mandag den 25. marts 2019

Litteraturprofessor: Det nye fokus på kultur og sundhed handler om, at man i Danmark har afskaffet dannelsestanken

Jeg synes ikke man skal se bort fra sammenhængen mellem kultur og sundhed i kulturpolitikken, men til gengæld synes jeg man skal passe på med at begrunde kunst og kultur ud fra at det er sundhedsfremmende. Derfor er det også så befriende når litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard i dag i Information perspektivere, at den nye fokus på kultur og sundhed handler om, at man i Danmark har afskaffet dannelsestanken.

Da velfærdsstaten blev formet, spillede kunsten og kulturpolitikken en væsentlig rolle. Det nye fokus på kultur og sundhed, som man har kunnet læse om i Information de sidste uger, kan ende som en forlængelse af konkurrencestatslogikken. Eller også kan det være med til at minde os om det fundament, vi synes at have glemt i dag, lyder det fra litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard til Information.

Jeg er ikke helt enig med ham i at man har afskaffet dannelsestanken, men der er i en finansministeriet konkurrencestatsmentalitet tilbøjeligheder til det, som rækker langt ind i undervisningsverdenen. Til gengæld er der på en række andre områder en stadig større fokus på netop dannelse, noget jeg mærker f.eks. i biblioteksverdenen og i en del af de kommuner og byråd jeg kommer rund i.

Ude i kommunerne er der naturligt nok en fokus på kulturens nytteværdi og hvad der kan betale sig, men samtidig oplever jeg en tendes til at mange også i den politiske verden, samtidig holder fast i at kulturen har en værdi i sig selv. Det er der ikke nødvendigvis en modsætning i. Da biblioteksforeningen for år tilbage tog initiativ til at skabe Tænketanken Fremtidens Biblioteker, var et væsentligt incitament netop at undersøge effekten og værdien af bibliotekernes aktiviteter, men det betyder jo ikke at aktiviteterne ikke har en værdi i sig selv. Det er bare vigtigt hele tiden at gå på to ben og være opmærksom på at kultur er alt det der er mellem mennesker og at kunst er en udtryksform. 

At læse litteratur har helt sikkert nogle positive effekter på evnen til at fordybe sig og fokusere og således også på sygdomme som stress og depression, som man f.eks. kender det fra guidet fælleslæsning.


Det forholder artiklen i Informations sig da også til. 

Hvad med kunsten?

– Men bliver kunsten ikke instrumentaliseret, som flere kulturfolk har ytret sig kritisk om i Information, blandt andet forfatter Søren Ulrik Thomsen, som mener, at hans værker vil blive mindre, hvis de bruges til et bestemt formål i sundhedsvæsenet?
»Man skal naturligvis ikke pålægge kunstnere at skabe kunst til bestemte formål, medmindre det er bestillingsarbejde. Men på den anden side kan man heller ikke pålægge publikum, at de ikke må bruge kunsten til noget bestemt. Selvfølgelig må folk det, og det gør de da også,« siger Lasse Horne Kjældgaard.
»Når det kommer til stykket, ved de fleste mennesker godt, at nogle film, bøger eller musik kan tale til dem på bestemte måder i svære perioder i deres liv.«
Selv oplevede Lasse Horne Kjældgaard som ung at miste sin mor. På det tidspunkt læste han Karen Blixen og opdagede, at hun var mere end en god historiefortæller – hun var også både mørk, dekadent og melankolsk. Forfatteren skriver i Syv Fantastiske fortællinger,at »Poesien er en stor og lykkelig Magt i Livet og hjælper os til at bære Hverdagens Genvordigheder«.
Men læs selv artiklen 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar