torsdag den 24. august 2017

Trumpisme, fake news og behovet for en femte statsmagt #Kulturmødet

Trumpisme, fake news og behovet for en femte statsmagt med bla. Kulturministeren - Bibliotekernes nye roller til debat på Kulturmødet

Se debatten her:


Vi lever i et samfund, hvor de væsentligste nyhedskriterier er hastighed og breaking news, og hvor de sociale medier styres af delbarhed og klikpotentiale. Hvad gør det ved den demokratiske debat og vores deltagelse?

Deltagende demokratiske medborgere skal have viden og redskaber til at gennemskue de falske nyheder. Bibliotekerne spiller en væsentlig rolle som dem, der har redskaberne til at tjekke fake news og klæde borgerne på til selv at kunne gøre det. Er bibliotekerne ligefrem en “femte statsmagt”?

I panelet
Mette Bock , kultur- og kirkeminister · Steen B. Andersen, fm Danmarks Biblioteksforening  · Mogens Jensen, MF Socialdemokratiet og kulturordfører · Tine Jørgensen , fm Bibliotekarforbundet · Carolina Magdalene Maier , MF Alternativet

Moderator Mette Walsted Vestergaard

Se mere om Danmarks Biblioteker på kulturmødet http://www.db.dk/kulturmødet-2017


Det foregik torsdag 24. August kl 19.00 Værket Sal 2 

mandag den 21. august 2017

Digital Library Behavior – a Mixed Method Study #wlic2017 visit poster no. 14

The Danish Think Tank has produced the most profound study on digital library behavior, barriers and drivers for digital library use. The aim of the study is to give deep insight into digital behavior in Denmark and a tool to define a new digital direction for public libraries.


Digital and physical approximation
• Digital library use today is almost as important as physical use: 46% versus 56%
• Over the past three years, the percentage of frequent digital users has doubled: 14% in 2014 and 29% in 2017

Significant differences in digital library use
• Significant differences in frequent digital use: Analogue
male (6%) versus male cultural consumer (42%)
• A digital female majority: Female digital users (53%) versus male digital users (37%)

Digital behavior imitates our physical library behavior
Digital users borrow books, re-borrow books and get inspiration from books.

The most significant factor for using the digital library is visiting the physical library
If we want to generate digital users, the easiest way is to  make them physical users first. What matters on a scale from –1 to +1: Physical use (+0.6), gender (+0.03), education (+0.03), age (–0.06)

Neutralizing socio-economic inequality
The digital library neutralizes the positive correlation between education and library use and indicates important perspectives for people not using the library today

One library in the future
Physical and digital libraries are closely linked and must therefore be developed as one library. Even though Danes’ library behavior is increasingly digital, 90% prioritize the existence of a physical library

The Digital Library – a Strategic Appendix
Denmark is ranked the most digital country in Europe and all the digital development and possibilities have fundamentally changed people’s digital behavior. The digital library today consists of a wide range of services from ebooks and movies, to databases and magazines, e.g. 50% of all new books are available as ebooks. Despite this favourable situation, digital library strategies at a local level often appear as an appendix to the physical library strategy or do not exist at all. The findings of the Digital Library Strategies study provide deep insight into digital behaviour of both users and non-users.

Mixed Methods
The study Digital Library Strategies is a mix of two data sets:
A qualitative study based on 10 anthropological interviews, which offers new insight into user and non-user behavior, barriers and preferences; and which functioned as a pilot study prior to the quantitative study.
A quantitative study based on 6500 respondents from the age of 15 and up. 

The quantitative study consists of two parts:
1) A segmentation in 8 digital sections of the population and
2) Transverse findings giving general insight into digital behavioral correlations.

The Danish Think Tank – Libraries of the Future

The ambition is to produce knowledge, analysis and cross-disciplinary activities.
To generate professional, public and political debate and awareness of the role of libraries now and in the future.

lørdag den 19. august 2017

En global vision for fremtidens informationssamfund #WLIC2017

I de kommende dage har bibliotekernes verdensorganisation IFLA deres årlige møde med 3-4.000 deltagere i Wrocław i Polen.

På en sådan kongres bliver der sat sejl, og kursen mod fremtiden sættes i de mange debatter, oplæg og møder som finder sted. En del danskere sidder også med i de forskellige organer og bruger lejligheden til at mødes og arbejde med netop deres sag - det kan man læse mere om hos Danmarks Biblioteksforening IFLA

Sidste år lykkedes det på enestående vis at få adgangen til information og evnen til at bruge den på FN 2030 Agenda som et af mange væsentlige udgangspunkter for at skabe udvikling. Det blev nemlig et del-mål på FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig global udvikling.

At adgangen til information kom ind på linje med adgang til drikkevand og økologi skyldtes ikke mindst bibliotekerne og vores verdensorganisation IFLAs målrettede lobby indsats med udgangspunkt i de udfordringer, informationssamfundet står over for, hvis alle skal have en mulighed for at deltage.

Det var resultatet af en lang rejse IFLA som organisation har været ude på, hvor organisationen er på vej mod en mere åben, aktiv og ikke mindst politisk position.

Næste skridt er at man under parolen 'Sammen skaber vi fremtiden' skaber en udviklingsproces for ny global vision for bibliotekernes opgaver og rolle i fremtidens informationssamfund.
De nordiske biblioteksorganisationer har udarbejdet et fælles bud til visionen, som kan læses her.


En vision, som skal være kronen på en proces, der blev starten for fire år siden, da man i 2013 udgav IFLA Trend Report. En analyse af udviklingen i informationssamfundet med fokus på både muligheder og udfordringer. Rapporten præsenterede fem trends formuleret som udsagn om nogle af de helt centrale udfordringer, alle skal holde øje med, når informationsmængderne vokser og nye teknologier disrupter. En rapport, som ikke handlede om biblioteker, men viste, at bibliotekerne kunne være en vigtig del af svaret på en del af informationssamfundets udfordringer, hvis man greb det strategisk an.

Hent den danske version af IFLA Trend Report

De udfordringer, som alle biblioteker møder i den stadig mere digitaliserede verden, kan kun tackles og klares af en forenet bibliotekssektor. Vel at mærke forenet på globalt niveau.

Derfor har IFLA, den internationale biblioteksorganisation, siden november 2016 og frem til juli i år gennemført en række diskussionsworkshops med deltagelse af nøglepersoner fra omkring 140 lande rundt omkring i hele verden. Jeg deltog selv i den Europæiske del i juli i Madrid.
Se mere Some trends disrupt the information society - a vision for a united library field is the answer #IFLAglobalvision

IFLA inviterer alle til at bidrage til visionsprocessen gennem en online afstemning, så den virkelig bliver global.

Den lanceres mandag den 21. august under IFLA 2017 i Polen. Seks spørgsmål – hver med 10 valgmuligheder – er øjensynlig udvalgt som output fra workshopdebatterne. Deadline for at stemme er 30. september. Sæt dit eget præg på visionen og stem inden da. Følg med på globalvision.ifla.org.

Du kan afgive din stemme her 

Målet, den nye Global Vision, offentliggøres i rapportform i begyndelsen af 2018. Foreløbig præsenteres ‘konklusionerne’ fra den første workshopfase på IFLA’s årlige kongres, som i år altså finder sted fra 19. til 25. august i Wroclaw, Polen. Her vil debatten fortsætte i både enkelt grupper og plenum og online via afstemningen. Siden samler IFLA og Governing Board op på det hele til den endelige rapport, der ventes i starten af 2018.

Med det vil vi helst sikkert dele mere om på alle de forskellige SoMe under #WLIC2017

Se mere på IFLA Global Vision Discussion

Are you ready to vote in the #iflaGlobalVision discussion? Read more here 

tirsdag den 15. august 2017

Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre.

Bibliotekerne har lavet en guide til at gennemskue falske nyheder, men for at gennemskue den falske historie må man grave lidt dybere og dyrke den historiske bevidsthed.

