Gå videre til hovedindholdet

Børn, der læser for sjov, klarer sig bedre i skolen

I en ph.d. afhandling om social mobilitet har sociolog Asta Breinholt undersøgt betydningen af børns fritidsinteresser for deres færdigheder inden for matematik og sprog i skolen. Topscoreren var læsning for sjov i fritiden, sådan skriver Sociologisk Institut Københavns Universitet på deres hjemmeside  og underbygger hvad fritidsaktiviteter betyder for børns færdigheder i skolen.

"Sociolog Asta Breinholt har analyseret amerikanske datasæt med mere end 12000 børns fritidsaktiviteter, deres score i faglige tests og forældrenes uddannelse, indkomst med mere i sin ph.d. afhandling.
-Min analyse viser, at børn, der læser bøger i deres fritid, klarer sig bedre i både matematik og sprog, fortæller Asta Breinholt, ph.d. fra Sociologisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige UniversitetKøbenhavns Universitet.
Hun står bag afhandlingen 'The Role of Parenting in the Intergenerational Transmission of Education', hvor hun har undersøgt, hvad barnets (og dets forældres) såkaldte kulturelle kapital, betyder.
Hun har blandt andet analyseret på om børn, der dyrker bestemte fritidsaktiviteter, klarer sig bedre i faglige test i sprog og matematik, og om de får en bedre faglig bedømmelse af deres lærere. Og ifølge hendes analyse var topscoreren blandt fritidsaktiviteterne altså læsning i fritiden.
-For børn, der for eksempel læser bøger i fritiden hver dag, svarer den positive effekt på deres læsefærdigheder til 15 % af den forskel, der er på læsefærdigheder blandt børn af akademikere og ikke-akademikere, og 8 % af den forskel, der er på matematikfærdigheder blandt børn af akademikere og ikke-akademikere, fortæller Asta Breinholt.

Lærerne blev ikke ’snydt’, når de vurderede børns faglige niveau

Astas Breinholt forsøger i sin afhandling også at undersøge de mulige årsager. En af teorierne inden for forskningen er, at lærere danner sig et positiv indtryk af børn, der tager klavertimer, spiller fodbold eller læser Harry Potter i fritiden, og derfor ubevidst giver disse børn særbehandling ved at vurdere dem som bedre fagligt, end de faktisk er. Asta Breinholt fandt ingen tegn på dette i sin analyse, hvor hun sammenlignede børnenes score i tests med lærernes faglige vurdering.
- En anden teori er, at børn ved eksempelvis at læse bøger i deres fritid opbygger analytiske færdigheder, kreativitet og viden, og derfor reelt bliver bedre i skolen af eksempelvis at læse bøger i fritiden. Og resultaterne fra min afhandling underbygger den sidste forklaring, forklarer Asta Breinholt.

Ny bevilling til forskning

Asta Breinholts analyse bekræfter tidligere sociologisk forskning om fritidslæsning og skolefærdigheder, mens hendes forskning ikke viser effekt på børnenes færdigheder i sprog og matematik, hvis de gik til musikundervisning, spejder eller sport. Asta Breinholt vil fortsat forske i social mobilitet og mønsterbrud fra 1. september som post doc ved University of Michigan. Hendes nye forskningsprojekt er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
 -I mit nye forskningsprojekt vil jeg blandt andet se på, hvordan samspillet mellem genetik og forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og adfærd påvirker børnenes skolefærdigheder, siger Asta Breinholt."

Det er klart en forskning som skal med Danmarks Biblioteksforening videre arbejde med at skabe en fælles National Læsestrategi blandt lærere, pædagoger, bibliotekarer forældre og andre voksne som omgiver vore børn 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte