onsdag den 13. marts 2019

Er digitaliseringen skyld i at vi læser mindre eller skaber digitaliseringen nye muligheder? #OffDig

Børn læser mindre litteratur i deres fritid. Hvert tredje barn læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen, samtidig med at danske børns læselyst ligger i bund viser undersøgelser. Er det digitaliserings skyld eller åbner digitaliseringen nye muligheder?

I disse dage holdes OffDig konferencen I Aarhus, som samler mere end 1.500 deltagere fra hele landet for at blive klogere og debattere de mange muligheder og udfordringer, der er ved digitaliseringen af den offentlige sektor. Men hvad har det med børns læsning at gøre?

Det helt simple svar er, at vi for at kunne drage fordel af IT er det nødvendigt at kunne læse, det lidt mere nuancerede svar er at LÆSNING ikke kun er en kompetence og en måde at afkode sproget, men at det også handler empati, fordybelse og at læse sig ind i andres verdener.  Hvad sker der så, hvis den opvoksende generation stopper med at læse af lyst i deres fritid, og kun forbinder læsning med skole og bruger de digitale devices til alt mulig andet end dybde læsning?

"Læsning er alt lærings moder" som tidligere undervisningsminister Bertel Haarder udtrykte det.

Det er noget af det jeg vil bringe ind i debatten om UDDANNELSE I EN TEKNOLOGISK TID, hvor jeg er en af debattørerne


Litteratur har været en vigtig del af skolegang og klassisk dannelse gennem generationer. Dog er læsning i bøger lavet af papir under pres, efterhånden som skærme indtager vores dagligdag - både på skolebænken og hjemme i lænestolen. Men digitale medier frister også med sociale netværk og hurtig adgang til anden information og underholdning. Det betyder, at læsere i højere grad end tidligere aktivt skal vælge bogen til og andet fra. De forskellige digitale platforme kræver - i deres almindeligste brug - ofte et mindre aktivt fokus eller engagement sammenlignet med at sidde med en roman og bruge fantasien til at forme billederne eller afkode de svære ord, for slet ikke at tale om at koncentrere sig om karakterudvikling og fortællerstil.

Hvorfor er det vigtigt?
Læsning af litteratur er en værdifuld aktivitet i sig selv. Læsning kan give børn enestående oplevelser i en verden, hvor underholdning ofte bliver serveret i faste formater, som de ikke selv kan præge. Når børn læser, stimulerer det deres forestillingskraft og evne til at tænke kritisk. Det gør læsning til noget specielt – et kulturelt gode, som alle børn uanset baggrund og forudsætninger har ret til at opleve.

Læsning af litteratur har også en række positive effekter, som er vigtige nu og i fremtiden:

• Læsning styrker børns identitetsdannelse, empati og dannelse. Gennem læsningen sætter de sig ind i andres livsvilkår og får en forståelse for, at verden kan se anderledes ud.

• Læsning træner de læsekompetencer, der stadig er afgørende, fordi læsning er fundamental i uddannelsessystemet og for deltagelse i samfundslivet.

• Læsning styrker børns evne til at fokusere og bringer mange mentale processer i spil. Den er en af de bedste måder til at træne opfattelsesevne, hukommelse og ræsonnement.

Men er løsningen et enten eller – papir eller skærm? Og hvad ved vi egentlig om forskellen på at læse digitalt og analogt. For mig er det ikke et enten eller, men vi har en udfordring, hvis vi ikke lærer de kommende generationer, hvordan man bruger den digitale litteratur og evner også at fordybe sig i de længere tekster.

Der er nemlig en del udfordringer, hvis vi bare tror at man kan sætte strøm til papiret, og forvente at de kommende generationer skal bruge det på samme vis som forditens generationer har brugt papir.

Studerendes tekstpræferencer
Men hvordan står det så til når man ser på de ungens læsning på digitale platforme? En undersøgelse fra 2016 om danske studerendes digitale og fysiske læsepræferencer viser, at studerende på de videregående uddannelser stadig foretrækker de fysiske lærebøger frem for de digitale udgaver. Men der er sket en tydelig udvikling mod mere digital læsning.

Undersøgelsen er foretaget af Moos-Bjerre og Lange for Tænketanken Fremtidens Biblioteker blandt studerende på korte, mellemlange og videregående uddannelser. Den viser, at 64% af de studerende foretrækker fysiske lærebøger, hvis de kunne vælge mellem forskellige former for studiemateriale. Det er en tydelig udvikling i en digital retning i forhold til en tilsvarende undersøgelse fra 2014, hvor hele 79% af de studerende foretrak fysiske lærebøger.

Der er dog forskel på, hvor digital orienterede de studerende er, afhængig af både køn og studieretning. De mandlige studerende har større præferencer for digitale studiematerialer end de kvindelige studerende. F.eks. foretrækker 22% af de mandlige studerende digitale lærebøger mod 15% af de kvindelige. En anden markant præferencemarkør er studieretning, hvor næsten dobbelt så mange studerende på erhvervsakademiuddannelser foretrækker digitalt materiale end de studerende på universitetsuddannelser.

På ét område er de studerende dog stadig meget fysisk orienterede. Det drejer sig om skønlitteratur, hvor 78% af de studerende foretrækker skønlitteratur i fysisk form. En udvikling der ikke har ændret sig siden undersøgelsen i 2014.

I forhold til videnskabelige tidsskrifter og artikler, er der betydelig større digitale præferencer, hvilket jo er heldigt, da de fleste kun findes digitalt.

Der er ikke spurgt hvorfor de foretrækker de fysiske lærebøger. Det kan jo skyldes de længere tekster, men også at man er bedre til at tage noter fysisk, fordi de studerende ikke har lært digital noteteknik eller at den rette teknologi endnu ikke helt er til stede.

Jeg tror vi skal bruge betydelig mere energi på at lære de opvoksende generationer i at læse digitalt og også at bruge mere tid på at læse af lyst – uanset om det der digitalt eller fysisk. Det starter helt i deres grunduddannelse i folkeskolen og fortsætter i hele deres uddannelsesliv. Men jeg oplever at der er faglige modstande eller måske angst for at inddrage digital læsning blandt nogle i uddannelsesverdenen.



"…Vi ser i øjeblikket en stigning i andelen af studerende, der foretrækker det digitale materiale, som jo kan tyde på, at de studerende vænner sig til den digitale læring. Man kan håbe, at det også betyder, at det digitale studiemateriale er blevet bedre, og de studerende oplever de digitale kvaliteter” udtaler Bertil F. Dorch, bibliotekschef på SDU og formand DFFU



Digital læsning giver dårligere tekstforståelse
Men der er en del forskning der tyder på at digitalisering giver en dårligere tekstforståelse. Det fremgår bl.a. af Stavanger Deklarationen, hvor et Europæisk forskningsprojekt har undersøgt digitaliseringens indflydelse på læsning og læsepraksisser. En undersøgelse som i Danmarks er båret frem af Danmarks Lærerforenings tidsskrift Folkeskolen

Forskning viser, at papir fortsat er det foretrukne medie at læse længere tekster på, især når det drejer sig om dybere forståelse og vidensopbygning, og at papir bedst understøtter læsning af tekster med fagligt indhold. Læsning af længere tekster er uvurderligt for visse former for kognitive færdigheder som fx koncentration, udbygning af ordforråd og hukommelse. Det er derfor vigtigt, at vi beskytter og understøtter læsning af længere tekster som en ud af flere læsevaner.

• Et meta-studie på 54 studier med mere end 170 000 deltagere viser, at forståelsen af lange faglige tekster er dybere på tryk end på skærme, især når læseren er under tidspres. Der var ingen forskelle i forståelsesniveauet ved skønlitterære tekster.

• Modsat forventninger om ‘digitale indfødtes’ færdigheder er effekterne af den skærmrelaterede overfladelæsning snarere blevet kraftigere end svagere, uafhængigt af aldersgruppe og tidligere erfaringer med digital læsning;

• Vores kropsligt forankrede kognition (det forhold, at hvad og hvordan vi lærer, ved og kan afhænger af kropslige og fysiologiske egenskaber) bidrager antageligt til forskellene i dybdeforståelse mellem læsning på papir og skærm. Den kropslige faktor bliver typisk ikke taget i betragtning af hverken læsere, undervisere eller forskere;

Papir og skærme tilbyder hver deres form for praksis. I det nuværende mix af læsning på papir og skærm vil vi finde den bedste måde at udnytte fordele ved både papir og digitale teknologier på tværs af aldersgrupper og formål.

Forskning viser, at papir fortsat er det foretrukne medie at læse længere tekster på, især når det drejer sig om dybere forståelse og vidensopbygning, og at papir bedst understøtter læsning af tekster med fagligt indhold. Læsning af længere tekster er uvurderligt for visse former for kognitive færdigheder som fx koncentration, udbygning af ordforråd og hukommelse. Det er derfor vigtigt, at vi beskytter og understøtter læsning af længere tekster som en ud af flere læsevaner. Da skærmlæsning fortsat er i vækst, er det en af de væsentlige udfordringer at finde måder, der faciliterer dybde-læsning af længere tekster på skærm.

Stavanger manifestet afsluttes på trods af sin iboende skepsis over for digital læsning med en række fremadrettede spørgsmål.

Fremtidige forskningsspørgsmål
Den øgede brug af digitale materialer både i uddannelse og til personlig læsning rejser vigtige spørgsmål om læsning i fremtiden, hvordan læsefærdigheder kan understøttes pædagogisk og vigtigheden af skriftlig kommunikation:

• I hvilke læsesammenhænge og for hvilke læsere kan brugen af digitale tekster vise sig mest frugtbar?

• Modsat, indenfor hvilke læringsområder bør brugen af papir fremhæves og understøttes?

• Påvirker tendensen med mere fragmenteret, mindre koncentreret og mere overfladelæsning ved læsning på skræm læsevanerne, når vi læser trykte tekster?

• Er vores modtagelighed overfor fake news og forudindtagethed forstærket pga vores overvurdering af digitale læsefærdigheder?

• Hvad kan der gøres for at understøtte dybdelæsning af tekster over en bred kam og især af tekstlæsning på skærm?

Forsker: Vi skal lære elever at læse digitalt
Men man kan også abonnerer på den modsatte opfattelse af hvordan digitaliseringen påvirker læsningen. Det er slet ikke så dårligt at læse digitalt, som det har haft ry for, viser en ph.d. om læsestrategier på tablets på Institute of Learning Innovation, University of Leicester af Natalia Auer. En undersøgelse der i Danmark er formidlet af gymnasielærernes tidsskrift Gymnasieskolen


Forfejlet kritik

I tidsskriftet Gymnasieskolen skriver de om at det er en forfejlet kritik at digitale læsning. Her tager de udgangspunkt i at kritikken af digital læsning er blandt andet blev understøttet af en norsk undersøgelse lavet af professor Anne Mangen på Lesesenteret ved Stavanger Universitet, som også er leder af de store europæiske projekt, der stod bag Stavanger Manifestet sidste efterår.

Undersøgelsen viste, at forståelsen af en tekst var dårligere hos elever, som læste på skærm, end elever, der læste på papir. Men Natalia Auer har set nærmere på undersøgelsen og mener, at man ikke umiddelbart kan konkludere, at læsning på papir er bedre end på skærm. Det skyldes, at teksten, som eleverne skulle læse digitalt, var en scannet pdf-fil.

”En scannet pdf er jo ikke en digital tekst. Den udnytter slet ikke de muligheder, som en rigtig digital tekst har med indholdsfortegnelse, søgefunktion, overstregning og inddragelse af andre medier,” understreger Natalia Auer.

Skal også lære at tage digitale noterEn anden amerikansk undersøgelse er også blevet fremført som bevis for, at elever tager bedre noter i hånden end digitalt. Men det stiller Natalia Auer også spørgsmålstegn ved.

”Det er lidt det samme, som at vi skal lære eleverne at læse digitalt, så skal vi også lære dem at tage noter digitalt, så de ikke bare transskriberer,” siger Natalia Auer og uddyber: "Eleverne skal lære at lokalisere centrale punkter og lave noter med deres egne ord, for derved reflekterer de over stoffet og får organiseret en form for struktur.”


It-forbud er forkertDet ærgrer Natalia Auer, at nogle lærere foreslår at forbyde it i undervisningen.

”Det samfund, som eleverne bevæger sig ind i, er et informationssamfund, hvor alt er digitalt. Derfor skal de lære at læse og håndtere information på nettet,” siger Natalia Auer og tilføjer:

”De, som har evnen til at finde og håndtere informationer til at løse problemer med, vil klare sig godt i fremtidens informationssamfund.”

Men uanset hvad så er en forudsætning at vi LÆSER, så vi er i stand til at koncentrerer os og dybdelæse – det fremmer vi ved lystlæsning.


Se mere på nationalstrategi.dk




Ingen kommentarer:

Send en kommentar