Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra 2022

Dannelse kommer ikke af sig selv, heller ikke digitalt

Børnenes voksne har et ansvar for børns digitale liv, hvad enten de er i skole, i fritidsaktivitet eller hjemme. Dannelse kommer ikke af sig selv, heller ikke digitalt. Digitale medier giver adgang til nye måder at være sammen på for børn og unge. De digitale fællesskaber trækker tråde ind i klasseværelset, og står man uden for klassens grupper på sociale medier, mærkes det tydeligt henne i skolen, viser en ny rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden som præsenteres på konference i dag. Digital dannelse fylder for lidt i skolen I rapporten fortæller mange børn og unge, at de oplever ikke at få hjælp og støtte fra de voksne til at begå sig digitalt. Næsten hvert tredje barn i 5. klasse og en fjerdedel af de unge i 8. klasse svarer, at de ikke har talt med deres lærer om temaer inden for digital dannelse. Kun fire ud af ti elever svarer, at de har talt med deres lærer om, hvordan klassen bruger grupper på sociale medier. Samtidig oplever kun halvdelen af børnene, at deres forældre inte

Som man spørger får man svar…!

Der er en tendens i samfundet til, at når man stiller spørgsmål, så svarer man selv. Vi oplever det hos politikere i debatter eller på twitter og i SoMe omegnen, som tilsyneladende kun har brug for 280 tegn til at selv at besvare det spørgsmål de selv har besvaret. Og hånden på hjertet, så oplever vi det måske også selv. Men så bliver man heller ikke forstyrret af fakta ellers andres meninger. En aktuel update fra koncerencens keynote  Vincent Hendricks. Svaret fra dagens konference giver jeg selv og det var ret enkelt, så det har jeg valgt selv at illustrere herunder. Spørgsmålet var:  Hvor er spørgelysten blevet af? – og hvordan genskaber vi den i bibliotekerne? Vi ser det også på bibliotekerne, hvor vi på trods af at være blandt topscorerne i troværdighedsmålinger oplever at der er færre der stiller spørgsmål, både i det fysiske biblioteker og vores digitale spørgetjeneste biblioteksvagten.dk Det har vi i dag konference om i Vejle, hvor Vincent He

Hvordan bekæmper vi den digitale ulighed med bøger?

Digitaliseringen påvirker alle liv, vores måde at være sammen på, måden vi kommunikerer og vores deltagelse. Som jeg før har udtrykt, så er digitaliseringen det største dannelsesprojekt siden oplysningstiden. Hvis man tænker over det, er digitaliseringen en helt fantastisk serviceforbedring på rigtig mange områder og jeg tror ikke der er mange der ville opgive de teknologiske landvindinger vi oplever på arbejde og i hjemmet.  MEN, for der er et MEN. (Der er flere, som jeg har skrevet meget om i de forløbne år  som du kan se) Hvad med de der ikke er med på de digitale forbedringer og hvad har digitaliseringens af konsekvenser for f.eks. hvordan vi læser? Det har Danmarks Biblioteksforening sat til debat i morgen på Bogforum i Bellacentret. Det foregår på Bellascenen, hvor jeg håber I kigger forbi. Her kan I bl.a. opleve: Kl. 11:00-11:30 Hvordan bekæmper vi den digitale ulighed? Samtale med Lisbeth Knudsen, strategidirektør Tænketanken Mandag Morgen og ADD, og Paw Østergaard Jensen (A),

Københavns Forsamlingshus er syv skarpe morgenforedrag, der sætter vor tids mest presserende spørgsmål til debat

Københavns Forsamlingshus er ikke et sted, men et koncept der sætter tidens spørgsmål til debat. Vi hælder viden på i 20 minutter og slutter med et spørgsmål du kan tage med videre på din vej og snakke med andre om. Samtalen er nemlig grundstof for demokratiet. Derfor er jeg og Danmarks Biblioteksforening med til at skabe forsamlingshuset. Bibliotekets vigtigste rolle er nemlig at understøtte demokratiet og samtalen om det – kig forbi Vartov, Farvergade i København , vi gir kaffen og en udfordring til debat. Torsdag den 27/10 2022 kl. 8.15-9.00:  Hvad betyder kirken for krigen i Ukraine?   Oplæg til debat v. Emil Hilton Saggau, ph.d. Lunds Universitet, forsker med speciale i de moderne ortodokse kirker efter kommunismen i Østeuropa. - se mere her  Krigen i Ukraine har dybe kirkelige rødder. De russiske politiske og religiøse lederes forståelse af Ukraine, byen Kyiv og vesten er tæt forbundet med den russiske ortodokse kirke. Og for Putin er kirken, foruden landets atomarsenal, Rusl

Kulturminister for en aften - valgdebat i Demokratigaragen 25. oktober kl. 19.15

  Hvad ville du gøre, hvis du var kulturminister?  Det spørgsmål stiller Dansk Folkeoplysnings Samråd og Danmarks Biblioteksforening til en række folketingskandidater på tirsdag den 25. oktober i ’Demokrati Garagen’ i Københavns nordvestkvarter. I vores samtalesalon får politikerne mulighed for at sætte sig i kulturministerens stol – bare for en aften. Du kan møde: – Nikolaj Bøgh (K) – Klaus Bondam (RV) – Jon Stephensen (M) – Troels Chr. Jakobsen (ALT) – Alexandra Sasha (V) – Mette Reissmann (S) Moderator: Michel Steen-Hansen, direktør Danmarks Biblioteksforening  Vi stiller skarpt på politikernes prioriteter og deres bud på løsninger – især med fokus på folkeoplysningsområdets skoler og foreninger. Det kommer til at handle om alt fra energikrise, unges mistrivsel og foreningslivets bureaukratiske bøvl til digital dannelse og bæredygtighed. Kig forbi og stil dit spørgsmål til panelet af “kulturministre”, der alle stiller op i Københavns Storkreds. Arrangementet finder sted tirsdag den

Danmark falder fra hinanden uden lokal kultur

"Manglen på lokale kulturinstitutioner og lokal deltagelse har ført til en kløft mellem periferi og centrum, som udnyttes politisk." Sådan skriver Danmarks Biblioteksforenings formand, Paw Østergaard Jensen (A), i et debatindlæg på Altinget.dk , hvor han plæderer for at sikre folkebibliotekets eksistensgrundlag i hele landet. "Vi har brug for noget at være sammen om i vores lokalmiljø, og en manglende lokal kultur får samfundet til at knække, forstærker polariseringen og giver plads til en splittende retorik, om at kultur kun er for "dem" i de københavnske saloner," skriver Paw Østergaard Jensen  videre i debatindlægget i Altinget  herunder Danmark falder fra hinanden uden lokal kultur Den væsentligste samfundsmæssige udfordring er sammenhængskraften, og hvordan vi skaber dialog og fælles forståelse, hvilket kun understreges af det nært forestående folketingsvalg, som bliver udnyttet til at skabe en konflikt mellem land og by eller dem og os. Uden lokal ku

Kultur starter politiske samtaler

Radikale Venstre vil med ’Kulturløftet’ puste liv i et »misvedligeholdt og forsømt« kulturliv. Litterære saloner og en litteraturpolitik er bare to elementer i udspillet, der stikker til de sparelystne politikere. Og i forbindelse med deres udspil, pointerer Zenia Stampe i Kulturmonitor at kultur starter politiske samtaler og i en typisk radikaliseret form, udtrykker hun, at de vil have flere litterære saloner. Med de litterære saloner vil Radikale Venstre skabe en ordning, hvor arrangører af enhver slags – foreninger, biblioteker, boghandlere og arbejdspladser ­– kan søge om støtte til besøg af forfattere, illustratorer og kritikere. Det ligger der selvfølgelig en del valgkampsretorik i, men hvis man skræller det af, så er det jo rigtigt at kulturen meget ofte er der hvor den politiske samtale starter. Det sker både på fodboldbanen, på biblioteket og i de litterære saloner. Jeg er selv meget optaget af den sammenhæng mellem kultur og den demokratiske samtale - i hele landet, hvor bibl

Kulturen bør fredes i fremtidens spareøvelser

Det siger Venstreres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, som med en vis valgkampsretorik vil skærpe partiets kulturprofil med en ny kurs og hælder Inger Støjbergs forslag om besparelser ned af brættet. Han erkender også at der blev skåret mærkbart i kulturbudgetterne, sidst Venstre havde statsministerposten i Danmark og det vil han ændre med investeringer i kultur. Konkret har Venstre de seneste to år spillet ud med forslag om at afsætte 150 millioner kroner ekstra til kulturtiltag på finanslovsaftalen. ”Når vi bruger så relativt få penge, som vi gør på kultur, så er der ikke ret meget vundet ved at spare på området. Og vi kan samtidig sagtens gøre utroligt meget for kulturen for relativt få penge," siger han og uddyber: "For 150 millioner kroner kan man lave vildt meget ekstra kunst og kultur i Danmark. På forsvarsområdet, i sundhedsvæsenet eller i daginstitutionerne ville man knap opdage et beløb i den størrelsesorden." siger han til Altinget Jan E. Jørgensen forholder

Omstilling på vippen: En hvidbog om forbrug, adfærd og folkelig deltagelse i grøn omstilling

I dag udkommer en hvidbog om at Danmarks grønne omstilling er på vej i en ny fase, der kræver et nyt øget fokus på folkelig deltagelse, som fremhæver bibliotekernes rolle. De nødvendige tiltag og beslutninger på klimaområdet skal tættere på danskernes hverdag og de fællesskaber de dagligt indgår i. I bogen præsenterer DeltagerDanmark og CONCITO forskningen bag fællesskabers betydning for grøn omstilling og de konkrete virkemidler samt institutionelle designs, der kan fremme de nødvendige handlingsfremmende samtaler og bæredygtige fællesskaber.   Nok så interessant for bibliotekerne og vores DB2030 netværk, er bibliotekernes rolle i den udvikling fremhævet flere steder. som f.eks: Det kræver investeringer at øge det folkelige engagement i den grønne omstilling. Det kan især fremmes med partnerskaber og samarbejde på tværs af stat, kommuner, virksomheder, folkebiblioteker og det brede civilsamfund. Og det bør forankres i en stærk lokal ramme. Som talrige eksempler viser rundt i kommunern

Kunst og kultur i folkeskolen skal gøre op med rigide begreber om dannelse

Sådan hedder det med en vis valgkappsretorik fra SF i Altinget . Her siger SF’s kulturordfører Charlotte Bromann Mølbæk, at regeringen bør gøre langt mere for at bekæmpe den kulturelle ulighed i samfundet. ”Vi har en kæmpe mistrivsel blandt vores børn og unge, og vi ser også kulturen som et middel til at bekæmpe den tendens. Det er ikke alle, der er skabt til at sidde på en stol og lære på samme måde som i dag. Så der er også et inkluderende element;” tilføjer Charlotte Bromann Mølbæk til  Altinget Hun fremhæver ændringer i folkeskolen som partiets vigtigste kulturpolitiske mærkesag frem mod det forestående folketingsvalg. ”Vi vil generelt have mere kunst og kultur ind i folkeskolerne. Alle børn i Danmark skal have kulturen og kunsten som en almindelig del af deres liv,” siger hun og tilføjer: ”Det er nødvendigt at bevæge os væk fra de rigide læringsmål, som bare handler om at præstere og blive lært op inden for en bestemt akademisk ramme. Med flere kunstneriske og praktiske fag kan vi

International læsedag og ny vide om læsning

Jeg fejrer den Internationale Læsedag til det årlige netværksmøde i Nationalt Videnscenter for Læsning.  I den anledning har jeg skrevet lidt om læselysten og hvordan vi fremmer en læsekultur, der får flere til at læse mere. Du kan jo fejre 8. september på landets største læsepusher BIBLIOTEKET  De er overalt og har også et tilbud til dig. Du kan se en række eksempler her  I Danmarks Biblioteksforening er læselyst højt på dagsordenen. Der har længe være fokus på børn og unges læsning i en verden præget af digitalisering og let adgang til mange medier, ikke mindst i kølvandet på undersøgelsen Børns læsning 2017. Den viste et tydeligt fald i børns læsning. Her 4 år efter er vi klar med nye tal i bogen 'Børn og unges læsning 2021'. Der er gennemført af Center for Anvendt Skoleforskning for Tænketanken Fremtidens Biblioteker. De har har også udarbejdet en række guides til fagperson, til forældre og til unge med tips og idéer, hvordan man kan bringe læsning ind i hverdag

Fake News - så kan de lære det!

Fake News er en populistisk overskrift som har rigtig mange betydninger, og vi bør bruge med stor nænsomhed. Når vi alligevel så ofte bruger det netop det udtryk, også i bibliotekerne, er det netop fordi det er en populær betegnelse, der dækker over tendenser i tiden og for at være ærlige fanger opmærksomheden.  I bibliotekerne har vi i de seneste år arbejdet med at udvikle redskaber, der gør folk i stand til at gennemskue og vurdere alle de nyheder og information vi dagligt møder. Det er et langt sejt træk, men der er ingen vej uden om, vi bliver alle sammen nødt til at lære at skelne sandt fra falsk, det er ikke altid nemt, men en nødvendighed i et åbent og demokratisk samfund. Det at søge kilder har altid været en biblioteksopgave, men vi satte ny fokus på denne del, samtidig med at Donald Trump pludselig satte begrebet på alles læber. Det skabte vi i bibliotekerne et modtræk til med kampagnen Sådan Spotter du fake news . Siden har bibliotekerne skabt mange flere redskaber. At sige

Bibliotekernes rolle i den bæredygtige omstilling – hvorfor blander de sig?

Bibliotekernes rolle i den bæredygtige omstilling – hvorfor blander de sig? sådan hedder vores åbningsdebat på KLIMA FOLKEMØDET i Middelfart. Den finder sted på fællesscenen torsdag den 1. september klokken 11.00 Men det er kun én biblioteksaktivitet ud af mange. I år er der nemlig biblioteker fra hele landet med til  det årlige klimafolkemøde mellem 1-3. september. Hele 25 biblioteker er med, og for nogen kan det måske undre, at bibliotekerne er så solidt repræsenteret –men der er en grund til, at de er med i år. Bibliotekerne har nemlig et helt særligt potentiale for at inddrage befolkningen i den grønne og bæredygtige dagsorden og er på en mission om at blive borgernes foretrukne innovationsrum for bæredygtige idéer og handlinger. Jeg håber der vil komme rigtig mange og jeg glæder mig til at skulle moderer debatten om bibliotekernes rolle i den bæredygtige omstilling, og hvorfor de blander sig, på den store fællesscene ved Klimafolkemødet.   I den debat kan du også møde: Helene Br

Nu åbner vi fakenewslaboratorium

Internettet og de sociale medier giver de unge en hidtil uset ytrings- og informationsfrihed, men det udsætter dem også for et frit flow af misledende information. Det stiller nye krav til de unges evne til kritisk at vurdere de historier, de møder, og til deres kendskab til de bagvedliggende mekanismer, der slører grænserne mellem facts og fakes. Her spiller bibliotekerne en vigtig rolle som formidler og vejleder til at kunne skelne mellem    facts og fakes - mens det store nationale leksikon lex.dk bør være det naturlige sted at tjekke oplysningerne for os alle. Så hvad er mere naturligt, end at lære alle børnene det, hvilket i alt sin enkelthed er målet for vores  fakenewslaboratorium   som vi åbner 1. september i år - fakenewslab.dk   FAKENEWSLAB  stiller ressourcer frit til rådighed for lærere, undervisere, bibliotekarer og andre, så de kan klæde unge mennesker bedst muligt på til at begå sig i deres digitale samtid. Indsatsen retter sig først og fremmest mod unge mennesker mellem