Når lande som Nordkorea og Rusland vil bekæmpe fake news, er det måske værd at
genoverveje, om begrebet gør noget godt for demokratiet, skriver Politiken i
dag.
Vi oplever det også når Trump stempler seriøse medier som fakenews medier, hvad skal vi så tror på? Ja der er nok ingen vej
uden om, at vi må nok lære folk at kunne kende forskel på sande og falske
nyheder, sådan som f.eks. bibliotekerne arbejder med www.spotfakenews.dk
Som de udtrykker det i Politikken:
»En sygdom, der skal
fjernes«
Det
er en farlig udvikling, mener danske Johan Farkas, der forsker i manipulation
på digitale medier og er forfatter til den nye bog ’Post-truth, Fake News and
Democracy’. Netop nu turnerer han på en række af de amerikanske
eliteuniversiteter med et budskab, der vender op og ned på alt det, vi troede,
vi vidste om misinformation og fake news.
»Når
vi i dag taler om fake news og misinformation, italesætter vi det, som det er
en sygdom, der skal fjernes«, siger han og tilføjer:
»Problemet
er, at man afpolitiserer det ved at tale om misinformation på den måde.
Pludselig er der nogle holdninger, der ikke er plads til i demokratiet, og det
er jo det modsatte af, hvad der er meningen«.
Sammenligningen
af fake news og misinformationer med en sygdom har han ikke fra hvem som helst.
Den
franske præsident, Emmanuel Macron,fik vedtaget en kontroversiel fake
news-lovgivning i landet i november sidste år. Loven har til formål at give
dommere udvidede beføjelser under valg, så de kan komme især bevidst spredning
af misinformation til livs.
»For
at beskytte vores demokrati må vi bekæmpe den stadigt voksende fake news-virus,
som udsætter vort folk for irrationel frygt og en forestilling om risici«,
sagde Macron i forbindelse med vedtagelsen af loven.
Men
kritikere har peget på, at det kan have en antidemokratisk effekt. Og det er
Johan Farkas enig i:
»Demokrati
handler jo netop om, at borgerne skal komme til orde, også selv om det, de
siger, ikke nødvendigvis er korrekt efter andres opfattelse«.
I Bibliotekerne arbejder ud fra at en væsentlig del af løsningen på de manipulerende nyheder er at gøre folk opmærksomme på problemstillingen, og at lære dem at kende forskel på sandt og falsk.
Kulturmagasinet KRÆS - RADIO4 (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser. Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald. Hør det her Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad I Kristeligt Dagblad artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne
I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det. Det er også startskuddet på Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen. Vores fokus vil være understøtteden undervisning som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide
Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte
Kommentarer
Send en kommentar