Se mere på spotfakenews.dk 

Et sted at starte er i en artikel af den franske journalist Natalie Nougayrède, som har en række eksempler på falske historier fabrikeret af statsledere fra liberale demokratier, og ikke kun fra Trump, 

Læs selv i Information 

George Orwells 1984 indeholder en velkendt formulering om historien og dens betydning. »Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden«.

En af velsignelserne ved at leve i et demokrati er, at forskere, studerende, journalister og borgere alle kan få adgang til fortiden uden først at skulle underkaste sig centraliseret censurkontrol. Filosoffen Tzvetan Todorov betegnede engang dette som en af de »vigtigste frihedsrettigheder ved siden af retten til at tænke og udtrykke sig frit« som Natalie Nougayrède skriver i dagens Information.

At sikre adgangen til vores fælles historie og udstyre folket med evnen til at tilegne sig den, er en vigtig opgave for bibliotekerne rundt om i verden.

En opgave der kan gøre alle i stand til at gennemskue den manipulation der ligger bag når statsmænd vil skrive historien om. Noget vi normal tilskriver diktatorer som Stalin, men som man desværre i vid omfang gøres af demokratisk valgte statsledere i nutiden. Et eksemple er Ungarns premierminister, Viktor Orbán. F.eks. holdt han for nylig en tale til universitetsstuderende om temaet ’Vil Europa tilhøre europæerne?’ som er et af de eksempler Natalie Nougayrède tager udgangspunkt i.

Hans tale var fuld af rablerier om, hvordan en »Soros-plan« er blevet sat i værk – en plan, der skal bringe »hundredtusindvis af migranter til EU hvert år – om muligt en million«. Målet skulle være at forvandle vores kontinent til »et nyt islamiseret Europa«. Dette, hævdede Orbán, var, hvad der i virkeligheden lå bag »Bruxelles’ vedvarende og snigløbende tilbagetrækning af magt fra nationalstaterne«.

Orbán har ikke selv hittet på denne paranoide vision. Han er en autoritær populist, som har gjort det til en vane at spille på fremmedhad og antimuslimske følelser. Derfor gør han gerne sig selv til talerør for udbredelse af højreradikale konspirationsteorier om, hvordan Europas kristne befolkningsflertal trues af demografisk »udskiftning«. Hans budskaber er imidlertid ikke bare fake news. De er også falske historiefortællinger er Natielies konklusion. Og det er kun et eksemple blandt mange på den moderne statsleder der nærmer sig en revisionistisk historieskrivning.


Historieskrivningen har altid været vigtig når politikerne skal skabe fremtidens samfund, og derfor er borgernes adgang til den ucensurerede fortid stadig vigtigere i en postfaktuel tidsalder, hvor nettet svømmer over med konspirationer, som kan understøtte enhver påstand. Men vi bør holde fast i at der er noget som er sandt og falsk, selvom vi kan tolke historien forskelligt. En opgave arkiver, museer og ikke mindst biblioteker skal stå vagt om.

tirsdag den 8. august 2017

Det handler om grådighed, når vores private data udnyttes af netgiganterne

Almindelige mennesker har på mange måder givet op, oplever EU's konkurrencekommissær, som  Politiken i dag skriver med henvisning til Google, Facebook og andre teknologitjenester.

Folk tjekker nyheder, deler billeder og meget andet. Det gør brugerne, selv om de har mere end overordentligt svært ved at gennemskue og overskue, hvad de siger ja til, når de bruger tjenesterne.

»Vi aner ikke, hvad der basalt set sker«, siger Margrethe Vestager.

»Jeg skal også synke en ekstra gang, når jeg har læst bare første paragraf i Facebooks retningslinjer«. For nylig viste en undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening, at et stort flertal af danskerne er bekymrede over teknologigiganternes indsamling af data om deres brugere. Og det er en bekymring, som politikerne både nationalt og i overstatslige institutioner som EU skal tage meget alvorligt, siger Vestager.

»Den demokratiske udfordring er at de-finere nogle rammer, som virksomhederne kan forstå, men hvor vi også som individuelle borgere synes, at vi har kontrol i hvert fald over det, der er vores eget«, siger kommissæren til Politiken



En trussel mod demokratiet

I Artiklen udtrykker Margrethe Vestager bekymring for demokratiet og her kan jeg ikke lade være at tænke på bibliotekernes rolle, samt de indsatser vi har igang med kampagner som "Sådan Spotter du Fake News" og "Sikker når du klikker".

Vestager er bekymret over, at Facebook og Google er begyndt at bruge data om brugerne til at målrette politiske budskaber og kampagner.

»En ting er, at vi er vant til at få personlige reklamer, som matcher vores søgemønster, hvor vi er i vores liv, om vi har små børn, der bruger bleer, eller store, der skal ud at rejse. Noget andet er, hvis man bruger de samme mekanismer til politisk at målrette budskaber, som du får i din indbakke eller i din nyhedsstrøm«, siger hun.

Vestager frygter, at vi får det, hun kalder et »privatiseret demokrati«, hvor alle får deres nyheder gennem det sociale medie Facebook. Hvor de store teknologigiganter bestemmer, hvilke informationer vi ser, og hvornår vi ser dem.

»Det bliver en trussel under hele vores grundlæggende mekanisme i demokratiet - at ting bliver diskuteret i det åbne offentlige rum og kan vejes. Man kan finde ud af, om det er sandt eller falsk«. »Det er nødvendigt at tage fat på at diskutere, hvordan vi forhindrer det«. Hvad er det for nogle konkrete skridt, der skal til for demokratisk at sikre borgerne i EU og resten af verden? »Det, der skal til, er en oplevelse hos folk af at vide, hvad der sker med deres data, og hvem der har adgang til dem. En oplevelse af, at man reelt kan sige ja og nej«. Vestager fremhæver den nye EU-lov om databeskyttelse, der træder i kraft næste år. Den er ifølge hende det første væsentlige skridt på vejen. Netop nu er politikerne i EU i gang med at finde ud af, hvad loven i praksis kommer til at betyde. Samtidig understreger Vestager, at EU på en række områder, for eksempel hadtale og terrorpropaganda, har et »godt samarbejde« med flere af netgiganterne som hun siger til Politiken. 

Samme bekymring er også noget af baggrunden for at Danmarks Biblioteksforening fra uge 41 og op til kommunalvalget sammen med alle Danmarks Biblioteker vil sætte fokus på bibliotekets betydning for Demokratiet.

For selv om informationer og oplysninger er tilgængelige alle mulige steder i dag, så sikrer bibliotekerne en objektiv vidensformidling. Og det er vigtigt i en tid, hvor fake news og mere eller mindre sande historier drøner rundt på sociale medier.

Og så formidler biblioteket både kultur, viden og oplevelser, som man ikke får andre steder i samfundet.

»Bibliotekerne er stadig en platform for demokrati og medborgerskab. De sikrer fundamentet for den frie meningsdannelse og et bredere perspektiv på verden«, som Ida Jensen fra Ålborg sagde til Politiken i deres forside om bibliotekerne i juli.

Den undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening som Politiken i dag nævner viste at 51% af de adspurgte har indtryk af, at de modtager målrettede nyheder på nettet og 95% f.eks. at de har indtryk af, at Google i en vis grad bruger oplysninger om den enkeltes aktiviteter på nettet til at målrette reklamer og andet indhold til netop dem, samt at 87% er af det indtryk, at de på nettet modtager målrettede reklamer.

Da vi jo nok ikke på den korte bane kan stoppe netgiganternes brug af vores private data, er der et kæmpe stort behov for at lære meget mere om de algoritmer der styre vores informationsstrøm, og det vi præsenteres for på nettet. Som formanden for biblioteksforeningen Steen B. Andersen udtrykte ”Det ser ud til, at borgerne efterhånden har en ret klar opfattelse af, hvordan reklamer benyttes og placeres på nettet. Til gengæld ligger der stadig et stykke oplysningsarbejde forude for at få slået fast, at nyheder også langt hen ad vejen vises afhængigt af ens øvrige ageren på nettet. Big data og algoritmer styrer nemlig rigtig meget af det, vi præsenteres for på nettet”