fredag den 30. november 2018

Det er så enkelt at hjælpe ordblinde, hvis bare....

Forleden offentliggjorde Egmont Rapporten 2018 ’Let vejen – til uddannelse for ordblinde børn og unge’ . Her opstiller de tre meget enkle mål for ordblindeområdet, et par af dem kan opnår forholdsvis nemt, hvis bare man i kommuner, skoler, biblioteker og andre der har med børn og læring at gøre, handler efter dem.

Egmont Fondens tre mål på ordblindeområdet

Egmont Fonden peger på tre forhold, der bør forbedres, for at ordblinde børn og unge kan sikres en ungdomsuddannelse:
  1. Alle ordblinde børn skal opspores – så tidligt som muligt
  2. Karakterforskellene i grundskolen mellem ordblinde og andre børn skal minimeres 
  3. Den sociale baggrunds betydningfor, om ordblinde unge gennemfører en ungdomsuddannelse, skal minimeres.
Find Egmont Rapporten 2018 ’Let vejen – til uddannelse for ordblinde børn og unge’ her.

Et område er dog ikke helt enkelt at gøre noget ved, nemlig Betydning af social baggrund og den store forskel i karakterer, men det er destomere vigtigt at være opmærksom på netop den sociale barriere.

Ordblindhed er en selvstændig barriere for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og barrieren for at tage en ungdomsuddannelse er ekstra høj for unge med en svag social baggrund, som er overrepræsenteret blandt de ordblinde. Det viser registerundersøgelsen. 

Ikke alene får kun 46 procent af de ordblinde med den svageste sociale baggrund en uddannelse, mod 88 procent af ordblinde med den stærkeste sociale baggrund. Deres ordblindhed bliver også opdaget senere, de får færre støttetilbud, og de modtager mindre hjælp fra deres forældre.

Men det er ikke kun ordblindes sociale baggrund, der har betydning for, hvor godt de klarer sig i uddannelsessystemet. En anden forhindring afspejler sig også tydeligt i ordblindes afsluttende eksamenskarakterer i grundskolen. De får lavere karakterer end deres klassekammerater i alle prøvefag. I dansk og engelsk og især i de skriftlige prøver i disse fag er den gennemsnitlige karakterforskel over to point på 12-skalaen.

I dag har forældre retskrav på udredning af, om deres barn er ordblindt. Retskravet blev indført i august 2017, men allerede fra slutningen af børnehaveklassen er det muligt at teste, om elever har forhøjet risiko for ordblindhed. Men et retskrav er desværre ikke nok til at udline den sociale indsats, da det ofte er de sociale stærke forældre som vil være opmærksomme på at de har dette retskrav. 

Men det er muligheder som Egmont fonden gør opmærksom på i deres rapport.


Læsevanskeligheder kan afhjælpes
Carsten Elbro, der er professor i læsevanskeligheder og ordblindhed ved Københavns Universitet, anbefaler også, at opsporing af ordblindhed startes tidligt - og helst allerede i børnehaveklassen.

For hvis ordblinde elever opspores tidligt, og de fra starten af deres skoleforløb får kombineret deres klasseundervisning med tilstrækkelig undervisning enten individuelt eller på små hold, vil de fleste ordblinde ifølge Carsten Elbro kunne blive lige så gode til at læse og stave som deres jævnaldrende. Men det kræver dog, at ordblindeindsatsen bliver fulgt op gennem hele deres skoleforløb.

Henriette Christiansen er enig i, at en styrket indsats er nødvendig:

"Når vi ser på de tre forhindringer, som ordblinde møder på deres vej til uddannelse, skylder vi børn og unge med ordblindhed at sætte fokus på området. Vi bør have høje forventninger til dem i udgangspunktet, da forventningsfattigdom i sig selv kan mindske børnenes evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor vil vi i Egmont Fonden gerne tage et medansvar for at sikre, at alle ordblinde unge bliver i stand til at tage en ungdomsuddannelse i 2030".

Egmont Fonden har øremærket 20 millioner kroner til ordblinde børn og unge i perioden 2018-2021 og har bidraget til netværksdannelse og tilvejebringelse af ny viden på området.








Epinion-undersøgelser

To undersøgelser fra Epinion giver helt ny viden om ordblinde børn og unges aktuelle skolegang og videre uddannelsesforløb. Samlet tegner de det hidtil mest præcise portræt af en stor gruppe unge med ordblindhed.
Registerundersøgelsen omfatter ordblinde fra årgang 1987, 1992 og 1997, der er medlemmer af Nota, Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder. De har forladt grundskolen efter henholdsvis 5, 10 og 15 år. 
Surveyundersøgelsen omfatter en stikprøve blandt ordblinde i alderen 14-22 år. I alt er der indsamlet 1.024 besvarelser blandt børn og unge med ordblindhed. Yderligere er der indsamlet 204 besvarelser blandt en tilfældig udvalgt repræsentativ gruppe børn og unge, der benyttes som sammenligningsgruppe. Undersøgelsen blev gennemført i perioden maj-juni 2018.
Find Epinion-undersøgelserne her.
Find Egmont Rapporten 2018 'Let vejen - til uddannelse for ordblinde børn og unge' her.

tirsdag den 27. november 2018

Mennesker behøver offline-oaser og de skabes af læsning



Mennesker behøver offline-oaser skriver sociolog og formand for det regeringsnedsatte stresspanel Anette Prehn i dag i et meget interessant essay i Bogmarkedet

Hendes pointe er at Læsning styrker hjernen – og at det er noget boglæserne intuitivt ved, men i dette essay tegner hun linjerne klart op – og appellerer til, at litteraturformidlerne ranker ryggen og igangsætter modige initiativer. Læsestien i hjernen er nemlig truet hos mange.

Det ligger jo i en fantastisk forlængelse af det initiativ Danmarks Biblioteksforening har lanceret om at skabe en fælles National Læsestrategi.


Anette Prehn skriver i Bogmarkedet at det er vigtigt at forstå, at hjernen er plastisk og konstant formbar, for at erkende hvorfor vi skal prioritere læsning, og dybdelæsning, som disciplin i vores samfund. 

Hjernen ændrer sig hele tiden, alt efter hvordan den stimuleres. Og den formbarhed betyder også, at de stier, vi sjældent eller aldrig bruger, gror til. "I disse år erfarer flere og flere mennesker, at det er, som om deres læsesti i hjernen er ved at gro til: De har sværere ved at koncentrere sig om at læse og føler trang til at lave digitale svinkeærinder undervejs. De påbegynder en bog, men læser den aldrig færdig. Og når dette først er tilfældet, og man har accepteret dette, er det nærliggende helt at lade være med at påbegynde læsning af en bog; hvorfor skulle man dog?" 

Faktisk mener hun der er meget mere på spil end blot det enkelte menneskes hjerne og stille spørgsmål ved om mangel på dybdelæsning er en trussel for hele samfundet og vores civilisation.

Læs også "I et moderne, højteknologisk samfund som det danske er det essentielt at være god til at læse, men gør vi det?
"Enhver, der interesserer sig for eller arbejder professionelt med menneskers læring og dannelse, bør vide det her. For forskning viser, at vi stille og roligt mister sansen for kompleksitet og at kunne forstå hinandens oplevelser og følelser ved primært at skimme, som man typisk gør det på en skærm.

Hjerneforskere konstaterer faktisk, at evnen til dybdelæsning har været afgørende for udviklingen af vores civilisation og demokrati; for eksempel den opbygning af kritisk analyse, evnen til at drage følgeslutninger, analogisk ræsonnement og perspektivtagning; at kunne sætte os ind i andre menneskers situation og forstå et emne fra flere vinkler.

Professor og hjerneforsker Maryanne Wolf konstaterer, at vi i dag ”bombarderes af information i en grad, der får os til at trække os ind i det komfortable og familiære. Endda i så høj en grad, at vi mislykkes med at kunne se alternative synspunkter og forstå andre menneskers perspektiv." skriver Anette Prehn i sit essay, som du selv kan læse her



En trykt bog giver en langt rigere sanseoplevelse
Hun slutter sit essay med en kraftig statement om den digitale læsnings mangel på sanselighed, hvor hun skriver "Jeg mener, at både forlag og mediehuse p.t. lefler for det digitale. Det er blevet identificeret som ”vejen frem”, men dette er sket på et tidspunkt, hvor vi ingen kritisk refleksion havde omkring, hvad der egentlig sker med menneskers hjerner (og dermed liv og trivsel), når snart sagt alle rum digitaliseres.

Hun mener nemlig at offline læseoplevelser stimulerer hjernen langt rigere end skærmlæsning gør. "Når du bladrer dig igennem en trykt bog eller avis, er det som at tage et sansemæssigt bad. Du mødes af et layout med overskrifter og farver, der fanger dit syn. Du oplever duften og ”vinden”, der opstår, når du bladrer. Du registrerer materialets tyngde, struktur og nuancer i balancen (om du er i begyndelsen eller slutningen af en bog, gør en forskel for din balancesans)"

Hvordan den digitale læsning påvirker os er også noget som vi håber at kunne lave yderligere undersøgelser om i forbindelse med vi skaber en National Læsestrategi, det er nemlig noget af det vi ved for lidt om og vigtigt i bestræbelserne på at få flere til at læse mere.

Men det kan du læse mere om i BogMarkedet i morgen, hvor Anette Prehns essay fortsætter og hun tager fat i spørgsmålet: Hvad kan boghandlerne konkret gøre for at holde sig relevante i en verden, hvor færre og færre læser.

mandag den 19. november 2018

Det er udannet og udansk at omdanne biblioteker til en online-abonnement




Forleden kunne man i Berlingske læse at borgerne, ifølge kulturministeren, har nogle klare ØNSKER TIL FREMTIDENS BIBLIOTEKER . Det kommer i kølvandet på den debat hun har iværksat samme med KL. Artiklen slutter med nogle betragtninger om brugerbetaling som har medført en fælles reaktion fra en venstremand og en socialdemokrat, som kender bibliotekerne indefra i deres kommuner. Det er Jane Jegind (V) By- og Kulturrådmand Odense og Steen Bording Andersen (A) Kulturudvalgsformand Aarhus. I dag skriver de i Berlingske:

Ifølge avisen var meldingen på kulturministerens debatmøder.

1) Man ønsker adgang til litteratur – både trykte bøger, e-bøger og lydbøger.
2) Der er et stort behov for fysisk at samles om litteratur i læsekredse, ved forfattermøder etc.
3) Man vil have adgang til vejledning fra bibliotekarer.

Det stemmer i hovedtræk ret godt overens med de mange undersøgelser der er lavet blandt både de 60% der jævnligt bruger bibliotekerne og de som sjældent eller aldrig gør. Undersøgelser viser også at meget få kun bruger digitale tilbud, men næsten altid bruger det lokale bibliotek som indgang til at ville vide, opleve eller læse mere. Ude i kommunerne arbejder vi målrettet på hele tiden at indrette biblioteketstilbuddet efter borgernes og samfundets behov, og ikke ud fra partipolitiske hensyn eller ideologiske dogmer.

Bibliotekerne skaber mulighed for brugerne til at læse mere, deltage i fællesskabet og for at få hjælp, når man har behov for det. Det man kan kalde dannelse.

En af de største udfordringer for det moderne samfund er hvordan vi skaber lyst for flere til at tage del i det demokratiske fællesskab. Det gør man ikke ved at lave direkte brugerbetaling på at skulle låne bøger sådan som CEPOS forslår i Berlingske 15. november. Selv en ganske beskeden brugerbetaling får væsentlig færre borgere til at bruge bibliotekerne viser f.eks. erfaringerne fra Holland.

Helt konkret siger Henrik Christoffersen til avisen, "at når først en e-platform som Mofibo er produceret, koster det ikke mere at tilslutte hele befolkningen, og det vil være enormt besparende uden at forringe kvaliteten."

Hvis man regner lidt på den model og forholder sig til markedet vil det så være en udgift på godt 6. mia. Kr. om året, hvis samfundet skulle købe abonnement til de kendte kommercielle e-bogstjenester for alle danskere. Altså en væsentlig større udgift end det samlede bibliotekstilbud koster i dag, hvor vi også har 400 biblioteker hvor mennesker kan mødes, låner bøger, deltager i kulturaktiviteter og får vejledning.  I Danmarks har vi indrette vores folkebiblioteker sådan at alle har en mulighed for at bruge dem og der er en væsentlig årsag til at de er landets langt mest besøgte kulturinstitution.

Hvis bibliotekets formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som kulturministeren i artiklen slår fast at hun fortsat synes det skal være, så skal man nok forsøge at lukke endnu mere op og være opsøgende i stedet for at sætte betalingsmur omkring bibliotekernes tilbud. Danmark har nemlig brug for at flere både læser og deltager i fællesskabet.

Det er en væsentlig del af det vi i Danmark betegner som dannelse, og det synes vi fortsat skal være et fælles mål uanset partipolitiske og ideologisk skel.

Jane Jegind (V)                                                   Steen Bording Andersen (A)
By- og Kulturrådmand Odense                        Kulturudvalgsformand Aarhus


torsdag den 15. november 2018

TRENDS OG TENDENSER inden for digital læsning og lyd - lyt med

Bibliotekerne er nok den kulturinstitution der skabt de største forandringer i deres formidling i de sidste 10 år, simpelthen fordi borgerne adfærd og samfundets behov har ændret sig. En af de helt store påvirkningsfaktorer er det vi kan samle under overskriften DIGITALISERING.


Læs også Berlingskes tema om Fremtidens Biblioteker her

Litteratur er i stigende grad noget, vi finder på en tablet eller en smartphone. Hvad end det er gennem ørerne eller med øjnene, læser vi digitalt som aldrig før, og alt tyder på, at tendensen kun vil blive større i de kommende år.

Det har eReolen sat fokus på og i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker skabt en konference, der skal gøre os klogere på tendenser og trends inden for digital læsning og lyd. Fire eksperter stiller skarpt på trends og tendenser inden for e-bøger, lydbøger og podcasts og kommer med deres bud på, hvordan fremtiden vil forme sig, senere vil vi lægge en opsamling af trends og tendenser ud.

De fire eksperter er:
Bibliotekerne og de digitale bøger
Michael Moos-Bjerre, analysefirmaet Moos-Bjerre 
Brugen af de digitale kulturtjenester stiger drastisk, og interessen for de digitale bibliotekstilbud vokser også støt. Med fokus på de digitale bøger og udviklingen i det felt giver Moos-Bjerre et bud på, hvordan bibliotekerne og eReolen kan udnytte dette potentiale i udviklingen af digitale strategier og fremtidens bibliotek.


Digital udvikling i den svenske bogbranche
Sölve Dahlgren, CEO & chefredaktør på Boktugg.se 
Dahlgren vil give os et view over den digitale udvikling i den svenske bogbranche og vil desuden belyse, hvilken rolle de svenske biblioteker har i denne udvikling. Ikke mindst vil han give et bud på, hvilke nye aktører der er på vej ind, samt hvordan udviklingen fra papir til skærm udfordrer forretningsmodellerne for bogbranchen.


Alle går rundt og hører stemmer
Susanna Sommer, radio- og podcastproducent 
I sit oplæg tager Sommer os med på opdagelsesrejse i lyd- og podcastverdenen. Hun præsenterer de stærkeste trends inden for lyduniverset lige nu og fortæller, hvorfor og hvordan lyd og stemmer skaber fascinerende fortællinger, hvorfor vi har brug for den auditive intimitet i en moderne medievirkelighed, og hvorfor podcast lige pludselig er blevet det nye sort.


Børnelitteraturens nye til- og ombygninger 
Sarah Mygind, ph.d. ved Institut for Kommunikation og Kultur – BørnelitteraturMygind vil give et indblik i, hvordan den aktuelle medievirkelighed og digitaliseringen påvirker børnelitteraturen og dens udtryk. Bl.a. vil hun fortælle om, hvordan producenter og udviklere af apps, e-bøger og spil til børn anvender og udbygger fiktive figurer og fiktionsuniverser, som oprindeligt har været bundet til den trykte bog og traditionel læsning.

Klar konklusion fra kulturminister og KL i debat om fremtidens biblioteker

ØNSKERNE TIL FREMTIDENS BIBLIOTEKER
1) Man ønsker adgang til litteratur – både trykte bøger, e-bøger og lydbøger.

2) Der er et stort behov for fysisk at samles om litteratur i læsekredse, ved forfattermøder etc.

3) Man vil have adgang til vejledning fra bibliotekarer.

Var i følge Berlingske i dag de klare meldinger alle steder, da formanden for KLs Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, Leon Sebbelin (Rad.), har Mette Bock afholdt fire møder på virksomheder og uddannelsessteder forskellige steder i landet om fremtidens biblioteker. Jeg har klippet lidt i artiklen og det kan du læse her:

Kulturminister Mette Bock uddyber det med et eksempel fra debatterne »En gymnasieelev sagde, at hvis han skulle skrive om f.eks. Nordkorea og googlede »Nordkorea«, blev han kastet ud på et frådende hav af artikler og bogtitler. Det var uoverskueligt for ham. Hvis han derimod gik på biblioteket og spurgte en bibliotekar, så fik han en vejledning, så han kunne bruge sin tid fornuftigt.«

Spørger man Mette Bock, om biblioteket kan blive for folkeligt og kulørt, f.eks. med udlån af bageforme, og dermed gå på kompromis med litteraturen, så er svaret ja.
»Jeg kan ikke trække en præcis grænse, men det er sundt at kigge på bibliotekernes formål, og her vil jeg sige, at udlån af boremaskiner, fiskeudstyr og bageforme falder uden for formålet. Omvendt skal man ikke lave en udtømmende liste over tilladte aktiviteter. Vi har kommunalt selvstyre, og der skal være en fleksibilitet. Men man kan ikke bare opfinde nye opgaver, og derfor er denne diskussion så vigtig.«
Læs også:
I Berlingskes artikel får jeg lov at uddybe den omstillingsproces som bibliotekerne i de seneste år har været i gennem på baggrund af folks ændrede medievaner, samfundets behov og de politiske krav. Bibliotekerne er nemlig et vigtigt element i at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som udgangspunkt for at alle mennesker har mulighed for at deltage i fællesskabet og folkestyret. I Berlingske opsummerer jeg udviklingen på følgende vis.

Folk vil mødes om bøger

Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, hæfter sig ved, at antallet af besøgende på bibliotekerne er stigende og nu oppe på over 38 millioner besøg årligt. Bibliotekerne er dermed en af landets største kulturinstitutioner.
»Det sker, samtidig med at man kan sidde hjemme i sofaen og låne e-bøger og lydbøger på biblioteket. Jeg tror, at  det er en reaktion på det digitale samfund. Vi har brug for at mødes om noget. Der er sket en voldsom stigning i antallet af læsekredse, hvor folk læser en bog og mødes for at tale om den. Der er også en vækst i antallet af forfatterforedrag og sådan noget som skriveværksteder, workhshops og lytteklubber, hvor man mødes for høre et album,« siger Michel Steen-Hansen.
Netop den omstilling og den forskel der er i hvordan man driver biblioteker i de forskellige kommuner er også en væsentlig element i Berlingskes glimrende beskrivelse af de moderne biblioteker. Men også et argument for kulturministeren for at starte debatten om fremtidens biblioteker.

I Berlingske beskriver journalist  Henrik Dannemand det sådan.

Har man besøgt biblioteker forskellige steder i Danmark, ser man, at de er meget forskellige.
Nogle summer af liv, fordi de er gjort til kulturhuse med koncert- og teatersale, righoldige kulturprogrammer og mødelokaler. Andre fremstår mere som traditionelle biblioteker, hvor udlån af litteratur er hovedaktiviteten.
Men én udfordring er fælles for dem alle. Udlånet af trykte bøger og andet fysisk materiale, som stadig er bibliotekernes hovedaktivitet, falder i rask tempo, mens udlånet af e-bøger og lydbøger via E-reolen stiger – bare i juli steg det med 30 pct. til 350.000.
»Bibliotekerne er inde i en kæmpe forandringsproces,« siger kulturminister Mette Bock (LA), som sammen med Kommunernes Landsforening (KL) har sat gang i en debat om bibliotekernes fremtid.
Hun lægger »ikke nødvendigvis« op til en ændring af biblioteksloven, som pålægger bibliotekerne at »fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed«.
Artikelen slutter så med nogle ideer fra CEPOS om at man skal privatisére udlånet af digitale bøger, men helt grundlæggende er det vist en misforståelse, da det jo i høj grad er markedet der bestemmer bibliotekernes udbud af e-bøger og lydbøger. Bibliotekerne forhandler årligt købsaftaler med forlagene og betaler de private aktører for at kunne udlåne deres bøger. Noget som stort set alle forlag i Danmark gerne deltager i, både fordi det stimulerer markedet ved at give folk lyst til at læse (og købe) mere, samtidig med at det generelt styrker samfundet at folk læser.

Henrik Christoffersen fra CEPOS går også hele linen ud og foreslår at der skal indføres brugerbetaling på lån af ebøger, hvilket jo må siges at været en voldsom nedvurdering af hele bibliotekets formål med at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, hvis det fortsat skal være for alle.

Berlingskes artikel slutter med at konkludere at Kulturminister Mette Bock har ikke aktuelle planer om at overlade udlånet af digitale bøger til en privat virksomhed som Mofibo, hvor brugerne betaler for et abonnement, men hun afviser ikke tanken.

»Hvis vi tænker mange år frem, når man f.eks. har fået gennemført nødvendige skattelettelser, så er det klart, at man også skal begynde at tale om brugerbetaling. Men samtidig må vi sige, at i forhold til små børn er det at kunne komme på et bibliotek, låne bøger og læse højt for dem en opgave, som kommer hele vores samfund til gavn på den lange bane,« siger Mette Bock.

Bloggen er redigeret 13.28 med følgende tilføjelse:
Helt konkret siger Henrik Christoffersen til avisen, "at når først en e-platform som Mofibo er produceret, koster det ikke mere at tilslutte hele befolkningen, og det vil være enormt besparende uden at forringe kvaliteten."
Hvis man regner lidt på den model og forholder sig til markedet vil det så være en udgift på godt 6. Mia. Kr. om året, hvis samfundet skulle købe abonnement til de kendte kommercielle e-bogstjenester for alle danskere. Altså en meget meget større udgift end det samlede bibliotekstilbud koster i dag, hvor vi også har 400 steder hvor mennesker kan mødes og få vejledning.

LÆS OGSÅ