Gå videre til hovedindholdet

Vanskeligheden ved at gøre det digitale nærværende

Hvordan skaber man digitalt nærvær?
Kan man skabe nærvær på konferencer, hvor deltagerne kun deltager digitalt? Kan man deltage i et forpligtende fællesskab, som kun er digitalt? Det var nogle af de spørgsmål jeg stillede mig selv, da vi begyndte at planlægge Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021, og som jeg forsøger at finde svar på ved at kigge lidt tilbage, specielt her på kanten af en genåbning af samfundet, hvor vi skal huske hvad vi har lært af at være lukket ned.  


Jeg er nok ikke den eneste, der synes det er svært at være nærværende digitalt. En følelse som i perioder kan være ret massiv.
 Helt personligt kan jeg mærke, at det giver sig udslag i en mindre lyst til at deltage i digitale begivenheder og en endnu mindre lyst (og evne) til begejstret at skrive om udviklingen af nye digitale formidlingsformer. Det bærer denne blog Biblioteksdebat.dk også præg af. 

I starten af nedlukningen red jeg med på en begejstret bølge med alle de nye formidlingstiltag og nye brugeradfærd. Alt sammen noget som passer som fod i hose i en bibliotekssektor, som allerede for mange år siden udviklede en digital strategi byggende på at skabe fri og lige adgang for alle mennesker - også i en digital verden. En sektor som kunne blomstre op med masser af nye digitale brugere, mens Danmark var lukket fysisk ned, simpelthen fordi man strategisk havde forberedt sig og havde tilbuddet.

Og så midt i det hele oplever jeg, at der mangler noget væsentligt. Nemlig nærvær og det fællesskab der lever af den mellemtid, der opstår, når vi samles fysisk og snakker sammen. 

Jeg har vel i gennemsnit 3-6 digitale møder om dagen og ser og taler med rigtig mange mennesker. Det er rigtig effektivt, og vi træffer rigtig mange beslutninger. Men vi har aldrig rigtig en mellemtid, en tid hvor vi snakker om alt det der ikke står på dagsordenen, og som nogle gange bare er smalltalk, men som alligevel skaber en følelse af nærvær. Eller hvor vi lader tankerne flyve og man nogle gange fanger ideer som absolut ikke har noget med emnet at gøre, men som måske skaber et helt nyt projekt. Netop dette forsvinder ofte i den digitale mødesfære hvor vi er så 

At skabe digitalt nærvær
Så meget desto mere begejstret kan jeg så blive når det lykkes at skabe et digitalt nærvær, og det kan så også give energi og lyst til. Den oplevelse havde jeg ved at være en del af at skabe den digitale udgave af Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021. Ikke at vi fik skabt voldsom meget mellemtid, men trods alt et nærvær, som folk efterfølgende har skrevet til mig. Også selvom nogle syntes der var lidt vel rigeligt af de virtuelle indslag fra trendspottere og kommercielle partnere, som erstatning af de traditionelle fysiske udstillinger og indslag. Men det gav på den anden side liv, så der ikke var digitale tomrum undervejs. 

Traditionelt afholdes Det Bibliotekspolitiske Topmøde over to dage, hvor omkring 500 kulturpolitikere og fagfolk deltager. Det betyder 1 ½ dag med masser af programpunkter og debatter på scenen og i workshops, festmiddag og festlig uddeling af Læsernes Bogpris, samt 30 - 40 kommercielle udstillinger.

I år var den event planlagt til at skulle afholdes i Aalborg Kultur og Kongrescenter. Coronasituationen gjorde så at vi måtte sadle om til en digital konference. Fra start var vi enige om at det ikke bare skulle erstattes af et Zoom konferenceformat. Vi ville have rigtige mennesker på scenen, også selvom vi måtte være begrænset af et forsamlingsforbud på fem eller ti som det endte med at blive. Alligevel lykkedes vi med at have 700-800 der kiggede med i løbet af dagen.

Det der lykkedes på denne konference, mener jeg, var at give et indtryk af at det var en egentlig KONFERENCE, og ikke bare endnu et digitalt møde i rækken.
Nu kan man jo altid diskutere, hvor nærværende en konference er, men man er dog sammen og oplever det samme og kan bagefter eller undervejs snakke om det man oplever, og selvom der på Det Bibliotekspolitiske Topmøde var lukket ned for "chatfunktionerne" var der hele tiden mulighed for at være i kontakt med moderatorer via en Q&A funktion, så der blev stillet og svaret på spørgsmål, som vi supplerede med løbende digitale tendensafstemninger. 

Nærværet oplevede man dog som deltager, mest gennem den kontakt der var på scenen mellem deltagerne, uanset om de stod der fysisk eller var med på en skærm digitalt. Noget må i hvert fald have fungeret, for jeg har som vært ved en konference aldrig fået så mange tilbagemeldinger (i hvert fald af den positive slags). Både på de sociale medier og mennesker som har gidet at gøre noget så "gammeldags", som at skrive mails til mig.  

Som anmelderen Jan M. Johansen i Bogmarkedet konkluderede: 
"Den blanding, hvor det digitale komplementerer og supplerer det fysiske, synes da også at være en effektiv kombination. Det viste Det Bibliotekspolitiske Topmøde om ej andet, hvor formatet med en live streaming af samtaler fra hjemmet og debat på en scene fungerede upåklageligt.

For nok kunne man savne de mange kram og gode, nære samtaler, men fagligt og som kilde til inspiration var topmødet 2021 i en klasse for sig, og et godt eksempel på en branche, der synes at have fundet nye veje og nyt liv i en ellers slet tid."

Men på trods af det så glæder jeg mig til at vi igen kan mødes fysisk til næste års Bibliotekspolitiske Topmøde og så bruge det digitale som supplementet. 

Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021

Men du kan selv se Topmødet her

Jeg har fuld forståelse for hvis du ikke gider se en hel konference, men så gør dig selv den tjeneste at se den første 1½ minut  for at opleve, hvordan man kan lave en indflyvning, som på en rimelig enkel måde kan skabe en fornemmelse af fysisk fællesskab og det at der faktisk er en scene og ikke kun en skærm. Det at arbejde med at tage publikum alvorligt på en lidt anden vis, end når man samles i salen og alles ansigter automatisk rettes mod scenen, når lyset rettes på den. 
 

Eller se den hybride debat kl. 14 med bl.a. Kulturministeren og en række kulturpolitikere, hvor nogle var på scenen og andre deltog på skærm. En debat, hvor jeg selv synes det lykkedes at skabe en vis nerve og nærvær i det digitale format, samtidig med at det lykkedes at få skabt dedikeret og temperamentsfuld debat med en engageret kulturminister.





14:00 Udnyt bibliotekernes fulde potentiale, når kulturen genstarter Danmark
Se eller gense debatten mellem Kulturminister Joy Mogensen (A). Borgmester
og formand for KL Kultur-, erhverv og
planudvalg Leon Sebbelin (B), Rebild. Fritidsog
Kulturudvalgsformand Tine Vinther Clausen
Lolland (V). Kulturudvalgsformand Steen
Bording Andersen, Aarhus (A) og fra Aalborg
Sundheds- og Kulturrådmand Mads Duedahl
(V) og viceborgmester Nuuradiin S. Hussein
(A).

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe