Gå videre til hovedindholdet

Bogreolen er det næste statussymbol

Med udgangspunkt i denne artikel er denne tendens opstået
#VisMigDinBogreol så må du se min!!!
Vær med på den nye trend og vis den sexede moderne identitetsmarkør på de sociale medier. 

Efter en mangeårig deroute er bogreolen på vej tilbage til danskernes stuer som kulturel og social identitetsmarkør. Michel Steen-Hansen, formand for Danmarks Biblioteksforening, håber, det kan give flere børn og unge smag for at læse bøger. Andre frygter, at slaget allerede er tabt til sociale medier og World of Warcraft skriver Berlingske i dag.

Boligstylist Line Hagemann Sørensen fra Boligstylister.dk mener i følge artiklen ikke, at folk i dag tænker at kan være en del af stuen, noget man omgiver sig med. Så hellere Kählervasen med guldstriber.«

Jeg tror nu ikke hun har helt ret og ser en modtendens. For hvis ikke vi ser bøger som en del af vores hjem har vi en stor udfordring.

Det påpeger jeg også i artiklen, hvor journalisten Trine Munk-Petersen.skriver. Hvis man som "Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, er optaget af, at også kommende generationer vil finde glæde ved at være i selskab med en god bog. Så er fraværet af bogreoler i hjemmet i hvert fald en del af skylden for, at stadigt færre danske børn og unge læser for fornøjelsens skyld.

»Der er blevet længere mellem de inspirerende læseoplevelser, og det kan bl. a. skyldes, at der ikke længere står en bogreol hjemme hos mor og far,« siger han."

Artiklen er ikke online, men jeg bringer her et uddrag:


Læselysten i bund

Flere både danske og internationale undersøgelser viser nemlig et markant fald i antallet af børn og unge, der læser for deres fornøjelse i fritiden. Kun 20 procent af danske skoleelever svarer, at de »rigtig gode kan lide« at læse, hvilket placerer Danmark - sammen med Sverige - helt i bund, når det kommer til børns og unges læselyst.

Det fik tidligere i år en kreds af aktører, herunder Danmarks Biblioteksforening, til at udarbejde forslag til en national læsestrategi, der skal give børn og unge læselysten tilbage. Strategien retter sig både mod dagtilbud, folkeskolen, biblioteker og ungdomsuddannelser, men netop fordi mange børn i dag opfatter det at læse en bog mere som pligt end fornøjelse, er det vigtigt, at også hjemmet og forældrene kommer på banen. Og her spiller bogreolen en vigtig rolle, understreger Michel Steen-Hansen.

»Vores vigtigste anbefaling er, at man skal »bade børn i bøger«. Fordi vi konstaterer, at flere og flere børn ikke møder bøgerne. De gamle skolebiblioteker er forsvundet mange steder, og rigtig mange børn kommer ikke på folkebiblioteket.

Så hvor skal de møde bøgerne, hvis de heller ikke møder dem derhjemme?« spørger han.

Årsagen til bogreolens deroute skal ifølge Michel Steen-Hansen paradoksalt nok ses i sammenhæng med, at tilgængeligheden til bøger, i hvert fald på nogle områder, aldrig har været større.

»Bogmarkedet er blevet liberaliseret, bøger er blevet en tilbudsvare, som vi møder i Bilka, hvor vi kan købe bestsellerne til ingen penge.

Det har gjort, at bogen ikke længere er så værdifuld for os. Den er i langt højere grad blevet et forbrugsgode, som vi køber og om ikke smider væk, så i hvert fald er meget mere tilbøjelige til at skille os af med igen,« siger han.

»Selvfølgelig er alle bøger i dag tilgængelige på internettet, men der er jo et utal af hjemmesider og apps, som kan være svære at finde rundt i. Derfor er det vigtigt, at man også møder den fysiske bog.« Når alt det er sagt og begrædt, tyder meget på, at bogreolen er på vej tilbage til danskernes stuer.

»Jeg tror, tendensen er ved at vende,« siger Michel Steen-Hansen. »Vi er mange, der prøver at skabe opmærksomhed på, hvad læsning kan -fordybelsen og roen, som mange forældre godt er klar over, at deres børn mangler.

Og så kan jeg jo helt lavpraktisk konstatere, når jeg bladrer i f. eks. Ikea-kataloget, at bogreolen er ved at komme ind i boligindretningen igen som et designelement i vores stuer.

Og så må man vel tro, at det også medfører nogle bøger på hylderne.« Spørger man Mette Seerup, boligredaktør på ugebladet Femina, har Michel Steen-Hansen i hvert fald ret i det første.

»Det er rigtigt, at bogreolen har været ude i nogle år, men lige nu er ikke mindst indbygningsreoler ved at vinde frem,« siger hun.

»Der er en tendens til at få tingene ud af skabene og sætte dem frem -det gælder også i køkkenet. Man vil gerne vise på sine reoler, hvem man er, både med personlige ting, rejsefund, arvestykker -og bøger. Den tid, hvor man vendte bøgerne om for at skjule de farvede rygge, er forbi -også tendensen med at farvekoordinere bøgerne, som vi så for et par år siden. Nu må det gerne se lidt rodet ud -på den rigtige måde.« Hvilket naturligvis indebærer, at det kun er udvalgte værker, der får plads i de nye, trendy reolvægge -smukke bøger om kunst og arkitektur eller de helt store klassikere, som man gerne vil signalere, at man har læst, mens krimierne og bogklubbøgerne får lov til at blive i kælderen.

Og vil man være virkelig med på noderne, kan man selvfølgelig gøre som kendisser såvel herhjemme som i Hollywood, ifølge Politiken, gør -hyre en ekspert til at kuratere bogreolen, så den giver det helt rigtige signal om ejerens personlighed og værdier.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe