Gå videre til hovedindholdet

Det er udannet og udansk at omdanne biblioteker til en online-abonnement




Forleden kunne man i Berlingske læse at borgerne, ifølge kulturministeren, har nogle klare ØNSKER TIL FREMTIDENS BIBLIOTEKER . Det kommer i kølvandet på den debat hun har iværksat samme med KL. Artiklen slutter med nogle betragtninger om brugerbetaling som har medført en fælles reaktion fra en venstremand og en socialdemokrat, som kender bibliotekerne indefra i deres kommuner. Det er Jane Jegind (V) By- og Kulturrådmand Odense og Steen Bording Andersen (A) Kulturudvalgsformand Aarhus. I dag skriver de i Berlingske:

Ifølge avisen var meldingen på kulturministerens debatmøder.

1) Man ønsker adgang til litteratur – både trykte bøger, e-bøger og lydbøger.
2) Der er et stort behov for fysisk at samles om litteratur i læsekredse, ved forfattermøder etc.
3) Man vil have adgang til vejledning fra bibliotekarer.

Det stemmer i hovedtræk ret godt overens med de mange undersøgelser der er lavet blandt både de 60% der jævnligt bruger bibliotekerne og de som sjældent eller aldrig gør. Undersøgelser viser også at meget få kun bruger digitale tilbud, men næsten altid bruger det lokale bibliotek som indgang til at ville vide, opleve eller læse mere. Ude i kommunerne arbejder vi målrettet på hele tiden at indrette biblioteketstilbuddet efter borgernes og samfundets behov, og ikke ud fra partipolitiske hensyn eller ideologiske dogmer.

Bibliotekerne skaber mulighed for brugerne til at læse mere, deltage i fællesskabet og for at få hjælp, når man har behov for det. Det man kan kalde dannelse.

En af de største udfordringer for det moderne samfund er hvordan vi skaber lyst for flere til at tage del i det demokratiske fællesskab. Det gør man ikke ved at lave direkte brugerbetaling på at skulle låne bøger sådan som CEPOS forslår i Berlingske 15. november. Selv en ganske beskeden brugerbetaling får væsentlig færre borgere til at bruge bibliotekerne viser f.eks. erfaringerne fra Holland.

Helt konkret siger Henrik Christoffersen til avisen, "at når først en e-platform som Mofibo er produceret, koster det ikke mere at tilslutte hele befolkningen, og det vil være enormt besparende uden at forringe kvaliteten."

Hvis man regner lidt på den model og forholder sig til markedet vil det så være en udgift på godt 6. mia. Kr. om året, hvis samfundet skulle købe abonnement til de kendte kommercielle e-bogstjenester for alle danskere. Altså en væsentlig større udgift end det samlede bibliotekstilbud koster i dag, hvor vi også har 400 biblioteker hvor mennesker kan mødes, låner bøger, deltager i kulturaktiviteter og får vejledning.  I Danmarks har vi indrette vores folkebiblioteker sådan at alle har en mulighed for at bruge dem og der er en væsentlig årsag til at de er landets langt mest besøgte kulturinstitution.

Hvis bibliotekets formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som kulturministeren i artiklen slår fast at hun fortsat synes det skal være, så skal man nok forsøge at lukke endnu mere op og være opsøgende i stedet for at sætte betalingsmur omkring bibliotekernes tilbud. Danmark har nemlig brug for at flere både læser og deltager i fællesskabet.

Det er en væsentlig del af det vi i Danmark betegner som dannelse, og det synes vi fortsat skal være et fælles mål uanset partipolitiske og ideologisk skel.

Jane Jegind (V)                                                   Steen Bording Andersen (A)
By- og Kulturrådmand Odense                        Kulturudvalgsformand Aarhus


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte