søndag den 19. september 2021

Hvis kulturministeriet blev oprettet i dag, så…..!

I dag er det 60 år siden kulturministeriet blev oprettet. For den første kulturminister Julius Bomholt var visionen at fremhjælpe en lødig kultur og bringe kulturen inden for den enkeltes rækkevidde. Ser man på udfordringerne dengang og nu, kan der drages en række paralleller, hvor tiden igen kalder på kulturpolitikken som det aktive våben. Hvor fjenden dengang var den farlige underholdningsindustri ville den kulturpolitiske kanon nok blive rettet mod Tech giganternes dominans i dag. (uddrag af en ikke publiceret artikel af Michel Steen-Hansen)

Tilbage i 1962 definerede Bomholt den store udfordring ”den slette folkelighed – den i egentlig forstand ufolkelige folkelighed”, som blev næret af stærke kræfter nemlig den farlige underholdningsindustri, som ”vor vestlige kulturs med omhyggeligt planlagte forsøg på at skabe et ensrettet centralt dirigeret levemønster hos masser”. Den skabende kunst og kulturen skulle være modgiften mod denne slette folkelighed som Danmarks Første Kulturminister Julius Bomholt udtrykte det i en tale om at ”opbygge et effektivt kulturelt demokrati”(1)

I dag havde Bomholt nok kæmpet samme kamp for at sikre et kulturelt demokrati og en national identitet. Men kampen i dag havde nok mere være rettet mod tech giganternes og deres monopollignende dominans. Den politiske kamp havde nok bygget op om at skabe alternativer, der kunne sikre borgernes adgang til information som ikke var styret af uigennemskuelige algoritmer styret udelukkende af kommercielle interesser.

Mon ikke også Bomholt, såfremt han i dag havde lagt politikken, ville vælge folkebiblioteket som et endnu mere vigtigt våben, fordi hele grundlaget for biblioteket netop er at ”fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet” som det blev udtrykt.

Den grundlæggende bibliotekside om Serendipitet (det at finde noget man ikke vidste man havde brug for og ad den ved opnå nye erkendelser) som en modvægt til de algoritmer som styrer den moderne tech-industri og nyhedsformidlingen, der giver brugeren mere af det samme ud fra mediets økonomiske interesse og ikke et kulturpolitisk eller demokratisk perspektiv som styrer folkebiblioteket.

En af Bomholts første handlinger som kulturminister var da også i sin tid at få vedtaget en ”lov om folkebiblioteker” i 1964.

Den betød at alle kommuner blev forpligtet til at oprette et folkebibliotek, så sikre alle borgere fri og lige adgang til information, som på det tidspunkt primært var bøger og aviser i trykt form. En strategi om at demokratisere kulturen, det vil sige gøre den tilgængelig for hele befolkningen uanset social baggrund eller geografisk placering. De velfærdsorienterede kulturpolitiske visioner kommer ikke kun til udtryk i udbygningen af biblioteksvirksomheden men også i tilvækst af nye medier og i mange forskellige kulturelle aktiviteter og formidlingsformer på biblioteket i form af f.eks. børneteater, filmforevisninger og udstillinger. Hvor det først er med introduktionen af de nye digitale medier omkring årtusindeskiftet, at den trykte bog som bibliotekets hovedmedie bliver udfordret for alvor.

Altså en klar forfølgelse af den ”kulturpolitiske strategi om at demokratisere kulturen suppleret med en ny vision om at understøtte det såkaldt kulturelle demokrati. Denne udvikling får bibliotekarerne til at vende blikket mod brugerne (og ikke mindst ikke-brugerne) af biblioteket. Det sker bl.a. ved at tilføje nye og mere populærkulturelle medier til bibliotekernes samlinger, ved at opprioritere repræsentationen af mere marginaliserede kulturformer som kvindekultur eller arbejderkultur på biblioteket. Man kan i denne forbindelse sige, at den tidligere omtalte ekspertkontekst suppleres med en orientering mod brugerne og de forskellige kulturer, som brugerne repræsenterer”(2)

I dag handler det om at skabe en modvægt og en bevidsthed om at de mekanismerne i den kolossale kulturindustri, som gennem algoritmer og data på vores forbrug dikterer betingelserne for fremtidens produktion og udbud af kultur. Hvad er det, der bliver gjort tilgængeligt, og hvad er det, som bliver skubbet væk, når iTunes, Netflix, HBO og Disney+ serverer det kulturelle repertoire for et globalt publikum. Eller hvorfor bliver vi henvist til de enkelte værker når vi færdes på Facebook, Google, YouTube, Instagram, TikTok, Twitter og hvor vi ellers lever vores liv SoMe.

For det er jo sådan, at det, der starter som frie forbrugervalg, ender med at være med til at definere optioner hos store monopolvirksomheder.

I den virkelighed kan biblioteket spille en væsentlig rolle som den public service-institution der skaber et effektivt kulturelt demokrati og bryder de digitale monopolbobler. Borgerne bruger folkebibliotekerne flittigt både fysisk og digitalt og selvom bibliotekerne i mange kommuner skæres ned er der alligevel den kulturinstitution der favner bredest.

Der er mange udfordringer i den moderne opmærksomhedsøkonomi, og spørgsmålet er om Bomholts tanker fra kulturministeriets oprettelse skulle genbesøges og en central kulturpolitik igen skulle være at styrke folkebiblioteket som den væsentlige brik i at give det enkelte menneske kulturens inden for rækkevidde, som en del af det kulturelle demokrati.

Det kræver at politikerne igen vil og tør sætte retningen for kulturens rolle i at skulle udvikle samfundet og demokratiet. Man kunne jo starte med at lave en ny bibliotekslov der sikre bibliotekernes formidling af alle former for information og deres rolle som rammen om den demokratiske samtale.  


Kilder:

Poul Bache ”mellem Finkultur og Folkelighed” Gads forlag 2021

Folkebiblioteker, Henrik Jochumsen. Faktalink




onsdag den 15. september 2021

Dansk Kulturliv; en ny fælles stemme for kulturen

I dag bliver den spritnye alliance Dansk Kulturliv præsenteret, som en forening der skaber en fælle stemme for kulturen på tværs af brancher.

"Der har været talt meget om at kulturen har brug for en stærk fælles stemme, nu etablerer vi en.  En nødvendighed, hvis vi skal udvikle samfundet med kultur og give alle mulighed for ikke bare at opleve kultur, men deltage i hele samfundslivet. Kultur handler om mere end at sælge billetter, det handler om dannelse, deltagelse og demokrati og det fremmer man bedst ved at stå sammen på tværs af brancher. Derfor foreningen Dansk Kulturliv" Siger Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening og vicebestyrelsesleder i den nye forening Dansk Kultur  
Seks aktører i det danske kulturliv går sammen i ny forening, der skal styrke kulturens stemme og bane vejen for at flere danskere mødes om kulturen. Danske Koncert- og Kulturhuse, Danmarks Biblioteksforening, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Dansk Teater, Dansk Live og Organisationen Danske Museer er gået sammen i ny  kulturalliance – Dansk Kulturliv. Alliancen skal styrke kulturens stemme politisk og bane vejen for at flere danskere mødes om fællesskabsskabende kulturoplevelser.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, hilser den nye forening velkommen og siger i den anledning:
”Der er behov for et stærkt kulturliv, der sammen kan bidrage med gode svar på, hvad der skal til for, at  kunsten og kulturen kan trives og udvikles. Det er spændende, at der nu kommer en organisation, der har  som ambition at samle kulturlivet. Jeg ser frem til samarbejdet med Dansk Kulturliv.” Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen

Fælles politisk arbejde
Dansk Kulturliv skal sikre en stærkere repræsentation af kulturlivets interesser. Corona-krisen har understreget behovet for en samlet kulturpolitisk stemme i dialogen med beslutningstagere, der kan bidrage  med viden og løsninger på kulturlivets fælles udfordringer. Samtidig har nedlukning og skrappe restriktioner  øget bevidstheden om kulturens centrale rolle i samfundet. En bevidsthed, som Dansk Kulturliv tager afsæt i ved at arbejde for, at alle danskere kan opleve kulturen og få gavn af den sammenhængskraft, kulturen skaber.

Se mere hos Kulturmonitor  eller mere om bibliotekernes vinkel hos Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 

onsdag den 8. september 2021

#DanmarksKanMere med kultur; men lad os være lidt konkrete - Regeringen har ret "Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... og den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Men hvad gør vi ved det?

"Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... men den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Sådan skriver Regeringen i deres oplæg "Danmarks kan mere"  og en af pointerne i oplægget er derfor at kulturen skal styrkes, hvordan det skal ske er de en kende mere upræcise med. Men det er klart at lige nøjagtig på det punkt i at styrke den demokratiske samtale spiller folkebibliotekerne en nøglerolle. Men det sker ikke automatisk og er ikke altid tydeligt på den politiske dagsorden. 


I oplægget skriver regeringen
"Det danske samfund bygger på frihed i dobbelt forstand. For det første giver økonomisk velstand og et socialt sikkerhedsnet den enkelte frihed til at leve et godt liv. For det andet er kulturel dannelse og demokratisk samtale en forudsætning for et frit samfund. Derfor skal Danmark ikke kun være rigere i økonomisk forstand. 

Vi skal også være rigere på ånd, refleksion og demokratisk engagement.

Dannelse og kultur 
Siden Grundtvig har det været indgroet i den danske folkesjæl, at lærdom og dannelse styrker hvert eneste menneske, og at det danske demokrati er for ankret i folkeligheden. Og siden Hal Koch har det stået klart, at demokrati er mere end en styreform. Det er en livsform"

Hvilket i øvrigt også er hele udgangspunktet for netop biblioteksdebat.dk og regeringen understreger pointen i kulturens rolle ved at skrive;


"Derfor er det ikke alene godt, at deltagelsen til folketingsvalg er høj – også i international sammenligning. Det er tilmed vigtigt, at mange i Danmark er medlem af en eller flere foreninger, og at mange tager på højskole, går på aftenskole, bruger bibliotekerne og deltager i kulturelle arrangementer og i idrætslivet. Pandemien har vist, hvor vigtige kunsten, kulturen og vores nationale fællesskab er."

Igen uden at være konkrete eller hanlingsanvisende fremhæver regeringens kulturens og bibliotekernes potentiale. Konkret har de på biblioteksområdet kun har folkebibliotekerne med i to oplæg; nemlig i "Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund" hvor de vil skabe liv i bymidten med folkebibliotekerne og i deres "Handlingsplan FN's Verdensmål" hvor de vil skabe folkelig forankring gennem verdensmålene. Det går så igen i regeringens finanslovsforslag, men kun med 1,5 mio kr. i to år. Det er et fint signal i finanslovsudspil, at regeringen afsætter millioner til bibliotekernes formidling af FN’s Verdensmål – men hvor er fokus på læselysten og lige adgang til den fremadstormende digitale litteratur? som formanden for Danmarks Biblioteksforening spørger.

En pointe, fordi vi bliver nødt til at adresserer løsningerne på problemstillingerne. Regeringen skriver videre i deres oplæg. at 
"Det, der betyder noget i en global krise, er ikke alene test, vacciner og hjælpepakker. Litteraturen, kulturlivet og samtalen er den kollektive åre, der både hjælper os i krisen og er med til at vise vejen ind i fremtiden. Vi har brug for kunst og kultur til at plante håbet, når det ser sort ud. Til at forstå livet og os selv som mennesker. Til at samle op på vores erfaringer og igen se fremad. Kunsten undersøger verden og gør vores verden større. Lærdom, dannelse og kultur er en forudsætning for, at vi kan indlede en demokratisk samtale om væsentlige spørgsmål.

Kultur og sport for alle
Nogle gange opstilles der en modsætning mellem bredde og elite i kultur og sport. 

Men spørgsmålet er, om det giver mening at styrke det brede engagement uden også at styrke de bedste – og omvendt. Eliten fødes ud af bredden. Og tårnhøje ambitioner og flotte resultater hos de få kan inspirere de mange.

Kulturlivet skal ikke skabe skel mellem mennesker, men give en fælles grobund for den demokratiske samtale. Opdelingen mellem den del af kulturen og sporten, der er for de få, og den del, der er for de mange, er kunstig. Uanset om det er fodbold, billedkunst, film, scenekunst, litteratur eller andet, skaber kulturen og sporten fælles ståsteder og samler os 

Den demokratiske samtale er udfordret

Danmark er et lille land. Gennem historien har vi måttet kæmpe for vores identitet og sprog. National identitet er ikke stillestående. Vi udvikler os i mødet med andre kulturer. Men vi skal også være bevidste om, hvad der er særligt dansk.

Globale informations­ og kulturprodukter, en kommerciel underholdningsindustri og sociale medier er en del af hverdagen i de fleste danske familier. Globaliseringen har gjort afstanden mellem os og resten af verden mindre. Men den udfordrer også vores danske identitet og den demokratiske samtale. 

De sociale mediers algoritmer har til formål at fastholde brugerne. De kan betyde, at man især præsenteres for indhold og holdninger, som ligner det, man kender. Det kan lede til såkaldte ekkokamre, dvs. fora, hvor alle mener det samme og man ikke bliver mødt med nye idéer eller tanker. Og det kan skabe splittelse. 

Der er en tendens til, at tonen i debatten bliver hårdere, og flere bliver udsat for hadtale og diskrimination. Det giver en risiko for, at den offentlige debat bliver afsporet, og at man ikke lytter til hinanden. Det er ødelæggende for den demokratiske dialog. 

Rammerne for demokratiet og den demokratiske samtale i Danmark skal sættes af det danske samfund – ikke af multinationale selskaber. 

Demokratiet er under pres mange steder i verden. Og internationalt er der skræmmende eksempler på, at fremmede og ikke altid venligt indstillede aktører blander sig i den demokratiske debat. Det skal Danmark gå op imod i samarbejde med det internationale samfund. 

Tilliden til medierne skal styrkes

Et mangfoldigt mediebillede med stærke medier er centralt for et solidt medborgerskab. Mediernes opgave er at levere kritisk og troværdig information og kontrollere magtudøvelsen. Det understøtter borgernes mulighed for at danne egne meninger og deltage i den offentlige debat. 

TV er forsat den mest udbredte nyhedskilde blandt danskerne. Men vi får nyheder og viden fra mange forskellige kanaler. De unge bruger i mindre grad traditionelle nyhedskilder og i højere grad sociale medier som en væsentlig kilde til nyheder og information. Dermed præsenteres vi ikke altid for de samme informationer på tværs af generationerne.

Til forskel fra de traditionelle medier har de sociale medier ikke et redaktionelt filter. Det betyder, at misinformation og fake news hurtigt kan sprede sig, uden at brugerne er bevidste om det." 

Et område hvor folkebibliotekerne jo også har placeret sit helt centralt i mange borgeres og studerendes hverdagsliv som blandt andet kommet til udtryk i www.spotfakenews.dk  men det står måske ikke helt så tydeligt i regeringens oplæg. Men pointen som de skriver i forhold til tiltro til medier og viden er central, for bibliotekernes arbejde med at udbrede informationssøgning og lave kildekritik. 

"Det kan presse tiltroen til de traditionelle nyhedsmedier og være undergravende for tilliden i samfundet. 

Danskerne benytter sig i stigende grad af det stadigt større udvalg af streamingtjenester. Det giver en frihed at vælge indhold til og fra alt efter interesse. Men samtidig bliver vores fælles forståelse og referenceramme mindre. Det kan i sidste ende gå ud over evnen og lysten til at tale sammen og lytte til hinanden.

De traditionelle medier har et stort ansvar for at holde fanen højt. Der er en risiko for, at jagten på læsere og klik fører til en forfladigelse af den offentlige samtale. Der er mere end nogensinde brug for, at debatter bliver sat ind i en sammenhæng. Og at medierne påtager sig ansvaret for at redigere. Så det små ikke altid bliver det største. Og det største ikke fortoner sig som små detaljer. 

Et samfund skal ikke kun have en fri debat, men også en bred og reflekteret debat. Det er afgørende for sammenhængskraften og for demokratiet. 

Og det er afgørende for, at vi kan skabe vores fælles fremtid sammen."

I min optik spiller bibliotekerne er væsentlig rolle på flere områder i at "Danmark kan mere", både i forhold til at bryde tech giganternes kommercielle algoritmer og i særdeleshed i at få styrket den demokratisk samtale. Det store spørgsmål er mere om og hvordan regering og folketing vil styrke og udnytte det potantiale. 


fredag den 3. september 2021

Klimafolkemødet og den folkelige forankring gennem folkebibliotekerne

Wow - er I godt klar over hvor mange verdensmåls aktiviteter der er på Danmarks Biblioteker og hvor mange borgere der tager del, alt sammen for at skabe en bedre verden i fælleskab....

Noget af det I kan møde på Klimafolkemødet i de kommende dage i Middelfart



Det afspejles også i nogle af de store landsdækkende initiativer som "Sammen om Verdensmålene - på biblioteket" som kort fortalt skal favner de aktører bidrager på forskellige måder til en bæredygtig udvikling. For skal vi som samfund for alvor rykke i retning af en bedre og mere bæredygtig verden, bliver vi nødt til at inddrage alle befolkningsgrupper. Der findes mange indgange designet til at engagere børn og unge i verdensmålsarbejdet, mens udbuddet til dem, der er fyldt 60 år, er mere begrænset. Men hvad med de 1,5 millioner borgere, der er fyldt 60 år, og som netop har motivation, erfaringer og tid til at involvere sig i dette arbejde? Hvor går de hen, og hvorfor bliver de ikke naturligt inddraget? De er har muligheden i "Sammen om Verdensmålen" - læs mere her




Overordnet har vi også skabt et DB2030, hvor vi at samler en hel masse af verdensmåls aktiviteter i et agilt netværk for biblioteker og aktører, der arbejder med FN’s Verdensmål og som vil være med til at skabe en folkelig forankring gennem bibliotekerne. Gruppen er skabt på initiativ af Danmarks Biblioteksforening som også varetager sekretariatsfunktionen.



DB2030 koordinerer også flere forskellige netværk for de forskellige aktiviteter som kan forankres i bibliotekernes borgerindragene processer for at skabe en bedre verden.

        Læs mere om netværket her på siden.

Og jeg synes bare det er så fedt at vi har samlet kræfterne💪 og sammen kan favne alle de borgere der vil skabe en bedre verden DB2030 www.db2030.dk

SKRIV HVAD I GØR
Men skriv til mig, med jeres projekter, for vi vil så gerne bruge bibliotekernes grundstof at DELE, men det kræver vi kender netop jeres ideer og aktiviteter - skriv til mig på msh@db.dk

Folkebibliotekerne spiller en væsentlig rolle i at få borgerne til at forstå betydningen af verdensmålene, samt at give borgerne mulighed for at engagere sig i aktiviteter omhandlende verdensmål. På en del biblioteker er der alleræde et vælg af aktiviteter skabt sammen med civilsamfundets og verdensmåls organisationer - men sammen kan vi gøre meget mere

Folkebibliotekerne var før Coronakrisen landets mest besøgte kulturinstitution med 37 mio. fysiske besøg om året. Omkring halvdelen kommer for at låne bøger, men lige så mange kommer på grund af de mange aktiviteter, for bibliotekerne er et yndet mødested for borgerne og deres aktiviteter.

Det betyder at der er et kæmpe potentiale for at skabe en folkelig forankring om verdensmålene med bibliotekerne som den folkelige ramme, og i langt de fleste kommuner er der allerede en masse borgerinvolverende projekter i gang.

Det forsøger vi også at fortælle politikerne, for det lokale arbejde kan for relativ få midler bakkes op så, det også får en mere national gennemslagskraft - og det kan vi jo afspejle på en fremtidig finanslov. 


onsdag den 1. september 2021

Fint signal i finanslovsudspil – men hvor er fokus på læselysten og lige adgang til den fremadstormende digitale litteratur?

Fint signal i finanslovsudspil, at regeringen millioner til bibliotekernes formidling af FN’s Verdensmål – men hvor er fokus på læselysten og lige adgang til den fremadstormende digitale litteratur? 

Sådan spørger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen i dag til Kulturmonitor

I Sverige afsatte man forrige år 200 millioner kroner, men i Danmark kunne man komme langt for 25 millioner kroner, fordi så mange parter står bag i læsekoalition bestående af forlag, forfattere, boghandlere, danske skoleelever, Forældre og Skole, pædagogiske læringscentre og biblioteker som har forslag til at iværksætte nye tværgående initiativer og skabe ny viden, der kan styrke børn og unges læsekultur - men det kan du selv læse her