Gå videre til hovedindholdet

Københavns Forsamlingshus er syv skarpe morgenforedrag, der sætter vor tids mest presserende spørgsmål til debat

Københavns Forsamlingshus er ikke et sted, men et koncept der sætter tidens spørgsmål til debat. Vi hælder viden på i 20 minutter og slutter med et spørgsmål du kan tage med videre på din vej og snakke med andre om. Samtalen er nemlig grundstof for demokratiet.

Derfor er jeg og Danmarks Biblioteksforening med til at skabe forsamlingshuset. Bibliotekets vigtigste rolle er nemlig at understøtte demokratiet og samtalen om det – kig forbi Vartov, Farvergade i København , vi gir kaffen og en udfordring til debat.

Torsdag den 27/10 2022 kl. 8.15-9.00: 
Hvad betyder kirken for krigen i Ukraine? 
Oplæg til debat v. Emil Hilton Saggau, ph.d. Lunds Universitet, forsker med speciale i de moderne ortodokse kirker efter kommunismen i Østeuropa. - se mere her 
Krigen i Ukraine har dybe kirkelige rødder. De russiske politiske og religiøse lederes forståelse af Ukraine, byen Kyiv og vesten er tæt forbundet med den russiske ortodokse kirke. Og for Putin er kirken, foruden landets atomarsenal, Ruslands stærkeste indenrigs- og udenrigspolitiske forsvar. Men også den ukrainske selvforståelse og ønske om selvstændighed er tæt forbundet med kirkerne. Dette kom særligt til udtryk, da den ukrainske ortodokse kirke løsrev sig fra russisk indflydelse og blev selvstændig i 2018. En begivenhed som medførte en endnu dybere kløft mellem Ukraine og Rusland. Hvilken funktion har kirken i krigen? Hvordan bruges kirken til at udforme national selvforståelse? Og hvilken betydning – om nogen – har den ortodokse kirke i forhold til russisk og ukrainsk mentalitet?

Torsdag den 3/11 2022 kl. 8.15-9.00: 
Er dansk børnefjernsyn frisindet nok? 
Oplæg til debat v. Andreas Bo Jensen, redaktør DR Ultra - se mere her
Dansk børnefjernsyn dukker med jævne mellemrum op i den udenlandske presse med chok eller forundring over, hvor bramfrit eller frisindet det er. Der bliver tegnet et billede af, at dansk børne-tv er noget særligt og gør tingene anderledes. Men hvad er der sket med arven efter Kaj og Andrea, Nanna, Anna og Lotte og alle de andre? Hvad kendetegner godt børne-tv i dag? På hvilke præmisser skal det produceres; er det på de voksnes eller på børnenes? Og er dansk børne-tv stadig frisindet nok til at indtage en særlig position i dansk kulturarv?

Torsdag den 10/11 2022 kl. 8.15-9.00: 
Har vi druknet naturen i sang og snak? 
Oplæg til debat v. Stefan Hermann, forfatter og rektor for Københavns Professionshøjskole 
se mere her
Kun hver andet af de danske børn i alderen 5-12 år har set stjernehimlen, viser en undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening i 2021. Klimakrisen – med artsuddøen og temperaturstigninger – galoperer fortsat derudaf, men vi ved stadig ikke, hvordan vi egentlig skal forstå - og ikke mindst passe på - den natur der er omkring os. Har vi mistet en almen føling med naturen omkring os? Og hvor bliver humanister, præster og højskolefolk af, når talen falder på naturfaglighed og almendannelse? Hvordan får vi helt konkret naturen tilbage på skemaet som et led i den almene dannelse?


Torsdag den 17/11 2022 kl. 8.15-9.00: 
Er embedsværket blevet (for) politisk? 
Oplæg til debat v. Birgitte Poulsen, lektor i offentlig forvaltning og styring (RUC) og medlem af forskningsgruppen TOPI - 
se mere her
Det embedsværk, der arbejder for vores fælles folkestyre, skal balancere to principper. Det ene er hensynet til den demokratisk valgte minister, der skal bestemme. Det andet er et hensyn til retsstaten, hvor loven skal overholdes. Embedsværket skal på én gang arbejde for at realisere den siddende regerings ønsker og samtidig navigere i dansk og international lov. De har pligt til at informere- og sætte sig imod ministeren, hvis de politiske tiltag er på kant med loven eller ligefrem ulovlige. Reglerne er klare nok, men virkeligheden er grumset. Det har en lang række sager de senere år vist, herunder bl.a. minksagen, instrukssagen, Tibetsagen osv. Eksempler på embedsværkets svære balancegang mellem politik og lovgivning. Hvor langt skal embedsværket gå for at indfri politikernes ønsker? Hvordan skal balancen mellem det juridiske og det politiske håndteres? Og hvilken tendens ser vi i disse år? Har noget ændret sig?


Torsdag den 24/11 2022 kl. 8.15-9.00: 
Hvordan skal vi leve af vores viden? 
Oplæg til debat v. Kirsten Busch Nielsen, Dekan, professor, dr.theol 
se mere her
Danmark er et videnssamfund, som betyder, at en af vores største eksportvare er vores viden og tænkning. I foråret 2022 kom den nye reformkommission med et udspil til fremtidens uddannelse, hvor en af opgaverne er at skabe bedre uddannelse for alle. Et af reformkommissionens udspil er et begreb om livslang læring; et andet er en forkortelse og omlægning af kandidatstudiet på universitetet til en étårig- eller deltidsuddannelse, med et tættere forhold til arbejdsmarkedet. Det er en række tiltag, der skal sikre fremtidens (videns-) samfund og vækst. Men hvad er sammenhængen mellem videnssamfund og dannelse? Og hvordan ser fremtidens universitet egentlig ud i den bedste af alle verdener?

Torsdag den 1/12 2022 kl. 8.15-9.00: 
Hvem sidder der bag skærmen? 
Oplæg til debat v. Maia Kahlke Lorentzen, ekspert i cybersikkerhed og digital dannelse hos Cybernauterne se mere her
Den demokratiske samtale er særligt udfordret af de sociale medier, hvor færre og færre danskere orker at deltage, fordi tonen er for hård og grov. Særligt kvinder og minoriteter trækker sig i stigende grad fra debatter på Facebook. Så hvad betyder det for den offentlige samtale i en tid hvor sociale medier er en stigende magtfaktor til politisk indflydelse? Er det Facebook og Twitters algoritmer, der skaber had, eller er det bare hadefulde mennesker, der har fået en platform at nå ud fra? Og er den demokratiske samtale kun udfordret online, eller viser den tegn på en langt mere graverende diskurs, hvor vi har glemt at lytte til hinanden? Hvad stiller man op, når den enes ytringsfrihed fører til ekskludering af den andens?

Torsdag den 8/12 2022 kl. 8.15-9.00: 
Hvornår er man uegnet til at være forælder? 
Oplæg til debat v. Mathias Mencke, journalist, og Nanna Schelde, featureskribent og forfatter 
se mere her
”Flere udsatte børn bør bortadopteres,” sagde statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale 2020. Ordene markerede en ny politisk linje, der siden da har fået antallet af tvangsbortadoptioner til at stige markant. Der kan være gode og vægtige grunde til at tvangsfjerne et barn fra dets biologiske forældre, men de stigende antal tvangsfjernelser kalder også på italesættelse af de to begreber: frihed og normalitet. For har vi stadig frihed til at være de forældre vi gerne vil være? Og er vores normalitetsbegreb blevet mere snævert i forhold til, hvad der er den ’rigtige’ familie? Hvornår vurderer det danske samfund, at man er uegnet som forælder?







Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte