mandag den 25. marts 2019

Litteraturprofessor: Det nye fokus på kultur og sundhed handler om, at man i Danmark har afskaffet dannelsestanken

Jeg synes ikke man skal se bort fra sammenhængen mellem kultur og sundhed i kulturpolitikken, men til gengæld synes jeg man skal passe på med at begrunde kunst og kultur ud fra at det er sundhedsfremmende. Derfor er det også så befriende når litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard i dag i Information perspektivere, at den nye fokus på kultur og sundhed handler om, at man i Danmark har afskaffet dannelsestanken.

Da velfærdsstaten blev formet, spillede kunsten og kulturpolitikken en væsentlig rolle. Det nye fokus på kultur og sundhed, som man har kunnet læse om i Information de sidste uger, kan ende som en forlængelse af konkurrencestatslogikken. Eller også kan det være med til at minde os om det fundament, vi synes at have glemt i dag, lyder det fra litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard til Information.

Jeg er ikke helt enig med ham i at man har afskaffet dannelsestanken, men der er i en finansministeriet konkurrencestatsmentalitet tilbøjeligheder til det, som rækker langt ind i undervisningsverdenen. Til gengæld er der på en række andre områder en stadig større fokus på netop dannelse, noget jeg mærker f.eks. i biblioteksverdenen og i en del af de kommuner og byråd jeg kommer rund i.

Ude i kommunerne er der naturligt nok en fokus på kulturens nytteværdi og hvad der kan betale sig, men samtidig oplever jeg en tendes til at mange også i den politiske verden, samtidig holder fast i at kulturen har en værdi i sig selv. Det er der ikke nødvendigvis en modsætning i. Da biblioteksforeningen for år tilbage tog initiativ til at skabe Tænketanken Fremtidens Biblioteker, var et væsentligt incitament netop at undersøge effekten og værdien af bibliotekernes aktiviteter, men det betyder jo ikke at aktiviteterne ikke har en værdi i sig selv. Det er bare vigtigt hele tiden at gå på to ben og være opmærksom på at kultur er alt det der er mellem mennesker og at kunst er en udtryksform. 

At læse litteratur har helt sikkert nogle positive effekter på evnen til at fordybe sig og fokusere og således også på sygdomme som stress og depression, som man f.eks. kender det fra guidet fælleslæsning.


Det forholder artiklen i Informations sig da også til. 

Hvad med kunsten?

– Men bliver kunsten ikke instrumentaliseret, som flere kulturfolk har ytret sig kritisk om i Information, blandt andet forfatter Søren Ulrik Thomsen, som mener, at hans værker vil blive mindre, hvis de bruges til et bestemt formål i sundhedsvæsenet?
»Man skal naturligvis ikke pålægge kunstnere at skabe kunst til bestemte formål, medmindre det er bestillingsarbejde. Men på den anden side kan man heller ikke pålægge publikum, at de ikke må bruge kunsten til noget bestemt. Selvfølgelig må folk det, og det gør de da også,« siger Lasse Horne Kjældgaard.
»Når det kommer til stykket, ved de fleste mennesker godt, at nogle film, bøger eller musik kan tale til dem på bestemte måder i svære perioder i deres liv.«
Selv oplevede Lasse Horne Kjældgaard som ung at miste sin mor. På det tidspunkt læste han Karen Blixen og opdagede, at hun var mere end en god historiefortæller – hun var også både mørk, dekadent og melankolsk. Forfatteren skriver i Syv Fantastiske fortællinger,at »Poesien er en stor og lykkelig Magt i Livet og hjælper os til at bære Hverdagens Genvordigheder«.
Men læs selv artiklen 



onsdag den 13. marts 2019

Er digitaliseringen skyld i at vi læser mindre eller skaber digitaliseringen nye muligheder? #OffDig

Børn læser mindre litteratur i deres fritid. Hvert tredje barn læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen, samtidig med at danske børns læselyst ligger i bund viser undersøgelser. Er det digitaliserings skyld eller åbner digitaliseringen nye muligheder?

I disse dage holdes OffDig konferencen I Aarhus, som samler mere end 1.500 deltagere fra hele landet for at blive klogere og debattere de mange muligheder og udfordringer, der er ved digitaliseringen af den offentlige sektor. Men hvad har det med børns læsning at gøre?

Det helt simple svar er, at vi for at kunne drage fordel af IT er det nødvendigt at kunne læse, det lidt mere nuancerede svar er at LÆSNING ikke kun er en kompetence og en måde at afkode sproget, men at det også handler empati, fordybelse og at læse sig ind i andres verdener.  Hvad sker der så, hvis den opvoksende generation stopper med at læse af lyst i deres fritid, og kun forbinder læsning med skole og bruger de digitale devices til alt mulig andet end dybde læsning?

"Læsning er alt lærings moder" som tidligere undervisningsminister Bertel Haarder udtrykte det.

Det er noget af det jeg vil bringe ind i debatten om UDDANNELSE I EN TEKNOLOGISK TID, hvor jeg er en af debattørerne


Litteratur har været en vigtig del af skolegang og klassisk dannelse gennem generationer. Dog er læsning i bøger lavet af papir under pres, efterhånden som skærme indtager vores dagligdag - både på skolebænken og hjemme i lænestolen. Men digitale medier frister også med sociale netværk og hurtig adgang til anden information og underholdning. Det betyder, at læsere i højere grad end tidligere aktivt skal vælge bogen til og andet fra. De forskellige digitale platforme kræver - i deres almindeligste brug - ofte et mindre aktivt fokus eller engagement sammenlignet med at sidde med en roman og bruge fantasien til at forme billederne eller afkode de svære ord, for slet ikke at tale om at koncentrere sig om karakterudvikling og fortællerstil.

Hvorfor er det vigtigt?
Læsning af litteratur er en værdifuld aktivitet i sig selv. Læsning kan give børn enestående oplevelser i en verden, hvor underholdning ofte bliver serveret i faste formater, som de ikke selv kan præge. Når børn læser, stimulerer det deres forestillingskraft og evne til at tænke kritisk. Det gør læsning til noget specielt – et kulturelt gode, som alle børn uanset baggrund og forudsætninger har ret til at opleve.

Læsning af litteratur har også en række positive effekter, som er vigtige nu og i fremtiden:

• Læsning styrker børns identitetsdannelse, empati og dannelse. Gennem læsningen sætter de sig ind i andres livsvilkår og får en forståelse for, at verden kan se anderledes ud.

• Læsning træner de læsekompetencer, der stadig er afgørende, fordi læsning er fundamental i uddannelsessystemet og for deltagelse i samfundslivet.

• Læsning styrker børns evne til at fokusere og bringer mange mentale processer i spil. Den er en af de bedste måder til at træne opfattelsesevne, hukommelse og ræsonnement.

Men er løsningen et enten eller – papir eller skærm? Og hvad ved vi egentlig om forskellen på at læse digitalt og analogt. For mig er det ikke et enten eller, men vi har en udfordring, hvis vi ikke lærer de kommende generationer, hvordan man bruger den digitale litteratur og evner også at fordybe sig i de længere tekster.

Der er nemlig en del udfordringer, hvis vi bare tror at man kan sætte strøm til papiret, og forvente at de kommende generationer skal bruge det på samme vis som forditens generationer har brugt papir.

Studerendes tekstpræferencer
Men hvordan står det så til når man ser på de ungens læsning på digitale platforme? En undersøgelse fra 2016 om danske studerendes digitale og fysiske læsepræferencer viser, at studerende på de videregående uddannelser stadig foretrækker de fysiske lærebøger frem for de digitale udgaver. Men der er sket en tydelig udvikling mod mere digital læsning.

Undersøgelsen er foretaget af Moos-Bjerre og Lange for Tænketanken Fremtidens Biblioteker blandt studerende på korte, mellemlange og videregående uddannelser. Den viser, at 64% af de studerende foretrækker fysiske lærebøger, hvis de kunne vælge mellem forskellige former for studiemateriale. Det er en tydelig udvikling i en digital retning i forhold til en tilsvarende undersøgelse fra 2014, hvor hele 79% af de studerende foretrak fysiske lærebøger.

Der er dog forskel på, hvor digital orienterede de studerende er, afhængig af både køn og studieretning. De mandlige studerende har større præferencer for digitale studiematerialer end de kvindelige studerende. F.eks. foretrækker 22% af de mandlige studerende digitale lærebøger mod 15% af de kvindelige. En anden markant præferencemarkør er studieretning, hvor næsten dobbelt så mange studerende på erhvervsakademiuddannelser foretrækker digitalt materiale end de studerende på universitetsuddannelser.

På ét område er de studerende dog stadig meget fysisk orienterede. Det drejer sig om skønlitteratur, hvor 78% af de studerende foretrækker skønlitteratur i fysisk form. En udvikling der ikke har ændret sig siden undersøgelsen i 2014.

I forhold til videnskabelige tidsskrifter og artikler, er der betydelig større digitale præferencer, hvilket jo er heldigt, da de fleste kun findes digitalt.

Der er ikke spurgt hvorfor de foretrækker de fysiske lærebøger. Det kan jo skyldes de længere tekster, men også at man er bedre til at tage noter fysisk, fordi de studerende ikke har lært digital noteteknik eller at den rette teknologi endnu ikke helt er til stede.

Jeg tror vi skal bruge betydelig mere energi på at lære de opvoksende generationer i at læse digitalt og også at bruge mere tid på at læse af lyst – uanset om det der digitalt eller fysisk. Det starter helt i deres grunduddannelse i folkeskolen og fortsætter i hele deres uddannelsesliv. Men jeg oplever at der er faglige modstande eller måske angst for at inddrage digital læsning blandt nogle i uddannelsesverdenen.



"…Vi ser i øjeblikket en stigning i andelen af studerende, der foretrækker det digitale materiale, som jo kan tyde på, at de studerende vænner sig til den digitale læring. Man kan håbe, at det også betyder, at det digitale studiemateriale er blevet bedre, og de studerende oplever de digitale kvaliteter” udtaler Bertil F. Dorch, bibliotekschef på SDU og formand DFFU



Digital læsning giver dårligere tekstforståelse
Men der er en del forskning der tyder på at digitalisering giver en dårligere tekstforståelse. Det fremgår bl.a. af Stavanger Deklarationen, hvor et Europæisk forskningsprojekt har undersøgt digitaliseringens indflydelse på læsning og læsepraksisser. En undersøgelse som i Danmarks er båret frem af Danmarks Lærerforenings tidsskrift Folkeskolen

Forskning viser, at papir fortsat er det foretrukne medie at læse længere tekster på, især når det drejer sig om dybere forståelse og vidensopbygning, og at papir bedst understøtter læsning af tekster med fagligt indhold. Læsning af længere tekster er uvurderligt for visse former for kognitive færdigheder som fx koncentration, udbygning af ordforråd og hukommelse. Det er derfor vigtigt, at vi beskytter og understøtter læsning af længere tekster som en ud af flere læsevaner.

• Et meta-studie på 54 studier med mere end 170 000 deltagere viser, at forståelsen af lange faglige tekster er dybere på tryk end på skærme, især når læseren er under tidspres. Der var ingen forskelle i forståelsesniveauet ved skønlitterære tekster.

• Modsat forventninger om ‘digitale indfødtes’ færdigheder er effekterne af den skærmrelaterede overfladelæsning snarere blevet kraftigere end svagere, uafhængigt af aldersgruppe og tidligere erfaringer med digital læsning;

• Vores kropsligt forankrede kognition (det forhold, at hvad og hvordan vi lærer, ved og kan afhænger af kropslige og fysiologiske egenskaber) bidrager antageligt til forskellene i dybdeforståelse mellem læsning på papir og skærm. Den kropslige faktor bliver typisk ikke taget i betragtning af hverken læsere, undervisere eller forskere;

Papir og skærme tilbyder hver deres form for praksis. I det nuværende mix af læsning på papir og skærm vil vi finde den bedste måde at udnytte fordele ved både papir og digitale teknologier på tværs af aldersgrupper og formål.

Forskning viser, at papir fortsat er det foretrukne medie at læse længere tekster på, især når det drejer sig om dybere forståelse og vidensopbygning, og at papir bedst understøtter læsning af tekster med fagligt indhold. Læsning af længere tekster er uvurderligt for visse former for kognitive færdigheder som fx koncentration, udbygning af ordforråd og hukommelse. Det er derfor vigtigt, at vi beskytter og understøtter læsning af længere tekster som en ud af flere læsevaner. Da skærmlæsning fortsat er i vækst, er det en af de væsentlige udfordringer at finde måder, der faciliterer dybde-læsning af længere tekster på skærm.

Stavanger manifestet afsluttes på trods af sin iboende skepsis over for digital læsning med en række fremadrettede spørgsmål.

Fremtidige forskningsspørgsmål
Den øgede brug af digitale materialer både i uddannelse og til personlig læsning rejser vigtige spørgsmål om læsning i fremtiden, hvordan læsefærdigheder kan understøttes pædagogisk og vigtigheden af skriftlig kommunikation:

• I hvilke læsesammenhænge og for hvilke læsere kan brugen af digitale tekster vise sig mest frugtbar?

• Modsat, indenfor hvilke læringsområder bør brugen af papir fremhæves og understøttes?

• Påvirker tendensen med mere fragmenteret, mindre koncentreret og mere overfladelæsning ved læsning på skræm læsevanerne, når vi læser trykte tekster?

• Er vores modtagelighed overfor fake news og forudindtagethed forstærket pga vores overvurdering af digitale læsefærdigheder?

• Hvad kan der gøres for at understøtte dybdelæsning af tekster over en bred kam og især af tekstlæsning på skærm?

Forsker: Vi skal lære elever at læse digitalt
Men man kan også abonnerer på den modsatte opfattelse af hvordan digitaliseringen påvirker læsningen. Det er slet ikke så dårligt at læse digitalt, som det har haft ry for, viser en ph.d. om læsestrategier på tablets på Institute of Learning Innovation, University of Leicester af Natalia Auer. En undersøgelse der i Danmark er formidlet af gymnasielærernes tidsskrift Gymnasieskolen


Forfejlet kritik

I tidsskriftet Gymnasieskolen skriver de om at det er en forfejlet kritik at digitale læsning. Her tager de udgangspunkt i at kritikken af digital læsning er blandt andet blev understøttet af en norsk undersøgelse lavet af professor Anne Mangen på Lesesenteret ved Stavanger Universitet, som også er leder af de store europæiske projekt, der stod bag Stavanger Manifestet sidste efterår.

Undersøgelsen viste, at forståelsen af en tekst var dårligere hos elever, som læste på skærm, end elever, der læste på papir. Men Natalia Auer har set nærmere på undersøgelsen og mener, at man ikke umiddelbart kan konkludere, at læsning på papir er bedre end på skærm. Det skyldes, at teksten, som eleverne skulle læse digitalt, var en scannet pdf-fil.

”En scannet pdf er jo ikke en digital tekst. Den udnytter slet ikke de muligheder, som en rigtig digital tekst har med indholdsfortegnelse, søgefunktion, overstregning og inddragelse af andre medier,” understreger Natalia Auer.

Skal også lære at tage digitale noterEn anden amerikansk undersøgelse er også blevet fremført som bevis for, at elever tager bedre noter i hånden end digitalt. Men det stiller Natalia Auer også spørgsmålstegn ved.

”Det er lidt det samme, som at vi skal lære eleverne at læse digitalt, så skal vi også lære dem at tage noter digitalt, så de ikke bare transskriberer,” siger Natalia Auer og uddyber: "Eleverne skal lære at lokalisere centrale punkter og lave noter med deres egne ord, for derved reflekterer de over stoffet og får organiseret en form for struktur.”


It-forbud er forkertDet ærgrer Natalia Auer, at nogle lærere foreslår at forbyde it i undervisningen.

”Det samfund, som eleverne bevæger sig ind i, er et informationssamfund, hvor alt er digitalt. Derfor skal de lære at læse og håndtere information på nettet,” siger Natalia Auer og tilføjer:

”De, som har evnen til at finde og håndtere informationer til at løse problemer med, vil klare sig godt i fremtidens informationssamfund.”

Men uanset hvad så er en forudsætning at vi LÆSER, så vi er i stand til at koncentrerer os og dybdelæse – det fremmer vi ved lystlæsning.


Se mere på nationalstrategi.dk




tirsdag den 12. marts 2019

Borgmester: Vi har måske mere brug for kultur end nogensinde før

“Investering i kultur er for en investering i bosætning. Man kan ændre borgersammensætningen ved at satse på kultur. Som jeg ser det, har kultur været løftestang for Holstebro siden 1960erne," lyder det fra Holstebros borgmester, H.C. Østerby til Kulturmonitor.

Anledningen til borgmesterens udtalelse er den ny analyse, som Tænketanken Mandag Morgen har lavet, viser, at kultur styrker danskernes forhold til deres lokalområde. Ifølge analysen, som er baseret på en meningsmåling med 2000 repræsentativt udvalgte deltagere, mener 65 procent, at lokale kulturoplevelser er med til at gøre deres lokalområde til et bedre sted at bo. 64 procent er enige i udsagnet “lokale kulturoplevelser gør mig stolt af mit lokalområde” og 63 procent er enige i, at “lokale kulturoplevelser gør, at jeg føler mig knyttet til mit lokalområde”. For alle tre udsagn gælder, at ni procent er uenige. De resterende er hverken enige eller uenige skriver Kulturmonitor.

Det er nok værd at bemærke at det i høj grad er hverdagskulturen som danskerne lægger vægt på når de svarer i forhold til bosætning. Det kan godt være det gør dem stolte når den spektakolare kulturelle fyrtårn gør dem stolte af området, men den kultur som udgør deres hverdag får dem til at bosætte sig.




Analysen er i øvrigt i dag udgangspunkt for

VALGMØDE MED VÆLGERANALYSE

Hvor Dansk Kunstnerråd og Arbejdermuseet inviterer til Valg- og debatmøde 12. marts 2019, kl. 15.30 – 18.00.




Du er velkommen til at komme deltage når stemmer fra kulturpolitikere, kunst og kulturlivet, forskere og mediekommentatorer i en diskussion om kunst- og kulturpolitik op mod det kommende folketingsvalg.

Til valgmødet får vi sammen præsenteret de dugfriske konklusioner fra analysen og skal bagefter overvære en skarp debat om kunst- og kulturpolitik nu og i fremtiden.
Billetbestilling via Billetto

torsdag den 7. marts 2019

Danskerne er vilde med kultur, men hvad vil de støtte? Biblioteker, film, museer eller det hele?

Danskerne vil hellere støtte bibliotekerne end film lød overskriften i Politiken efter Mandag Morgens kulturanalyse i går blev præsenteret. Men hvordan har man generelt taget mod analysen. Jeg har taget et kig i dagen aviser. 


 

Det er Altingets kulturpolitiske netværk der står bag den brede undersøgelse ”Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne”, udført i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen. Jeg er deltager i netværket og Danmarks Biblioteksforening har naturligvis deltaget og støttet undersøgelsen. 
Politiken har udgangspunktet i at "generelt sætter landets borgere stor pris på kulturlivet, men de er mindre enige om, hvilken kunst og kultur der skal støttes. Et overvældende flertal af danskerne mener, at det offentlige skal støtte biblioteker og museer økonomisk, men når det kommer til film, siger de fleste nej.

"Analysen afsøger danskernes holdninger til kulturens betydning for dem selv og det samfund, vi lever i, men altså også, hvilke kulturtilbud der ifølge dem skal nyde godt af offentlig støtte. Hvor omkring 80 procent bakker om offentlig støtte til biblioteker og museer, mener 33 procent, at film og biografer skal støttes. Det er et resultat, som først og fremmest siger noget om danskernes forestillinger om, hvilken kultur det er mest nødvendigt at støtte, mener forskningsleder på Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet Louise Ejgod Hansen.

»Med bibliotekerne møder vi den opfattelse, at støtter man dem ikke, vil de slet ikke være der. Der har folk i højere grad opfattelsen, at der også ville være film og biografer uden støtte. Her vil fagfolk kunne sige: Ja, i den ende af kulturen spiller det kommercielle en større rolle, men der ville være færre biografer med en anden type film, og på det dansksprogede område ville rigtig mange film ikke være der uden støtte«, siger hun." til Politiken.

Danskerne er vilde med kultur. 
Måske endda mere, end vi selv - og politikerne - er klar over er Berlingskes overskrift på undersøgelsen. Otte ud af 10 danskere har inden for den seneste måned gjort brug af mellem to og fem forskellige kulturoplevelser derhjemme, f.eks. læst skønlitteratur, lyttet til musik, set film eller dramaserier. Og seks ud af 10 har inden for det seneste år benyttet sig af mellem to og ni kulturoplevelser uden for hjemmet - f.eks. været i teatret, på museum, til koncert eller i biografen.

Det gør os til nogle af de største kulturforbrugere i EU.

Og spørger man danskerne, hvad kultur betyder for os, er der næsten ingen grænser for alt det gode, vi kan diske op med. Kultur er ikke bare underholdning, selv om det er det, de fleste af os gerne vil have. Kultur binder os også sammen som nation, fremmer den offentlige debat og tilknytningen til lokalområdet, giver større indsigt i samfundet og os selv og større forståelse for andre medborgere. Og ikke mindst mener vi, at kunst og kultur har stor betydning for børns kreativitet, faglige læring og kritiske sans.

Berlingske har også et par af de politiske reaktioner med i deres omtale. »Det er fint at få kulturen beskrevet på kulturens egne præmisser,« sagde kulturminister Mette Bock (LA), som ikke undrede sig over resultatet: »Vi er inde at røre ved det fundament, som fylder vores liv,« sagde hun. Og Mogens Jensen (S) var enig: »Analysen sætter ord på, at danskerne mener, at kunst og kultur giver rigtig stor mening for dem. At kultur indgår i vores dannelse som mennesker.«

På den baggrund kan det virke paradoksalt, at når man - f.eks. op til kommunal- eller folketingsvalg - spørger danskerne, hvad der skal bruges flere offentlige kroner på, kommer kulturen næsten altid ind på en sidsteplads.
Pressen og profit-arenaen
Ifølge kulturministeren ligger ansvaret ikke mindst hos pressen. »Det er klart, at når man går ned på gaden og spørger folk, hvad de helst vil have, en pædagog mere eller en tilbygning til museet, og borgeren helst vil tænke på sit barn, så konkluderer man, at kulturen ikke har folks interesse,« sagde hun og håbede, at analysen vil betyde, at man fremover også diskuterer »ånd, liv, fylde og kulturens betydning for identiteten.« I øvrigt mente hun, at det som politiker er »ualmindeligt taktisk uklogt ikke at tale om kultur - både mellem valgene og specielt i valgkampen.«

Den konklusion deler teaterchef, Kasper Holten, der var én af de mange kulturpersonligheder, der var mødt op til præsentationen af kulturanalysen.

»Vi efterlyser, at politikerne snakker mere kultur. Men så må vi også selv have modet til at gå ud og tale om den. Vi kan ikke læne os tilbage og sige, at det er for dårligt, at politikerne ikke snakker om kultur, hvis vi ikke selv gør det,« siger han. »Vi kan bruge den her undersøgelse til at sige, at nu må vi have gang i den kulturdebat, og hvis ingen andre vil starte den, så må vi i kulturlivet selv gøre det.«

Finkultur i breden 
Jyllandsposten har fokus på misforhold mellem, hvad vi mener er kultur, og hvad slags kultur vi gerne forbruger, når de under overskriften Fint skal det være, men vi har det bedst hjemme med musik, tv og en god bog skriver om undersøgelsen. 


Ballet, museer og skuespil. Det er ord, som falder os ind, når talen falder på, hvad kultur er for noget. Men når vi skal forbruge kultur, er det en helt anden snak. Så kaster vi os nemlig over streaming, musik og tv. 

Også Jyllands Posten har som Politiken bedt Louise Ejgod Hansen om at tolke undersøgelsen. Kunst skal betale sig selv Finkulturbegrebet har altså stadig en markant rolle, når man spørger danskerne om, hvad kultur er for en størrelse. Det fortæller lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet Louise Ejgod Hansen: »Jeg hæfter mig ved forholdet mellem danskernes kulturopfattelse og deres kulturforbrug. Ser vi på undersøgelsens resultater, kan man lidt groft sige, at vi er snobbede i vores kulturforståelse, men usnobbede i vores kulturforbrug,« siger Louise Ejgod Hansen.

Hun uddyber, at forskellen mellem kulturopfattelse og -forbrug nok skyldes, at kultur er et felt med hierarkier: »Vi bruger kultur til at udtrykke, hvem vi er. ”Jeg er sådan en, der går til opera. Jeg er sådan en, der går til boksning.” Engang talte man om, at der var et kulturelt demokrati, men der er altså stadig hierarkier i folks opfattelser,« siger Louise Ejgod Hansen.

Stolthed i provinsen
Ud over at museer er vigtige i mange danskeres øjne, er lokalhistorien særligt vigtig for en bestemt gruppe danskere. Nemlig dem, der bor uden for hovedstadsområdet. 67 pct. af danskerne fra de øvrige fire regioner er enige i, at lokale kulturoplevelser gør dem stolte af deres område, mens det i Region Hovedstaden er 56 pct., der har den opfattelse. »At danskerne uden for hovedstaden er mere stolte af deres lokale kultur end københavnerne, kan nok forklares med, at der er en tættere relation i de mindre samfund. Der er færre tilbud, så betydningen af det enkelte tilbud er større. I hovedstaden er der en anden selvfølgelighed og forventning om, at der er kunst og kultur,« forklarer Louise Ejgod Hansen.



Danskernes foretrukne kulturtilbud er museer og biblioteker
Er Kristeligt Dagblad overskrift når det skriver at omkring 80 procent af danskerne mener, at biblioteker og museer skal modtage tilskud fra det offentlige, viser ny undersøgelse. Det er de kulturtilbud, flest danskere mener, skal støttes.

Litteratur, koncerter, film, skuespil eller dans. Listen over kunst-og kulturtilbud er lang. Alligevel er der to kulturtilbud, som danskerne holder særligt af, nemlig museer og biblioteker. Det viser den nye undersøgelse " Mellem ballet og biografer - kultur ifølge danskerne", som bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 2000 repræsentative danskere.

Mens lidt over halvdelen af de adspurgte danskere mener, at der generelt skal gives offentlig støtte til kulturtilbud, mener hele 80 procent, at biblioteker skal støttes, og 79 procent af danskerne mener, at museer skal støttes.

Blandt 14 forskellige kunst og kulturtilbud er biblioteker og museer dermed de to kulturtilbud, som flest danskere mener, skal modtage tilskud fra det offentlige.

Folk i det her land er ikke bare kulturelle storforbrugere....
P1 eftermiddag "Folk i det her land er ikke bare kulturelle storforbrugere, de fleste af os er også enige i at det offentlige skal finansierer vores kultur."

Det kan du selv høre her, hvor du også kan høre Kulturminister Mette Bock udlægge analysen. Til sidst gennemgår kulturjournalist Nils Frid-Nielsen analysen og slår fast at biblioteker er central for danskernes kulturopfattelse.. men hør det selv

onsdag den 6. marts 2019

Danskerne prioriterer kulturen højt viser ny analyse fra MandagMorgen

Ny undersøgelse fra Mandag Morgen offentliggøres i dag og viser en kæmpe opbakning til hverdagskulturen som f.eks. i form af biblioteker og den økonomiske støtte til dem  -  en fin reminder i den kommende valgkamp.

Altingets kulturpolitiske netværk har netop offentliggjort en stor kulturanalyse ”Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne”, udført i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen.  Danmarks Biblioteksforening har bakket op og været medsponsor på undersøgelsen.
Hent hele analysen her
”I Danmarks Biblioteksforening har vi set frem til præsentationen af resultaterne fra den omfattende undersøgelse, af da den leverer et dybdegående indblik i den værdi og betydning, som kulturen har for danskerne” siger formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen (A) i forbindelse med lanceringen af undersøgelsens resultater og forsætter,
”I bibliotekssektoren er det jo ikke nyt, at vi undersøger borgernes holdning til bibliotekerne og deres ydelser, eller effekten af bibliotekerne via Tænketanken Fremtidens Biblioteker, men det er rigtig interessant, at vi nu begynder at gøre det på tværs af kulturtilbuddene. Som kulturudvalgsformand i landets 2. største kommune mærker jeg selv den store politiske fokus på kulturens betydning for samfundets udvikling, fra alle de andre politikområder.”
At bibliotekerne er vigtige for borgerne, bekræftes af undersøgelsen ”Mellem ballet og biografer”, da bibliotekerne er den institution som flest danskere, ifølge undersøgelsen, mener skal have offentlig støtte:

”I en tid hvor bibliotekernes fremtid også diskuteres i politiske kredse, er det vældig bekræftende, sort på hvidt, at se borgernes opbakning til vores biblioteker. At borgerne mener, at bibliotekerne er blandt de vigtigste institutioner som det offentlige skal yde tilskud til, er en storslået cadeau til bibliotekerne og det intense arbejde de udfører hver dag, for at give borgerne relevante og udviklende tilbud. Det kan godt være borgerne låner lidt færre fysiske bøger, men de efterspørger i stadig stigende grad bibliotekernes ydelser, både de digitale som e-bøger, film og lydbøger, samtidig med at de strømmer til og bruger biblioteket som mødested om litteratur og debat, samtidig med de her bliver vejledt og guidet i informationsjunglen”



Undersøgelsen ”Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne” bekræfter, at det lokale kulturtilbud – hverdagskulturen - er vigtige elementer for borgerne, og dermed sætter det politisk fokus.

”Dette svarer fint til de observationer vi gør i bibliotekerne, hvor vi jo bl.a. kan konstatere, at flere end 38 mio. årlige besøgende gør bibliotekerne til langt den mest besøgte kulturinstitution i landet.
Et udtryk for hverdagskultur, som de fleste mennesker bruger som en naturlig del af deres liv. Ikke altid besøg, man planlægger i forvejen og måske tager det pæne tøj på og går ud og spiser med kniv og gaffel, men som en del af den kultur der danner os som mennesker til hverdag” fortsætter Steen Bording Andersen.

”Jeg håber, at der både på lokalt som nationalt plan bliver lagt mærke til disse markante budskaber fra borgerne, når vi sammen skal forme fremtidens biblioteker” slutter Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening, i anledning af den nye kulturanalyse.

Analysen "Mellem ballet og biografer" blev præsenteret i dag på debatmøde som en del af et initiativ for at genstarte en nødvendig debat om kulturens rolle i dagens Danmark.

Altingets kulturpolitiske netværk, som består af en række centrale kulturaktører, hvor jeg bl.a. er med fra Danmarks Biblioteksforening, står bag den omfattende nationale kulturanalyse "Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne" i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen.

Debatten i dag blev styret af moderator Lisbeth Knudsen, chefredaktør for Mandag Morgen, der præsenterede hovedbudskaberne i kulturanalysen. Herefter var der paneldebat med deltagelse af kulturminister Mette Bock (I), kulturordfører Mogens Jensen (S), Københavns kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å), Holstebros borgmester H.C. Østerby (S) og direktør Ulla Tofte, M/S, Museet for Søfart.


Men det er kun startskuddet. Næste skridt er ud over den debat som vi forhåbentlig får i medierne er  der VALGMØDE MED VÆLGERANALYSE den 12. MARTS

Hvor Dansk Kunstnerråd og Arbejdermuseet inviterer til Valg- og debatmøde 12. marts 2019, kl. 15.30 – 18.00.




Du er velkommen til at deltage når stemmer fra kulturpolitikere, kunst og kulturlivet, forskere og mediekommentatorer i en diskussion om kunst- og kulturpolitik op mod det kommende folketingsvalg.

Til valgmødet får vi sammen præsenteret de dugfriske konklusioner fra analysen og skal bagefter overvære en skarp debat om kunst- og kulturpolitik nu og i fremtiden.
Billetbestilling via Billetto