Gå videre til hovedindholdet

Danmark falder fra hinanden uden lokal kultur

"Manglen på lokale kulturinstitutioner og lokal deltagelse har ført til en kløft mellem periferi og centrum, som udnyttes politisk."

Sådan skriver Danmarks Biblioteksforenings formand, Paw Østergaard Jensen (A), i et debatindlæg på Altinget.dk, hvor han plæderer for at sikre folkebibliotekets eksistensgrundlag i hele landet.

"Vi har brug for noget at være sammen om i vores lokalmiljø, og en manglende lokal kultur får samfundet til at knække, forstærker polariseringen og giver plads til en splittende retorik, om at kultur kun er for "dem" i de københavnske saloner," skriver Paw Østergaard Jensen  videre i debatindlægget i Altinget herunder



Danmark falder fra hinanden uden lokal kultur

Den væsentligste samfundsmæssige udfordring er sammenhængskraften, og hvordan vi skaber dialog og fælles forståelse, hvilket kun understreges af det nært forestående folketingsvalg, som bliver udnyttet til at skabe en konflikt mellem land og by eller dem og os. Uden lokal kultur oplever vi en fragmentering af det offentlige rum og en polarisering af den demokratiske samtale.

Manglen på lokale kulturinstitutioner og lokal deltagelse har ført til en kløft mellem periferi og centrum, som udnyttes politisk. Vi har brug for noget at være sammen om i vores lokalmiljø, og en manglende lokal kultur får samfundet til at knække, forstærker polariseringen og giver plads til en splittende retorik om, at kultur kun er for "dem" i de københavnske saloner. Alt dette bliver udnyttet til at skabe en dem-og-os-konflikt – både mellem land og by og mellem mennesker.

Kulturens betydning blev tydeliggjort under coronanedlukningen, hvor også de centrale politikere pludselig begyndte at tale om dens betydning. Men det blev så tilsyneladende ved snakken.

Kultur skaber trivsel
Ofte laver man symptombehandling af store samfundsmæssige problemstillinger frem for at skabe nødvendige omstillinger. Når man f.eks. sætter milliarder af til psykiatri, kunne man samtidig sætte nogle få millioner af til at styrke børn og unges læsekultur for at skabe ro, indlevelse og forebygge trivselsproblemer.

Bibliotekerne er et fantastisk eksempel på kultur, der kan skabe en sammenhængskraft. De er i alle kommuner og er den langt mest benyttede kulturinstitution i landet med over 30 millioner besøgende om året. Samtidig er det den kulturinstitution, der har flest digitale tilbud, som rent faktisk bliver brugt. Både fordi bibliotekerne er gratis, men også fordi de har noget at komme efter, og fordi folk mødes på tværs. Både fysisk og digitalt. Derudover har bibliotekerne mange tusinde kultur- og debatarrangementer på programmet, der er med til at styrke den uenighedskompetence, som samfundet har behov for.

Alligevel er bibliotekerne en af de kulturinstitutioner, der er skåret mest ned på. Omkring halvdelen af dem er lukket siden kommunalreformen, og i år har kommunerne strammet skruen igen, så borgerne i mange kommuner virkelig kommer til at mangle lokale bibliotekstilbud. Det er tudetosset, når vi ved, at biblioteket skaber sammenhængskraft og forståelse mellem mennesker. Et godt eksempel er de mange aktiviteter omkring verdensmål og klima, som lokale ildsjæle får ført ud i livet med hjælp fra bibliotekerne.

Den oplyste medborger er en forudsætning for folkestyret og sammenhængskraften i samfundet, og her oplever biblioteket en voksende betydning som lokalsamfundets fælles, åbne sted for viden, kultur og debat. Dette bør styrkes og indtænkes i fremtidens medieaftale, så det sker i alle kommuner.

Et lyspunkt i mørket
Samfundet og demokratiet udfordres aktuelt på mange niveauer – senest af pandemien og krig i Europa – men overordnet især af en voksende polarisering, de sociale mediers ekkokamre og fake news. Det folkeoplysende public service-princip som grundlag for folkestyret er derfor vigtigere end nogensinde, og alle kræfter bør sættes i spil omkring den udvikling. Oplyste medborgere har altid været en forudsætning for det danske demokrati. Bibliotekerne skal fortsat aktivt understøtte og være garant for valid oplysning til borgerne.

Vi lever i en tid, hvor den stigende inflation rammer danskerne på pengepungen, og det får dem til at skære ned på kulturforbruget. Således viser en ny Kulturbarometer-måling, at cirka halvdelen er mindre tilbøjelige til at bruge penge på kunst og kultur som følge af de stigende udgifter. Det understreger vigtigheden i at have gratis kulturtilbud som for eksempel bibliotekerne, der altid er til rådighed, uanset hvilken økonomisk situation man befinder sig i.

Med tanke på de stigende priser på for eksempel dagligvarer og strøm giver det god mening, at mange er nødsaget til at nedprioritere kulturoplevelser. Men samtidig kan kunst- og kulturoplevelser virkelig være et lys i det mørke, som pandemien, krig og økonomisk usikkerhed har trukket ned over os.

Understøt kulturen og stil krav til de lokale biblioteker
Set i lyset af ovenstående vil det være centralt, at de lovgivningsmæssige rammer forpligter folkebibliotekerne i forhold til læring, digital dannelse og etablering af et demokratisk samlingspunkt i kommunerne. I dag oplever borgerne meget store kommunale forskelle, når det kommer til, hvad de kan få adgang til og kan deltage i.

Alt sammen kan være starten til, at man påbegynder en proces mod en ny bibliotekslov, der styrker og understreger folkebibliotekernes rolle som public-service institution, som rammen om den lokale debat, og for at understrege vigtigheden i at sikre borgerne fri og lige adgang til alle typer information – som man f.eks. kender fra den norske bibliotekslov.

Uden lokal kultur til at binde os sammen som rammen om fællesskabet mister vi den sammenhængskraft, som er nødvendig for at deltage i den demokratiske samtale. Kun ved at styrke kulturen kan vi undgå at tale os fra hinanden.

Paw Østergaard Jensen (s)

Formand for Danmarks Biblioteksforening


Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte