Gå videre til hovedindholdet

Kultur starter politiske samtaler

Radikale Venstre vil med ’Kulturløftet’ puste liv i et »misvedligeholdt og forsømt« kulturliv. Litterære saloner og en litteraturpolitik er bare to elementer i udspillet, der stikker til de sparelystne politikere.

Og i forbindelse med deres udspil, pointerer Zenia Stampe i Kulturmonitor at kultur starter politiske samtaler og i en typisk radikaliseret form, udtrykker hun, at de vil have flere litterære saloner.

Med de litterære saloner vil Radikale Venstre skabe en ordning, hvor arrangører af enhver slags – foreninger, biblioteker, boghandlere og arbejdspladser ­– kan søge om støtte til besøg af forfattere, illustratorer og kritikere.

Det ligger der selvfølgelig en del valgkampsretorik i, men hvis man skræller det af, så er det jo rigtigt at kulturen meget ofte er der hvor den politiske samtale starter. Det sker både på fodboldbanen, på biblioteket og i de litterære saloner.

Jeg er selv meget optaget af den sammenhæng mellem kultur og den demokratiske samtale - i hele landet, hvor bibliotekerne har den rolle. Helt aktuelt er det også udgangspunktet for vores initiativ Københavns Forsamlingshus som godt nok holdes i hovedstanden, men som ikke er et sted, men et koncept, som med 7 korte morgenforedrag, der sætter tidens spørgsmål til debat, og slutter med et spørgsmål du kan tage med videre på din vej og snakke med andre om. Samtalen er nemlig grundstof for demokratiet.

Derfor er jeg og Danmarks Biblioteksforening med til at skabe forsamlingshuset. Bibliotekets vigtigste rolle er nemlig at understøtte demokratiet og samtalen om det – de kan jo selv kigge forbi Vartov, Farvergade i København , vi gir kaffen og en udfordring til debat - se program

Det er netop et udtryk for hvad kultur kan, i forhold til at skabe debat om samfundet, vi har skabt konceptet sammen med grundtviganerne på Vartov, men det kan jo bruges på forsamlingshuse over alt i landet og man kan såment også kalde det en Salon, for jeg er ligeglad hvor den demokratiske samtale starter, blot den er der.

En ny læsekultur
Det er ikke kun skarp valgkampsretorik der ligger i De Radikale udspil, de vil vil blandt andet kæmpe for at få en museumsreform og en reform af scenekunstloven såvel som musikloven samt at indføre en egentlig litteraturpolitik. Partiet foreslår desuden konkret, at der afsættes 10 millioner kroner til en national læsestrategi.

"Dansk læsekultur er truet. Børn og voksne læser mindre (...) Det er derfor vigtigt, at en række aktører – med Danmarks Biblioteksforening i spidsen – er gået sammen om at foreslå en national læsestrategi for børn og unge. Strategien bygger på en fælles indsats på tværs af skole, hjem, bibliotek og andre aktører, der er omkring børns læsning," skriver De Radikale i deres udspil.

"Vi vil skabe en politisk opfølgning på strategien – og udvide med et voksenperspektiv. For det er ikke kun læsekulturen blandt børn, der er truet. Målet er at udvikle en stærk læsekultur i Danmark, der sikrer litteraturen en stærk position i danskernes hverdag og dansk kultur."

Men det kan du selv læse mere om

Find hele udspillet her. 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte