tirsdag den 29. oktober 2019

Ny stor International undersøgelse viser, at danske børn bliver dårligere læsere

En ny stor internation al undersøgelse viser, at elevers tekstforståelse og deres evne til at fordybe sig forringes, i takt med at papiret udskiftes med skærme skriver Politiken i dag.

Spændende at se årsag/sammenhæng, når vi får dykket ned i rapporten. Den faldende læselyst og evne kan næppe forklares alene forklares af øget brug af skærme.


I Danmarks Biblioteksforening og læsekoalitionen bag arbejdet med National Læsestrategi vil vi dykke ned i dagens undersøgelse, da vores afsæt jo netop er undersøgelser, der viser at børn får mindre lyst til at læse.

Se mere på www.nationalstrategi.dk

Elever i de små klasser bliver dårligere læsere, når papir og bøger erstattes af iPads og læringsplatforme. Det er en af konklusionerne i ePirls, der er den første store internationale undersøgelse af, hvordan skolebørn påvirkes af at læse digitalt.

Jeg har tidligere skrevet om andre internationale undersøgelser, og hvor lavt danske elever scorer på bl.a. lysten til at læse i fritenden. Se mere her

Politikens faktabox
Af Politikens foromtale fremgår det også, at "Undersøgelsen, der tirsdag præsenteres på Aarhus Universitet, slår fast, at danske elever i 4. klasse generelt læser mindre, nyder læsningen mindre og har dårligere tekstforståelse, end de havde i 2011. Undersøgelsen kæder udviklingen sammen med, at børnene i højere grad læser på skærm frem for på papir i skolen og hjemme.

»Det tager tid at blive en dygtig læser. Man skal øve sig, og man skal gøre det sammenhængende i længere tid. Derfor er der god grund til at tage det alvorligt, når børn læser mindre, nyder læsning mindre og får sværere ved det, i takt med at de i stigende grad dropper papiret«, siger lektor emeritus ved Aarhus Universitet Jan Mejding, der står bag den danske del af ePirls-undersøgelsen."



Jeg vil skrive mere når undersøgelsen offentliggøres, for det virker som om der er rigtig mange interessante perspektiver i den.

tirsdag den 22. oktober 2019

Forskellige befolkningsgruppers opfattelse og forståelse af nyheder og aktualitet

Hvad forstår den unge dansker, der er storforbruger af sociale medier, ved en ”nyhed”? Og er en nyhed det samme for de ældre aldersgrupper, der i højere grad benytter sig af radio og tv? Hvad betyder det for vores opfattelse af begreberne nyheder og aktualitet, hvor i landet vi bor? Og har det betydning, om vi har hjemmeboende børn?

Det og meget andet er til debat, når Slots- og Kulturstyrelsen i dag har konference om de to begreber – nyheder og aktualitet – i Eigtveds Pakhus i København. Konferencen finder sted i forbindelse med offentliggørelsen af en omfattende undersøgelse, som Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) har udarbejdet for Slots- og Kulturstyrelsen.


Selve rapporten, der præsenteres på konferencen kan du se her ”Aktiv, overvældet, adspredt eller afhængig?”
Netop hvad "de unge" opfatter som en nyhed og hvordan de tilgår den er så ekstremt vigtigt i disse år, hvor vi alle høster vore nyhedder på anderledes platforme, end dengang hvor de kun kom fra de trykte aviser og radio/tv. Specielt i et medielandskab hvor vi selv skaber og deler nyhederne, og derfor får en væsentlig andet forhold til det med "nyheder og aktualitet".


Det påvirker ikke kun medierne, men hele den offentlige debat og i sidste ende vores demokrati. Det er også noget som den objektive formidler af information så som bibliotekerne skal forholde sig til, for det ændre også befolkningens opfattelse af deres rolle.

LÆS OGSÅ: Politikerne er (stadig) Danmarks mindst tillidsvækkende faggruppe, mens bibliotekerne er i toppen


På konferencen vil chefforsker ved DMJX, Jakob Linaa Jensen, præsentere undersøgelsen og dens resultater. Herefter følger oplæg fra professor Jan Fredrik Hovden fra Bergen Universitet, webmagasinet SEIN, journalistisk lektor Filip Wallberg fra Syddansk Universitet samt direktør og chefredaktør for Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen, som vil perspektivere undersøgelsens resultater med afsæt i egne erfaringer.

Se også ”Overblik og perspektivering” fra den netop offentliggjorte ”Rapportering om mediernes udvikling i Danmark 2019” som giver en god opsummering af udviklingen i mediebilledet.

mandag den 21. oktober 2019

Begynd dagen med et skarpt morgenoplæg og en stærk kop kaffe – og en klar debat!

Tag din kollega under armen og begynd dagen med en skarp debat om et af vor tids mest presserende spørgsmål.  Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.15-9.00.

Det er gratis, og der serveres stærk morgenkaffe!

Fænomenet Københavns Forsamlingshus foregår over syv torsdage og sætter hjernecellerne på arbejde fra morgenstunden. Initiativtagerne bag forsamlingshuset er Aftenskolen Fora København, Grundtvigsk Forum, Danmarks Biblioteksforening og Suka i Storkøbenhavn.

Vi begynder på torsdag den 24. oktober kl. 8.15 med oplæg til debat v. generalsekretær i Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe: Hvilke krige skal vi deltage i i fremtiden? og fortsætter hele året

I 2019 udkom den længe ventede rapport om Danmarks krigsdeltagelse i Kosovo, Irak og Afghanistan. Giver indblikket i grundlaget for beslutningerne om dansk krigsdeltagelse os grund til at handle anderledes i fremtiden? Har dansk krigsdeltagelse været succesfuld? Og hvor, hvordan og i hvilket regi bliver der i fremtiden brug for at sætte ind militært?

Vi fortsætter med følgende program de følgende torsdage:

Afgør du dit barns fremtid?
Oplæg til debat v. journalist og forfatter Sara Alfort
TORSDAG DEN 31. OKTOBER 2019 KL. 8.15-9.00
I dag tillægges hvert valg, vi tager på vores børns vegne, enorm betydning. Amning
eller ej? iPad eller ej? Gluten eller ej? Vi er grebet af en forskrækket forestilling
om, at forældre alene bestemmer barnets skæbne. Men passer det faktisk?

Er kulturen blevet pist borte?
Oplæg til debat v. ansvarshavende chefredaktør
for Berlingske Tom Jensen
TORSDAG DEN 7. NOVEMBER 2019 KL. 8.15-9.00
Kultur vægter fortsat mindre. Økonomi og finans vægter fortsat mere og kulturpolitik
er stort set ikke på dagsordenen i forbindelse med folketings- eller kommunalvalg.
Men hvad er det, kulturen kan, og hvorfor kan vi ikke undvære den?

Er klimakamp det nye ungdomsoprør?
Oplæg til debat v. kulturforsker og
debattør Gregers Andersen
TORSDAG DEN 14. NOVEMBER 2019 KL. 8.15-9.00
Et egentligt oprør har inden for de sidste par ungdomsgenerationer glimret ved
sit fravær. Men i takt med klimakrisens eskalering er ungdommen blevet stadig
mere synlig med dens krav til politikerne om at handle og tage ansvar. Hvorfor er
der forskel på generationernes ansvarsfølelse for klima, og kan der være tale om
et generationsopgør?

Har fremtidens menneske et privatliv?
Oplæg til debat v. stadsarkitekt
i Københavns Kommune Camilla van Deurs
TORSDAG DEN 21. NOVEMBER 2019 KL. 8.15-9.00
Vores forestilling om ’det private’ og ’det offentlige’ har altid været under forandring.
For meget privatliv kan være ødelæggende for sammenhængskraften i et
samfund og for lidt privatliv kan opløse individet i en grad, så det mister sig selv.
Men giver det overhovedet mening i dag at drage en distinktion mellem ’offentligt’
og ’privat’ i en online virkelighed, hvor alt kan ’deles’? Hvordan forholder
arkitekturen sig til, hvornår det private må bringes ind i det offentlige rum, og
hvornår det skal forblive privat?

Er vi svindlernes nyttige idioter?
Oplæg til debat v. journalist Dorte Toft
TORSDAG DEN 28. NOVEMBER 2019 KL. 8.15-9.00
De topchefer, der har svindlet allermest, har udnyttet vores lyst til at tro på
historier, der er for gode til at være sande. Gode historier, som ædes råt af selv
revisorer og journalister. Derudover spiller svindlerne stort på den menneskelige
brist, der hedder grådighed. Der tegner sig faktisk et klart mønster for denne
type af svindel, men spørgsmålet er: Hvorfor lærer vi ikke af det?

Har vi forskningsfrihed i Danmark?

Oplæg til debat v. professor emeritus Heine Andersen
TORSDAG DEN 5. DECEMBER 2019 KL 8.15-9.00
Galilei blev i 1633 tvunget til at afsværge sin påstand om, at jorden bevægede sig rundt om solen, 
fordi det passede dårligt med datidens religiøse verdensbillede. I dag har vi svært ved at forestille os andet, 
end at forskningsfrihed er en grundpille i et oplyst demokrati. Men faktum er, at Danmark ligger meget lavt 
i europæiske sammenligninger, når det kommer til forskningsfrihed: 
Politikere og erhvervsliv har ganske enkelt for gode grunde til at ville styre forskningen. Er vi tilbage ved Galilei?


onsdag den 2. oktober 2019

Hvad statsministeren sagde i virkeligheden?

"Børnene skal stadig lære mere i skolen." står der i statsministerens åbningstale, hvis man læser teksten.

Det hun i virkeligheden sagde var "Og flere børn skal faktisk lære at læse når de går i skole"

Hør selv, og lad dig ikke forlede af underteksten, men hør i stedet for at læse

Måske er det en fortalelse der dækker om en fælles National Læsestrategi fra regeringen, hvor de vil styrke indsatsen for at flere børn skal læse af lyst, som vi har foreslået fra den brede koalitionsgruppe.......hvem ved, men håbet er jo lysegrønt.

Hun talte også om skolebiblioteker. Her undrede hun sig over at de var kommet til at hedde Pædagogiske Læringscentre, en undren som hun ikke står alene med, og som måske også har haft betydning for hvordan de prioriteres. Det hun sagde var:

"Da jeg i august kiggede på min datters nye skoleskema, forstod jeg ikke forkortelserne.

Et lærerseminarium er blevet til et University College.

Og ved I for eksempel, hvad PLC er?

Nej vel.

Det står for Pædagogisk Læringscenter. Engang hed det et skolebibliotek. Hvorfor er vi holdt op med at kalde ting det, de er?

Det er en helt unødvendig fremmedgørelse.
Selvfølgelig skal vi forbedre, hvor det er nødvendigt. Og der kan også være brug for at holde møder. Endda for at lægge strategier."

Årsagen skal i øvrigt findes i den folkeskolelov, som den forrige socialdemokratisk ledede regering i 2014 stod fadder til og hvor man ændrede skolebiblioteket til Pædagogisk Læringscenter.

Læs: Forsker: Pædagogisk Læringscenter er reformens stedbarn ...

tirsdag den 1. oktober 2019

Fremtidens biblioteksbetjening af børn!

For nylig kom en analysen af bibliotekernes digitale børnetilbud baseret på den viden, der allerede findes på området – blandt andet ift. børns læse-, biblioteks- og medievaner samt dybdegående interviews med udvalgte fageksperter uden for bibliotekerne samt børn, forældre, børnebibliotekarer og skolelærere. Analysen er også en del af grundlaget for at biblo.dk ikke længere vil få driftstøtte.

Tilbage i 2008 blev der også lavet en større analyse af fremtidens biblioteksbetjening af børn, jeg var med til at lave rapporten og husker diskussionerne om at skabe ét samlet børneunivers (det var før Ramasjang) og det var i forlængelse af den rapport forløberen til biblio.dk "Palles Gavebod" blev skabt, så måske tiden er inde til fornyelse.

Den gang var tanken at skabe én indgang, hvor de medier bibliotekerne skabte adgang til var et klik væk, så børnene oplevede e-bøger, lydbøger, film og musik i en sammenhæng med de fælles aktiviteter der kunne skabes. En vision som ikke kunne realiseres bla. p.g.a. copyright, betalingsmodeller og registrering af brugere. På den måde er børnenes medieforbrug i stadig højere grad overladt til kommercielle parter som youtube og andre mediegiganter. 

Derfor er det også fedt at se, at der i bibliotekerne målrettet arbejdes med de digitale tilbud til børn, som det er eksemplet læsdigitalt.dk som i første omgang retter sig mod voksne omkring børnene under sloganet "Når digital tid bliver kvalitetstid" med fokus på at skærmtid kan bruges til andet end spil og sociale medier. Når skærmen bliver platform for digitale læseoplevelser, opstår en række nye muligheder for fordybelse, samvær, nærvær og fokus. Men det kræver, at vi som forældre guider vores børn i den rigtige retning, udvider vores opfattelse af, hvad digital læsning er og får hjælp til, hvor vi kan finde de gode digitale tilbud. For tiden hvor man kan lave ét samlet børneunivers er nok ikke mulig, men vi skal hele tiden arbejde med at skabe adgang til kvalitets-ressourcer til børn, og ikke bare overlade det til kommercielle kræfter.


Det er Hello Great Works der har lavet den nye analysen som har mange interessante elementer, som man i bibliotekerne bør arbejde videre med, da bibliotekernes digitale børnetilbud er essentielt i fremtidens formidling.

12 INDSIGTER FRA ANALYSEN
  1. Læsning er en pligt –særligt for de ældre børn (10+ år).
  2. Børnene gider godt at læse, når det, de læser, er interessant for dem.
  3. At læse er ikke noget man “… bare lige gør”.
  4. Det er en udfordring at finde ud af, hvad børnene godt kan lide at læse.
  5. Børn vil hellere høre fra andre børn fremfor voksne. 
  6. Bibliotekerne har ikke altid de materialer, børnene efterspørger.
  7. Forældrene kan påvirke børnenes læsning både negativt og positivt. 
  8. Børnene foretrækker den fysiske bog, når de skal læse. 
  9. Bibliotekernes digitale tilbud er ikke på børnenes radar. 
  10. Det fysiske bibliotek appelererikke til børn over 7 år.
  11. Der mangler en retning og plan for, hvad bibliotekerne vil på det digitale børneområde.
  12. Børnebibliotekarerne har viljen og gejsten til innovation, men ikke mulighederne.
    Læs om indsigter og vision i analysen her.
På baggrund af rapporten har Danskernes Digitale Bbiblioteks’s koordinationsgruppe på et møde den 18. september behandlede en række scenarier for en midlertidig videreførelse af nettjenesten Biblo i 2020, herunder hvordan man kan sikre, at de kampagner, Biblo understøtter, også bliver gennemført i 2020. Forud for behandlingen har DDB drøftet opgaver, finansiering samt mulige scenarier med Biblokonsortiet.

Set i lyset af, at DDB’s økonomi fra 2020 reduceres med 5 mio. kr. (15%), og at der derfor er behov for en endnu mere fokuseret prioritering af DDB’s midler end tidligere, besluttede DDB’s koordinationsgruppe, at DDB ikke kan afsætte midler til en midlertidig drift af Biblo i 2020, som det hed i en pressemeddelelse fra DDB

Koordinationsgruppen vurderer, at den tekniske platform, som Biblo kører på, er en for dyr løsning at drive videre i et midlertidigt setup i forhold til platformens brugstal. Det betyder, at community-delen af Biblo nedlægges, samt at en digital understøttelse af læsekampagnerne (fx Sommerbog/Vinterbog) via Biblo også bortfalder.