med alle dem her, tjek det selv ud, du kan måske blive inspireret 




mandag den 19. april 2021

Stimuli til oplevelsesindustrien gennem civilsamfundet og kommunerne er også biblioteker

I dag deltog jeg i møde med social- og ældreminister Astrid Krag i Ensomhedspartnerskabet, emnet var ’Samfundssind version 2’, hvor det først handlede om at holde afstand og de øvrige sundhedsfaglige anbefalinger, handler det nu om at huske at få alle med tilbage i fællesskabet til en bedre hverdag end før, som ministeren udtrykte det. Mit budskab var at bibliotekerne som hverdagskultur, kan spille en vigtig rolle i det og at vi skal have sat turbo på. En mulighed er at få støtte gennem den såkaldte Stimulipakke til oplevelsesindustrien. 

Det har jeg skrevet lidt om. 

Mange virksomheder og aktører inden for oplevelsesindustrien har oplevet nedgang i deres omsætning under COVID-19. Samtidig har mange udsatte og sårbare grupper, herunder mennesker med handicap og sårbare ældre, gennemlevet en tid under COVID-19, hvor social isolation har præget hverdagen.

Med Aftale om finansloven for 2021 har regeringen sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet derfor afsat i alt 750 mio. kr. i 2021 til at understøtte virksomheder og aktører inden for oplevelsesindustrien, der har oplevet nedgang i deres omsætning under COVID-19.

500 mio. kr. skal samtidig bidrage til, at ældre og udsatte borgere, herunder personer med handicap, der særligt oplever ensomhed som følge af isolation under COVID-19, kan gøre brug af kultur- og oplevelsesaktiviteter.

Jeg tror at bibliotekerne mange steder kan spille en aktiv rolle, så det vil jeg opfordre alle til at gå i dialog med både kommune, socialsektor og hele civilsamfundet om at byde ind. Den helt specifikke udmøntning af stimuli pakken kommer senere. 

Læs aftale om udmøntning af stimuli til oplevelsesindustrien

1000 Nye Fællesskaber

I den politiske aftale om indsats mod ensomhed under coronaen fra 6. november 2020 indgik ”1000 nye fællesskaber” til nye fælleskaber i foreningslivet målrettet aktører fra foreningslivet med aktiviteter til voksne over 21 år og ældre, der mærker konsekvenserne af pandemien i form af ensomhed. Denne pulje udmeldes nu igen i en ny form.

Den nye pulje på 30 mio. kr. kan søges af foreninger på kulturområdet og på socialområdet, der i forvejen er aktive i lokalsamfundet, fx idrætsforeninger, folkeoplysende foreninger (herunder aftenskoler), museumsforeninger, læseforeninger, sociale foreninger mv. Midlerne skal bl.a. gå til foreningsinitierede arrangementer i oplevelsesindustrien, herunder til kursussteder, restauranter, spillesteder, teatre og andre kultur- og oplevelsesinstitutioner samt til arrangementer i oplevelsesindustrien inden for sport, gaming, adventure og outdoor.

Det er en betingelse for støtte fra puljen, at de foreningsinitierede aktiviteter foregår i oplevelsesindustrien, og at aktiviteterne afvikles i takt med, at denne industri åbner op igen.

”Sammen om verdensmål” 
En indsats som er et eksempel på det der kan gøres i bibliotekerne er Tænketanken Fremtidens Biblioteker som lige igangsat et projekt hvor et af områderne at have  fokus på sårbare og ensomme ældre og vil iværksætte aktiviteter for dem i regi af projekt ”Sammen om verdensmål”. Derfor kommer vi til at høste erfaringer og indsigter om, hvordan biblioteker kan være med til at få ensomme ældre til at føle større samhørighed og mening. Mere konkret kommer vi til at arbejde med 3 gennemgående parametre, som alle bidrager til øget trivsel.

Et middel kan være at skabe aktiviteter, hvor incitamentet i at deltage er at skabe en bedre verden og en sideeffekt i at indgå fællesskab og dermed modvirke ensomhed. Altså at skabe aktiviteter med en mening ud over at deltage i aktiviteter alene.

I første omgang har vi fået godt 5 mio. til at igangsætte projektet fra Trygfonden i 7 kommuner, men det kan skaleres op.

Det er hensigten med projektet, at deltagerne skal opleve en øget grad af kompetence, mening og samhørighed, når de deltager i aktiviteter, som også bidrager til FN´s verdensmål. Dette ud fra psykologiske teser om, at det øger folks livskvalitet og trivsel, når man gør godgørende ting (altruisme), deltager i fællesskaber, hjælper andre og bruger sine kompetencer.

 

Projektet har derfor løbende fokus på forskellige virkningsmekaniser, som kan øge deltagernes trivsel.  Projektet arbejder direkte imod ensomhed, fordi det inviterer til fællesskaber. Samhørighed er det modsatte af ensomhed. Men for at få de ensomme ældre med i projektet – altså dem som ikke er så aktive og måske føler sig marginaliserede, har vi brug for flere indsigter. Dem får vi dels via en ekspertundersøgelse (Moos-Bjerre) og via et meget kompetent ressourcepanel, hvor der er flere ældre- og verdensmålseksperter med.

Projektet skal:

1. Øge de ældres trivsel/livskvalitet (med særligt fokus på ensomme ældre i Roskilde)

2) Bidrage til FN´s verdensmål

3) Styrke bibliotekernes kompetencer i forhold til FN’s verdensmål med særligt fokus på, hvordan målgruppen 60+ bliver involveret i en aktivitet, som giver mening og skaber en oplevelse af samhørighed og kompetence.

Den mest direkte måde at måle på de ældres trivsel/livskvalitet før og efter projektet er ved at spørge til deres glæde (et følelsesmæssigt mål) og livstilfredshed (et kognitivt mål som angår hvad respondenten tænker om sit liv). Vi kan også spørge til andre psykologiske faktorer, som vi ved hænger sammen med trivsel. Eksempler på disse er 1) samhørighed/velfungerende relationer, 2) engagement/flow, 3) at bidrage, 4) at opleve sig kompetent, 5) oplevelse af mening. Dette vil være en måde at måle trivsel mere indirekte på, hvor vi ikke direkte spørger til trivsel/livskvalitet – og er det mest realistiske for dette projekt.

 

https://www.fremtidensbiblioteker.dk/verdensml-og-ldre

 

Fakta om projektet

  • De syv pilotbiblioteker er Ballerup Bibliotekerne, Horsens Kommunes Biblioteker, Roskilde Bibliotekerne, Rudersdal Bibliotekerne, Stevns Biblioteker, Viborg Bibliotekerne og Aarhus Bibliotekerne.
  • Projektet er forankret i et stærkt tværfagligt partnerskab mellem projektpartnere fra både biblioteker, kommuner, ældreorganisationer, forskere og verdensmålsorganisationer.
  • Projektet er støttet af VELUX FONDEN med 5.5 millioner kroner.
  • Projektet kommer til at forløbe over to år og fire måneder med start i første halvdel af 2021.

Kontaktperson

Mail info@sammenomverdensmål.dk

Telefon 3110 2358

Projektleder: Kira Gilling Hansen
kgh@fremtidensbiblioteker.dk

 

 


fredag den 16. april 2021

Vanskeligheden ved at gøre det digitale nærværende

Hvordan skaber man digitalt nærvær?
Kan man skabe nærvær på konferencer, hvor deltagerne kun deltager digitalt? Kan man deltage i et forpligtende fællesskab, som kun er digitalt? Det var nogle af de spørgsmål jeg stillede mig selv, da vi begyndte at planlægge Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021, og som jeg forsøger at finde svar på ved at kigge lidt tilbage, specielt her på kanten af en genåbning af samfundet, hvor vi skal huske hvad vi har lært af at være lukket ned.  


Jeg er nok ikke den eneste, der synes det er svært at være nærværende digitalt. En følelse som i perioder kan være ret massiv.
 Helt personligt kan jeg mærke, at det giver sig udslag i en mindre lyst til at deltage i digitale begivenheder og en endnu mindre lyst (og evne) til begejstret at skrive om udviklingen af nye digitale formidlingsformer. Det bærer denne blog Biblioteksdebat.dk også præg af. 

I starten af nedlukningen red jeg med på en begejstret bølge med alle de nye formidlingstiltag og nye brugeradfærd. Alt sammen noget som passer som fod i hose i en bibliotekssektor, som allerede for mange år siden udviklede en digital strategi byggende på at skabe fri og lige adgang for alle mennesker - også i en digital verden. En sektor som kunne blomstre op med masser af nye digitale brugere, mens Danmark var lukket fysisk ned, simpelthen fordi man strategisk havde forberedt sig og havde tilbuddet.

Og så midt i det hele oplever jeg, at der mangler noget væsentligt. Nemlig nærvær og det fællesskab der lever af den mellemtid, der opstår, når vi samles fysisk og snakker sammen. 

Jeg har vel i gennemsnit 3-6 digitale møder om dagen og ser og taler med rigtig mange mennesker. Det er rigtig effektivt, og vi træffer rigtig mange beslutninger. Men vi har aldrig rigtig en mellemtid, en tid hvor vi snakker om alt det der ikke står på dagsordenen, og som nogle gange bare er smalltalk, men som alligevel skaber en følelse af nærvær. Eller hvor vi lader tankerne flyve og man nogle gange fanger ideer som absolut ikke har noget med emnet at gøre, men som måske skaber et helt nyt projekt. Netop dette forsvinder ofte i den digitale mødesfære hvor vi er så 

At skabe digitalt nærvær
Så meget desto mere begejstret kan jeg så blive når det lykkes at skabe et digitalt nærvær, og det kan så også give energi og lyst til. Den oplevelse havde jeg ved at være en del af at skabe den digitale udgave af Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021. Ikke at vi fik skabt voldsom meget mellemtid, men trods alt et nærvær, som folk efterfølgende har skrevet til mig. Også selvom nogle syntes der var lidt vel rigeligt af de virtuelle indslag fra trendspottere og kommercielle partnere, som erstatning af de traditionelle fysiske udstillinger og indslag. Men det gav på den anden side liv, så der ikke var digitale tomrum undervejs. 

Traditionelt afholdes Det Bibliotekspolitiske Topmøde over to dage, hvor omkring 500 kulturpolitikere og fagfolk deltager. Det betyder 1 ½ dag med masser af programpunkter og debatter på scenen og i workshops, festmiddag og festlig uddeling af Læsernes Bogpris, samt 30 - 40 kommercielle udstillinger.

I år var den event planlagt til at skulle afholdes i Aalborg Kultur og Kongrescenter. Coronasituationen gjorde så at vi måtte sadle om til en digital konference. Fra start var vi enige om at det ikke bare skulle erstattes af et Zoom konferenceformat. Vi ville have rigtige mennesker på scenen, også selvom vi måtte være begrænset af et forsamlingsforbud på fem eller ti som det endte med at blive. Alligevel lykkedes vi med at have 700-800 der kiggede med i løbet af dagen.

Det der lykkedes på denne konference, mener jeg, var at give et indtryk af at det var en egentlig KONFERENCE, og ikke bare endnu et digitalt møde i rækken.
Nu kan man jo altid diskutere, hvor nærværende en konference er, men man er dog sammen og oplever det samme og kan bagefter eller undervejs snakke om det man oplever, og selvom der på Det Bibliotekspolitiske Topmøde var lukket ned for "chatfunktionerne" var der hele tiden mulighed for at være i kontakt med moderatorer via en Q&A funktion, så der blev stillet og svaret på spørgsmål, som vi supplerede med løbende digitale tendensafstemninger. 

Nærværet oplevede man dog som deltager, mest gennem den kontakt der var på scenen mellem deltagerne, uanset om de stod der fysisk eller var med på en skærm digitalt. Noget må i hvert fald have fungeret, for jeg har som vært ved en konference aldrig fået så mange tilbagemeldinger (i hvert fald af den positive slags). Både på de sociale medier og mennesker som har gidet at gøre noget så "gammeldags", som at skrive mails til mig.  

Som anmelderen Jan M. Johansen i Bogmarkedet konkluderede: 
"Den blanding, hvor det digitale komplementerer og supplerer det fysiske, synes da også at være en effektiv kombination. Det viste Det Bibliotekspolitiske Topmøde om ej andet, hvor formatet med en live streaming af samtaler fra hjemmet og debat på en scene fungerede upåklageligt.

For nok kunne man savne de mange kram og gode, nære samtaler, men fagligt og som kilde til inspiration var topmødet 2021 i en klasse for sig, og et godt eksempel på en branche, der synes at have fundet nye veje og nyt liv i en ellers slet tid."

Men på trods af det så glæder jeg mig til at vi igen kan mødes fysisk til næste års Bibliotekspolitiske Topmøde og så bruge det digitale som supplementet. 

Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021

Men du kan selv se Topmødet her

Jeg har fuld forståelse for hvis du ikke gider se en hel konference, men så gør dig selv den tjeneste at se den første 1½ minut  for at opleve, hvordan man kan lave en indflyvning, som på en rimelig enkel måde kan skabe en fornemmelse af fysisk fællesskab og det at der faktisk er en scene og ikke kun en skærm. Det at arbejde med at tage publikum alvorligt på en lidt anden vis, end når man samles i salen og alles ansigter automatisk rettes mod scenen, når lyset rettes på den. 
 

Eller se den hybride debat kl. 14 med bl.a. Kulturministeren og en række kulturpolitikere, hvor nogle var på scenen og andre deltog på skærm. En debat, hvor jeg selv synes det lykkedes at skabe en vis nerve og nærvær i det digitale format, samtidig med at det lykkedes at få skabt dedikeret og temperamentsfuld debat med en engageret kulturminister.





14:00 Udnyt bibliotekernes fulde potentiale, når kulturen genstarter Danmark
Se eller gense debatten mellem Kulturminister Joy Mogensen (A). Borgmester
og formand for KL Kultur-, erhverv og
planudvalg Leon Sebbelin (B), Rebild. Fritidsog
Kulturudvalgsformand Tine Vinther Clausen
Lolland (V). Kulturudvalgsformand Steen
Bording Andersen, Aarhus (A) og fra Aalborg
Sundheds- og Kulturrådmand Mads Duedahl
(V) og viceborgmester Nuuradiin S. Hussein
(A).