Gå videre til hovedindholdet

Danskerne er vilde med kultur, men hvad vil de støtte? Biblioteker, film, museer eller det hele?

Danskerne vil hellere støtte bibliotekerne end film lød overskriften i Politiken efter Mandag Morgens kulturanalyse i går blev præsenteret. Men hvordan har man generelt taget mod analysen. Jeg har taget et kig i dagen aviser. 


 

Det er Altingets kulturpolitiske netværk der står bag den brede undersøgelse ”Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne”, udført i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen. Jeg er deltager i netværket og Danmarks Biblioteksforening har naturligvis deltaget og støttet undersøgelsen. 
Politiken har udgangspunktet i at "generelt sætter landets borgere stor pris på kulturlivet, men de er mindre enige om, hvilken kunst og kultur der skal støttes. Et overvældende flertal af danskerne mener, at det offentlige skal støtte biblioteker og museer økonomisk, men når det kommer til film, siger de fleste nej.

"Analysen afsøger danskernes holdninger til kulturens betydning for dem selv og det samfund, vi lever i, men altså også, hvilke kulturtilbud der ifølge dem skal nyde godt af offentlig støtte. Hvor omkring 80 procent bakker om offentlig støtte til biblioteker og museer, mener 33 procent, at film og biografer skal støttes. Det er et resultat, som først og fremmest siger noget om danskernes forestillinger om, hvilken kultur det er mest nødvendigt at støtte, mener forskningsleder på Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet Louise Ejgod Hansen.

»Med bibliotekerne møder vi den opfattelse, at støtter man dem ikke, vil de slet ikke være der. Der har folk i højere grad opfattelsen, at der også ville være film og biografer uden støtte. Her vil fagfolk kunne sige: Ja, i den ende af kulturen spiller det kommercielle en større rolle, men der ville være færre biografer med en anden type film, og på det dansksprogede område ville rigtig mange film ikke være der uden støtte«, siger hun." til Politiken.

Danskerne er vilde med kultur. 
Måske endda mere, end vi selv - og politikerne - er klar over er Berlingskes overskrift på undersøgelsen. Otte ud af 10 danskere har inden for den seneste måned gjort brug af mellem to og fem forskellige kulturoplevelser derhjemme, f.eks. læst skønlitteratur, lyttet til musik, set film eller dramaserier. Og seks ud af 10 har inden for det seneste år benyttet sig af mellem to og ni kulturoplevelser uden for hjemmet - f.eks. været i teatret, på museum, til koncert eller i biografen.

Det gør os til nogle af de største kulturforbrugere i EU.

Og spørger man danskerne, hvad kultur betyder for os, er der næsten ingen grænser for alt det gode, vi kan diske op med. Kultur er ikke bare underholdning, selv om det er det, de fleste af os gerne vil have. Kultur binder os også sammen som nation, fremmer den offentlige debat og tilknytningen til lokalområdet, giver større indsigt i samfundet og os selv og større forståelse for andre medborgere. Og ikke mindst mener vi, at kunst og kultur har stor betydning for børns kreativitet, faglige læring og kritiske sans.

Berlingske har også et par af de politiske reaktioner med i deres omtale. »Det er fint at få kulturen beskrevet på kulturens egne præmisser,« sagde kulturminister Mette Bock (LA), som ikke undrede sig over resultatet: »Vi er inde at røre ved det fundament, som fylder vores liv,« sagde hun. Og Mogens Jensen (S) var enig: »Analysen sætter ord på, at danskerne mener, at kunst og kultur giver rigtig stor mening for dem. At kultur indgår i vores dannelse som mennesker.«

På den baggrund kan det virke paradoksalt, at når man - f.eks. op til kommunal- eller folketingsvalg - spørger danskerne, hvad der skal bruges flere offentlige kroner på, kommer kulturen næsten altid ind på en sidsteplads.
Pressen og profit-arenaen
Ifølge kulturministeren ligger ansvaret ikke mindst hos pressen. »Det er klart, at når man går ned på gaden og spørger folk, hvad de helst vil have, en pædagog mere eller en tilbygning til museet, og borgeren helst vil tænke på sit barn, så konkluderer man, at kulturen ikke har folks interesse,« sagde hun og håbede, at analysen vil betyde, at man fremover også diskuterer »ånd, liv, fylde og kulturens betydning for identiteten.« I øvrigt mente hun, at det som politiker er »ualmindeligt taktisk uklogt ikke at tale om kultur - både mellem valgene og specielt i valgkampen.«

Den konklusion deler teaterchef, Kasper Holten, der var én af de mange kulturpersonligheder, der var mødt op til præsentationen af kulturanalysen.

»Vi efterlyser, at politikerne snakker mere kultur. Men så må vi også selv have modet til at gå ud og tale om den. Vi kan ikke læne os tilbage og sige, at det er for dårligt, at politikerne ikke snakker om kultur, hvis vi ikke selv gør det,« siger han. »Vi kan bruge den her undersøgelse til at sige, at nu må vi have gang i den kulturdebat, og hvis ingen andre vil starte den, så må vi i kulturlivet selv gøre det.«

Finkultur i breden 
Jyllandsposten har fokus på misforhold mellem, hvad vi mener er kultur, og hvad slags kultur vi gerne forbruger, når de under overskriften Fint skal det være, men vi har det bedst hjemme med musik, tv og en god bog skriver om undersøgelsen. 


Ballet, museer og skuespil. Det er ord, som falder os ind, når talen falder på, hvad kultur er for noget. Men når vi skal forbruge kultur, er det en helt anden snak. Så kaster vi os nemlig over streaming, musik og tv. 

Også Jyllands Posten har som Politiken bedt Louise Ejgod Hansen om at tolke undersøgelsen. Kunst skal betale sig selv Finkulturbegrebet har altså stadig en markant rolle, når man spørger danskerne om, hvad kultur er for en størrelse. Det fortæller lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet Louise Ejgod Hansen: »Jeg hæfter mig ved forholdet mellem danskernes kulturopfattelse og deres kulturforbrug. Ser vi på undersøgelsens resultater, kan man lidt groft sige, at vi er snobbede i vores kulturforståelse, men usnobbede i vores kulturforbrug,« siger Louise Ejgod Hansen.

Hun uddyber, at forskellen mellem kulturopfattelse og -forbrug nok skyldes, at kultur er et felt med hierarkier: »Vi bruger kultur til at udtrykke, hvem vi er. ”Jeg er sådan en, der går til opera. Jeg er sådan en, der går til boksning.” Engang talte man om, at der var et kulturelt demokrati, men der er altså stadig hierarkier i folks opfattelser,« siger Louise Ejgod Hansen.

Stolthed i provinsen
Ud over at museer er vigtige i mange danskeres øjne, er lokalhistorien særligt vigtig for en bestemt gruppe danskere. Nemlig dem, der bor uden for hovedstadsområdet. 67 pct. af danskerne fra de øvrige fire regioner er enige i, at lokale kulturoplevelser gør dem stolte af deres område, mens det i Region Hovedstaden er 56 pct., der har den opfattelse. »At danskerne uden for hovedstaden er mere stolte af deres lokale kultur end københavnerne, kan nok forklares med, at der er en tættere relation i de mindre samfund. Der er færre tilbud, så betydningen af det enkelte tilbud er større. I hovedstaden er der en anden selvfølgelighed og forventning om, at der er kunst og kultur,« forklarer Louise Ejgod Hansen.



Danskernes foretrukne kulturtilbud er museer og biblioteker
Er Kristeligt Dagblad overskrift når det skriver at omkring 80 procent af danskerne mener, at biblioteker og museer skal modtage tilskud fra det offentlige, viser ny undersøgelse. Det er de kulturtilbud, flest danskere mener, skal støttes.

Litteratur, koncerter, film, skuespil eller dans. Listen over kunst-og kulturtilbud er lang. Alligevel er der to kulturtilbud, som danskerne holder særligt af, nemlig museer og biblioteker. Det viser den nye undersøgelse " Mellem ballet og biografer - kultur ifølge danskerne", som bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 2000 repræsentative danskere.

Mens lidt over halvdelen af de adspurgte danskere mener, at der generelt skal gives offentlig støtte til kulturtilbud, mener hele 80 procent, at biblioteker skal støttes, og 79 procent af danskerne mener, at museer skal støttes.

Blandt 14 forskellige kunst og kulturtilbud er biblioteker og museer dermed de to kulturtilbud, som flest danskere mener, skal modtage tilskud fra det offentlige.

Folk i det her land er ikke bare kulturelle storforbrugere....
P1 eftermiddag "Folk i det her land er ikke bare kulturelle storforbrugere, de fleste af os er også enige i at det offentlige skal finansierer vores kultur."

Det kan du selv høre her, hvor du også kan høre Kulturminister Mette Bock udlægge analysen. Til sidst gennemgår kulturjournalist Nils Frid-Nielsen analysen og slår fast at biblioteker er central for danskernes kulturopfattelse.. men hør det selv

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few