torsdag den 4. juli 2019

Fald i bogudlån kræver styrket fokus på det lokale bibliotek og digital læsning


Lige her på kanten af sommerferien kom der en helt ny undersøgelse fra Danmarks Statistik som viser, at det samled udlån af bøger og andre fysiske materialer til både børn og voksne på folkebibliotekerne siden 2015 er faldet med 16 %. Det fysiske udlån af bøger alene er faldet knap 9%.
Det er ikke overraskende, at udlånet af fysiske bøger falder, mens brug af digitale bøger til gengæld stiger. Man skal også tage i betragtning at hele grundlaget for statistikken er præget af bibliotekernes overgang til Fælles Bibliotekssystem gav i 2016 og 2017 betydelige udfordringer med at levere data til statistikken om folkebibliotekerne. For 2016 og 2017 er tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale, samt antal aktive lånere og fjernlån, derfor ikke offentliggjort. Men sådan er det når der skiftets systemer i 98 kommuner i en overgang. Men det ændre ikke ved tendensen til at man ser et fald i de fysiske udlån og en stigning i det digitale.

Det digitale udlån er dog endnu ikke steget så meget, at det udligner nedgangen i det fysiske udlån, bl.a. fordi mange ikke kender de digitale tjenester endnu, men også fordi nogle kommuner har begrænsninger på brug af de digitale tjenester.

Det skriver Berlingske om i dag, som du kan læse her




Danmarks Biblioteksforening har også udsendt pressemeddelese på baggrund af statistikken, i den skriver de, at der derfor ligger to store opgaver for landets folkebiblioteker, som Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen Bording Andersen (A) ser det:

”Vi skal først og fremmest styrke børns læsning, og få skabt en læsekultur, hvor vi alle læser mere af lyst. Læselysten er under pres mange steder fra. Derfor arbejder vi hårdt på at få en national læsestrategi, og her er vi allerede kommet rigtig langt. Den 11. september holder vi en stor høring på Christiansborg om opgaven, hvor vi sammen med en bred koalitionsgruppe med bl.a. forfattere, forlag, unge og forældre præsenterer et oplæg til hvordan vi skaber mere læselyst. Et oplæg som skal drøftes med de nyvalgte politikere og kulturministeren.”
Det er dog ikke nok, som formanden understreger det.
”Bibliotekerne har også en stor opgave i hele den digitale dannelse. Det handler om alt fra at kunne søge kritisk på nettet, til at kunne bruge det offentlige Danmarks net-services og til at finde litteratur i digitale formater. Ikke bare, hvis man har råd via de kommercielle tilbud, men i høj grad også i bibliotekernes digitale samlinger”, fastslår Steen Bording Andersen.

Her ser han de fysiske biblioteker som den helt rigtige indgang.
”Aldrig har så mange brugt bibliotekerne, besøgstallet rundede igen i 2018 de 38 millioner besøgende. Også Kulturvaneundersøgelsen for første kvartal af 2019 understreger, at danskerne bruger biblioteket. Alene i årets første kvartal var 43% af danskerne forbi deres bibliotek. Det gør biblioteket til samfundets centrale, lokale mødested.
At læse og at fordybe sig i læsning er, uanset om vi taler om en bog af papir eller en e-bog, nøglen til at blive klogere, til at lære noget og til at forstå andre og samfundet. Der er derfor al god grund til at opruste og investere i bibliotekerne. Det er ikke alene i det enkelte menneskes interesse, det er i høj grad, i et demokratisk know-how samfund som det danske, i samfundets interesse.

Danmarks Biblioteksforening opfordrer derfor kraftigt til, at man i kommunernes budgetlægning nytænker formidling af viden og kultur i forskellige formater, bl.a. ved at investere i kerneområder som bøger og personale.
Ud over folkeskolen er folkebiblioteket samfundets stærkeste lokale kort og støttepunkt, når det gælder livslang læsning. Og vi kan jo mærke at borgerne efterspørger biblioteket på nye måder, selvom de låner lidt færre fysiske bøger” slutter formand Steen Bording Andersen.

Se mere hos Danmarks Statistik 

onsdag den 3. juli 2019

Vi hælder mange hundred millioner skattekroner ned i lommerne på virksomheder, der er svimlende rige, skal vi i stedet bruge pengene på forskning?

Vi hælder mange hundred millioner skattekroner ned i lommerne på virksomheder, der er svimlende rige skriver CHARLOTTE WIEN OG BERTIL F. DORCH, der er HHV. PROFESSOR I FORSKNINGSKOMMUNIKATION VED SDU OG FORMAND FOR DANSKE FAG-, FORSKNINGS- OG UDDANNELSESBIBLIOTEKER i dag i Politiken. 





Deres budskab er ganske klart i at "Internationale forlag tjener styrtende med penge på at udgive videnskabelige tidsskrifter. Penge, som kunne være brugt langt bedre på mere og bedre forskning."

Men læs selv deres brev til den nye forskningsminister. 

"Kære Ane Halsboe-Jørgensen
Først hjertelig tillykke med det nye job som ansvarlig for forskning og uddannelse. Dernæst en bøn om hjælp fra de danske forskningsbiblioteker!
For vi føler, at vi ligesom ham der Sven fra Skat sidder og hælder mange hundred millioner skattekroner ned i lommerne på virksomheder, der i forvejen er svimlende rige: Vi betaler hvert år i omegnen af 300 mio. kr. til noget, man kunne kalde en paraakademisk industri, for adgang til den videnskabelige litteratur og for data om forskningsproduktionen.
Vores moderinstitutioner, universiteterne, betaler også rigtig mange penge til disse virksomheder: Først betaler de løn- og driftsudgifter til forskerne for at forske og producere videnskabelig litteratur, som herefter foræres til forlagene, og siden betaler universiteterne forskerne for at redigere og bedømme hinandens artikler for forlagene gennem den såkaldte peer review-proces.
Den paraakademiske industri mangler ligesom Sanjay Shar, som scorede de mange danske udbytteskattekroner, bestemt heller ikke penge: Det videnskabelige forlag Elsevier har en årlig omsætning på omkring 160 mia. kr. og befinder sig dermed i samme ende af skalaen som en række af giganterne i it- og musikbranchen. Men da deres produktionsomkostninger er meget små, er deres marginalindtjening på ca. 36 pct., hvilket er mere end virksomheder som Google, Amazon og Apple.
I 2010 havde Elsevier et overskud på 6 mia. kr. Elsevier er kun en enkelt virksomhed blandt de efterhånden rigtig mange privatejede virksomheder, der snylter på forskningsverdenen.
Vi mener, at pengene var brugt bedre, hvis de blev brugt på at uddanne og ansætte flere forskere og på at tilføre flere midler til de frie forskningsråd. Hvorfor gør vi så ikke bare det, spørger du måske. Det ville vi også meget gerne, men vi er låst fast og kan ikke slippe ud af den fælde, vi er fanget i, uden din hjælp.
HVORDAN KAN du hjælpe os, spørger du måske. Det kan du ved at understøtte et tiltrængt paradigmeskifte i den akademiske verden. Det er ikke let, og du vil sikkert også møde modstand, men når det er gjort, vil du kunne indskrive dig selv i historiebøgerne som en ansvarlig forskningsminister, der på én gang styrkede sit ressortområde, sparede skatteborgerne for mange millioner og hjalp med at bringe en dybt moralsk forargelig forretningsmodel i knæ.
Hvad skal du gøre? Du skal understøtte de kræfter, der arbejder for større åbenhed i forskningen også kaldet Open Science-bevægelsen. Du skal hjælpe forskningsverdenen med at ændre på det nuværende meritteringssystem, såt danske forskere fremover belønnes for deres samfundsbidrag. Endelig skal du gøre op med det måle-veje-tyranni, som har fulgt i kølvandet på New Public Management-reformerne i forskningsverdenen. Som du sikkert ved, er Open Science en paraplybetegnelse for en række forskellige tiltag, der har til formål at gøre det muligt for alle at kigge med i alle afkroge af forskningens kogekøkken. Ideelt set skal alt, hvad der indgår i forskningsprocesser, være tilgængeligt for alle. Det skal være slut med anonyme evalueringer af ansøgninger om forskningsmidler: I stedet skal alle kunne se, hvem der har vurderet, hvem der fik hvilke forskningsmidler, og hvad/hvem der intet fik. Så undgår man risiko for nepotisme og politisk rænkespil. Alle forskningsdata skal opbevares, så andre – også borgerne og danske virksomheder — kan få adgang til dem og både genanvende dem og tjekke om de konklusioner, der er blevet draget på baggrund af dem, er rimelige.
Alle forskningspublikationer skal stadig gennem peer review-kvalitetstjek, men også dette skal foregå åbent, så alle kan læse med, og så vi alle kan vide, om den, der fæller dommen over en anden forskers værk, reelt er kvalificeret dertil.
Endelig skal alle forskningspublikationer være frit og gratis tilgængelige for alle (Open Access). Det sidste tjener til både at udfordre de videnskabelige forlags forretningsmodel og sikrer, at forskere – og ikke mindst borgere – i den mindre velbeslåede del af verden får adgang til den nyeste og stærkeste forskning til gavn for deres samfundsudvikling. Det synes vi på en eller anden måde, vi skylder verden.
VI VIL OPFORDRE dig til at belønne forskere for at udvise samfundssind og stræbe efter at dele deres forskning med så mange som muligt.
Der er nemlig et paradoks i den førte forskningspolitik. På den ene side har den tidligere regering sat som mål, at al dansk forskning skal publiceres som Open Access – dvs. frit tilgængeligt – i 2025, men samtidig forventes det, at forskere publicerer i de højest rangerede tidsskrifter, uanset om de er Open Access eller ej. Og ofte er det netop de tidsskrifter, som de videnskabelige forlag vogter mest nidkært over bag betalingsmurene. Det duer jo ikke. Hvis der skal være mening med galskaben, skal forskere belønnes for bæredygtig publiceringsadfærd og ikke det modsatte.
Og det er ikke særlig svært at gøre noget ved: Det kræver blot, at forskerne i så mange sammenhænge som muligt bliver bedt om at angive, hvor stor en procentdel af deres publikationer der er Open Access. En venlig hilsen fra dig om, at du gerne ser, at forskningsinstitutionerne begynder at belønne de forskere, der engagerer sig i Open Science og har høje Open Access-publiceringsrater, vil helt sikkert også have en gavnlig effekt.
DET SIDSTE, VI vil bede dig om, er at se på den måde, som forskningskvalitet måles på med alt for simple, uretfærdige, upræcise, usammenlignelige og uvidenskabelige systemer, som det er ’så let som at klø sig et vist sted’ at snyde med.
Vi har begge jævnligt skrevet herom i medierne, men kort fortalt handler det om, at de kvantitative mål, man bruger for forskeres effektivitet, baserer sig på, hvor mange publikationer de er (med-)forfattere på, og/eller hvor ofte disse citeres af andre.
Det er indlysende, at noget så komplekst som kvalitet i forskningen ikke lader sig måle med simple kvantitative mål, og derfor håber vi, at du vil ’fare med lempe’ i forhold til sådanne forskningsindikatorer, når du f.eks. skal forhandle udviklingskontrakter med universiteterne. Det vil vi af flere grunde.
For det første viser socialpsykologisk forskning, at når mennesker opfatter de performancemål, som de måles mod, som uretfærdige, vil ca. 60 procent af os forsøge at snyde og game målene. Og det er så nemt som ingenting: Man får mange forfatterskaber, hvis man deler, så hver artikel har mange forfattere, og man får mange citationer, hvis man laver du-citerer-mig-jeg-citerer-dig-aftaler med kollegerne.
For det andet er de data, som vi baserer opgørelserne af forfatterskaber og citationer på, nogle, som vi køber af, ja, gæt selv: Elsevier og andre medlemmer af bemeldte paraakademiske industri. For det er jo dem, der ejer vores publikationer og dermed også dem, der kan generere data om dem. Et abonnement på et et af forlagenes analyseværktøjer koster let op mod en 0,5 mio. kr. året.
DU VIL I GIVET fald ikke være den eneste europæiske forskningsminister, der vælger den vej. Den franske forskningsminister, Frédérique Vidal, der selv er tidligere forsker, proklamerede sidste år, at hun ville afsætte en meget stor sum penge til at bekæmpe den paraakademiske industri og til at skabe åbenhed i forskningen. En række af de allerstørste europæiske forskningsfinansierende fonde står bag den såkaldte ’Plan S’, som forenklet handler om, at man ikke vil sponsorere forskning, der ikke publiceres som Open Access.
Så endnu en gang tillykke med jobbet, vi er helt sikre på at det nok skal blive godt og sjovt. Og hvis du skulle have en slat kaffe på kanden, vil vi gerne kigge forbi inden længe og uddybe det, vi har skrevet her"

Den politiske debat bliver hele tiden mere skinger, men litteratur kan få os til at nærme os hinanden igen

Lone Theils, havde forleden i Kulturmonitor et vigtigt budskab om hvordan litteratur kan få os til at nærme os hinanden igen, som modvægt til en politiske debat der bliver hele tiden mere skinger....& så understreger hun at vi skal “Stoppe nedskæringer på bibliotekerne. Det er noget af det smukkeste ved det danske samfund, at man kan gå på biblioteket og blive klogere helt gratis. Det skal vi holde fast i og styrke, ikke mindst i en verden, hvor det vælter ind med fake news. Og så skal de vigtige public service-medier styrkes igen efter at være blevet vingeskudt af et rædderligt medieforlig. DR og Radio 24syv skal igen kunne trække vejret frit og lave journalistik uden frygt for økonomiske nedskæringer.”
Læs hendes budskab hos Kulturmonitor, hvor hun også har et bud på en vigtig politisk handling
Hvad er det vigtigste, politikerne tager affære på indenfor kulturområdet, når sommerferien er ovre?
“Stoppe nedskæringer på bibliotekerne. Det er noget af det smukkeste ved det danske samfund, at man kan gå på biblioteket og blive klogere helt gratis. Det skal vi holde fast i og styrke, ikke mindst i en verden, hvor det vælter ind med fake news. Og så skal de vigtige public service-medier styrkes igen efter at være blevet vingeskudt af et rædderligt medieforlig. DR og Radio 24syv skal igen kunne trække vejret frit og lave journalistik uden frygt for økonomiske nedskæringer.”
KULTURMONITOR.DK
Forfatter og journalist Lone Theils mener, at litteraturen aldrig har været vigtigere i en tid med masseproducerede amerikanske serier.

søndag den 30. juni 2019

Skal regeringens “operation tillid” lykkedes kræver det fokus på kulturens betydning

Operation tillid - Her er den nye regerings mest oversete projekt, skriver Politikens chefredaktør i dag uden at nævne, at et af de væsentligste elementer i at genskabe den tillig bygges af kultur, hvor bibliotekerne er en væsentlig spiller som menneskers indgang til det tillidsskabende fællesskab.

Christian Jensen sætter fingeren på et centralt punkt i regeringens forståelsespapir, når han skriver “Det står til allersidst, og det står ikke lysende klart. Men i det 18 sider lange regeringsdokument anes omridset af et vidtrækkende politisk projekt, der tager afsæt i den usynlige skrift, den danske samfundskontrakt er skrevet med: tillid.

Fra flere positioner og vinkler kredser Mette Frederiksen og hendes tre støttepartier om svigtende samfundsansvar, svækket sammenhængskraft og en tillid, der er slået skår i.

Den tillid, som generationer før os har lagt ud som bærende brædder under alt det, der gør dette land til et demokratisk mønsterbrug i nogenlunde harmoni med sig selv. Tillid til politikere, tillid til erhvervsliv, tillid til centraladministrationen, tillid til medierne, tillid til hinanden.

»Det underminerer den samfundskontrakt, vi har med hinanden, og det er alvorligt«, hedder det.

Det er stærke ord, men partierne bag den nye regering ser helt rigtigt. Vi kender alle rædselskabinettet af aktuelle skandaler: udbytteskat, hvidvask, ublu direktørbonusser, techgiganters skattevægring, og senest har det vist sig, at vi ikke engang nødvendigvis kan have tillid til politiets efterforskning og dermed domstolenes afgørelser.”

“Derfor ser den nye regering rigtigt, når den ser et behov for en national tillidsplan, som ifølge regeringsnotatet skal realiseres gennem et »forpligtende samarbejde mellem politikere, medier, erhvervsliv, samfundsbærende institutioner og civilsamfund«.

Hvad det mere præcist handler om, står hen i det uvisse. Men at regeringen og dets støttepartier sætter fingeren på et ømt punkt, der kræver akut politisk massage, er hævet over tvivl.

Intet vil kunne omstyrte det danske samfund mere end befolkningens tab af tillid til samfundets bærende institutioner. Omvendt ved vi, at åbenhed er forudsætning for tillid. Et første velvalgt skridt ville derfor være et hurtigt opgør med den offentlighedslov, der skaber mørke og myter.

Hvis det lykkes at konkretisere projektet, kan ’Operation tillid’ meget vel blive et af Mette Frederiksen-regeringens vigtigste bidrag til et fremtidigt Danmark i balance med sig selv og hinanden.” slutter chefredaktøren af.

Men efter min opfattelse lykkes det nok kun, hvis den nye regering får forståelse for at den kultur som ikke er nævnt i det såkaldte forståelsespapir, skal op på den politiske dagsorden, hvis vi skal have styrket sammenhængskraft og tillidskultur. 

tirsdag den 25. juni 2019

Vi skal inspirere hinanden til at læse

INDLAND


Skal bibliotekerne spille en samfundsrolle, som handler om mere end at udlåne bøger? er spørgsmålet som Tidsskriftet Bogmarkedet i denne uge stiller skarpt på i interview med mig.
 

Danmarks Biblioteksforening har deltaget i Folkemødet på Bornholm hver eneste år siden starten. Hvad er formålet med at deltage her?
”Det særlige ved Folkemødet er, at folket mødes. Det kan godt være, at nogen siger, eliten møder folket, og nogen kommer for at se giraffen på scenen, men når det var så mange mennesker, som der var i år, betyder det, at man taler sammen på en anden måde. Og det er det gode ved Folkemødet.
Danmarks Biblioteksforening afholdt debatter flere forskellige steder i år, blandt andet på Den Sociale Scene sammen med andre aktører. Det skabte en form for rummelighed.
Vi deltager sammen med Bibliotekschefforeningen og Bibliotekarforbundet. Sammen optræder vi som Danmarks Biblioteker. Vi vil vise, hvad biblioteket kan være i 2019.
I år havde vi tre debatspor under fællesoverskriften ‘Slap nu af!!! med al den kultur’ – slap nu af med al den læsning og kultur for børn, slap nu af. Den røde tråd var at adressere den udfordring, vi står med i et stadig mere digitaliseret samfund.
LÆS OGSÅ & SE HELE DEBATTEN: Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges! Debat på Folkemødet #FMdk
Vi lever i en opmærksomhedsøkonomi, hvor vi bliver bombarderet fra mange sider med underholdningstilbud – Netflix, YouTube, alle de kulturelle tilbud og så videre.
Hvor giver alt dette rum til fordybelse og refleksion? Hvor bliver læsningen og litteraturen af? Og udfordrer dette sansebombardement særligt børn og unge til ikke at læse så meget af lyst?”
Panelsamtale med (v-h) Birgitte Boesen, Henrik Lehmann Andersen, Mogens Jensen, Pia Henriette Friis og Laust Johan Westtoft. Ordstyrer Michel Steen-Hansen er yderst til venstre. Debatten kan ses på bloggen Biblioteksdebat. Foto: Niels Offenberg © Danmarks Biblioteksforening. 
Sammenligner man med ‘Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed’ (2008), hvor bibliotekerne fremstår som materialelagre uden udadvendt funktion, er kontrasten til det, du fortæller, slående.
Hvorfor påtager I jer denne aktivistiske samfundsrolle?
”Folkebiblioteket er skabt for at give folk en mulighed i at deltage i samfundet, så det er bibliotekerne forpligtet til på mange planer. Lige nu har vi særligt fokus på, at der er en udvikling i den almene læsning, som vi er bekymrede for. Jeg synes personligt, at biblioteket skal udvikle sig sammen med resten af samfundet, så vi kan løse udfordringerne.
I den opmærksomhedsøkonomi, vi lever i, skal vi være opsøgende, når vi mener, at bibliotekerne som institution har noget at byde på. Og det har vi i forhold til at få flere til at læse.
Det er vigtigt at sikre evnen til at læse og læse indenad. Det kræver fordybelse, og det er noget af det, litteraturen kan være med til at give os.  
Vi er til tider meget aktivistiske, når vi påpeger, at det vil have negative konsekvenser for vores samfund, hvis især de unge langsomt mister evnen til at læse en længere tekst.
Når vi rækker ud, kræver det, at vi har mere end bøger på reolerne – det er for så vidt en tendens, man også ser i bogbranchen, hvor mange gentænker deres indsats. For eksempel når Gyldendal begynder at sælge brugt tøj, eller når boghandlere omdøber sig til litteraturhuse og laver en café i butikken.
Jeg er for så vidt ligeglad med, om folk låner eller køber bogen. Det, det handler om, er, at litteraturen er tilgængelig. Derfor samarbejder bibliotekerne ofre med folkeskoler og daginstitutioner.
I Odense har man lavet 88 såkaldte kængurubiblioteker i børnehaver, hvor man opfordrer forældrene til at læse sammen med deres børn:
Forældrene får at vide, hvilke bøger børnene har læst i, og så kan de låne bogen med hjem og læse den færdig. Hvis forældrene ikke har tid til at komme forbi biblioteket, ved man i hvert fald, hvor man kan få fat på dem to gange om dagen.”

Skal læsning i højere grad præsenteres som en social aktivitet i stedet for en strengt individuel proces?
”Ja, helt bestemt. Vi ved fra undersøgelsen ‘Børns læsevaner 2017’, hvor 9.000 børn svarede, at kammerater er den allerstørste inspirationskilde, når børnene finder læsestof. Det er  vigtigt, at vi får de snakke aktiveret. Den næststørste inspirationskilde er film, og den tredjestørste er mor.
Derfor skal vi ind i nogle andre dialoger, end vi plejer at deltage i. Vi skal tænke nyt. Vi skal være bedre til at inspirere hinanden. Vi skal skabe en læsekultur, der er præget af lyst.
Danmarks Biblioteker går forrest i skabelsen af en overordnet national læsestrategi, hvor vi p.t. har ti parter med – skoleelever, forlag, forfattere, pædagoger, PLC’er med mere. I alt har vi haft over 100 parter inde over processen. Vi er klar med et udspil til en National Læsestrategi, som præsenteres på en høring på Christiansborg den 11. september.
Vi skal få flere til at læse. Børnene i undersøgelsen forbinder læsning med skole og pligt, og det skal de ikke! Det skal være fedt at læse, det skal give dem noget rent personligt.
Og vi ved, at de unge bliver dygtigere i skolen, hvis de læser mere. Vi får et bedre samfund, hvis vi får flere til at læse af lyst. Tingene hænger sammen.”     

Forsidefoto: Poetry slam med Eva Wille Bach fra Brønderslev Forfatterskole som indledning til panelsamtalen om læsning. Foto: Niels Offenberg © Danmarks Biblioteksforening.

tirsdag den 18. juni 2019

Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges! Debat på Folkemødet #FMdk


Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20 procent af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43 procent internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011.

Det er gået den forkerte vej i mange år. En af grundende er, at litteratur i dag er i skarp konkurrence med den nyeste serie på Netflix, tidsrøvende mobilspil og populære influencervideoer på YouTube.

Udviklingen er hverken sensationel eller ny – men det gør den ikke mindre vigtig. Vi står tilbage med et fattigere samfund, hvis læsning bliver en parentes i vores kultur. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive.

Det er baggrunden for at Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi, og det vil i dag også danne udgangspunkt for en debat på Folkemødet.

På folkemødet havde vi lavet tre debatter om at skabe rum og ro til fordybelse, hvor et af de helt centrale redskaber er læsning. De så sådan ud.


Slap nu af!!! med al den kultur 
Lørdag den 15. juni  10:30 - 11:15
Danmarks Biblioteker A28 - Den Sociale Scene A - Danchells Anlæg
Børn og unge har brug for fordybelse! Er det en samfundsopgave og hvilken rolle spiller fondene? Hvordan skaber vi et godt liv for børn og unge, når det ikke kun handler om flere I-pads og at ta’ sig godt ud på de sociale medier? Et godt liv er også rum og mulighed for at fordybe sig i bøger og fortællinger. Men er det en reel samfundsopgave eller noget som den enkelte selv må stå for? Og hvordan skaber vi mulighederne, så alle kan være med.? Fondene i Danmark gør langt mere end blot at uddele midler på det almennyttige område. De udpeger nye specifikke indsatsområder og er dermed til at sætte dagsordenen. Det har betydning for kulturens institutioner og udviklingsretninger. Men hvad er på spil, hvordan arbejder fonde og kulturinstitutioner sammen om rammerne for det gode liv gennem hverdagskulturen? Og hvordan sikrer vi, at også udsatte børn og unge kommer med ind i ligningen om et godt liv, hvor der er rum til ro, fordybelse og fællesskaber.
Se med her, hvor vi starter med at udfordre med litteratur i en ny form, nemlig poetry slam af Eva Wille Bach, som til daglig går i 8 klasse, men også går på Brønderslev forfatterskole, som er et projekt startet af Brønderslv Bibliotek. Se selv med....





Deltagere
Mogens Jensen (S) Mf. kulturordfører Birgitte Boesen, Forfatter og rådgiver, büroCHP 
Laust Westtoft, Sekretariatschef, LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud  
Henrik Lehmann Andersen, Direktør, Nordea-fonden 
Pia Henriette Friis, Bibliotekschef og formand, Kolding Bibliotekerne og formand for Bibliotekschefforeningen   

Moderator 
Michel Steen-Hansen, Direktør Danmarks Biblioteksforening  



Slap nu af!! med al den med al den læsning og kultur til børn
Fredag den 14. juni  10:30 - 11:15


Vores børn lever i en strøm af indtryk, og behovet for at slappe af stiger.
Hvad kan kulturen gøre? Hvordan får vi dem til at vælge læsning som alternativ?

Det havde Danmarks Biblioteker debat om på Folkemødet 2019 - I kan se hele debatten her



Vores børn bliver bombarderet med information og kommunikation i en konstant strøm af indtryk. Behovet for at slappe af og koble fra bliver større. Selv skoleelever har mindfulness på skemaet. Vi bør på mange forskellige måder sikre mulighederne for og rum til ro og koncentration, sådan at alle børn oplever tilfredsstillelsen ved for alvor at fordybe sig i noget og måske endda glemme sig selv. Både nu og i fremtiden. Men hvor finder vi disse rum? Er det i kulturen og kunsten - i litteraturen, i musikken, i billedkunsten? Hvad består rummene i og af? Og hvordan bliver kulturen til et need- to-have og ikke bare nice-to-have i vores børns liv?

Slap nu af!! med al den læsning og litteratur 
Fredag den 14. juni  16:30 - 17:30

Læsning er al lærings moder og en unik kilde til oplevelser. Men børn læser mindre. Hvad gør vi?Vores forhold til læsning, ro og fordybelse har ændret sig. Børn og unge læser mindre i deres fritid end tidligere. Mange har udfordringer med dybdelæsning og fordybelse. Vores samfund er præget af uendelige forstyrrelser på arbejdet, hjemme og på de sociale medier. Der skal derfor skabes rum, sprækker og tid til ro, fordybelse og ikke mindst lyst til læsning i hverdagen. Læsning er alt lærings moder, siger man, og i det nyeste folkeskoleforlig er der afsat flere midler til en læseindsats. Men en af udfordringerne med børns dalende læselyst er, at de mest af alt forbinder læsning med skolen. I denne debat vil vi undersøge, hvem der tager têten, hvordan litteraturen kan spille en rolle i de unges liv og hvordan vi skal gå til opgaven med at stimulere børns egen lyst til at læse. Kulturkritiker Katherine Diez sætter rammen ved at fortælle om manglen på litterær dannelse i de unges liv og udfordrer derefter panelet af fagfolk og politikere.

Deltagere 
Marianne Jelved (R) kulturordfører.
Peter Heller Lützem, Special Konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning
Steen Bording Andersen, Kulturudvalgsformand Aarhus (S) og formand Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksforening
Tine Segel, Formand, Bibliotekarforbundet
Niels Lykke Lynnerup, HB og undervisningsudvalg i Danmarks Lærerforening

Moderator Katherine Diez, Kulturdebattør og anmelder


Og vi laver endnu flere debatter om fordybelse og læsning. Se mere om alle arrangementer af
 Danmarks Biblioteker på Folkemøde 2019

Slap nu af! med al den kultur og fordybelse til børn #fmdk

Vores børn lever i en strøm af indtryk, og behovet for at slappe af stiger.
Hvad kan kulturen gøre? Hvordan får vi dem til at vælge læsning som alternativ?

Det havde Danmarks Biblioteker debat om på Folkemødet 2019 - I kan se hele debatten her


Vores børn bliver bombarderet med information og kommunikation i en konstant strøm af indtryk. Behovet for at slappe af og koble fra bliver større. Selv skoleelever har mindfulness på skemaet. Vi bør på mange forskellige måder sikre mulighederne for og rum til ro og koncentration, sådan at alle børn oplever tilfredsstillelsen ved for alvor at fordybe sig i noget og måske endda glemme sig selv. Både nu og i fremtiden. Men hvor finder vi disse rum? Er det i kulturen og kunsten - i litteraturen, i musikken, i billedkunsten? Hvad består rummene i og af? Og hvordan bliver kulturen til et need- to-have og ikke bare nice-to-have i vores børns liv?

Deltagere 
Michael Egelund, Formand, Storkøbenhavn, BUPL 
Tine Segel, Formand, Bibliotekarforbundet 
Imran Rashid, Speciallæge, forfatter, foredragsholder, Sund Digital 
Anne Mette Thorhauge, Lektor og Formand for Medierådet, KU/Medierådet 
Sophie Fuglesang, Projektleder, Køge Bibliotekerne/Billedstrøm  

Moderator 

Katherine Diez, Kulturdebattør og anmelder 



Børn og unge har brug for fordybelse! Hvordan sikrer vi det? Hvilken rolle spiller læsning? #FMDK

Børn og unge har brug for fordybelse!
Er det en samfundsopgave og hvilken rolle spiller fondene? 

Sådan spurgte Danmarks Biblioteker på Folkemødet, du kan se en masse svar på spørgsmålene i denne debat.
Hvordan skaber vi et godt liv for børn og unge, når det ikke kun handler om flere I-pads og at ta’ sig godt ud på de sociale medier? Et godt liv er også rum og mulighed for at fordybe sig i bøger og fortællinger. Men er det en reel samfundsopgave eller noget som den enkelte selv må stå for? Og hvordan skaber vi mulighederne, så alle kan være med.? Fondene i Danmark gør langt mere end blot at uddele midler på det almennyttige område. De udpeger nye specifikke indsatsområder og er dermed til at sætte dagsordenen. Det har betydning for kulturens institutioner og udviklingsretninger. Men hvad er på spil, hvordan arbejder fonde og kulturinstitutioner sammen om rammerne for det gode liv gennem hverdagskulturen? Og hvordan sikrer vi, at også udsatte børn og unge kommer med ind i ligningen om et godt liv, hvor der er rum til ro, fordybelse og fællesskaber.




Deltagere
Mogens Jensen (S) 
Mf. kulturordfører Birgitte Boesen, Forfatter og rådgiver, 
büroCHP 

Laust Westtoft, Sekretariatschef, LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud  
Henrik Lehmann Andersen, Direktør, Nordea-fonden 
Pia Henriette Friis, Bibliotekschef og formand, Kolding Bibliotekerne og formand for Bibliotekschefforeningen   

Moderator 
Michel Steen-Hansen, Direktør Danmarks Biblioteksforening