Det er udannet og udansk at omdanne biblioteker til en online-abonnement

Forleden kunne man i Berlingske læse at borgerne, ifølge kulturministeren, har nogle klare ØNSKER TIL FREMTIDENS BIBLIOTEKER . Det kommer i kølvandet på den debat hun har iværksat samme med KL. Artiklen slutter med nogle betragtninger om brugerbetaling som har medført en fælles reaktion fra en venstremand og en socialdemokrat, som kender bibliotekerne indefra i deres kommuner. Det er Jane Jegind (V) By- og Kulturrådmand Odense og Steen Bording Andersen (A) Kulturudvalgsformand Aarhus. I dag skriver de i Berlingske:

Ifølge avisen var meldingen på kulturministerens debatmøder.

1) Man ønsker adgang til litteratur – både trykte bøger, e-bøger og lydbøger.

2) Der er et stort behov for fysisk at samles om litteratur i læsekredse, ved forfattermøder etc.

3) Man vil have adgang til vejledning fra bibliotekarer.

Det stemmer i hovedtræk ret godt overens med de mange undersøgelser der er lavet blandt både de 60% der jævnligt bruger bibliotekerne og de som sjældent eller aldrig gør. Undersøgelser viser også at meget få kun bruger digitale tilbud, men næsten altid bruger det lokale bibliotek som indgang til at ville vide, opleve eller læse mere. Ude i kommunerne arbejder vi målrettet på hele tiden at indrette biblioteketstilbuddet efter borgernes og samfundets behov, og ikke ud fra partipolitiske hensyn eller ideologiske dogmer.

Bibliotekerne skaber mulighed for brugerne til at læse mere, deltage i fællesskabet og for at få hjælp, når man har behov for det. Det man kan kalde dannelse.

En af de største udfordringer for det moderne samfund er hvordan vi skaber lyst for flere til at tage del i det demokratiske fællesskab. Det gør man ikke ved at lave direkte brugerbetaling på at skulle låne bøger sådan som CEPOS forslår i Berlingske 15. november. Selv en ganske beskeden brugerbetaling får væsentlig færre borgere til at bruge bibliotekerne viser f.eks. erfaringerne fra Holland.

Helt konkret siger Henrik Christoffersen til avisen, "at når først en e-platform som Mofibo er produceret, koster det ikke mere at tilslutte hele befolkningen, og det vil være enormt besparende uden at forringe kvaliteten."

Hvis man regner lidt på den model og forholder sig til markedet vil det så være en udgift på godt 6. mia. Kr. om året, hvis samfundet skulle købe abonnement til de kendte kommercielle e-bogstjenester for alle danskere. Altså en væsentlig større udgift end det samlede bibliotekstilbud koster i dag, hvor vi også har 400 biblioteker hvor mennesker kan mødes, låner bøger, deltager i kulturaktiviteter og får vejledning.  I Danmarks har vi indrette vores folkebiblioteker sådan at alle har en mulighed for at bruge dem og der er en væsentlig årsag til at de er landets langt mest besøgte kulturinstitution.

Hvis bibliotekets formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som kulturministeren i artiklen slår fast at hun fortsat synes det skal være, så skal man nok forsøge at lukke endnu mere op og være opsøgende i stedet for at sætte betalingsmur omkring bibliotekernes tilbud. Danmark har nemlig brug for at flere både læser og deltager i fællesskabet.

Det er en væsentlig del af det vi i Danmark betegner som dannelse, og det synes vi fortsat skal være et fælles mål uanset partipolitiske og ideologisk skel.

Jane Jegind (V)                                                   Steen Bording Andersen (A)

By- og Kulturrådmand Odense                        Kulturudvalgsformand Aarhus