Biblioteksdebat

Den danske læsekultur er udfordret.  Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre og mindre af lyst. Men at konkludere at skærme gør danske elever til dårligere læsere, som flere medier har skrevet, er at drage for vidtgående konklusioner på baggrund af den undersøgelse, som artiklerne bygger på, er en replik jeg har skrevet som medlem af Dansk IT’s udvalg for digitale kompetencer. Læs også Politiken  Skærme gør danske skoleelever til dårligere læsere  eller Altinget   Skærme forringer børns læsefærdigheder   Undersøgelsens konklusioner kræver en nuanceret debat. For danske børn er faktisk blevet bedre til at læse fagtekster online siden sidste undersøgelse i 2011. Og drengene har halet ind på pigerne, der normalt er bedre læsere, når vi taler trykte bøger. Det er også konklusionerne fra ePirls 2016, som undersøger 4. klasses elevers evne til at læse fagtekster i et simuleret onlinemiljø. Det viser sig da også, at det ikke er et entydigt billede, der bliver

Hvad er læsning for unge?  Hvordan ser teenagere på biblioteker?  Kun hvis du stiller spørgsmålene, kan du få svar.  I denne undersøgelse har den svenske biblioteksforening i samarbejde med fire regionale biblioteksorganisationerlavet en række fokusgruppeinterviews. Svarene er analyseret i lyset af den aktuelle forskning, som Åse Hedemark, lektor i bibliotek og informationsvidenskab ved Institut for ABM, Uppsala Universitet. Resultatet kan I læse her, det er ret tankevækkende læsning (på svensk)  Ladda ner

I november måned var jeg til  UNESCO-generalkonference, som afholdes hvert andet år i Paris. I den anledling har jeg gjort mig nogle tanker om udviklingen af det internationale arbejde i en multilateralorganisation, og hvordan USA, Kina og Rusland spiller hver deres spil. Jeg fordi jeg er medlem af den danske UNESCO nationalkommission. Når den verdensomspændende konference løber af stabem er min opgave, at repræsentere Danmark i  UNESCO CI Commission sit møde, det er sektionen for kommunikation og information, hvor jeg og bibliotekerne hører under.  På dette års UNESCO-generalkonference fornemmede jeg en ændring stemningen i Kommunikation og Information sektionen (CI - Communication & Information) som nok også er en generel ændring i det samarbejdende UNESCO. Læs også  FN's kulturskabende styrker i UNESCO med fokus på   adgang til information, ytringsfrihed og unges deltagelse Russerne havde som så ofte før skjulte dagsordner i ærmet, hvor de både forsøgte at få

Although we had a tight schedule, luckily there was time for the more informal with my charming colleagues For the past two days I have been in Stockholm and meet with the secretarie generals of the Nordic library organizations. We talked, among other things, about reading strategy. I had made a small presentation about the Danish work on National Reading Strategy , which I would like to share here. The daily life, culture- and media consumption of our children, has been radically transformed through the introduction of digital devices and services. Reading is no longer limited to physical books and other printed media, and is increasingly performed online via blogs, computer games, and social media. The role of the public library as a cornerstone in children's reading habits is also changing. But reading is as important as ever. So how do we create a strong culture of reading in this vast array of new settings for reading? That's the reason whyThe Danish Think Tank

I sidste uge indledte H.K.H. Prinsesse Marie  UNESCO’s 40. generalkonference i Paris, fordi hun  er protektor for Den Danske UNESCO-nationalkommission. Nu er vi nået længere ned i hierarkiet og i dag den 18 november begynder UNESCO CI Commission sit møde, det er sektionen for kommunikation og information, hvor jeg og bibliotekerne hører under.                I det internationale samarbejde kan  man ikke altid  gå rundt råbe højt  om det demokrati, som det det dybest set handler om for mig,   specielt ikke hvis man  repræsenterer det officielle  Danmark, det tænker   jeg altid på  når jeg finder min plads i plenarsalen,  hvor min sidemand er fra Cuba.  Men heldigvis kan   man jo hviske en del. Der er generalkonference hvert 2. år og igen i år har jeg fået mulighed for at være med med i et par dage, hvor min fokus vil være på Open Educational Resources. Konceptet om åbne uddannelses ressourcer ”Open Educational Resources” (OER) byder på både mu

Danske forlag udgiver rekordmange nye netlydbøger, og vi lytter til bøger som aldrig før. Samtidig er den fysiske bog fortsat det førende format at tilegne sig litteratur på. Det viser nye tal i årsrapporten fra kulturministerens Bogpanel, der offentliggøres i dag skriver Slots og Kulturstyrelsen i anledning af at årsrapporten ”Bogen og Litteraturens vilkår 2019”, offentliggøres af Bogpanelet i dag. Produktion og udlån af netlydbøger boomer I 2018 blev der udgivet cirka 3.800 nye netlydbøger i Danmark. Det er en stigning på 60 procent i forhold til 2017 og det højeste tal registreret, siden netlydbøgerne kom på markedet. I juli 2019 blev der udlånt 287.292 netlydbøger på danske folkebiblioteker, og det er en stigning på cirka 24 procent i forhold til samme måned året før, og det højeste antal nogensinde. Årsagen til netlydbogens succes er blandt andet, at den kan tages med på farten og lyttes til hvor som helst og når som helst. Udbud af skønlitteratur er rekordhøjt Bogpanele

Med udgangspunkt i denne artikel er denne tendens opstået # VisMigDinBogreol så må du se min!!! Vær med på den nye trend og vis den sexede moderne identitetsmarkør på de sociale medier.  Efter en mangeårig deroute er bogreolen på vej tilbage til danskernes stuer som kulturel og social identitetsmarkør. Michel Steen-Hansen, formand for Danmarks Biblioteksforening, håber, det kan give flere børn og unge smag for at læse bøger. Andre frygter, at slaget allerede er tabt til sociale medier og World of Warcraft skriver Berlingske i dag. Boligstylist Line Hagemann Sørensen fra Boligstylister.dk mener i følge artiklen ikke, at folk i dag tænker at kan være en del af stuen, noget man omgiver sig med. Så hellere Kählervasen med guldstriber.« Jeg tror nu ikke hun har helt ret og ser en modtendens. For hvis ikke vi ser bøger som en del af vores hjem har vi en stor udfordring. Det påpeger jeg også i artiklen, hvor journalisten Trine Munk-Petersen.skriver. Hvis man som "Michel St

Børns læselyst - forleden annoncerede Kulturministeriet, at de afsætter 6 millioner kroner til en "læselystpulje" rettet mod 0.-3. klasse. Biblioteker, i samarbejde med skolefritidsordninger eller fritidshjem, kan søge pengene. For et par måneder siden viste en kæmpe undersøgelse af 9.000 børns læsevaner ellers, at det især er i 3.-7. klasse, børnene vender blikket væk fra bogen. Og hvor langt forslår mon 6 mio. kroner til 190.000 børn? Kulturen på  DR P1  satte i går spot på den nye læselystpulje, hvor Danmarks Biblioteksforenings formand  Steen Bording Andersen  hilser den nye pulje velkommen, men efterlyser en større tværfaglig tænkning - hør selv med her 

Syndebuk. Skærmene får skylden for et fald i danske elevers læsefærdigheder i ny undersøgelse. Men er det nu også den mest sandsynlige forklaring? Er udgangspunktet for en artikel i Weekendavisen - om de seneste ugers pressefokus på at Skærme gør skoleelever til dårligere læsere, som lød det på Politikens forside i sidste uge og i Altingets artikel om samme undersøgelse.  Weekendavisens  ANDERS BOAS    har valg a t at læse hele undersøgelsen og dens konklusioner, hvor de nuancere skærmenes indflydelse på de unges læsning, hvor han starter med at kritisere pressen ensidige syndebuk SKÆRMEN "Teknologien er en af tidens foretrukne syndebukke, og ethvert skvulp i en under­søgelse kan fortolkes som et udslag af ungdommens hang til teknologiske dimser. Denne gang er det den store internationale ePIRLS 2016-undersøgelse, der har givet anledning til bekymring. Den er en elektronisk udgave af læsetesten PIRLS, der vel bedst kan beskrives som den notoriske PISA-tests mere ukendte

Når lande som Nordkorea og Rusland vil bekæmpe fake news, er det måske værd at genoverveje, om begrebet gør noget godt for demokratiet, skriver Politiken i dag.  Vi oplever det også når Trump stempler seriøse medier som fakenews medier,  hvad skal vi så tror på? Ja der er  nok ingen vej uden om, at vi må nok lære folk at kunne kende forskel på sande og falske nyheder, sådan som f.eks. bibliotekerne arbejder med www.spotfakenews.dk Som de udtrykker det i Politikken: »En sygdom, der skal fjernes« Det er en farlig udvikling, mener danske Johan Farkas, der forsker i manipulation på digitale medier og er forfatter til den nye bog ’Post-truth, Fake News and Democracy’. Netop nu turnerer han på en række af de amerikanske eliteuniversiteter med et budskab, der vender op og ned på alt det, vi troede, vi vidste om misinformation og fake news. »Når vi i dag taler om fake news og misinformation, italesætter vi det, som det er en sygdom, der skal fjernes«, siger han og tilføje

Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort en pulje på 9,5 millioner kroner til fremme af læselyst blandt folkeskoleelever. At eleverne har lyst til at læse betyder meget for deres læsefærdigheder i skolen. Vi ved fra en række undersøgelser, at lysten til at læse i fritiden er faldet blandt danske folkeskolelever og dermed også den tid, de bruger på det. For at fremme folkeskoleelevernes læselyst har Børne- og Undervisningsministeriet afsat 9,5 millioner kroner til en pulje, der skal understøtte læseindsatsen i folkeskolen. Her vil der kunne søges tilskud til en indsats under et af tre temaer: * Understøttelse af de fagprofessionelles arbejde med faglig læsning * Skolernes arbejde med fritidslæsning * Arbejdet med forældres læsning med deres børn Det er en del af ”Aftale om justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole” fra januar 2019 er der afsat midler til en 3-årig læseindsats målrettet 1.-9. klasse i folkeskolen

Bogstakken på børneværelset er blevet lavere. Vores børn læser mindre og har fået sværere ved at fordybe sig i en tekst. På Skårup Skole på Sydfyn eksperimenterer de med "at håndværke sig til læselyst." Børnene har ekstra fokus de praktiske fag, så de har tid til at fordybe sig i madkundskab og håndværk. Håbet er at øvelsen i fordybelse gør dem til bedre læsere. Det var temaet da P1 programmet Public service i går snakkede læsning.  Lisbeth Vestergaard fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker er med i en snak om projektet på Skårup skole og hvordan vi giver børn mere lyst til at læse, også når de har fri fra skole. Den udsendelse kan du hører her 

Twitter vil fremover forbyde politiske annoncer. Kunne vi ønske facebook gjorde det samme? og hvad med de rigtige medier? »Vi tror på, at politiske budskaber skal gøre sig fortjent til deres udbredelse – det skal man ikke kunne købe sig til,« skrev Twitters direktør, Jack Dorsey. Det er jeg enig med ham i. Jeg er også enig med Informations Chefredaktør Rune Lykkeberg i at "Demokratisk kan det ikke forsvares, at de rigeste kan købe sig til mest indflydelse" men jeg er så ikke sikker på at jeg er enig i tilføjelsen "i en effektfuld digital offentlighed. Politiske annoncer bør generelt forbydes på sociale medier." Hvorfor en adskillelse om politisk annoncering mellem såkaldt "sociale medier"og "traditionelle medier" som jo også er digitale og sociale? Hvis man mener at det demokratisk ikke kan forsvares, at de rigeste kan købe sig til mest indflydelse, er det vel ligegyldigt om det er i det ene eller andet medie. Selvfølgelig er der

I tirsdags skrev Politiken "Skærme gør danske elever til til dårligere læsere". Det fik mig til at skrive en blog om at det bliver "spændende at se årsag/sammenhæng, når vi får dykket ned i rapporten. Den faldende læselyst og evne kan næppe forklares alene forklares af øget brug af skærme." Det viser sig da også at være en væsentlig anderledes historie der fortælles i den internationale undersøgelse ePIRLS. Nemlig at Danske 10-årige elever er gode til at læse på en skærm. Men vi opøver de grundlæggende læsekompetencer ved at læse på papir.   Tænketanken Fremtidens Biblioteker er dykket ned i rapporten og skriver 29. oktober Hent den fulde rapport her  " Danske elever er gode online-læsere, men glem ikke bøgerne " er overskriften på pressemeddelelse fra DPU i forb. med at ePIRLS 2016 udkommer i dag. ePIRLS undersøger 4. klasses elevers evne til at læse fagtekster i et simuleret on-linemiljø. Og der er mange interessante resultater: - Danske elev