tirsdag den 17. december 2019

Det er for nemt at give skærmen hele skylden for manglende læselyst

Den danske læsekultur er udfordret.  Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre og mindre af lyst. Men at konkludere at skærme gør danske elever til dårligere læsere, som flere medier har skrevet, er at drage for vidtgående konklusioner på baggrund af den undersøgelse, som artiklerne bygger på, er en replik jeg har skrevet som medlem af Dansk IT’s udvalg for digitale kompetencer.
Læs også Politiken Skærme gør danske skoleelever til dårligere læsere eller Altinget  Skærme forringer børns læsefærdigheder 
Undersøgelsens konklusioner kræver en nuanceret debat. For danske børn er faktisk blevet bedre til at læse fagtekster online siden sidste undersøgelse i 2011. Og drengene har halet ind på pigerne, der normalt er bedre læsere, når vi taler trykte bøger. Det er også konklusionerne fra ePirls 2016, som undersøger 4. klasses elevers evne til at læse fagtekster i et simuleret onlinemiljø.



Det viser sig da også, at det ikke er et entydigt billede, der bliver tegnet i undersøgelsen, som af DPU blev lanceret med overskriften Danske elever er gode online læsere, men glem ikke bøgerne.

Der er ingen tvivl om, at skærme fylder meget i børns verden, uanset om det er i skolen eller i fritiden, men det er for unuanceret at konkludere, at den faldende læselyst og evne alene kan forklares med øget brug af skærme, ikke er entydig. Blandt andet konkluderede Tænketanken Fremtidens Biblioteker store undersøgelse blandt 9.000 børn Børns Læsning 2017, at selvom børn læser mindre i fritiden, så mangler der grundlæggende viden om digitaliseringens betydning for børns læselyst.

Læs også Danske elever er gode online-læsere

Litterær ulighed kræver opgør med fordomme
Det er en forudsætning for børns læsning, at de har adgang til bøger. Adgangen er med til at skabe lige muligheder for alle og inspirere til mere læsning. Alle børn skal have en let, naturlig adgang til litteratur og læsefællesskaber. Børn møder måske litteratur i hjemmet, men her kan være store forskelle, ligesom mange børn ikke oplever indersiden af folkebibliotekerne eller boghandlerne.

Børn forbinder ofte læsning, også af skønlitteratur, med skolen og ikke med fritiden, og de møder primært litteraturlæsning i skolen. Derfor er skolens litteraturformidling i hverdagen af stor betydning. En meget stor del af børns fritid foregår online. Derfor er det vores opgave at sikre, at de også kan inspireres til gode læseoplevelser online.

Skærmene gør nemlig litteraturen tilgængelig for børnene, og derfor handler det om at skabe en ny læsekultur, hvor både læsning i en traditionel bog, suppleret med læsning i e-bøgerne, er noget som børnene vælger af lyst. Vi bliver nødt til at lægge vores egne præferencer bag os og lytte til børnene selv.  F.eks. er mobiltelefonen for mange børn den bedste adgang til tusindvis af bøger, de kan have med sig hvor som helst.

Digital læsning er ikke nødvendigvis værre 
I undersøgelsen skriver de, at selvom den megen brug af computeren kunne tænkes at have indflydelse på, hvor gode eleverne er til at læse tekster på skærm, ser det ud til, at det kun har meget begrænset betydning for læsekompetencen i ePIRLS. Derimod ser det ud til at være af større betydning for elevernes læsekompetence, at de læser ofte for sjov. Elever, som læser for sjov dagligt eller næsten dagligt, klarer sig betydeligt bedre i ePIRLS end elever, der læser mere sjældent.

Undersøgelsen understreger, at læsning på skærme ikke entydigt har negativ effekt. Nok så interessant at de danske elever, der går på skoler, hvor e-bøger er tilgængelige, scorer i gennemsnit højere end de 22% elever, der går på skoler, hvor der ikke er e-bøger tilgængelige.

Undersøgelsen peger også på, at det ikke er tiden foran en skærm, der betyder noget for, hvor godt børnene læser på skærm, men det handler om de helt grundlæggende læsekompetencer - uanset hvilket medie det foregår på. Forskerne fremhæver særligt hjemmets betydning, hvor det har stor betydning, at forældrene læser, at der er bøger i hjemmet, at forældre har læst op og fortalt historier for barnet, har arbejdet med den tidlige sprogudvikling og vist deres egen læseglæde. Der er altså en mere kompleks forklaring end blot skærmlæsning, som handler om kultur, vaner og digitalisering.

Hvis vi stadig vil være en læsende nation, er det vigtigt at holde sig for øje hvilke faktorer, der påvirker børns læsevaner. Læsning af litteratur kan give adgang til nye, anderledes, sjove, dybsindige, genkendelige og fantasifulde verdner. Derfor er læsning en værdifuld aktivitet i sig selv, der kan give børn og unge unikke oplevelser. Når børn læser, styrker det også deres identitets- og almene dannelse, så de får gode forudsætninger for at udvikle sig og deltage aktivt i det samfund, de er en del af. Det gør læsning af litteratur til et særligt gode, som alle børn og unge uanset baggrund har ret til at opleve.

Det er nødvendigt at forske mere i årsag og sammenhæng mellem børns dalende læselyst, deres medievaner, evne til at læse, samt den sociale og kulturelle påvirkning. Derfor er det også godt at børne- og undervisningsministeren har fokus på at skabe en afdækning af eksisterende forskning, men samtidig skal man holde sig for øje, at der grundlæggende mangler forskning om skærmenes påvirkning. 


mandag den 16. december 2019

Unge beretter - et studie af unges syn på læsning

Hvad er læsning for unge? 

Hvordan ser teenagere på biblioteker? 

Kun hvis du stiller spørgsmålene, kan du få svar. 
I denne undersøgelse har den svenske biblioteksforening i samarbejde med fire regionale biblioteksorganisationerlavet en række fokusgruppeinterviews. Svarene er analyseret i lyset af den aktuelle forskning, som Åse Hedemark, lektor i bibliotek og informationsvidenskab ved Institut for ABM, Uppsala Universitet.

Resultatet kan I læse her, det er ret tankevækkende læsning (på svensk) 

Ladda ner

fredag den 13. december 2019

Udviklingen af det internationale arbejde forandrer sig i disse år, når de store lande spiller med musklerne #UNESCO


I november måned var jeg til UNESCO-generalkonference, som afholdes hvert andet år i Paris. I den anledling har jeg gjort mig nogle tanker om udviklingen af det internationale arbejde i en multilateralorganisation, og hvordan USA, Kina og Rusland spiller hver deres spil. Jeg fordi jeg er medlem af den danske UNESCO nationalkommission. Når den verdensomspændende konference løber af stabem er min opgave, at repræsentere Danmark i UNESCO CI Commission sit møde, det er sektionen for kommunikation og information, hvor jeg og bibliotekerne hører under. 

På dette års UNESCO-generalkonference fornemmede jeg en ændring stemningen i Kommunikation og Information sektionen (CI - Communication & Information) som nok også er en generel ændring i det samarbejdende UNESCO.
Læs også FN's kulturskabende styrker i UNESCO med fokus på adgang til information, ytringsfrihed og unges deltagelse



Russerne havde som så ofte før skjulte dagsordner i ærmet, hvor de både forsøgte at få omformuleret de internet-indikatorer man i UNESCO har arbejdet på som gundlag for at sikre et åbent og frit internet. Det lykkedes ikke. Russerne forsøgte også, i noget der endte med at blive en over fire timer lang debat, at få stækket hele organisationen, og dens nye ledelse, sådan at der ville blive indført en så voldsom politisk kontrol, at selv helt små forandringer skulle vedtages på generalkonferencerne hvert andet år. Det lykkedes heller ikke og de fleste, ud over de sædvanlige støtter, gennemskuede de tomme tønder de buldrede på. Den russiske adfærd var der ikke den store forandring i.

Der hvor jeg til gengæld fornemmede en forandring, var fra en af de andre store stater, som har et andet forhold til demokrati end det vi forfægter i Norden, nemlig hos Kina. Kina har på tidligere konferencer ofte stået på Ruskalds siden. Men ikke denne gang, hvor de var meget mere konsensussøgende. Det kom tydeligst til udtryk i en sag om at etablere et forskningscenter i kunstig intelligens i Slovenien. Artificial Intelligence (AI) er en teknologi som i den grad kan ændre vores samfund, og som rummer mange potientialer, både til at forny og forbedre vores samfund i forhold til både produktions, service og videnssektoren, men i den grad også i muligheden til at styrke myndighedernes overvågning og kontrol med borgerne. Det har man set utallige eksempler på i Kina og har ført til at de har stramme grebet over for de der ikke støtter regimet. Derfor havde jeg forventet, at der ville være modstand fra Kina i at etablere et forskingscenter i AI i Europa, men der blev jeg overrasket.

Kina både udtrykte opbakning til at etablere det nye center i Slovenien, samt vilje til også støtte til det nye center økonomisk. Man kan kun gisne om årsagerne Kinas ændrede strategi og mere konsensus prægede adfærd. Det kan være begrunde i, at de er blevet så dominerende på en række økonomiske og teknologiske områder, at de ikke længere frygter organisationer som UNESCO og vores kamp for demokrati og borgerlige rettigheder eller fordi de oplever et magttomrum efter USA har trukket sig ud, som de på sigt gerne vil fylde ud. Under alle omstændigheder er det elementer vi skal være opmærksomme på i det fremtidige internationale arbejde.  

Se mere om AI Forskningscentret her


Mit fokus var på programmet Open Educational Resources, som var en rekommandation, altså en anbefaling til landende om at indføre det. Konceptet om åbne uddannelses ressourcer ”Open Educational Resources” (OER) byder på både muligheder, men så sandelig også udfordringer.

Det rejser ofte spørgsmål i forhold til beskyttelse af ophavsret. Her gælder nemlig ikke de samme spilleregler som for traditionelle undervisningsmaterialer som f.eks. tekstbøger, idet der i forbindelse med udvikling af online undervisningsmateriale er opstået muligheder for alternative og mere fleksible licensaftaler, som vi kender det fra Danmark med aftalelicenser, der har været med til at skubbe på en udvikling fra ”all rights reserved” til ”relevant rights reserved”. En metode, som også har inspireret EU i deres nye copyrights reform. Derfor anbefalede vi også disse fleksible ordninger til UNESCO.

Bibliotekerne spiller mange steder en vigtig rolle i at give studerende adgang til undervisningsmateriale og til at afklare ophavsretlige spørgsmål. En rolle som bør styrkes, hvis flere studerende skal have adgang til relevante undervisningsmaterialer.

Udkastet er resultatet af en længere proces, med henblik på at opfordre regeringer i hele verden til at øge offentlig adgang til statsfinansieret undervisningsmateriale. OER-rekommandationen – og i det hele taget OER – taler ind i den tredje strategiske indsats i den danske UNESCO-strategi, der understreger, hvorledes folkeoplysning, viden og adgang til digital information er med til at danne os som mennesker og skubbe verden i en mere bæredygtig retning. Alt sammen noget som Danmark nævner i vores mere genetisk indlæg.

Ligeledes kan OER kobles til UNESCOs anden strategiske indsats om god uddannelse, hvor uformel livslang læring bidrager til målet om dannelse af globale medborgere.
Rekommandationen skal fungere som et standardsættende instrument for det internationale samarbejde omkring OER.

Forslaget blev vedtaget i bred enighed, men som Rusland bemærkede i deres tale, så har det ingen juridiske bindinger. Kenya bemærkede, at selvom de bakkede op, havde det  i praksis ikke den store betydning for dem, for de ville stadig ikke have råd til at betale de høje priser som er gældende for de fleste copyrightbelagte undervisningsmaterialer. Begge dele er tankevækkende.

Under generalkonferencen fik jeg også mulighed for et bilateralt internt møde med de der har stået for UNESCO oplægget”Strategy for Youth and Adult Literacy for 2020 to 2025”. Det var af betydning fordi
det knytter an på den Nationale Læsestrategi, som er nævnt i den danske UNESCO strategi og som flere parter arbejder på i Danmark. Det var et interessant møde, hvor jeg fik mulighed for at knyttet gode kontakter, da UNESCO står over for de samme udfordringer som vi gør i Danmark. Oplægget er udarbejdet og nu forestår der et stort arbejde med at finde de effektfulde metoder til at få det implementeret i de enkelte lande og særligt at skabe et nationalt politisk ejerskab. Her er nogle fælles udfordringer, hvor UNESCO og os der arbejder med det i Danmark kan skabe en gensidig inspiration.


onsdag den 11. december 2019

Children's Reading Habits in a Nordic perspective

Although we had a tight schedule,
luckily there was time for the
more informal
with my charming colleagues
For the past two days I have been in Stockholm and meet with the secretarie generals of the Nordic library organizations. We talked, among other things, about reading strategy.

I had made a small presentation about the Danish work on National Reading Strategy, which I would like to share here.
  • The daily life, culture- and media consumption of our children, has been radically transformed through the introduction of digital devices and services. Reading is no longer limited to physical books and other printed media, and is increasingly performed online via blogs, computer games, and social media.
  • The role of the public library as a cornerstone in children's reading habits is also changing. But reading is as important as ever. So how do we create a strong culture of reading in this vast array of new settings for reading?
That's the reason whyThe Danish Think Tank 'Libraries of the Future' has - in collaboration with the two national knowledge centres: Lærermiddel.dk and National Centre for Reading - produced one of the largest studies of 9.000 children's reading habits ever performed in Denmark: Children's Reading Habits 2017 - see more about it here

Children are spending less time on reading in their spare time
The number of children reading several times per week is decreasing from 61% in 2010 to 56% in 2017.
The decline is greatest among girls (from 68% to 59%) and in 5th grade.

Children read in school and not at home
Children perceive reading as a school activity.
The experience of reading in school has an impact on how much children are reading outside of school.

Reading is difficult
57% of the children read only because their parents tell them to.
Children find it difficult to read longer texts.

What do children read?
70% of all children read text messages every day on a digital device.
79% of all children never read an e-book.
28% read printed novels, and Fantasy is the top genre.

Who inspires children to read?
Children are inspired to read by their friends, movies and their mother.
The public library gets the lowest rank as a source of inspiration.

Children are mostly spending time on screens
49% of the children in 7th grade use 1-3 hours/day on streaming services.
35% of the boys use minimum 4 hours/day on digital gaming.
19% of the girls use minimum 4 hours/day on social media.

Denmarks result in PIRLS 2016
Compare to the Nordic countries ara Denmark the lowest average reading level. Among the 50 countries that participated in the survey, Denmark occupies a 13th place with 11 other countries. Finland ranks number five and remains the best performing Nordic country

The study also shows that among the group of weak readers in Denmark has grown larger since 2011, and Denmark is the Nordic country that has the fewest really capable readers.

They don’t like reading.
High levels of confidence, but low levels of reading enjoyment are reported in many of the high-performing countries in PIRLS 2016. This relationship is strong in many of the Nordic countries, and particularly in Sweden, Norwey and Denmark, with the most confident readers of any country, though also the fewest pupils who like reading.

It is remarkable that we in the  Scandinavian countries have so little reading pleasure among our children. We therefore have a major common challenge in Norway, Sweden and Denmark in changing the development, so that our children again want to read in their spare time.
Finland - Joy of Reading 
Maybe the other Nordic countries could learn from Finland. Moreover, although Finland has consistently been a high achiever in international assessments, the Ministry of Education and Culture funded a three-year national program called Joy of Reading (2013–2015) with the aim to support the development of reading comprehension in children and enhance their joy of reading (Lukuinto, 2015).

The Joy of Reading Handbook describes the program philosophy, which particularly emphasises collaboration between schools, libraries and parents to strengthen pupils’ reading development.

The Danish Action Area: Parents as target groupParents (especially mum) play an important role in childrens reading habits so we need to work with the parents as target groups instead of the children!

Many parent don’t know what to do and what to present for their children – especially e-books and audio books.We need to tell them, show them and guide them. But parents are different with different conditions and abilities.


The school as a new arena & a new reading concept
The role of the profesionnals are very important (both teachers and librarians)

Good reading experiences in school improves childrens perception of reading.

Children are spending most of their time with school professionels &  when children get older they dont go the public library (6 th grade). An instrumental view of reading in schools (grades, tests)
The libraries need to see The school as a Touch Point with new perception of reading (more aspects and interdisciplinary) and new arenas for being public library


Availability
Availability – both printed and digital – is a pre-condition for reading
and reading for all.  There is a difference in ”being available” and ”experienced availabiblity”

What are the arenas of reading?
Children sometimes meet books at home, but not all families read books at home.

Many children in DK do not visit the library – but all children go to school & children do perceive reading as a school activity.

The inspiration must also be on-line!

See more of reading digital here


Bridging digital and analogue reading (a change of culture)
Childrens spare time are digital and also social. 

Children do not really distinguish between digital and analogue.


But they do no read e-books/audiobooks (the same with their parents teachers & library professionals)

We have to explore ”the digital”, leave our own preferences behind

and focus on the interest of the children:

”It is OK to read a book on a cell-phone”

Look at the touch points - from a movie to reading a book

Digital precence – also in the communication. Digital qualities – and say it out loud

Se more about the Danish Reading strategy here or see my presentation (part of it in Danish)


mandag den 18. november 2019

FN's kulturskabende styrker i UNESCO med fokus på adgang til information, ytringsfrihed og unges deltagelse

I sidste uge indledte H.K.H. Prinsesse Marie UNESCO’s 40. generalkonference i Paris, fordi hun er protektor for Den Danske UNESCO-nationalkommission. Nu er vi nået længere ned i hierarkiet og i dag den 18 november begynder UNESCO CI Commission sit møde, det er sektionen for kommunikation og information, hvor jeg og bibliotekerne hører under. 



             

I det internationale samarbejde kan 

man ikke altid gå rundt råbe højt 

om det demokrati, som det det dybest set
handler om for mig, 
 specielt ikke hvis man 
repræsenterer det officielle 
Danmark, det tænker  jeg altid på 
når jeg finder min plads i plenarsalen, 

hvor min sidemand er fra Cuba. 
Men heldigvis kan  man jo hviske en del.

Der er generalkonference hvert 2. år og igen i år har jeg fået mulighed for at være med med i et par dage, hvor min fokus vil være på Open Educational Resources.

Konceptet om åbne uddannelses ressourcer ”Open Educational Resources” (OER) byder på både muligheder, men så sandelig også udfordringer.

Det rejser ofte spørgsmål i forhold til beskyttelse af ophavsret. Her gælder nemlig ikke de samme spilleregler som for traditionelle undervisningsmaterialer som f.eks. tekstbøger, idet der i forbindelse med udvikling af online undervisningsmaterialer.er opstået alternative og mere fleksible licensaftaler, som vi kender det fra Danmark med aftalelicenser, der har været med til at skubbe på en udvikling fra ”all rights reserved” til ”relevant rights reserved”.

Min udsigt de næste to dage!
Når man deltager i så store møder som
UNESCO generalkonference er man altid lidt spændt
på hvor ens sektion skal holde møde, og vi trak med denne
cigarkasseligende sal ikke det
længste strå i år
Biblioteker spille mange steder en vigtig rolle i at give studerende adgang til undervisningsmateriale og til at afklare ophavsretlige spørgsmål. En rolle som bør styrkes, hvis flere studerende skal have adgang til relevante undervisningsmaterialer.

Der er sket en udvikling i beskyttelsen af ophavsret. Adgang til uddannelsesmateriale anses som et vigtigt element i et inkluderende videnssamfund og i høj grad som vejen til et alternativt og forstærket uddannelsesparadigme. Offentligt tilgængelige materialer og ressourcer til deling, genbrug og forbedring, bidrager på sin helt egen måde til uddannelse og læring. Det er en langsom proces med mange interessenter, og det er en forsat kamp, fordi der også er mange penge i uddannelsesmaterialer. 



UNESCO har, udarbejdet et udkast til en ny rekommandation om OER, som præsenteres på generalkonferencen. Rekommandationen skal fungere som et standardsættende instrument for det internationale samarbejde omkring OER.

Udkastet er resultatet af en længere proces, med henblik på at opfordre regeringer i hele verden til at øge offentlig adgang til statsfinansieret undervisningsmateriale. OER-rekommandationen – og i det hele taget OER – taler ind i den tredje strategiske indsats i den danske UNESCO-strategi, der understreger, hvorledes folkeoplysning, viden og adgang til digital information er med til at danne os som mennesker og skubbe verden i en mere bæredygtig retning.

Ligeledes kan OER kobles til UNESCOs anden strategiske indsats om god uddannelse, hvor uformel livslang læring bidrager til målet om dannelse af globale medborgere.

Dansk fokus på ytringsfrihed, erhvervsuddannelser og unges involvering 
Generelt vil den danske fokus i de uger generalkonferencen finder sted vil være ytringsfrihed, erhvervsuddannelser og unges involvering. ”Ytringsfrihed – både når pressen arbejder, når forskere skaber viden, og når kunstnere udtrykker sig – er forudsætningen for, at vi kan have åbne og demokratiske samfund. Det samme gælder lige adgang til information, kultur og viden. Danmark er en stærk stemme internationalt, når det gælder frihed til at ytre og udtrykke sig, og gennem vores indflydelse i UNESCO kan vi bidrage til at fastlægge internationale værdier og standarder, der kan fungere som et fælles kompas”, siger Carsten Staur, Danmarks UNESCO-ambassadør i en pressemeddelelse fra UNESCO.



Danmark er medlem af UNESCO’s komité for 2005-konventionen, der sætter internationale regler for kunstnerisk ytringsfrihed og modarbejder censur af systemkritiske kunstnere. Det forventes desuden, at Danmark under generalkonferencen bliver valgt ind i UNESCO’s internationale program for medieudvikling og journalisters sikkerhed. De to medlemskaber giver Danmark en solid platform til at arbejde for, at menneskerettigheder, ytrings- og mediefrihed står centralt i UNESCO’s arbejde.
Se også Hvad vil vi med UNESCO i Danmark?

Om UNESCO

UNESCO er FN’s særorganisation for uddannelse, videnskab, kommunikation og kultur. UNESCO i Danmark arbejder for, at kerneværdier som uddannelse til alle, ytringsfrihed, demokrati, beskyttelse af kulturarv og ligestilling former alles liv og hverdag. FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er en naturlig og integreret del af UNESCO’s arbejde og vision.
Generalkonferencen åbnes officielt i UNESCO’s hovedkvarteret i Paris den 12. november 2019 og løber frem til 27. november 2019. Danmark deltager med hovedindlæg i generaldebatten og i de forskellige fagkomiteer. Den danske delegation består af medlemmer af den danske UNESCO-nationalkommission og ministerier med delansvar for UNESCO, som ud over Børne- og Undervisningsministeriets tæller Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet og Kulturministeriet. Dertil har DMI en særlig rolle i forhold til Danmarks engagement i det internationale FN-arbejde omkring havforskning. 

torsdag den 14. november 2019

Bøger er noget, vi lytter til - nu

Danske forlag udgiver rekordmange nye netlydbøger, og vi lytter til bøger som aldrig før. Samtidig er den fysiske bog fortsat det førende format at tilegne sig litteratur på. Det viser nye tal i årsrapporten fra kulturministerens Bogpanel, der offentliggøres i dag skriver Slots og Kulturstyrelsen i anledning af at årsrapporten ”Bogen og Litteraturens vilkår 2019”, offentliggøres af Bogpanelet i dag.

Produktion og udlån af netlydbøger boomer
I 2018 blev der udgivet cirka 3.800 nye netlydbøger i Danmark. Det er en stigning på 60 procent i forhold til 2017 og det højeste tal registreret, siden netlydbøgerne kom på markedet.

I juli 2019 blev der udlånt 287.292 netlydbøger på danske folkebiblioteker, og det er en stigning på cirka 24 procent i forhold til samme måned året før, og det højeste antal nogensinde.

Årsagen til netlydbogens succes er blandt andet, at den kan tages med på farten og lyttes til hvor som helst og når som helst.

Udbud af skønlitteratur er rekordhøjt
Bogpanelets årsrapport viser også, at der fortsat udkommer flere og flere bøger. Væksten er særlig markant for skønlitteratur skrevet på dansk, som er steget med 13 procent siden 2015 og 79 procent siden 2009.

Ifølge tal fra årsrapporten angiver 40 procent af befolkningen, at de ikke har læst skønlitteratur i de seneste tre måneder, og rapporten viser desuden, at 36 procent af danskere over 12 år læser skønlitteratur hver uge. Det er et fald på 3,4 procentpoint siden 2009, men det nuværende tal har været stabilt de seneste tre år.



Læs Bogpanelets årsrapport hvor du kan få svar på hvor mange nye titler, bliver der udgivet hvert år i Danmark, hvem er de flittigste læsere, og hvor meget fylder det digitale salg egentlig af forlagenes samlede omsætning? og meget mere.

I rapporten skriver de bla.

SAMMENHÆNGE MELLEM ADGANG, TILGÆNGELIGHED OG FORBRUG AF LITTERATUR
Bogpanelet bringer også i år tal, der viser, hvordan danskerne får adgang til skønlitteratur. Køb af fysiske bøger er den primære adgangskilde til skønlitteratur, efterfulgt af lån på biblioteket, med hhv. 34 % og 25 %. Lån af familie, venner og bekendte ligger også højt, med 21 %, mens abonnementstjenester som Mofibo og Storytel ligger på 8 %. 

Det bliver meget relevant for en forståelse af bogkulturen at følge med i, hvordan udviklingen med nye spillere på markedet, senest podcastplatformen Podimo, vil indvirke på læsernes forbrugsmønstre og forlagenes omsætning – og overordnet set på hele strukturen i det litterære kredsløb. Kampen om folks tid og opmærksomhed skærpes. Samtidig er det markant, at danskerne på tværs af aldersgrupper ser ud til med et altovervejende flertal at foretrække den fysiske bog som format for læsning af skønlitteratur. Der tales ofte om, at nye mediemuligheder får forbruget af bøger til at falde. Men måske peger de mange tal, Bogpanelet lægger frem, også på, at der især kan være en sammenhæng mellem bøgers tilgængelighed og forbruget af dem. 6 Bogen og litteraturens vilkår 2019 

Måske hænger netlydbogens succes sammen med dens tilgængelighed. Netlydbogen er nem at få fat i og benytte i et mediebillede med mange tilbud. Samtidig peger tallene i årsrapporten som nævnt på, at læserne hovedsageligt læser skønlitteratur i den fysiske bogs format, og det gælder også for unge læsere. Det er et tankevækkende forhold, der lægger op til, at vi i Danmark har brug for en visionær strategi for, hvordan børn og unge får den bedste adgang til bøger, ikke mindst til skønlitteratur både i fysisk og digital form. 

Der er brug for et målrettet arbejde med, hvordan børns og unges nysgerrighed over for bøger og læsning vækkes og vedligeholdes. Det gælder måske også om at fange børns og unges opmærksomhed på tidspunkter af dagen, hvor de er mest interesserede i bogmedierne og går fra “et interaktivt mode” til “et receptivt mode”, som direktør Tine Smedegaard Andersen pointerede på Bogpanelets seminar 24. september 2019.

onsdag den 13. november 2019

Bogreolen er det næste statussymbol

Med udgangspunkt i denne artikel er denne tendens opstået
#VisMigDinBogreol så må du se min!!!
Vær med på den nye trend og vis den sexede moderne identitetsmarkør på de sociale medier. 

Efter en mangeårig deroute er bogreolen på vej tilbage til danskernes stuer som kulturel og social identitetsmarkør. Michel Steen-Hansen, formand for Danmarks Biblioteksforening, håber, det kan give flere børn og unge smag for at læse bøger. Andre frygter, at slaget allerede er tabt til sociale medier og World of Warcraft skriver Berlingske i dag.

Boligstylist Line Hagemann Sørensen fra Boligstylister.dk mener i følge artiklen ikke, at folk i dag tænker at kan være en del af stuen, noget man omgiver sig med. Så hellere Kählervasen med guldstriber.«

Jeg tror nu ikke hun har helt ret og ser en modtendens. For hvis ikke vi ser bøger som en del af vores hjem har vi en stor udfordring.

Det påpeger jeg også i artiklen, hvor journalisten Trine Munk-Petersen.skriver. Hvis man som "Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, er optaget af, at også kommende generationer vil finde glæde ved at være i selskab med en god bog. Så er fraværet af bogreoler i hjemmet i hvert fald en del af skylden for, at stadigt færre danske børn og unge læser for fornøjelsens skyld.

»Der er blevet længere mellem de inspirerende læseoplevelser, og det kan bl. a. skyldes, at der ikke længere står en bogreol hjemme hos mor og far,« siger han."

Artiklen er ikke online, men jeg bringer her et uddrag:


Læselysten i bund

Flere både danske og internationale undersøgelser viser nemlig et markant fald i antallet af børn og unge, der læser for deres fornøjelse i fritiden. Kun 20 procent af danske skoleelever svarer, at de »rigtig gode kan lide« at læse, hvilket placerer Danmark - sammen med Sverige - helt i bund, når det kommer til børns og unges læselyst.

Det fik tidligere i år en kreds af aktører, herunder Danmarks Biblioteksforening, til at udarbejde forslag til en national læsestrategi, der skal give børn og unge læselysten tilbage. Strategien retter sig både mod dagtilbud, folkeskolen, biblioteker og ungdomsuddannelser, men netop fordi mange børn i dag opfatter det at læse en bog mere som pligt end fornøjelse, er det vigtigt, at også hjemmet og forældrene kommer på banen. Og her spiller bogreolen en vigtig rolle, understreger Michel Steen-Hansen.

»Vores vigtigste anbefaling er, at man skal »bade børn i bøger«. Fordi vi konstaterer, at flere og flere børn ikke møder bøgerne. De gamle skolebiblioteker er forsvundet mange steder, og rigtig mange børn kommer ikke på folkebiblioteket.

Så hvor skal de møde bøgerne, hvis de heller ikke møder dem derhjemme?« spørger han.

Årsagen til bogreolens deroute skal ifølge Michel Steen-Hansen paradoksalt nok ses i sammenhæng med, at tilgængeligheden til bøger, i hvert fald på nogle områder, aldrig har været større.

»Bogmarkedet er blevet liberaliseret, bøger er blevet en tilbudsvare, som vi møder i Bilka, hvor vi kan købe bestsellerne til ingen penge.

Det har gjort, at bogen ikke længere er så værdifuld for os. Den er i langt højere grad blevet et forbrugsgode, som vi køber og om ikke smider væk, så i hvert fald er meget mere tilbøjelige til at skille os af med igen,« siger han.

»Selvfølgelig er alle bøger i dag tilgængelige på internettet, men der er jo et utal af hjemmesider og apps, som kan være svære at finde rundt i. Derfor er det vigtigt, at man også møder den fysiske bog.« Når alt det er sagt og begrædt, tyder meget på, at bogreolen er på vej tilbage til danskernes stuer.

»Jeg tror, tendensen er ved at vende,« siger Michel Steen-Hansen. »Vi er mange, der prøver at skabe opmærksomhed på, hvad læsning kan -fordybelsen og roen, som mange forældre godt er klar over, at deres børn mangler.

Og så kan jeg jo helt lavpraktisk konstatere, når jeg bladrer i f. eks. Ikea-kataloget, at bogreolen er ved at komme ind i boligindretningen igen som et designelement i vores stuer.

Og så må man vel tro, at det også medfører nogle bøger på hylderne.« Spørger man Mette Seerup, boligredaktør på ugebladet Femina, har Michel Steen-Hansen i hvert fald ret i det første.

»Det er rigtigt, at bogreolen har været ude i nogle år, men lige nu er ikke mindst indbygningsreoler ved at vinde frem,« siger hun.

»Der er en tendens til at få tingene ud af skabene og sætte dem frem -det gælder også i køkkenet. Man vil gerne vise på sine reoler, hvem man er, både med personlige ting, rejsefund, arvestykker -og bøger. Den tid, hvor man vendte bøgerne om for at skjule de farvede rygge, er forbi -også tendensen med at farvekoordinere bøgerne, som vi så for et par år siden. Nu må det gerne se lidt rodet ud -på den rigtige måde.« Hvilket naturligvis indebærer, at det kun er udvalgte værker, der får plads i de nye, trendy reolvægge -smukke bøger om kunst og arkitektur eller de helt store klassikere, som man gerne vil signalere, at man har læst, mens krimierne og bogklubbøgerne får lov til at blive i kælderen.

Og vil man være virkelig med på noderne, kan man selvfølgelig gøre som kendisser såvel herhjemme som i Hollywood, ifølge Politiken, gør -hyre en ekspert til at kuratere bogreolen, så den giver det helt rigtige signal om ejerens personlighed og værdier.

Børns læselyst - det satslige midler og samarbejdet mellem sektorer



Børns læselyst - forleden annoncerede Kulturministeriet, at de afsætter 6 millioner kroner til en "læselystpulje" rettet mod 0.-3. klasse. Biblioteker, i samarbejde med skolefritidsordninger eller fritidshjem, kan søge pengene. For et par måneder siden viste en kæmpe undersøgelse af 9.000 børns læsevaner ellers, at det især er i 3.-7. klasse, børnene vender blikket væk fra bogen. Og hvor langt forslår mon 6 mio. kroner til 190.000 børn?
Kulturen på DR P1 satte i går spot på den nye læselystpulje, hvor Danmarks Biblioteksforenings formand Steen Bording Andersen hilser den nye pulje velkommen, men efterlyser en større tværfaglig tænkning - hør selv med her 

tirsdag den 12. november 2019

Skærmene får skylden for et fald i danske elevers læsefærdigheder i ny undersøgelse. Men er det nu også den mest sandsynlige forklaring?

Syndebuk. Skærmene får skylden for et fald i danske elevers læsefærdigheder i ny undersøgelse. Men er det nu også den mest sandsynlige forklaring? Er udgangspunktet for en artikel i Weekendavisen - om de seneste ugers pressefokus på at Skærme gør skoleelever til dårligere læsere, som lød det på Politikens forside i sidste uge og i Altingets artikel om samme undersøgelse. 

Weekendavisens 
ANDERS BOAS  har valg at at læse hele undersøgelsen og dens konklusioner, hvor de nuancere skærmenes indflydelse på de unges læsning, hvor han starter med at kritisere pressen ensidige syndebuk SKÆRMEN


"Teknologien er en af tidens foretrukne syndebukke, og ethvert skvulp i en under­søgelse kan fortolkes som et udslag af ungdommens hang til teknologiske dimser. Denne gang er det den store internationale ePIRLS 2016-undersøgelse, der har givet anledning til bekymring. Den er en elektronisk udgave af læsetesten PIRLS, der vel bedst kan beskrives som den notoriske PISA-tests mere ukendte slægtning.

»Eksperter er alarmerede,« lyder det i artiklen, og det er da også bekymrende, hvis skærme virkelig gør eleverne til dårligere læsere. Det er dog værd at slå fast, at undersøgelsen slet ikke er designet til at svare på, om det er tilfældet. Og selv hvis man lader sig nøje med bekymrende tegn, skal rapporten læses med de utroligt selektive læsebriller for at finde grund til at hamre på alarmklokken.

Artiklen hæfter sig ved tre ud af undersøgelsens mange – overvejende positive – resultater, og kun et af dem handler direkte om elevernes læsefærdigheder."
Det synes jeg er ret tankevækkende - at vi finde den lette løsning i at give skærmen skylden, den skærm som de fleste af os synes fylder alt for meget i vores liv, og specielt i vores børns liv. Men forklaringen på at børn og unge læser mindre i deres fritid er noget mere nuanceret - Læs hele artiklen her

tirsdag den 5. november 2019

#FakeNews - et farligt stempel?


Når lande som Nordkorea og Rusland vil bekæmpe fake news, er det måske værd at genoverveje, om begrebet gør noget godt for demokratiet, skriver Politiken i dag. 


Vi oplever det også når Trump stempler seriøse medier som fakenews medier,  hvad skal vi så tror på? Ja der er nok ingen vej uden om, at vi må nok lære folk at kunne kende forskel på sande og falske nyheder, sådan som f.eks. bibliotekerne arbejder med www.spotfakenews.dk

Som de udtrykker det i Politikken:
»En sygdom, der skal fjernes«

Det er en farlig udvikling, mener danske Johan Farkas, der forsker i manipulation på digitale medier og er forfatter til den nye bog ’Post-truth, Fake News and Democracy’. Netop nu turnerer han på en række af de amerikanske eliteuniversiteter med et budskab, der vender op og ned på alt det, vi troede, vi vidste om misinformation og fake news.
»Når vi i dag taler om fake news og misinformation, italesætter vi det, som det er en sygdom, der skal fjernes«, siger han og tilføjer:
»Problemet er, at man afpolitiserer det ved at tale om misinformation på den måde. Pludselig er der nogle holdninger, der ikke er plads til i demokratiet, og det er jo det modsatte af, hvad der er meningen«.
Sammenligningen af fake news og misinformationer med en sygdom har han ikke fra hvem som helst.
Den franske præsident, Emmanuel Macron,fik vedtaget en kontroversiel fake news-lovgivning i landet i november sidste år. Loven har til formål at give dommere udvidede beføjelser under valg, så de kan komme især bevidst spredning af misinformation til livs.
»For at beskytte vores demokrati må vi bekæmpe den stadigt voksende fake news-virus, som udsætter vort folk for irrationel frygt og en forestilling om risici«, sagde Macron i forbindelse med vedtagelsen af loven.
Men kritikere har peget på, at det kan have en antidemokratisk effekt. Og det er Johan Farkas enig i:
»Demokrati handler jo netop om, at borgerne skal komme til orde, også selv om det, de siger, ikke nødvendigvis er korrekt efter andres opfattelse«.

I Bibliotekerne arbejder ud fra at en væsentlig del af løsningen på de manipulerende nyheder er at gøre folk opmærksomme på problemstillingen, og at lære dem at kende forskel på sandt og falsk.





Ny læseindsats: Pulje til læselyst i folkeskolerne er klar

Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort en pulje på 9,5 millioner kroner til fremme af læselyst blandt folkeskoleelever.

At eleverne har lyst til at læse betyder meget for deres læsefærdigheder i skolen. Vi ved fra en række undersøgelser, at lysten til at læse i fritiden er faldet blandt danske folkeskolelever og dermed også den tid, de bruger på det.
For at fremme folkeskoleelevernes læselyst har Børne- og Undervisningsministeriet afsat 9,5 millioner kroner til en pulje, der skal understøtte læseindsatsen i folkeskolen. Her vil der kunne søges tilskud til en indsats under et af tre temaer:

* Understøttelse af de fagprofessionelles arbejde med faglig læsning
* Skolernes arbejde med fritidslæsning
* Arbejdet med forældres læsning med deres børn

Det er en del af ”Aftale om justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole” fra januar 2019 er der afsat midler til en 3-årig læseindsats målrettet 1.-9. klasse i folkeskolen.

Hvem kan søge?
Kommunerne kan søge på vegne af deres folkeskoler.

Tænketanken Fremtidens Bibliotekers store undersøgelse Børns Læsning 2017 viser at børn læser mindre i fritiden. Der er samlet sket et fald på 5 procentpoint, fra 61 procent til 56 procent i perioden 2010 - 2017, i forhold til børn, der læser flere gange om ugen eller mere.

Og i arbejdet med National Læsestrategi ved vi, at hvis vi virkelig skal rykke på børns lyst til at læse kræver det nye tiltag på tværs af skoler, biblioteker og familier. Det handler nemlig om at skabe en ny læsekultur, med plads til lyst.

Derfor en opfordring til biblioteker, skoler, forældre og andre der vil styrke lystlæsningen om at gå sammen og søge puljen med nye lystfulde initiativer.

Læs mere om puljen her

Håndværk skal gøre børn til bedre læsere

Bogstakken på børneværelset er blevet lavere. Vores børn læser mindre og har fået sværere ved at fordybe sig i en tekst. På Skårup Skole på Sydfyn eksperimenterer de med "at håndværke sig til læselyst." Børnene har ekstra fokus de praktiske fag, så de har tid til at fordybe sig i madkundskab og håndværk. Håbet er at øvelsen i fordybelse gør dem til bedre læsere. Det var temaet da P1 programmet Public service i går snakkede læsning. 

Lisbeth Vestergaard fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker er med i en snak om projektet på Skårup skole og hvordan vi giver børn mere lyst til at læse, også når de har fri fra skole.


Den udsendelse kan du hører her 


lørdag den 2. november 2019

Skal vi forbyde politiske annoncer alle steder?

Twitter vil fremover forbyde politiske annoncer. Kunne vi ønske facebook gjorde det samme? og hvad med de rigtige medier?

»Vi tror på, at politiske budskaber skal gøre sig fortjent til deres udbredelse – det skal man ikke kunne købe sig til,« skrev Twitters direktør, Jack Dorsey.


Det er jeg enig med ham i. Jeg er også enig med Informations Chefredaktør Rune Lykkeberg i at "Demokratisk kan det ikke forsvares, at de rigeste kan købe sig til mest indflydelse" men jeg er så ikke sikker på at jeg er enig i tilføjelsen "i en effektfuld digital offentlighed.

Politiske annoncer bør generelt forbydes på sociale medier."

Hvorfor en adskillelse om politisk annoncering mellem såkaldt "sociale medier"og "traditionelle medier" som jo også er digitale og sociale?

Hvis man mener at det demokratisk ikke kan forsvares, at de rigeste kan købe sig til mest indflydelse, er det vel ligegyldigt om det er i det ene eller andet medie.

Selvfølgelig er der forskel på de traditionelle medier og de såkaldt sociale medier. For selvom de traditionelle også er digitale og sociale, så er de sociale medier ikke "medier" i traditionel forstand. I hvert fald er de ikke omfattet af medieansvarlov og derfor mere sociale "platforme". Men det ændre vel ikke grundlæggende på om de politiske reklamers påvirkningskraft og det at de rigeste kan købe flest.

I USA er politisk annoncering f.eks. stor på TV, mens vi i Danmark har valgt at man ikke må annoncerer politisk på TV og Radio, mens man godt må på lokalradio, i biografreklamer og dagblade?

Rune Lykkeberg har skrevet om det i Information i dag, og det er med baggrund i hans leder jeg reflekterer over om vi bør forbyde politisk annoncering alle steder? Eller hvor man skal trække grænsen? Og hvad med ytringsfriheden?

Lykkeberg påpeger selv det dilemma fyldte når han i sin klumme skriver: (jeg tillader mig et lidt langt citat, du kan læse hele klummen her, hvis du har abonnement

Med hele verden som publikum havde en stjernesocialist og en superkapitalist for nylig en konfrontation, der satte en konflikt på spidsen og udstillede et problem, som ikke kan løses uden at skabe nye problemer.

Den demokratiske kongreskvinde Alexandria Ocasio-Cortez udspurgte Facebooks kejser, Mark Zuckerberg, under en høring i Kongressen, der blev tv-transmitteret og delt globalt. Anledningen var, at Zuckerberg ikke vil censurere en kampagnevideo fra præsident Trump, som udbreder åbenlyse løgne.
Ocasio-Cortez opfordrede Zuckerberg til at tage ansvar for alt det, hans virksomhed tjener penge på at sprede. Hun anførte, at Facebook burde faktatjekke og redigere kampagnevideoer, der har som mål at misinformere et stort publikum. 
Zuckerberg svarede, at han var moralsk modstander af løgn, men også principiel modstander af, at en privat virksomhed skulle afgøre og håndhæve forskellen på rigtigt og forkert i politik. Det mente han ikke, Facebook har autoritet til.
Hun har ret i, at dyre annoncer på Facebook kan manipulere et stort publikum og udbrede usandheder. Hendes præmis er, at en oplyst samtale er en forudsætning for folkestyre, og at målrettede misinformationer kan være demokratinedbrydende.
Omvendt har han ret i, at politiske annoncer altid har haft karakter af propaganda og ikke skal opfattes som faktuelle udsagn om virkeligheden. Han henviser til ytringsfrihed som ideal og antager, at løgne bliver modsagt og manipulation udstillet i en fri offentlighed. Frihed og fælles samtale er hans præmisser; sandhed og oplysning er hendes.
Det lignede et rigtigt dilemma."

fredag den 1. november 2019

Danske elever er gode online-læsere

I tirsdags skrev Politiken "Skærme gør danske elever til til dårligere læsere". Det fik mig til at skrive en blog om at det bliver "spændende at se årsag/sammenhæng, når vi får dykket ned i rapporten. Den faldende læselyst og evne kan næppe forklares alene forklares af øget brug af skærme."

Det viser sig da også at være en væsentlig anderledes historie der fortælles i den internationale undersøgelse ePIRLS. Nemlig at Danske 10-årige elever er gode til at læse på en skærm. Men vi opøver de grundlæggende læsekompetencer ved at læse på papir. Tænketanken Fremtidens Biblioteker er dykket ned i rapporten og skriver 29. oktober

Hent den fulde rapport her 
"Danske elever er gode online-læsere, men glem ikke bøgerne" er overskriften på pressemeddelelse fra DPU i forb. med at ePIRLS 2016 udkommer i dag. ePIRLS undersøger 4. klasses elevers evne til at læse fagtekster i et simuleret on-linemiljø. Og der er mange interessante resultater:
- Danske elever er bedre til at læse på skræm end på papir: 74 % læser på middel/højt, når de skal finde og anvende information på en webside. 15 % på meget højt niveau.
- De danske drenge, som ellers halter efter pigerne i andre læseundersøgelser, klarer sig lige så godt som pigerne
- 11 % af eleverne læser på lavt niveau eller derunder.


Undersøgesen peger også på, at det ikke er tiden foran en skærm, der betyder noget for, hvor godt børnene læser på skærm, men det handler om de helt grundlæggende læsekompetencer - uanset hvilket medie det foregår på. Forskerne fremhæver hjemmets betydning: Læser forældrene, er der bøger i hjemmet, har forældre læst op og fortalt historier for barnet, har forældrene arbejdet med barnets tidlige sprogudvikling og har forældrene vist deres egen læseglæde.

14 lande har deltaget i ePIRLS 2016, som er en integreret del af PIRLS 2016. 2506 danske elever har deltaget i undersøgelsen."


Jeg har tidligere skrevet om PIRLS undersøgelsen, bl.a. om hvor lavt danske elever scorer på lysten til at læse i fritinden, men der er altså en anden undersøgelse, den kan du læse mere om her

tirsdag den 29. oktober 2019

Ny stor International undersøgelse viser, at danske børn bliver dårligere læsere

En ny stor internation al undersøgelse viser, at elevers tekstforståelse og deres evne til at fordybe sig forringes, i takt med at papiret udskiftes med skærme skriver Politiken i dag.

Spændende at se årsag/sammenhæng, når vi får dykket ned i rapporten. Den faldende læselyst og evne kan næppe forklares alene forklares af øget brug af skærme.


I Danmarks Biblioteksforening og læsekoalitionen bag arbejdet med National Læsestrategi vil vi dykke ned i dagens undersøgelse, da vores afsæt jo netop er undersøgelser, der viser at børn får mindre lyst til at læse.

Se mere på www.nationalstrategi.dk

Elever i de små klasser bliver dårligere læsere, når papir og bøger erstattes af iPads og læringsplatforme. Det er en af konklusionerne i ePirls, der er den første store internationale undersøgelse af, hvordan skolebørn påvirkes af at læse digitalt.

Jeg har tidligere skrevet om andre internationale undersøgelser, og hvor lavt danske elever scorer på bl.a. lysten til at læse i fritenden. Se mere her

Politikens faktabox
Af Politikens foromtale fremgår det også, at "Undersøgelsen, der tirsdag præsenteres på Aarhus Universitet, slår fast, at danske elever i 4. klasse generelt læser mindre, nyder læsningen mindre og har dårligere tekstforståelse, end de havde i 2011. Undersøgelsen kæder udviklingen sammen med, at børnene i højere grad læser på skærm frem for på papir i skolen og hjemme.

»Det tager tid at blive en dygtig læser. Man skal øve sig, og man skal gøre det sammenhængende i længere tid. Derfor er der god grund til at tage det alvorligt, når børn læser mindre, nyder læsning mindre og får sværere ved det, i takt med at de i stigende grad dropper papiret«, siger lektor emeritus ved Aarhus Universitet Jan Mejding, der står bag den danske del af ePirls-undersøgelsen."



Jeg vil skrive mere når undersøgelsen offentliggøres, for det virker som om der er rigtig mange interessante perspektiver i den.