Gå videre til hovedindholdet

Det handler om grådighed, når vores private data udnyttes af netgiganterne

Almindelige mennesker har på mange måder givet op, oplever EU's konkurrencekommissær, som  Politiken i dag skriver med henvisning til Google, Facebook og andre teknologitjenester.

Folk tjekker nyheder, deler billeder og meget andet. Det gør brugerne, selv om de har mere end overordentligt svært ved at gennemskue og overskue, hvad de siger ja til, når de bruger tjenesterne.

»Vi aner ikke, hvad der basalt set sker«, siger Margrethe Vestager.

»Jeg skal også synke en ekstra gang, når jeg har læst bare første paragraf i Facebooks retningslinjer«. For nylig viste en undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening, at et stort flertal af danskerne er bekymrede over teknologigiganternes indsamling af data om deres brugere. Og det er en bekymring, som politikerne både nationalt og i overstatslige institutioner som EU skal tage meget alvorligt, siger Vestager.

»Den demokratiske udfordring er at de-finere nogle rammer, som virksomhederne kan forstå, men hvor vi også som individuelle borgere synes, at vi har kontrol i hvert fald over det, der er vores eget«, siger kommissæren til Politiken



En trussel mod demokratiet

I Artiklen udtrykker Margrethe Vestager bekymring for demokratiet og her kan jeg ikke lade være at tænke på bibliotekernes rolle, samt de indsatser vi har igang med kampagner som "Sådan Spotter du Fake News" og "Sikker når du klikker".

Vestager er bekymret over, at Facebook og Google er begyndt at bruge data om brugerne til at målrette politiske budskaber og kampagner.

»En ting er, at vi er vant til at få personlige reklamer, som matcher vores søgemønster, hvor vi er i vores liv, om vi har små børn, der bruger bleer, eller store, der skal ud at rejse. Noget andet er, hvis man bruger de samme mekanismer til politisk at målrette budskaber, som du får i din indbakke eller i din nyhedsstrøm«, siger hun.

Vestager frygter, at vi får det, hun kalder et »privatiseret demokrati«, hvor alle får deres nyheder gennem det sociale medie Facebook. Hvor de store teknologigiganter bestemmer, hvilke informationer vi ser, og hvornår vi ser dem.

»Det bliver en trussel under hele vores grundlæggende mekanisme i demokratiet - at ting bliver diskuteret i det åbne offentlige rum og kan vejes. Man kan finde ud af, om det er sandt eller falsk«. »Det er nødvendigt at tage fat på at diskutere, hvordan vi forhindrer det«. Hvad er det for nogle konkrete skridt, der skal til for demokratisk at sikre borgerne i EU og resten af verden? »Det, der skal til, er en oplevelse hos folk af at vide, hvad der sker med deres data, og hvem der har adgang til dem. En oplevelse af, at man reelt kan sige ja og nej«. Vestager fremhæver den nye EU-lov om databeskyttelse, der træder i kraft næste år. Den er ifølge hende det første væsentlige skridt på vejen. Netop nu er politikerne i EU i gang med at finde ud af, hvad loven i praksis kommer til at betyde. Samtidig understreger Vestager, at EU på en række områder, for eksempel hadtale og terrorpropaganda, har et »godt samarbejde« med flere af netgiganterne som hun siger til Politiken. 

Samme bekymring er også noget af baggrunden for at Danmarks Biblioteksforening fra uge 41 og op til kommunalvalget sammen med alle Danmarks Biblioteker vil sætte fokus på bibliotekets betydning for Demokratiet.

For selv om informationer og oplysninger er tilgængelige alle mulige steder i dag, så sikrer bibliotekerne en objektiv vidensformidling. Og det er vigtigt i en tid, hvor fake news og mere eller mindre sande historier drøner rundt på sociale medier.

Og så formidler biblioteket både kultur, viden og oplevelser, som man ikke får andre steder i samfundet.

»Bibliotekerne er stadig en platform for demokrati og medborgerskab. De sikrer fundamentet for den frie meningsdannelse og et bredere perspektiv på verden«, som Ida Jensen fra Ålborg sagde til Politiken i deres forside om bibliotekerne i juli.

Den undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening som Politiken i dag nævner viste at 51% af de adspurgte har indtryk af, at de modtager målrettede nyheder på nettet og 95% f.eks. at de har indtryk af, at Google i en vis grad bruger oplysninger om den enkeltes aktiviteter på nettet til at målrette reklamer og andet indhold til netop dem, samt at 87% er af det indtryk, at de på nettet modtager målrettede reklamer.

Da vi jo nok ikke på den korte bane kan stoppe netgiganternes brug af vores private data, er der et kæmpe stort behov for at lære meget mere om de algoritmer der styre vores informationsstrøm, og det vi præsenteres for på nettet. Som formanden for biblioteksforeningen Steen B. Andersen udtrykte ”Det ser ud til, at borgerne efterhånden har en ret klar opfattelse af, hvordan reklamer benyttes og placeres på nettet. Til gengæld ligger der stadig et stykke oplysningsarbejde forude for at få slået fast, at nyheder også langt hen ad vejen vises afhængigt af ens øvrige ageren på nettet. Big data og algoritmer styrer nemlig rigtig meget af det, vi præsenteres for på nettet”

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

#DanmarksKanMere med kultur; men lad os være lidt konkrete - Regeringen har ret "Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... og den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Men hvad gør vi ved det?

"Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... men den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Sådan skriver Regeringen i deres oplæg " Danmarks kan mere "  og en af pointerne i oplægget er derfor at kulturen skal styrkes, hvordan det skal ske er de en kende mere upræcise med. Men det er klart at lige nøjagtig på det punkt i at styrke den demokratiske samtale spiller folkebibliotekerne en nøglerolle. Men det sker ikke automatisk og er ikke altid tydeligt på den politiske dagsorden.  I oplægget skriver regeringen "Det danske samfund bygger på frihed i dobbelt forstand. For det første giver økonomisk velstand og et socialt sikkerhedsnet den enkelte frihed til at leve et godt liv. For det andet er kulturel dannelse og demokratisk samtale en forudsætning for et frit samfund. Derfor skal Danmark ikke kun være rigere i økonomisk forstand.  Vi skal også være rigere på ånd, refleksion og demokratisk engagement. Dannelse og kultur   Siden Grundtvig har det v

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte