tirsdag den 11. december 2018

FN Verdensmål 2030 Hvad gør bibliotekerne for at nå dem?

Bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv. I forlængelse af FN’s Millennium Goals med tidsbestemte mål for fattigdoms-, uddannelses- og sundhedsindsats vedtog FN i 2015 den såkaldte 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling inkl. de tilhørende 17 verdensmål.

Målene ’Sustainable Development Goals’ (SDG) omhandler bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssigt og har både en national og en international dimension. De omhandler langt
fra alene verdens udviklingslande. De gælder også på vore breddegrader.
Og også lokalt.

Der er flere veje at gå viser to aktuelle eksempler, som er beskrevet i det nyeste nummer af Danmarks Biblioteker.

I Odense Kommune har man afsat flere hundrede tusinde kroner til en 2030-start. Bl.a. er biblioteket i gang med en foredragsrække og andre læseunderstøttende initiativer følger.

I Gladsaxe Kommune har man indarbejdet sagen både i biblioteket men også på et overordnet plan. Praktisk i kommunens årshjul og med Gladsaxestrategi 2018-2022; med den sætter byrådet retning
for udvikling af bæredygtig vækst og velfærd i Gladsaxe.

Men læs selv artiklen her

Danmarks Biblioteksforening arbejder også med at lave en afdækning af alle de initiativer som bibliotekerne har iværksat ude i kommunerne. Det vil vi senere skrive mere om.


Børn, der læser for sjov, klarer sig bedre i skolen

I en ph.d. afhandling om social mobilitet har sociolog Asta Breinholt undersøgt betydningen af børns fritidsinteresser for deres færdigheder inden for matematik og sprog i skolen. Topscoreren var læsning for sjov i fritiden, sådan skriver Sociologisk Institut Københavns Universitet på deres hjemmeside  og underbygger hvad fritidsaktiviteter betyder for børns færdigheder i skolen.

"Sociolog Asta Breinholt har analyseret amerikanske datasæt med mere end 12000 børns fritidsaktiviteter, deres score i faglige tests og forældrenes uddannelse, indkomst med mere i sin ph.d. afhandling.
-Min analyse viser, at børn, der læser bøger i deres fritid, klarer sig bedre i både matematik og sprog, fortæller Asta Breinholt, ph.d. fra Sociologisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige UniversitetKøbenhavns Universitet.
Hun står bag afhandlingen 'The Role of Parenting in the Intergenerational Transmission of Education', hvor hun har undersøgt, hvad barnets (og dets forældres) såkaldte kulturelle kapital, betyder.
Hun har blandt andet analyseret på om børn, der dyrker bestemte fritidsaktiviteter, klarer sig bedre i faglige test i sprog og matematik, og om de får en bedre faglig bedømmelse af deres lærere. Og ifølge hendes analyse var topscoreren blandt fritidsaktiviteterne altså læsning i fritiden.
-For børn, der for eksempel læser bøger i fritiden hver dag, svarer den positive effekt på deres læsefærdigheder til 15 % af den forskel, der er på læsefærdigheder blandt børn af akademikere og ikke-akademikere, og 8 % af den forskel, der er på matematikfærdigheder blandt børn af akademikere og ikke-akademikere, fortæller Asta Breinholt.

Lærerne blev ikke ’snydt’, når de vurderede børns faglige niveau

Astas Breinholt forsøger i sin afhandling også at undersøge de mulige årsager. En af teorierne inden for forskningen er, at lærere danner sig et positiv indtryk af børn, der tager klavertimer, spiller fodbold eller læser Harry Potter i fritiden, og derfor ubevidst giver disse børn særbehandling ved at vurdere dem som bedre fagligt, end de faktisk er. Asta Breinholt fandt ingen tegn på dette i sin analyse, hvor hun sammenlignede børnenes score i tests med lærernes faglige vurdering.
- En anden teori er, at børn ved eksempelvis at læse bøger i deres fritid opbygger analytiske færdigheder, kreativitet og viden, og derfor reelt bliver bedre i skolen af eksempelvis at læse bøger i fritiden. Og resultaterne fra min afhandling underbygger den sidste forklaring, forklarer Asta Breinholt.

Ny bevilling til forskning

Asta Breinholts analyse bekræfter tidligere sociologisk forskning om fritidslæsning og skolefærdigheder, mens hendes forskning ikke viser effekt på børnenes færdigheder i sprog og matematik, hvis de gik til musikundervisning, spejder eller sport. Asta Breinholt vil fortsat forske i social mobilitet og mønsterbrud fra 1. september som post doc ved University of Michigan. Hendes nye forskningsprojekt er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
 -I mit nye forskningsprojekt vil jeg blandt andet se på, hvordan samspillet mellem genetik og forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og adfærd påvirker børnenes skolefærdigheder, siger Asta Breinholt."

Det er klart en forskning som skal med Danmarks Biblioteksforening videre arbejde med at skabe en fælles National Læsestrategi blandt lærere, pædagoger, bibliotekarer forældre og andre voksne som omgiver vore børn 

torsdag den 6. december 2018

Biblioteket giver oplysning til folket i det digitale mørke

Filmen er obligatorisk pensum for social- og kulturpolitikere samt Cepos-propagandister – og en rolig fryd for dokufans. Oplysning er nøglen til løsning af uligheden. Sådan skriver Søren Vinterbergi dag i Politiken om filmen EX LIBRIS – THE NEW YORK PUBLIC LIBRARY, som han giver 5 ud af 6 hjerter
♥♥♥♥♥

Den 88-årige Wiseman bærer sit navn med rette: Amerikansk dokumentarfilms grand old man er med sit fænomenale kameranærvær, rolige indtrængen og personlige diskrete tilbagetrukkethed et veritabelt modstykke til Michael Moore. Men ikke mindre engageret!

Det viser hans maratonrundvisning i New Yorks halvt kommunalt, halvt privat finansierede folkebiblioteksvæsen med over 90 filialer og en mangfoldighed af uundværlig indsats for oplysning og fællesskab: foruden alment udlån bl.a. indlæsning af lydbøger, fremstilling af braillebøger til blinde, digitalisering af (forhåbentlig alle) bibliotekets bøger, infocentral for arbejds- eller hjemløse, dansetimer for pensionister, foredrag, koncerter ... for ikke at tale om computerassistance: 60-70 millioner amerikanere, heraf 3 millioner newyorkere (gamle, analfabeter m.v.), befinder sig i »digitalt mørke«.

Filmen er obligatorisk pensum for social- og kulturpolitikere samt Cepos-propagandister – og en rolig fryd for dokufans. Hvert et glimt af de godt tre timer (!) er anskuelsesundervisning i direktørens credo: Oplysning er nøglen til løsning af uligheden.

Filmen vises i Mdn dok i Cinemateket